Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1826793_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 4. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1116 (MOF alm. del) stillet den 12.
september 2017 efter ønske fra Christine Antorini (S).
Spørgsmål nr. 1116
”Kroghs
Flaskegenbrug har været en vigtig arbejdsplads i Skævinge for 55 medarbejdere. I 2011 skar
den daværende VK-regering i emballageafgiften på bl.a. flasker, hvilket gjorde det dyrere at genbruge
flasker
både til skade for miljøet og for genbrugsvirksomheder som Kroghs Flaskegenbrug. I dag er
antallet af medarbejdere reduceret til 20 og yderligere fire er opsagt, og man frygter at virksomheden
snart må lukke helt. Der er flere flaskegenbrugsvirksomheder i den samme situation, og som kan blive
nødt til at lukke. Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at der fortsat er økonomi i at fastholde og
etablere virksomheder inden for flaskegenbrug, der har været med til både at skabe job og som er gode
for miljøet?”
Svar
I overensstemmelse med tidligere svar på spørgsmål nr. S 1125, kan jeg oplyse, at da emballageafgiften
på vin og spiritusflasker fra 2011 blev nedsat fra 1,60 kr. til 0,80 kr., var baggrunden herfor bl.a., at
den forholdsvis høje afgift indebar et uhensigtsmæssigt incitament til at eksportere tomme brugte
flasker til udlandet for at få emballageafgiften refunderet fra staten.
Baggrunden for den nuværende sats for afgiften er således at undgå denne form for støtte til eksport af
tomme flasker, men samtidig opretholde incitament til genbrug af flasker her i landet. Afgiften
understøtter således fortsat genbrug frem for produktion af flasker ud fra omsmeltede flaskeskår.
Da emballageafgiften henhører under Skatteministeriets ressort, har jeg indhentet flg. supplerende
bidrag fra Skatteministeriet:
”Hvis afgiften fordobles,
indebærer det et årligt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på i
størrelsesordenen 55 mio. kr. Provenutabet skyldes blandt andet, at der vil være et større incitament til
at indsamle, skylle og eksportere tomme flasker med henblik på at opnå eksportgodtgørelse af
emballageafgiften.”
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk