Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1919699_0001.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om
tilstanden i vandmiljøet herunder
miljømæssigt råderum, baselineeffekten
og antallet af vandområder som forventes
at nå god tilstand
Miljø- og fødevareministerens samlede
besvarelse af samrådsspørgsmål BF
BH stillet
den 31. maj 2018 af Søren Egge Rasmussen (EL),
Simon Kollerup (S), Trine Torp (SF) og Christian
Poll (ALT).
Samrådsspørgsmål BF
Hvorledes forholder ministeren sig til, at
vandmiljøet har fået det værre de sidste fem år
(jf. artiklen "Stik imod forudsigelserne:
Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år"
bragt i Ingeniøren den 25. maj 2018), herunder
hvorvidt ministeren er enig i sin forgænger Esben
Lunde Larsens udmelding om, at der i
vandmiljøet er et miljømæssigt råderum til
forurening fra havbrug?
Samrådsspørgsmål BG
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen
fortsat mener, at forudsætningerne i Fødevare-
og landbrugspakken om, at tilførslen af kvælstof
falder år for år som følge af tiltag i de tidligere
vandmiljøplaner (baselineeffekten), fortsat er
gældende?
Samrådsspørgsmål BH
Vil ministeren redegøre for, hvor mange
vandområder der ser ud til at komme i god
økologisk tilstand, jf. vandrammedirektivet, i
indeværende og næste planperiode, og hvilke
tiltag ministeren ser som nødvendige for at leve
op til målsætningerne i vandrammedirektivet?
Der henvises til artiklen "Professorer: Esben
Lunde talte usandt på samråd om analysefejl"
bragt på Ing.dk den 29. maj
2018.
Svar
Tak for spørgsmål BF, BG og BH, som jeg nu vil
besvare samlet.
1
2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/6-18 om tilstanden i vandmiljøet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. BF-BH, , til miljø- og fødevareministeren
1919699_0002.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder
miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som
forventes at nå god tilstand
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet
herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af
vandområder som forventes at nå god tilstand
Jeg vil starte med at (1) redegøre for udviklingen
af tilstanden i det marine vandmiljø, (2) efterfulgt
af en redegørelse for det miljømæssige råderum
til havbrug. (3) Herefter vil jeg give en
gennemgang af forudsætningerne bag Fødevare-
og landbrugspakken, for til sidst at (4) redegøre
for hvor mange vandområder, som forventes at
kunne komme i god tilstand som følge af
indsatserne i de gældende vandområdeplaner og
indsatserne i næste generation af
vandområdeplanerne.
Samrådsspørgsmål BF
Udviklingen af tilstanden i vandmiljøet
Ved første øjekast er det meget bekymrende, at se
artiklen om udviklingen af tilstanden i det marine
vandmiljø, som der henvises til i
samrådsspørgsmål BF.
Overskriften "Stik
imod forudsigelserne:
Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem
år"
virker foruroligende og læser man artiklen,
kommer man til at sidde med en opfattelse af, at
det hele kun går én vej, og at det er tilbage. Det
har formentlig også været spørgerens anledning
til at kalde mig i samråd i dag.
Heldigvis er virkeligheden ikke så negativ, som i
den omtalte artikel i Ingeniøren.
Jeg havde allerede ugen efter, at artiklen blev
udgivet inviteret Miljø- og Fødevareudvalget til
en gennemgang af overvågningsresultaterne.
Jeg inviterer meget gerne udvalget til flere
tekniske gennemgange om tilstanden i
vandmiljøet, med deltagelse af de fremmeste
forskere fra Aarhus Universitet, hvis udvalget
finder det gavnligt.
3
4
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/6-18 om tilstanden i vandmiljøet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. BF-BH, , til miljø- og fødevareministeren
1919699_0003.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder
miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som
forventes at nå god tilstand
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet
herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af
vandområder som forventes at nå god tilstand
Ved gennemgangen gav Aarhus Universitet et
mere nuanceret billede. Som følger de
konklusioner, der fremgår af de årlige
overvågningsrapporter af udviklingen af
tilstanden i vandmiljøet, som udarbejdes under
Det Nationale Overvågningsprogram for
Vandmiljø og Natur.
For at forstå udviklingen af tilstanden i
vandmiljøet, er man nødt til at se på flere
parametre over tid. Eksempelvis
klorofylindholdet i vandet, kvælstofudledningen,
omfanget af iltsvind og udbredelsen af ålegræs.
Ser man på udviklingen gennem hele
overvågningsperioden fra 1990
2016, har der
for flere parametre
parametre, der fortæller os
om tilstanden i fjorde og hav - været en positiv
udvikling. Det betyder med andre ord, at
vandmiljøet på den lange bane generelt set har
fået det bedre.
Ser man på de seneste ca. 10 år konkluderer
Aarhus Universitet i deres seneste
overvågningsrapporter, at der er
lidt
forskelligartede signaler
i forhold til udviklingen.
For nogle parametre går det i den forkerte
retning, noget er stagneret, mens det på en række
andre parametre går i den rigtige retning. For
eksempel er der de sidste 10 år kommet flere
planter som tang og ålegræs i havet, hvilket er et
tegn på, at vandmiljøet har det bedre.
Selvom det går frem på nogle punkter, kan og
skal vi ikke bare læne os tilbage. Det er vigtigt, at
vi passer på vores vandmiljø. Vi skal være
opmærksomme på udviklingen, og arbejde for, at
vandmiljøet får det bedre.
I regeringen arbejder vi aktivt for at forbedre
tilstanden i vandmiljøet. Det gør vi blandt andet i
kraft af udrulning af målrettet regulering, som
5
6
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/6-18 om tilstanden i vandmiljøet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. BF-BH, , til miljø- og fødevareministeren
1919699_0004.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder
miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som
forventes at nå god tilstand
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet
herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af
vandområder som forventes at nå god tilstand
smartere og mere målrettet skal nedbringe
udledningen af kvælstof.
I Danmark har vi tradition for et godt samarbejde
mellem ministerier og de faglige miljøer på
universiteterne.
Miljø- og Fødevareministeriet har således også et
godt samarbejde med - og modtager rådgivning
fra - universiteterne.
Miljø- og Fødevareministeriet har aftaler med
flere danske universiteter omkring levering af
forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Den rådgivning ministeriet modtager fra
universiteterne omsættes til miljøregulering og
konkrete indsatser for et bedre miljø.
Vores regulering bygger således på den bedst
tilgængelige faglige viden. Viden som vi modtager
samlet gennem vores aftaler med universiteterne.
7
Det gælder også det faglige grundlag bag
vandområdeplanerne og dermed det faglige
grundlag for den regulering, som vi gennemfører
med henblik på at opnå god tilstand i
vandmiljøet.
De seneste overvågningsrapporter viser tydeligt
kompleksiteten i det vi har med at gøre. Og
statistik og data viser også, at der er behov for at
se på udviklingen over flere år.
Vi bør ikke ændre indsatserne og
miljøreguleringen hver gang et medie udgiver en
artikel med positive eller negative udtalelser om
enkelte parametre, der har betydning for
tilstanden i vandmiljøet. Ligesom at vi heller ikke
fører økonomisk politik ud fra den seneste uges
aktiekurser eller det seneste kvartals boligpriser.
Vi skal ikke ignorere tal og data om
miljøtilstanden, men vi skal se på det samlede
8
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/6-18 om tilstanden i vandmiljøet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. BF-BH, , til miljø- og fødevareministeren
1919699_0005.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder
miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som
forventes at nå god tilstand
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet
herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af
vandområder som forventes at nå god tilstand
billede over tid, og lytte til den samlede faglige
rådgivning som universiteterne udarbejder.
Blandt andet på den baggrund gennemfører vi,
med aftale om målrettet regulering, en vurdering
af kvælstofindsatsen, hvor vi i samarbejde med
Aarhus Universitet ser nærmere på modellen for
den såkaldte marginaludvaskning af kvælstof.
Der bliver gjort status over fremdriften af de
planlagte virkemidler, som skal mindske
udledningen af kvælstof. Og der bliver set på de
seneste tal for udledningen af kvælstof med det
nationale overvågningsprogram.
Vurderingen vil blive forelagt for aftalekredsen
bag målrettet regulering.
Sideløbende er der igangsat en lang række faglige
projekter frem mod næste generation af
vandområdeplanerne, for eksempel udvikling af
de modeller, der beregner, hvor meget kvælstof
skal reduceres. Det er projekter, der skal bidrage
9
til, at vi får et endnu stærkere og bedre
grundlaget fra 2021 og frem.
Miljømæssigt råderum til havbrug
Der spørges konkret til, hvorvidt jeg mener der er
miljømæssigt råderum til havbrug.
Sammen med landene omkring Østersøen har vi
indgået et samarbejde i HELCOM om at opnå et
godt havmiljø. Her er der blandt andet fastlagt
lofter for hvor meget kvælstof og fosfor hvert land
må tilføre til havet.
Det gør man jævnligt status over. Ifølge den
seneste opgørelse ligger Danmarks udledninger
under lofterne i Kattegat. Det er altså muligt at
udlede mere kvælstof og fosfor og stadig holde sig
under lofterne. Det er det, der menes med
miljømæssigt råderum.
Som I er bekendte med, er der fundet fejl i
laboratorieanalyser af kvælstof og fosfor tilbage i
10
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/6-18 om tilstanden i vandmiljøet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. BF-BH, , til miljø- og fødevareministeren
1919699_0006.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder
miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som
forventes at nå god tilstand
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet
herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af
vandområder som forventes at nå god tilstand
tiden. Størrelsen af denne fejl kendes endnu kun
for 2016, men ikke for tidligere år. Aarhus
Universitet arbejder på at klarlægge omfanget af
fejlen i de tidligere år.
Det forventes, at man generelt har undervurderet
mængderne af kvælstof og fosfor. Derfor vil det
være forventningen, at råderummet bliver
mindre.
For ikke at komme i en situation, hvor vi på den
ene side bruger af råderummet og på den anden
side ved, at der er fejl i data, så har jeg besluttet,
at der skal indføres en sikkerhedsmargin.
Denne sikkerhedsmargin skal sikre, at vi ikke
tillader en udledning af næringsstoffer der
overskrider lofterne.
I den sammenhæng vil jeg gøre opmærksom på,
at etablering af havbrug kræver en
miljøgodkendelse. Den får man kun efter en
samlet vurdering af flere miljømæssige faktorer.
Det skal sikre, at der ikke gives tilladelse til
havbrug, som der set med miljøets øjne ikke er
plads til.
Jeg har tiltro til, at miljømyndighederne sikrer, at
virksomhederne lever op til de forskellige
miljøregler, inden der gives en endelig
miljøgodkendelse.
Samrådsspørgsmål BG
Baselineeffekten
Jeg vil nu gå videre til besvarelse af
samrådsspørgsmål BG om anvendelsen af
baseline i Fødevare- og landbrugspakken.
Et teknisk område som der tidligere har været
meget stor interesse i, og som før min tid som
minister har været drøftet mange gange. Når der
11
12
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/6-18 om tilstanden i vandmiljøet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. BF-BH, , til miljø- og fødevareministeren
1919699_0007.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder
miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som
forventes at nå god tilstand
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet
herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af
vandområder som forventes at nå god tilstand
nu bliver spurgt igen, redegør jeg naturligvis
gerne for brugen af den såkaldte baseline.
Når man før hver planperiode for
vandområdeplanerne skal beregne den
nødvendige indsats for kvælstofreduktioner,
indregner man effekten af baseline.
Baselineeffekten er en prognose for forsinkede og
forventede effekter af allerede trufne politiske
beslutninger og af den bagvedliggende
strukturelle udvikling.
Den samlede baselineeffekt er sammensat af en
række enkeltposter.
Eksempelvis vil effekten af tidligere besluttede
vådområder, som først etableres i løbet af den
nuværende periode indgå i baseline. Det samme
gælder for eksempel den kvælstofeffekt, som
skyldes forventet forøgelse af det økologiske
areal.
13
Af strukturelle effekter kan nævnes den løbende
produktivitetsstigning inden for planteavl, hvor
forbedrede sorter og dyrkningsmetoder medfører
en bedre udnyttelse af gødningen, giver højere
udbytte af høsten og derfor et mindre tab af
kvælstof til miljøet.
Et andet eksempel er løbende anlæg af nye veje
og udvikling af by- og industriområder på
eksisterende landbrugsarealer. Vi ved, at der
hvert år udgår en vis del af landbrugsarealer til
disse formål og at den udledning, der er fra
landbrugsarealerne, dermed ophører. Den effekt
indregnes naturligvis i baseline.
Det er Aarhus Universitet, der har foretaget den
faglige vurdering af, hvilke poster der bør indgå i
baselinen, ligesom det er forskernes opgave at
beregne den forventede effekt af hver enkelt post.
14
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/6-18 om tilstanden i vandmiljøet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. BF-BH, , til miljø- og fødevareministeren
1919699_0008.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder
miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som
forventes at nå god tilstand
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet
herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af
vandområder som forventes at nå god tilstand
Den baseline, der ligger til grund for indsatserne i
den gældende vandplanperiode, er estimeret af
Aarhus Universitet for den samlede periode 2013
til 2021.
Når baselineeffekten er estimeret fra 2013 og
frem skyldes det, at prognosen for den fremtidige
udvikling i kvælstofudledning tager
udgangspunkt i 2012, der repræsenterer det
seneste konsoliderede bud på den aktuelle
udledning forud for de gældende
vandområdeplaner, som løber i perioden 2015 til
2021.
Aarhus Universitet har opgjort baselineeffekten
på Danmarks 23 hovedvandoplande. Da
vandområdeplanerne opererer med 90
kystvandoplande, har Miljøstyrelsen
efterfølgende underopdelt baselinen på de 90
kystvandoplande og suppleret med skøn for
effekten af vådområder fordelt på 90
kystvandoplande.
15
Det siger sig selv, at en prognose for en 8-årig
periode er forbundet med en vis usikkerhed.
Selvom baseline er udarbejdet på det bedst
mulige faglige grundlag, kan der komme nye data
og forudsætninger kan ændre sig undervejs.
Usikkerheden øges, når vi ser på de enkelte
poster i den samlede baseline.
Det er helt parallelt til andre politikområder,
hvor der også anvendes prognoser. I
beskæftigelsesindsatsen vil prognoser for
udviklingen i antallet af ledige sjældent ramme
helt plet. Det samme gælder f.eks. på
skatteområdet, hvor der anvendes prognoser for
udviklingen i renten eller i boligpriserne.
Fælles for eksemplerne er, at prognoser er et
nødvendigt redskab for at kunne lave en saglig
funderet politik
også selvom prognoserne ikke
nødvendigvis rammer fuldstændig plet hver gang.
16
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/6-18 om tilstanden i vandmiljøet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. BF-BH, , til miljø- og fødevareministeren
1919699_0009.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder
miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som
forventes at nå god tilstand
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet
herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af
vandområder som forventes at nå god tilstand
Tidshorisonten for en prognose skal selvsagt
understøtte formålet på det pågældende
politikområde.
På økonomiområdet er vi vandt til nye prognoser
årligt, f.eks. til at understøtte næste års budget.
På vandmiljøområdet er tingene mere
dynamiske. Vi har derfor brug for data over en
længere årrække, som giver et tilstrækkeligt
overblik og et kvalificeret grundlag for opdatering
af politikken.
Det er derfor ikke tilfældigt, at vi på
vandmiljøområdet opererer med 6 årige planer
og bl.a. udarbejder prognoser som dækker disse
perioder.
For at tage højde for usikkerheden, har Aarhus
Universitet angivet effektskønnet for hver post
som et interval.
I den videre anvendelse af baselineberegningerne
fra Aarhus Universitet har Miljø- og
Fødevareministeriet generelt lagt sig i midten af
de angivne intervaller.
Med den håndtering af usikkerheder, er det
Miljø- og Fødevareministeriet forventning, at en
eventuel afvigelse mellem den estimerede
baseline og den faktiske udvikling frem til 2021
vil ligge inden for en acceptabel ramme.
Det hører med til forståelsen af baseline, at
effekterne ikke tidsmæssigt slår igennem med det
samme ude i vandmiljøet.
Baselinen omfatter i hovedsagen forhold på
landbrugsarealerne. Det er ikke sådan, at en
reduceret udledning fra landbrugsarealerne i dag
giver flere arter i vandmiljøet i morgen. Der kan
være forsinkelser på 1- 10 år og i nogle tilfælde
endnu mere.
17
18
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/6-18 om tilstanden i vandmiljøet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. BF-BH, , til miljø- og fødevareministeren
1919699_0010.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder
miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som
forventes at nå god tilstand
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet
herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af
vandområder som forventes at nå god tilstand
Det skyldes at det tager tid før reducerede
udvaskninger når gennem jordlag og
vandløbssystemerne og rammer kystvandet.
Derudover er der forsinkelser i vandmiljøet, hvor
det kan tage tid, før biologien reagerer. Samme
princip for forsinkelser gør sig gældende, hvis
udvaskningen stiger.
Det betyder blandt andet, at de aktuelle målinger
af miljøtilstanden ikke uden videre kan forventes
at afspejle den aktuelle udvaskning, eller den
forudsatte baseline samt supplerede indsatser i
vandområdeplanerne, men skal ses i et længere
tidsperspektiv.
Miljø- og Fødevareministeriet finder, at baseline
for vandområdeplanerne sammen med
indsatserne i vandområdeplanerne fortsat er
relevant for at vurdere den samlede udvikling
frem til slutningen af planperioden i 2021.
Jeg kan oplyse, at Miljø- og Fødevareministeriet
allerede er i gang med den faglige forberedelse af
næste generation vandområdeplaner, som ifølge
vandrammedirektivet skal i høring senest den 22.
december 2020.
Herunder forbereder ministeriet at få udarbejdet
en ny prognose for udviklingen af baseline frem
til 2027.
Sammen med en ny tilstandsvurdering og en ny
beregning af målbelastning vil en ny
baselineberegning således inden for en kort
tidshorisont udgøre et fuldt opdateret fagligt
grundlag for den fremadrettede indsats for
vandmiljøet.
Samrådsspørgsmål BH
Vandområder der forventes at kunne opnå god
tilstand
19
20
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/6-18 om tilstanden i vandmiljøet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. BF-BH, , til miljø- og fødevareministeren
1919699_0011.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder
miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som
forventes at nå god tilstand
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet
herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af
vandområder som forventes at nå god tilstand
Jeg vil nu gå videre til besvarelse af
samrådsspørgsmål BH, om hvor mange
vandområder, der ser ud til at kunne komme i
god økologisk tilstand som følge af indsatserne i
indeværende og næste planperiode, samt hvilke
indsatser der skal gennemføres for at leve op til
målsætningerne i vandrammedirektivet.
Samrådsspørgsmålet stilles på baggrund af en
artikel, som efter min opfattelse blander tingene
lidt sammen.
I bund og grund handler artiklen om det faglige
grundlag bag de vandområdeplaner, der løber
frem til 2021.
Den handler om hvor mange kystvande der
allerede i dag er i god økologisk tilstand, og hvor
mange der forventes at kunne komme i god
økologisk tilstand, når de planlagte indsatser for
at nedbringe kvælstofudledningen er gennemført.
To ting man ikke må forveksle.
21
Af de nuværende vandområdeplaner fremgår det,
at der ved ikrafttrædelsen var to kystvande i god
økologisk tilstand.
Det fremgår ligeledes af planerne, at indsatsen
frem til 2021 betyder, at den danske andel af
kvælstofbelastningen vil blive nedbragt til et
niveau, som giver forudsætning for, at der kan
komme god økologisk tilstand i 50 ud af de i alt
119 kystvande.
Vandområdeplanernes vurdering af, at 50
kystvande kan komme i god økologisk tilstand
bygger på det faglige grundlag som Aarhus
Universitet og DHI har leveret til ministeriet.
Nemlig modelberegningerne af, hvor meget
kvælstof tilførslen skal nedbringes fra dansk side
for at der kan opnås god økologisk tilstand.
Udover den danske indsats for at nedbringe
udledningen af kvælstof, er opfyldelse af målet
22
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/6-18 om tilstanden i vandmiljøet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. BF-BH, , til miljø- og fødevareministeren
1919699_0012.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder
miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som
forventes at nå god tilstand
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet
herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af
vandområder som forventes at nå god tilstand
om god økologisk tilstand også afhængig af
indsatsen fra vores nabolande, samt det faktum
at naturens genopretning kan tage tid. Naturen
reagerer ikke nødvendigvis prompte og i samme
tempo alle steder.
Siden vedtagelsen af de gældende
vandområdeplaner, er det desværre blevet slået
fast, at eksterne laboratorier i en lang årrække
har anvendt forkert metode til analyse af total
kvælstof og total fosfor. De har anvendt den
såkaldte UV-metode i stedet for den godkendte
autoklave-metode. UV-metoden måler ikke alt
kvælstof i vandprøverne, hvorved opgørelser af
kvælstof og fosfor, som indgår i grundlaget bag
vandområdeplanerne er underestimeret.
Anvendelsen af forkert metode må forventes at
betyde, at behovet for at nedbringe udledningen
af kvælstof i forhold til kystvande bliver lidt
større end angivet i de igangværende
vandområdeplaner.
23
De planlagte indsatser frem mod 2021, kan
dermed ikke forventes at bringe os helt ned på et
niveau for udledningen af kvælstof, som kunne
skabe grundlag for, at der kommer god økologisk
tilstand i alle de 50 kystvande, hvor det var
planlagt.
Det er endnu for tidligt præcist at fastslå
størrelsen på en eventuel merindsats, som følge
af laboratoriefejlen. Det kræver ekstra analyser,
som Miljøstyrelsen har bedt Aarhus Universitet
om at gennemføre.
Resultaterne af de yderligere analyser, som
forventes at foreligge i sommeren 2019, vil
tidsmæssigt indgå naturligt i grundlaget for
næste generation af vandområdeplanerne, som
skal sendes i offentlig høring i 2020.
Konsekvenserne af fejlanalyserne og den
eventuelle merindsats som miljøet kræver, bliver
24
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/6-18 om tilstanden i vandmiljøet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. BF-BH, , til miljø- og fødevareministeren
1919699_0013.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder
miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som
forventes at nå god tilstand
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet
herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af
vandområder som forventes at nå god tilstand
dermed ikke glemt. Hvis Aarhus Universitet og
ministeriet finder det muligt at korrigere tal og
indarbejde dem i næste generation af
vandområdeplanerne bliver det naturligvis gjort.
Det faktum, at eksterne laboratorier har anvendt
forkert metode til analyse af vandprøver er en
meget alvorlig fejl, som ikke burde kunne ske.
Det er godt, at vi nu får ryddet op.
Udover oprydning efter laboratoriefejlen,
opdateres det faglige grundlag blandt andet med
de nyeste overvågningsdata og der gennemføres
en lang række faglige projekter med henblik på at
videreudvikle og styrke grundlaget til de
kommende vandområdeplaner, som vil gælde fra
2021 til 2027.
Udover opdateringen af baseline, som jeg beskrev
tidligere, kan jeg for eksempel nævne, at de
modeller, der beregner hvor meget kvælstof, der
maksimalt kan tilføres kystvandene, hvis målene
25
om god økologisk tilstand skal kunne opfyldes, vil
blive videreudviklet og indgå som grundlag for
den næste periodes vandområdeplaner. Det sker
som opfølgning på en international evaluering af
kvælstof-modellerne.
Modellerne vil med andre ord blive tunet og gjort
mere præcise. Projektet gennemføres af Aarhus
Universitet i samarbejde med DHI.
Indsatser som skal gennemføres for at leve op til
målsætningerne i vandrammedirektivet
Der spørges konkret til hvilke indsatser der skal
gennemføres for at opnå målene i
vandrammedirektivet.
Vandrammedirektivet handler ikke om, at der
skal nås et vist mål eller en vis indsats pr. år. En
vandplanperiode er en 6-årig periode. Det er den
fordi, at indsatserne skal have tid til at blive
26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/6-18 om tilstanden i vandmiljøet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. BF-BH, , til miljø- og fødevareministeren
1919699_0014.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder
miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som
forventes at nå god tilstand
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet
herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af
vandområder som forventes at nå god tilstand
implementeret og tid til at virke. De gældende
planer er i fuld gang med blive implementeret.
Jeg mener, at vi skal lytte til den rådgivning vi får
fra forskningsinstitutionerne. På den baggrund
skal vi gennemføre de indsatser, som allerede er
planlagt og som fremadrettet vil blive planlagt på
baggrund af en samlet rådgivning.
Det er klart, at der inden for rammerne af den
faglige rådgivning træffes politiske valg. For
eksempel har både den tidligere og nuværende
regering valgt at udskyde nogle af de indsatser,
som skal reducere udledningen af kvælstof for at
nå målene i vandrammedirektivet. Indsatserne er
udskudt med begrundelse om, at der med de
kendte virkemidler har været meget store
omkostninger forbundet med at nedbringe
udledningen af kvælstof.
Forud for vedtagelsen af næste generation af
vandområdeplanerne, skal der ligeledes træffes
27
nye politiske beslutninger, som ligger inden for
de faglige og juridiske rammer.
I de gældende vandområdeplaner er der en række
indsatser, der er i gang og flere som skal
gennemføres i de kommende år. Det er indsatser,
der holder kvælstof tilbage og som vil hjælpe til,
at vi får et bedre og renere vandmiljø.
Eksempelvis laver landmændene vådområder til
gavn for vandmiljøet, og den målrettede
regulering, der lokalt tager hensyn til
vandmiljøet, bliver rullet ud.
Vi følger implementeringen af indsatserne tæt og
gennemfører som sagt i efteråret 2018 en
vurdering af fremdriften af indsatserne.
Ved udgangen af 2020 skal der sendes nye
vandområdeplaner i høring. Her vil der også
indgå en beskrivelse af de indsatser, der skal være
med til at holde kvælstof væk fra vandmiljøet.
28
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/6-18 om tilstanden i vandmiljøet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. BF-BH, , til miljø- og fødevareministeren
1919699_0015.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder
miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som
forventes at nå god tilstand
Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet
herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af
vandområder som forventes at nå god tilstand
Det er for tidligt at sige hvilke indsatser der skal
gennemføres i næste generation af
vandområdeplanerne. Men jeg tør godt sige, at
den målrettede regulering er kommet for at blive.
Den vil også løbende blive udviklet, for eksempel
forventes det at der kommer endnu flere
virkemidler, som landmanden kan vælge i
mellem. Og der bliver set nærmere på hvordan vi
i fremtiden kan målrette reguleringen endnu
mere, for eksempel i forhold til afgrødevalg og
kvælstoftilbageholdelse.
Desuden arbejdes der med nye teknologier og
præcisionslandbrug, som med blandt andet brug
af GPS og droner giver nye muligheder for at
begrænse udledningen af kvælstof.
Afrunding
Det skulle gerne være klart for alle, at det tager
tid, at opnå god tilstand i vandmiljøet.
Det er en problemstilling som mange tidligere
regeringer har arbejdet med. En problemstilling
som vi i den nuværende regering er meget
optaget af og noget som flere fremtidige
regeringer også kommer til at beskæftige sig med.
Jeg håber, at vi fremadrettet i højere grad vil
lægge stridsøksen til side, og undgå, at hver fjord
eller mark bliver en slagmark. Det er dette
område alt for vigtigt til.
Tak for ordet.
29
30