Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. august 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 848 (MOF alm. del) stillet den 2. juli 2018
efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 848
”Vil
ministeren tage initiativ til at samle interessenter og Fødevarestyrelsen i en ekspertgruppe, som
kan vurdere på dyrevelfærdsmæssige konsekvenser i forbindelse med transport af grise?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”Der findes allerede i dag et dialogforum for transport med dyr, som Fødevarestyrelsen indkalder til
møde ca. to gange årligt. I dialogforum for transport deltager et bredt spektre af interessenter relateret
til dyretransporter, herunder Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse, Teknologisk Institut,
Tican, DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO), Landbrug & Fødevarer, Dansk
Transport og Logistik, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport (ITD) og
Fødevarestyrelsen.
Relevante spørgsmål om dyrevelfærd i relation til transport rejses i dette forum og på møderne
diskuteres således emner, som er relevante for erhvervet, interessenter og Fødevarestyrelsen.
Det seneste møde blev afholdt den 27. februar 2018, og Fødevarestyrelsen forventer at indkalde til nyt
møde i dialogforum i september/oktober måned 2018."
Jakob Ellemann-Jensen
/
Per Henriksen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk