MOF, Alm.del - 2017-18 - Foreløbigt svar på spørgsmål 837: Spm. om en opdateret version af den tabel over kvælstofregnskabet, som er bilagt svaret på spørgsmål S 426 (2015-16), til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om

tilstanden i vandmiljøet herunder

miljømæssigt råderum, baselineeffekten

og antallet af vandområder som forventes

at nå god tilstand

Miljø- og fødevareministerens samlede

besvarelse af samrådsspørgsmål BF

–

BH stillet

den 31. maj 2018 af Søren Egge Rasmussen (EL),

Simon Kollerup (S), Trine Torp (SF) og Christian

Poll (ALT).

Samrådsspørgsmål BF

Hvorledes forholder ministeren sig til, at

vandmiljøet har fået det værre de sidste fem år

(jf. artiklen "Stik imod forudsigelserne:

Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år"

bragt i Ingeniøren den 25. maj 2018), herunder

hvorvidt ministeren er enig i sin forgænger Esben

Lunde Larsens udmelding om, at der i

vandmiljøet er et miljømæssigt råderum til

forurening fra havbrug?

Samrådsspørgsmål BG

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen

fortsat mener, at forudsætningerne i Fødevare-

og landbrugspakken om, at tilførslen af kvælstof

falder år for år som følge af tiltag i de tidligere

vandmiljøplaner (baselineeffekten), fortsat er

gældende?

Samrådsspørgsmål BH

Vil ministeren redegøre for, hvor mange

vandområder der ser ud til at komme i god

økologisk tilstand, jf. vandrammedirektivet, i

indeværende og næste planperiode, og hvilke

tiltag ministeren ser som nødvendige for at leve

op til målsætningerne i vandrammedirektivet?

Der henvises til artiklen "Professorer: Esben

Lunde talte usandt på samråd om analysefejl"

bragt på Ing.dk den 29. maj

2018.

Svar

Tak for spørgsmål BF, BG og BH, som jeg nu vil

besvare samlet.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Foreløbigt svar på spørgsmål 837: Spm. om en opdateret version af den tabel over kvælstofregnskabet, som er bilagt svaret på spørgsmål S 426 (2015-16), til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder

miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som

forventes at nå god tilstand

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet

herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af

vandområder som forventes at nå god tilstand

Jeg vil starte med at (1) redegøre for udviklingen

af tilstanden i det marine vandmiljø, (2) efterfulgt

af en redegørelse for det miljømæssige råderum

til havbrug. (3) Herefter vil jeg give en

gennemgang af forudsætningerne bag Fødevare-

og landbrugspakken, for til sidst at (4) redegøre

for hvor mange vandområder, som forventes at

kunne komme i god tilstand som følge af

indsatserne i de gældende vandområdeplaner og

indsatserne i næste generation af

vandområdeplanerne.

Samrådsspørgsmål BF

Udviklingen af tilstanden i vandmiljøet

Ved første øjekast er det meget bekymrende, at se

artiklen om udviklingen af tilstanden i det marine

vandmiljø, som der henvises til i

samrådsspørgsmål BF.

Overskriften "Stik

imod forudsigelserne:

Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem

år"

virker foruroligende og læser man artiklen,

kommer man til at sidde med en opfattelse af, at

det hele kun går én vej, og at det er tilbage. Det

har formentlig også været spørgerens anledning

til at kalde mig i samråd i dag.

Heldigvis er virkeligheden ikke så negativ, som i

den omtalte artikel i Ingeniøren.

Jeg havde allerede ugen efter, at artiklen blev

udgivet inviteret Miljø- og Fødevareudvalget til

en gennemgang af overvågningsresultaterne.

Jeg inviterer meget gerne udvalget til flere

tekniske gennemgange om tilstanden i

vandmiljøet, med deltagelse af de fremmeste

forskere fra Aarhus Universitet, hvis udvalget

finder det gavnligt.

TALEPAPIR

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder

miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som

forventes at nå god tilstand

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet

herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af

vandområder som forventes at nå god tilstand

Ved gennemgangen gav Aarhus Universitet et

mere nuanceret billede. Som følger de

konklusioner, der fremgår af de årlige

overvågningsrapporter af udviklingen af

tilstanden i vandmiljøet, som udarbejdes under

Det Nationale Overvågningsprogram for

Vandmiljø og Natur.

For at forstå udviklingen af tilstanden i

vandmiljøet, er man nødt til at se på flere

parametre over tid. Eksempelvis

klorofylindholdet i vandet, kvælstofudledningen,

omfanget af iltsvind og udbredelsen af ålegræs.

Ser man på udviklingen gennem hele

overvågningsperioden fra 1990

–

2016, har der

for flere parametre

–

parametre, der fortæller os

om tilstanden i fjorde og hav - været en positiv

udvikling. Det betyder med andre ord, at

vandmiljøet på den lange bane generelt set har

fået det bedre.

Ser man på de seneste ca. 10 år konkluderer

Aarhus Universitet i deres seneste

overvågningsrapporter, at der er

lidt

forskelligartede signaler

i forhold til udviklingen.

For nogle parametre går det i den forkerte

retning, noget er stagneret, mens det på en række

andre parametre går i den rigtige retning. For

eksempel er der de sidste 10 år kommet flere

planter som tang og ålegræs i havet, hvilket er et

tegn på, at vandmiljøet har det bedre.

Selvom det går frem på nogle punkter, kan og

skal vi ikke bare læne os tilbage. Det er vigtigt, at

vi passer på vores vandmiljø. Vi skal være

opmærksomme på udviklingen, og arbejde for, at

vandmiljøet får det bedre.

I regeringen arbejder vi aktivt for at forbedre

tilstanden i vandmiljøet. Det gør vi blandt andet i

kraft af udrulning af målrettet regulering, som

TALEPAPIR

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder

miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som

forventes at nå god tilstand

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet

herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af

vandområder som forventes at nå god tilstand

smartere og mere målrettet skal nedbringe

udledningen af kvælstof.

I Danmark har vi tradition for et godt samarbejde

mellem ministerier og de faglige miljøer på

universiteterne.

Miljø- og Fødevareministeriet har således også et

godt samarbejde med - og modtager rådgivning

fra - universiteterne.

Miljø- og Fødevareministeriet har aftaler med

flere danske universiteter omkring levering af

forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Den rådgivning ministeriet modtager fra

universiteterne omsættes til miljøregulering og

konkrete indsatser for et bedre miljø.

Vores regulering bygger således på den bedst

tilgængelige faglige viden. Viden som vi modtager

samlet gennem vores aftaler med universiteterne.

Det gælder også det faglige grundlag bag

vandområdeplanerne og dermed det faglige

grundlag for den regulering, som vi gennemfører

med henblik på at opnå god tilstand i

vandmiljøet.

De seneste overvågningsrapporter viser tydeligt

kompleksiteten i det vi har med at gøre. Og

statistik og data viser også, at der er behov for at

se på udviklingen over flere år.

Vi bør ikke ændre indsatserne og

miljøreguleringen hver gang et medie udgiver en

artikel med positive eller negative udtalelser om

enkelte parametre, der har betydning for

tilstanden i vandmiljøet. Ligesom at vi heller ikke

fører økonomisk politik ud fra den seneste uges

aktiekurser eller det seneste kvartals boligpriser.

Vi skal ikke ignorere tal og data om

miljøtilstanden, men vi skal se på det samlede

TALEPAPIR

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder

miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som

forventes at nå god tilstand

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet

herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af

vandområder som forventes at nå god tilstand

billede over tid, og lytte til den samlede faglige

rådgivning som universiteterne udarbejder.

Blandt andet på den baggrund gennemfører vi,

med aftale om målrettet regulering, en vurdering

af kvælstofindsatsen, hvor vi i samarbejde med

Aarhus Universitet ser nærmere på modellen for

den såkaldte marginaludvaskning af kvælstof.

Der bliver gjort status over fremdriften af de

planlagte virkemidler, som skal mindske

udledningen af kvælstof. Og der bliver set på de

seneste tal for udledningen af kvælstof med det

nationale overvågningsprogram.

Vurderingen vil blive forelagt for aftalekredsen

bag målrettet regulering.

Sideløbende er der igangsat en lang række faglige

projekter frem mod næste generation af

vandområdeplanerne, for eksempel udvikling af

de modeller, der beregner, hvor meget kvælstof

skal reduceres. Det er projekter, der skal bidrage

til, at vi får et endnu stærkere og bedre

grundlaget fra 2021 og frem.

Miljømæssigt råderum til havbrug

Der spørges konkret til, hvorvidt jeg mener der er

miljømæssigt råderum til havbrug.

Sammen med landene omkring Østersøen har vi

indgået et samarbejde i HELCOM om at opnå et

godt havmiljø. Her er der blandt andet fastlagt

lofter for hvor meget kvælstof og fosfor hvert land

må tilføre til havet.

Det gør man jævnligt status over. Ifølge den

seneste opgørelse ligger Danmarks udledninger

under lofterne i Kattegat. Det er altså muligt at

udlede mere kvælstof og fosfor og stadig holde sig

under lofterne. Det er det, der menes med

miljømæssigt råderum.

Som I er bekendte med, er der fundet fejl i

laboratorieanalyser af kvælstof og fosfor tilbage i

TALEPAPIR

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder

miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som

forventes at nå god tilstand

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet

herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af

vandområder som forventes at nå god tilstand

tiden. Størrelsen af denne fejl kendes endnu kun

for 2016, men ikke for tidligere år. Aarhus

Universitet arbejder på at klarlægge omfanget af

fejlen i de tidligere år.

Det forventes, at man generelt har undervurderet

mængderne af kvælstof og fosfor. Derfor vil det

være forventningen, at råderummet bliver

mindre.

For ikke at komme i en situation, hvor vi på den

ene side bruger af råderummet og på den anden

side ved, at der er fejl i data, så har jeg besluttet,

at der skal indføres en sikkerhedsmargin.

Denne sikkerhedsmargin skal sikre, at vi ikke

tillader en udledning af næringsstoffer der

overskrider lofterne.

I den sammenhæng vil jeg gøre opmærksom på,

at etablering af havbrug kræver en

miljøgodkendelse. Den får man kun efter en

samlet vurdering af flere miljømæssige faktorer.

Det skal sikre, at der ikke gives tilladelse til

havbrug, som der set med miljøets øjne ikke er

plads til.

Jeg har tiltro til, at miljømyndighederne sikrer, at

virksomhederne lever op til de forskellige

miljøregler, inden der gives en endelig

miljøgodkendelse.

Samrådsspørgsmål BG

Baselineeffekten

Jeg vil nu gå videre til besvarelse af

samrådsspørgsmål BG om anvendelsen af

baseline i Fødevare- og landbrugspakken.

Et teknisk område som der tidligere har været

meget stor interesse i, og som før min tid som

minister har været drøftet mange gange. Når der

TALEPAPIR

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder

miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som

forventes at nå god tilstand

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet

herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af

vandområder som forventes at nå god tilstand

nu bliver spurgt igen, redegør jeg naturligvis

gerne for brugen af den såkaldte baseline.

Når man før hver planperiode for

vandområdeplanerne skal beregne den

nødvendige indsats for kvælstofreduktioner,

indregner man effekten af baseline.

Baselineeffekten er en prognose for forsinkede og

forventede effekter af allerede trufne politiske

beslutninger og af den bagvedliggende

strukturelle udvikling.

Den samlede baselineeffekt er sammensat af en

række enkeltposter.

Eksempelvis vil effekten af tidligere besluttede

vådområder, som først etableres i løbet af den

nuværende periode indgå i baseline. Det samme

gælder for eksempel den kvælstofeffekt, som

skyldes forventet forøgelse af det økologiske

areal.

Af strukturelle effekter kan nævnes den løbende

produktivitetsstigning inden for planteavl, hvor

forbedrede sorter og dyrkningsmetoder medfører

en bedre udnyttelse af gødningen, giver højere

udbytte af høsten og derfor et mindre tab af

kvælstof til miljøet.

Et andet eksempel er løbende anlæg af nye veje

og udvikling af by- og industriområder på

eksisterende landbrugsarealer. Vi ved, at der

hvert år udgår en vis del af landbrugsarealer til

disse formål og at den udledning, der er fra

landbrugsarealerne, dermed ophører. Den effekt

indregnes naturligvis i baseline.

Det er Aarhus Universitet, der har foretaget den

faglige vurdering af, hvilke poster der bør indgå i

baselinen, ligesom det er forskernes opgave at

beregne den forventede effekt af hver enkelt post.

TALEPAPIR

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder

miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som

forventes at nå god tilstand

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet

herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af

vandområder som forventes at nå god tilstand

Den baseline, der ligger til grund for indsatserne i

den gældende vandplanperiode, er estimeret af

Aarhus Universitet for den samlede periode 2013

til 2021.

Når baselineeffekten er estimeret fra 2013 og

frem skyldes det, at prognosen for den fremtidige

udvikling i kvælstofudledning tager

udgangspunkt i 2012, der repræsenterer det

seneste konsoliderede bud på den aktuelle

udledning forud for de gældende

vandområdeplaner, som løber i perioden 2015 til

2021.

Aarhus Universitet har opgjort baselineeffekten

på Danmarks 23 hovedvandoplande. Da

vandområdeplanerne opererer med 90

kystvandoplande, har Miljøstyrelsen

efterfølgende underopdelt baselinen på de 90

kystvandoplande og suppleret med skøn for

effekten af vådområder fordelt på 90

kystvandoplande.

Det siger sig selv, at en prognose for en 8-årig

periode er forbundet med en vis usikkerhed.

Selvom baseline er udarbejdet på det bedst

mulige faglige grundlag, kan der komme nye data

og forudsætninger kan ændre sig undervejs.

Usikkerheden øges, når vi ser på de enkelte

poster i den samlede baseline.

Det er helt parallelt til andre politikområder,

hvor der også anvendes prognoser. I

beskæftigelsesindsatsen vil prognoser for

udviklingen i antallet af ledige sjældent ramme

helt plet. Det samme gælder f.eks. på

skatteområdet, hvor der anvendes prognoser for

udviklingen i renten eller i boligpriserne.

Fælles for eksemplerne er, at prognoser er et

nødvendigt redskab for at kunne lave en saglig

funderet politik

–

også selvom prognoserne ikke

nødvendigvis rammer fuldstændig plet hver gang.

TALEPAPIR

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder

miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som

forventes at nå god tilstand

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet

herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af

vandområder som forventes at nå god tilstand

Tidshorisonten for en prognose skal selvsagt

understøtte formålet på det pågældende

politikområde.

På økonomiområdet er vi vandt til nye prognoser

årligt, f.eks. til at understøtte næste års budget.

På vandmiljøområdet er tingene mere

dynamiske. Vi har derfor brug for data over en

længere årrække, som giver et tilstrækkeligt

overblik og et kvalificeret grundlag for opdatering

af politikken.

Det er derfor ikke tilfældigt, at vi på

vandmiljøområdet opererer med 6 årige planer

og bl.a. udarbejder prognoser som dækker disse

perioder.

For at tage højde for usikkerheden, har Aarhus

Universitet angivet effektskønnet for hver post

som et interval.

I den videre anvendelse af baselineberegningerne

fra Aarhus Universitet har Miljø- og

Fødevareministeriet generelt lagt sig i midten af

de angivne intervaller.

Med den håndtering af usikkerheder, er det

Miljø- og Fødevareministeriet forventning, at en

eventuel afvigelse mellem den estimerede

baseline og den faktiske udvikling frem til 2021

vil ligge inden for en acceptabel ramme.

Det hører med til forståelsen af baseline, at

effekterne ikke tidsmæssigt slår igennem med det

samme ude i vandmiljøet.

Baselinen omfatter i hovedsagen forhold på

landbrugsarealerne. Det er ikke sådan, at en

reduceret udledning fra landbrugsarealerne i dag

giver flere arter i vandmiljøet i morgen. Der kan

være forsinkelser på 1- 10 år og i nogle tilfælde

endnu mere.

TALEPAPIR

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder

miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som

forventes at nå god tilstand

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet

herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af

vandområder som forventes at nå god tilstand

Det skyldes at det tager tid før reducerede

udvaskninger når gennem jordlag og

vandløbssystemerne og rammer kystvandet.

Derudover er der forsinkelser i vandmiljøet, hvor

det kan tage tid, før biologien reagerer. Samme

princip for forsinkelser gør sig gældende, hvis

udvaskningen stiger.

Det betyder blandt andet, at de aktuelle målinger

af miljøtilstanden ikke uden videre kan forventes

at afspejle den aktuelle udvaskning, eller den

forudsatte baseline samt supplerede indsatser i

vandområdeplanerne, men skal ses i et længere

tidsperspektiv.

Miljø- og Fødevareministeriet finder, at baseline

for vandområdeplanerne sammen med

indsatserne i vandområdeplanerne fortsat er

relevant for at vurdere den samlede udvikling

frem til slutningen af planperioden i 2021.

Jeg kan oplyse, at Miljø- og Fødevareministeriet

allerede er i gang med den faglige forberedelse af

næste generation vandområdeplaner, som ifølge

vandrammedirektivet skal i høring senest den 22.

december 2020.

Herunder forbereder ministeriet at få udarbejdet

en ny prognose for udviklingen af baseline frem

til 2027.

Sammen med en ny tilstandsvurdering og en ny

beregning af målbelastning vil en ny

baselineberegning således inden for en kort

tidshorisont udgøre et fuldt opdateret fagligt

grundlag for den fremadrettede indsats for

vandmiljøet.

Samrådsspørgsmål BH

Vandområder der forventes at kunne opnå god

tilstand

TALEPAPIR

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder

miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som

forventes at nå god tilstand

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet

herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af

vandområder som forventes at nå god tilstand

Jeg vil nu gå videre til besvarelse af

samrådsspørgsmål BH, om hvor mange

vandområder, der ser ud til at kunne komme i

god økologisk tilstand som følge af indsatserne i

indeværende og næste planperiode, samt hvilke

indsatser der skal gennemføres for at leve op til

målsætningerne i vandrammedirektivet.

Samrådsspørgsmålet stilles på baggrund af en

artikel, som efter min opfattelse blander tingene

lidt sammen.

I bund og grund handler artiklen om det faglige

grundlag bag de vandområdeplaner, der løber

frem til 2021.

Den handler om hvor mange kystvande der

allerede i dag er i god økologisk tilstand, og hvor

mange der forventes at kunne komme i god

økologisk tilstand, når de planlagte indsatser for

at nedbringe kvælstofudledningen er gennemført.

To ting man ikke må forveksle.

Af de nuværende vandområdeplaner fremgår det,

at der ved ikrafttrædelsen var to kystvande i god

økologisk tilstand.

Det fremgår ligeledes af planerne, at indsatsen

frem til 2021 betyder, at den danske andel af

kvælstofbelastningen vil blive nedbragt til et

niveau, som giver forudsætning for, at der kan

komme god økologisk tilstand i 50 ud af de i alt

119 kystvande.

Vandområdeplanernes vurdering af, at 50

kystvande kan komme i god økologisk tilstand

bygger på det faglige grundlag som Aarhus

Universitet og DHI har leveret til ministeriet.

Nemlig modelberegningerne af, hvor meget

kvælstof tilførslen skal nedbringes fra dansk side

for at der kan opnås god økologisk tilstand.

Udover den danske indsats for at nedbringe

udledningen af kvælstof, er opfyldelse af målet

TALEPAPIR

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder

miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som

forventes at nå god tilstand

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet

herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af

vandområder som forventes at nå god tilstand

om god økologisk tilstand også afhængig af

indsatsen fra vores nabolande, samt det faktum

at naturens genopretning kan tage tid. Naturen

reagerer ikke nødvendigvis prompte og i samme

tempo alle steder.

Siden vedtagelsen af de gældende

vandområdeplaner, er det desværre blevet slået

fast, at eksterne laboratorier i en lang årrække

har anvendt forkert metode til analyse af total

kvælstof og total fosfor. De har anvendt den

såkaldte UV-metode i stedet for den godkendte

autoklave-metode. UV-metoden måler ikke alt

kvælstof i vandprøverne, hvorved opgørelser af

kvælstof og fosfor, som indgår i grundlaget bag

vandområdeplanerne er underestimeret.

Anvendelsen af forkert metode må forventes at

betyde, at behovet for at nedbringe udledningen

af kvælstof i forhold til kystvande bliver lidt

større end angivet i de igangværende

vandområdeplaner.

De planlagte indsatser frem mod 2021, kan

dermed ikke forventes at bringe os helt ned på et

niveau for udledningen af kvælstof, som kunne

skabe grundlag for, at der kommer god økologisk

tilstand i alle de 50 kystvande, hvor det var

planlagt.

Det er endnu for tidligt præcist at fastslå

størrelsen på en eventuel merindsats, som følge

af laboratoriefejlen. Det kræver ekstra analyser,

som Miljøstyrelsen har bedt Aarhus Universitet

om at gennemføre.

Resultaterne af de yderligere analyser, som

forventes at foreligge i sommeren 2019, vil

tidsmæssigt indgå naturligt i grundlaget for

næste generation af vandområdeplanerne, som

skal sendes i offentlig høring i 2020.

Konsekvenserne af fejlanalyserne og den

eventuelle merindsats som miljøet kræver, bliver

TALEPAPIR

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder

miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som

forventes at nå god tilstand

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet

herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af

vandområder som forventes at nå god tilstand

dermed ikke glemt. Hvis Aarhus Universitet og

ministeriet finder det muligt at korrigere tal og

indarbejde dem i næste generation af

vandområdeplanerne bliver det naturligvis gjort.

Det faktum, at eksterne laboratorier har anvendt

forkert metode til analyse af vandprøver er en

meget alvorlig fejl, som ikke burde kunne ske.

Det er godt, at vi nu får ryddet op.

Udover oprydning efter laboratoriefejlen,

opdateres det faglige grundlag blandt andet med

de nyeste overvågningsdata og der gennemføres

en lang række faglige projekter med henblik på at

videreudvikle og styrke grundlaget til de

kommende vandområdeplaner, som vil gælde fra

2021 til 2027.

Udover opdateringen af baseline, som jeg beskrev

tidligere, kan jeg for eksempel nævne, at de

modeller, der beregner hvor meget kvælstof, der

maksimalt kan tilføres kystvandene, hvis målene

om god økologisk tilstand skal kunne opfyldes, vil

blive videreudviklet og indgå som grundlag for

den næste periodes vandområdeplaner. Det sker

som opfølgning på en international evaluering af

kvælstof-modellerne.

Modellerne vil med andre ord blive tunet og gjort

mere præcise. Projektet gennemføres af Aarhus

Universitet i samarbejde med DHI.

Indsatser som skal gennemføres for at leve op til

målsætningerne i vandrammedirektivet

Der spørges konkret til hvilke indsatser der skal

gennemføres for at opnå målene i

vandrammedirektivet.

Vandrammedirektivet handler ikke om, at der

skal nås et vist mål eller en vis indsats pr. år. En

vandplanperiode er en 6-årig periode. Det er den

fordi, at indsatserne skal have tid til at blive

TALEPAPIR

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder

miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som

forventes at nå god tilstand

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet

herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af

vandområder som forventes at nå god tilstand

implementeret og tid til at virke. De gældende

planer er i fuld gang med blive implementeret.

Jeg mener, at vi skal lytte til den rådgivning vi får

fra forskningsinstitutionerne. På den baggrund

skal vi gennemføre de indsatser, som allerede er

planlagt og som fremadrettet vil blive planlagt på

baggrund af en samlet rådgivning.

Det er klart, at der inden for rammerne af den

faglige rådgivning træffes politiske valg. For

eksempel har både den tidligere og nuværende

regering valgt at udskyde nogle af de indsatser,

som skal reducere udledningen af kvælstof for at

nå målene i vandrammedirektivet. Indsatserne er

udskudt med begrundelse om, at der med de

kendte virkemidler har været meget store

omkostninger forbundet med at nedbringe

udledningen af kvælstof.

Forud for vedtagelsen af næste generation af

vandområdeplanerne, skal der ligeledes træffes

nye politiske beslutninger, som ligger inden for

de faglige og juridiske rammer.

I de gældende vandområdeplaner er der en række

indsatser, der er i gang og flere som skal

gennemføres i de kommende år. Det er indsatser,

der holder kvælstof tilbage og som vil hjælpe til,

at vi får et bedre og renere vandmiljø.

Eksempelvis laver landmændene vådområder til

gavn for vandmiljøet, og den målrettede

regulering, der lokalt tager hensyn til

vandmiljøet, bliver rullet ud.

Vi følger implementeringen af indsatserne tæt og

gennemfører som sagt i efteråret 2018 en

vurdering af fremdriften af indsatserne.

Ved udgangen af 2020 skal der sendes nye

vandområdeplaner i høring. Her vil der også

indgå en beskrivelse af de indsatser, der skal være

med til at holde kvælstof væk fra vandmiljøet.

TALEPAPIR

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet herunder

miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af vandområder som

forventes at nå god tilstand

Tale ved samråd den 27. juni 2018 om tilstanden i vandmiljøet

herunder miljømæssigt råderum, baselineeffekten og antallet af

vandområder som forventes at nå god tilstand

Det er for tidligt at sige hvilke indsatser der skal

gennemføres i næste generation af

vandområdeplanerne. Men jeg tør godt sige, at

den målrettede regulering er kommet for at blive.

Den vil også løbende blive udviklet, for eksempel

forventes det at der kommer endnu flere

virkemidler, som landmanden kan vælge i

mellem. Og der bliver set nærmere på hvordan vi

i fremtiden kan målrette reguleringen endnu

mere, for eksempel i forhold til afgrødevalg og

kvælstoftilbageholdelse.

Desuden arbejdes der med nye teknologier og

præcisionslandbrug, som med blandt andet brug

af GPS og droner giver nye muligheder for at

begrænse udledningen af kvælstof.

Afrunding

Det skulle gerne være klart for alle, at det tager

tid, at opnå god tilstand i vandmiljøet.

Det er en problemstilling som mange tidligere

regeringer har arbejdet med. En problemstilling

som vi i den nuværende regering er meget

optaget af og noget som flere fremtidige

regeringer også kommer til at beskæftige sig med.

Jeg håber, at vi fremadrettet i højere grad vil

lægge stridsøksen til side, og undgå, at hver fjord

eller mark bliver en slagmark. Det er dette

område alt for vigtigt til.

Tak for ordet.