Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. august 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 850 (MOF alm. del) stillet 2. juli 2018 efter
ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 850
”Vil
ministeren redegøre for de sundhedsmæssige konsekvenser af børn helt ned til 10-årsalderens
forbrug af energidrik, jf. DR Kontants udsendelse ”Energidrik – uegnet for børn” fra 30. maj 2018?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Fødevarestyrelsen, som oplyser at:
”For
børn og unge (4-17 år) kan selv et mindre indtag af koffein medføre forbigående
adfærdsforandringer, f.eks. uro, irritabilitet, nervøsitet, hjertebanken, angst og søvnløshed. Børn og
unge bør indtage under 2,5 mg koffein pr. kg kropsvægt pr. dag, hvilket overordnet set betyder, at børn
ikke bør drikke energidrikke.
Unge tåler højst at drikke 1 dåse (25 cl) energidrik om dagen, men kun hvis de ikke får koffein fra cola,
kaffe eller te. På grund af sukkerindholdet anbefaler Fødevarestyrelsen dog, at unge højst drikker en
halv liter energidrik eller andre sukkerdrikke om ugen.
Koffeinen i energidrikke kan desuden være vanedannende for børn og unge, ligesom det er tilfældet for
koffeinen i kaffe for voksne. Der kan derfor udvikles en afhængighed ved jævnligt indtag af
energidrikke, som kan være selvforstærkende i forhold til indtaget.”
Jakob Ellemann-Jensen
/
Annelise Fenger
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk