Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1931492_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. august 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 863 stillet d. 4. juli 2018 efter ønske fra
Carsten Bach (LA) og Simon Kollerup(S).
Spørgsmål nr. 863
”Vil
ministeren oplyse, hvor stor en andel af den danske landbaserede kvælstofudvaskning, der
stammer fra landbrugsarealer?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
"Ifølge seneste nationale opgørelse af kvælstofudledningen til havet i 2016 udgør de diffuse kilder ca.
90 pct. af den samlede tilførsel, mens punktkilder bidrager med ca. 10 pct.
De diffuse kilder udgøres af bidraget fra landbruget, det naturlige baggrundsbidrag samt et bidrag fra
spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land. Bidraget fra spredt bebyggelse udgør ca. 1 pct. af den
samlede udledning. Baggrundsbidraget, der er den naturlige udledning, der vil forekomme uden
menneskelig påvirkning, er tidligere opgjort til at udgøre ca. 20 pct. Landbrugets andel af den samlede
udledning er således ca. 70 pct.
Bidraget fra landbrugsarealet er større end landbrugsbidraget, idet der også kommer et
baggrundsbidrag fra dette areal. Den samlede udledning fra landbrugsarealet vil således udgøre ca. 80
pct. af den samlede udledning."
Jakob Ellemann-Jensen
/
Peter Østergård Have
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk