Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1928877_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. august 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 852 (MOF alm. del) stillet 2. juli 2018 efter
ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 852
”Mener
ministeren, at de børn der køber energidrik i tilstrækkelig grad er oplyst om de skadelige
effekter indtag af energidrik kan have?”
Svar
Danmark indførte i 2011 et krav om, at energidrikke skal advarselsmærkes, så det fremgår, at børn
ikke skal indtage produkterne. Samme advarselsmærkning blev senere, på dansk opfordring, medtaget
i EU-lovgivningen for mærkning af fødevarer tilsat koffein, og dette mærkningskrav har fundet
anvendelse siden 13. december 2014 i hele EU.
Advarslerne på dåserne retter sig til både børn og gravide, fordi vi er bekendte med, at disse
målgrupper er særligt sårbare. Advarslerne er dog i høj grad også målrettet børnenes forældre, så de
på den baggrund kan tage en fornuftig snak med deres børn og teenagere om risici ved energidrikke
eller andet med et højt indhold af koffein, og at de ikke skal drikke energidrik, hvis de er under 12 år.
En advarselsmærkning forhindrer dog ikke, at nogle drikker energidrikke i et omfang ud over, hvad
der er fornuftigt.
Fødevarestyrelsen har i 2015 udsendt en folder om energidrikke og børn til skoler, klubber og til
detailhandlen. Dens budskaber gælder stadig, og den kan findes på:
http://altomkost.dk/materialer/publikation/?tx_fvmpubdb%5BdataSheet%5D=401&cHash=b5218bb
c0dd8b8f52b1be291faff2cf0.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Annelise Fenger
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk