MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 855: Spm. om ministeren vil oplyse, om et notat fra Miljøstyrelsen om mulighederne for at styrke beskyttelsen af grundvandet rundt om vandboringer er blevet tilbageholdt for Folketingets partier under forhandlingerne om en ny pesticidstrategi, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Den 20. februar 2017

Muligheder for styrkelse af beskyttelsen af grundvandet mod forurening med

pesticider inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Baggrund

Der er særlige beskyttelseshensyn inden for nærzonen til indvindingsboringer til almene

vandforsyninger, som kan varetages gennem kommunernes påbud om rådighedsindskrænkninger

inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Inden for BNBO vil en forurening af grundvandet

relativt hurtigt og i høje koncentrationer kunne ramme en vandforsyning. Det skyldes, at der inden for

BNBO er relativ kort transporttid og ringe fortynding af en evt. forurening af grundvandet.

Denne risiko er ikke fuldt ud håndteret i forbindelse med godkendelsen af sprøjtemidler.

Afgrænsning af BNBO

I alt 37 kommuner modtog i 2012 og 2013 statsligt tilskud til beregning af BNBO. Det daværende

Miljøministerium afgrænsede herefter i 2015 og 2016 BNBO for alle indvindingsboringer til almene

vandforsyninger, der ikke allerede havde fastlagt et BNBO i forbindelse med den tidligere

tilskudsordning. Kommunerne og MST har afgrænset ca. 19.000 ha BNBO, og landbrugsarealer udgør

ca. 9.000 ha af dette.

Lovgrundlag

Den relevante bestemmelse inden for et BNBO, hvor kommunen kan pålægge lodsejeren

rådighedsindskrænkning, er i miljøbeskyttelsesloven:

”§ 24, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare

for forurening af

bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af

grundvand.”

§ 24 giver mulighed for ved påbud eller forbud at fastsætte konkrete beskyttelsesforanstaltninger som

supplement til §§ 21 b-26 a i miljøbeskyttelsesloven. Disse rådighedsindskrænkninger kan pålægges

både erhverv og private ejendomme.

Grundvandsbeskyttelsen gennem BNBO udgør en del af den danske implementering af

rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, jf. artikel 11. Det fremgår af artikel 11, stk.

2.c, at passende foranstaltninger til beskyttelse af drikkevandet, der kan mindske risikoen for

forurening fra sprøjtede områder, kan være beskyttelseszoner for overfladevand og grundvand, hvor

pesticider ikke må udbringes eller opbevares.

Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø

Tlf. 72 54 40 00

• CVR 37606030 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 855: Spm. om ministeren vil oplyse, om et notat fra Miljøstyrelsen om mulighederne for at styrke beskyttelsen af grundvandet rundt om vandboringer er blevet tilbageholdt for Folketingets partier under forhandlingerne om en ny pesticidstrategi, til miljø- og fødevareministeren

Modeller for styrkelse af grundvandsbeskyttelsen inden for BNBO

I det følgende beskrives 4 modeller for, hvordan beskyttelsen i forhold til pesticider kan styrkes inden

for BNBO.

Forbud mod anvendelse af pesticider til erhvervsmæssige og offentlige formål inden for BNBO

(ikke i private haver). Forbuddet gælder ikke nitrat. Inden for BNBO tillades økologisk dyrkning,

vedvarende græs og dyrkning af et årige energiafgrøder samt bekæmpelse af invasive arter. Der

lempes ikke på beskyttelsesniveauet inden for 25 meter beskyttelseszonen. Scenariet giver den

højst mulige beskyttelse af grundvandet mod sprøjtemidler, men giver ikke nogen specifik

beskyttelse af grundvandet mod gødning uden for 25 meter beskyttelseszonen.

Tilsynet kan varetages af kommunerne, som i forvejen fører tilsyn med de påbud der gives inden

for BNBO og indsatsområder eller af staten, hvor Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i forvejen fører

tilsyn med 25 meters zonerne.

Udvidelse af den eksisterende 25 meters beskyttelseszone til at omfatte hele BNBO, dvs. sprøjte-,

gødsknings- og dyrkningsforbud til erhvervsmæssige og offentlige formål (gælder ikke private

haver). 25 meter beskyttelseszonen vil blive ophævet, da den vil indeholde samme

rådighedsindskrænkninger som det foreslåede BNBO. Tilbage er 10 meter fredningsbæltet i det

omfang, det er enten påbudt eller aftalt.

Det bemærkes, at der i model 2 indgår en regulering på arealer, som ikke er udpeget som

følsomme indvindingsområder mht. nitrat og pesticider gennem statens grundvandskortlægning

(dette gælder også for model 1 mht. pesticider). Det bemærkes dog, at beskyttelsen inden for

BNBO ikke er begrundet med en ringe naturlig beskyttelse af grundvandet (som i NFI og SFI)

men i det forhold, at der inden for BNBO er nærhed til boringen og dermed øget behov for

beskyttelse.

Det skal for både model 1 og 2 afklares, hvorvidt der er en problematik vedrørende statsstøtte og

ekspropriation, og hvorvidt erstatningen skal ske som engangserstatning eller som årlige

udbetalinger. Sidstnævnte vurderes at være administrativt tungt og kræve oprettelse af et statsligt

sekretariat. Tilsynet kan enten varetages af staten, hvor Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i forvejen

fører tilsyn med de eksisterende 25 meters zoner, eller alternativt af kommunerne.

Kommunerne forpligtes til at foretage konkrete vurderinger af beskyttelsesbehovet inden for alle

BNBO. Derved vil kommunernes opgave være som inden for indsatsområder, hvor der i dag skal

foretages en konkret vurdering. I dag har kommunen ikke pligt til at vurdere behovet for

supplerende beskyttelse inden for BNBO.

Forbud mod vaskepladser, fyld af sprøjter og opbevaring af pesticider indenfor BNBO gennem

ændring af vaskeplads- og bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen. I dag er kravet, at vaskepladsen

skal ligge 50 meter fra indvindingsboringer. Det vides ikke hvor mange vaskepladser, det drejer

sig om, men nogle kommuner har stillet dette krav i BNBO-områder. Dette kan ske uden

erstatning til erhvervet. Yderligere kan i model 4 indføjes en opprioritering af regionernes indsats

ift. undersøgelse og oprensning af jordforurening fra tidligere vaskepladser og andre punktkilder.

Beskyttel-

sesniveau

Beskytte

t areal

Økono-

misk

erstatn

ing

Udgift til

adm. opg.,

vurdering

/påbud

/udbetaling

erstatning

Skal afklares

Årlig

udgift

til

tilsyn

Stigning

vandpris

del

Lovæn

dring

Afledte

effekter

Pesticider

9.000

ha.

9.000

ha.

300

mio. kr.

600

mio. kr.

0,4

–

1,5

mio. kr.

0,4

–

1,5

mio. kr.

3 øre/m

Pesticider

og nitrat

Skal afklares

6 øre/m

1,0 mio.

kr.

1,0 mio.

kr.

Øget

biodiversitet

Øget

biodiversitet

og reduceret

nitrat

belastning.

Effekten

afhænger af

kommunale

vurderinger

Oprydning af

punktkilder

Kommunalt

defineret

Pesticid-

punktkilder

Afhænger

af de

konkrete

kommuna

levurderi

nger.

9.000 ha

0-1

mia. kr.

30 mio. kr.

0,4

–

1,5

mio. kr.

0 - 10 øre

3 6

1,0 mio.

kr.

Erstatni

ngsfri

reguleri

ng evt.

pulje til

opspori

ng af

punktkil

der

Evt. pulje til

at undersøge

områder for

punktkilder

Nej

Bekendt

gørelses

ændring

0,1 mio.

kr.

Erstatningerne

er beregnet som éngangserstatninger (svarende til erstatning for 25 år) ud fra Institut

for Fødevare- og Ressourceøkonomis beregninger af erstatning i forbindelse med indførelsen af 25

meters beskyttelseszonen, der i 2011 niveau udgør 2.600 kr./ha/år.

Ved

beregning af stigning i vandprisen er den økonomiske erstatning for rådighedsindskrænkninger

fordelt over 25 år.

Hvis

model 1 eller 2 gennemføres ved lov, er det næppe nødvendigt at pålægge kommunerne opgaven

med at vurdere grundlaget og udstede påbud om rådighedsindskrænkninger. Det skal dog afklares,

hvordan erstatningsspørgsmålet/udbetalingen skal håndteres, samt hvorledes de enkelte grundejere

orienteres om lovændringen. Det skal endvidere afklares, hvorvidt erstatningen skal ske som

éngangserstatning eller som årlige udbetalinger. Sidstnævnte vurderes at være administrativt tungt og

kræve oprettelse af et statsligt sekretariat, hvilket ikke er prissat.

Fastlæggelse

af størrelsen af de samlede omkostninger til kommunernes vurdering af behov for

påbud og indgåelse af aftale kræver et nærmere analysearbejde. Tages der udgangspunkt i tidligere

opgørelser, som den daværende Naturstyrelse modtog i forbindelse med tilskudsordningen til BNBO,

kan kommunernes ressourceforbrug til vurdering af forureningskilder og udarbejdelse påbud, inklusiv

tiden til at fastlægge kompensationens størrelse, forsigtigt skønnes til at være hhv. 4 timer og 10 timer

pr. boring (for landbrugsarealer). Med den sædvanligvis anvendte timesats ved udmåling af

kompensation til kommunerne på miljøområdet, som udgør 469 kr. pr. time i 2017-niveau, giver dette

en samlet udgift til vurdering af de ca. 4.500 boringer på landbrugsjord på knap 30 mio. kr. Dertil

kommer udgifter til vurdering af behov for rådighedsindskrænkninger på ikke dyrkede arealer (f.eks.

boligområder).

For

alle de tre første modeller vil der dertil komme udgifter til tilsyn, som vil kunne foretages af enten

kommunerne (DUT), som allerede fører tilsyn med 10 meter fredningszonen eller af staten, hvor

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen allerede i dag fører tilsyn med 25 meters zonen. Oplysninger fra 2014

om udgifter til stikprøvekontrol fra sidstnævnte anslår 0,4 mio. kr. pr. år. Det har endnu ikke været

muligt, at drøfte en eventuel varetagelse af tilsynet med styrelsen eller at afstemme de anslåede

udgifter, men det er dog oplyst fra styrelsen, at det oprindelige skøn er meget lavt sat.

Vil

afhænge af de konkrete kommunale vurderinger af behovet for beskyttelse og

erstatningsstørrelsen per hektar.

NIRAS har i forbindelse med et andet projekt for MST, som endnu ikke er færdigt, vurderet det

gennemsnitlige niveau for erstatningspris for pesticidfri drift til at ligge på ca. 1/3 af jordens værdi og

på ca. 2/3 ved gødnings- og pesticidfri drift. Vurderingen er baseret på erfaringstal fra allerede

indgåede dyrkningsaftaler. I samme projekt regner NIRAS med en gennemsnitlig jordpris (efter

landbrugspakkens indførsel) på 172.000 kr/ha. På den baggrund kan regnes en erstatningsudgift på

ca. 1/3*172.000 kr/ha = 57.300 kr/ha for pesticidfri drift og det dobbelte for model 2. Omregnet til en

årlig erstatning vil beløbet i 2017-niveau blive ca. 20 mio. kr/år svarende til ca. 2.300 kr/år/ha for

model 1 og ca. 40 mio. kr/år svarende til ca. 4.600 for kr/år/ha for model 2.

Ovenstående satser beregnet af NIRAS er baseret på erfaringstal fra rådighedsindskrænkninger i

kommunernes indsatsplanlægning, herunder gennem frivillige aftaler med grundejerne. Disse er

væsentlig højere end de satser, der i sin tid er beregnet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

og som danner grundlag for den årlige erstatning for 25 meters zonen, der i 2011 niveau udgør 2.600

kr./ha/år.

Erstatninger til private husstande er ikke medregnet.

Det

samlede areal, hvor der ikke må ske erhvervsmæssig anvendelse af pesticider og/eller nitrat er

vurderet til 9.000 ha, svarende til landbrugsarealet, idet andre erhvervsanvendelser vil omfatte

begrænsede arealer.

For alle fire modeller vil staten desuden have omkostninger til at etablere det nødvendige

regelgrundlag.

I den 4. model kan en registrering af kendskabet til mulige punktkilder i og tæt på BNBO vil give et

godt udgangspunkt for kommende indsatser. Det kunne være en opgave for regionerne at samarbejde

med kommunerne om denne indsats. BNBO’erne synes ofte at være mindre end de gamle

regionplaners såkaldte kildepladszoner, der kan anvendes som udgangspunkt i en sådan kortlægning.

Da der er tale om en ”skrivebordsopgave” kan et beskedent beløb formentlig sætte gang i processen.

Efterfølgende kan der foretages en vurdering af risici ved de givne punktkilder, og heraf følgende

indsatsplaner. Her vil der være tale om væsentligt større beløb.