Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
28. august 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 867 stillet d. 4. juli 2018 efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL), Simon Kollerup (S), Trine Torp (SF), Christian Poll (ALT).
Spørgsmål nr. 867
”Regeringen
har oplyst overfor Folketinget, at der vil være en baselineeffekt år efter år, jf. den tabel
over kvælstofregnskabet, som er bilagt svaret på spørgsmål S 426 (2015-16), men effekten er ikke
indtruffet i hverken 2015 eller 2016. Vil ministeren bede Aarhus Universitet om at redegøre for, hvor
baseline effekten bliver af?”
Svar
Bilaget til svar på spørgsmål S 426 (2015-16) indeholder blandt andet et estimat over den årlige
baselineeffekt i perioden 2016-21, som er omfattet af Fødevare- og landbrugspakken.
Baselineeffekten udtrykker den forventede effekt på kvælstofudledningen af allerede besluttede
indsatser samt den strukturelle udvikling for landbruget og er hermed en del af det faglige grundlag for
beslutning om vandområdeplanerne, som i henhold til vandrammedirektivet gælder for 6-årige
perioder. Det er ikke hensigten, at f.eks. baselineeffekten opgøres eller justeres i løbet af den 6-årige
periode. Det er således ikke vurderet, i hvilket omfang baselineeffekten har påvirket de faktiske
udledninger i 2015 og 2016, og der er derfor heller ikke grundlag for at antage, at baselineeffekten ikke
skulle være indtruffet.
I praksis er det ikke muligt at måle hvilken andel af en ændret kvælstofudledning, som skyldes
baselineeffekter. De faktiske udledninger, som opgøres i de årlige NOVANA-rapporter, påvirkes
foruden baselineeffekter fra tidligere år af en lang række faktorer, herunder nye indsatser og betydeligt
varierende vejrforhold. Baselineeffekter på skønsmæssigt 600 - 700 tons kvælstof om året skal holdes
op i mod de målte år-til-år udsving for den faktiske udledning, som de seneste 5 år har ligget på
mellem ca. 52.000 - 77.000 tons kvælstof.
Endvidere påvirker forsinkelser billedet. Baselineeffekter vedrører i hovedsagen ændrede forhold på
markniveau, der først viser sig med op til 10 års forsinkelse i basisbelastningen, målt ved udløbet til
kystvande. Det forudsættes således, at der er baselineeffekter, som slår igennem i 2015 og 2016, men
at de som nævnt ikke kan måles og i øvrigt på grund af forsinkelse stammer fra tidligere år, før
Fødevare- og landbrugspakken.
Miljø- og Fødevareministeriet er i gang med at forberede næste generation vandområdeplaner, der
ifølge vandrammedirektivet skal i offentlig høring senest den 22. december 2020
–
og vil sammen med
det øvrige faglige grundlag få beregnet en ny baseline dækkende perioden frem til 2027.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Morten Ejrnæs
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk