Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1962753_0001.png
AARHUS
UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG
Til Landbrugsstyrelsen
Levering på bestillingen: ”Notits som bidrag til besvarelse af MOF spørgs-
mål nr. 834”
Landbrugsstyrelsen har i en bestilling dateret d. 23. juli
2018
bedt DCA – Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug – ”beskrive
hvor stor en del af Danmarks land-
brugsareal der regnes med vil blive udyrkeligt på grund af konsekvenserne af kli-
maforandringer, som f.eks. oversvømmelse, i hvert af årene 2030, 2040 og 2050
under forudsætning af, at de globale temperaturer stiger med henholdsvis 1,5, C, 2 C
og 2,5 C, jf. MOF-spørgsmål nr. 834 fra Ida Auken (R).”
Besvarelse på bestillingen følger nedenfor. Denne er udarbejdet af Professor Jørgen
E. Olesen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Kvalitetssikring er foreta-
get af Professor MSO
Mathias Neumann Andersen
fra samme institut.
Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale mellem Miljø- og Fødevaremini-
steriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og
Fødevareministeriet med underliggende styrelser 2018-2021” (bestillingen er relate-
ret til Ydelsesaftale Planteproduktion).
DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug
Klaus Horsted
Specialkonsulent
Dato 17.08.2018
Direkte tlf.: 87 15 79 75
Mobiltlf.:
E-mail:
[email protected]
Afs. CVR-nr.: 31119103
Reference: khr
Journal 2018-760-000869
Venlig hilsen
Klaus Horsted
DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug
Aarhus Universitet
Blichers Allé 20
8830 Tjele
Tlf.: 8715 6000
Fax: 8715 6076
E-mail: [email protected]
http://dca.au.dk/
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 835: Spm. om kortlægning over klimaforandringernes indvirkning på dyrkningspotentialet, til miljø- og fødevareministeren
DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
den 17. august 2018
Af Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Kommentar til MOF spørgsmål 834
Hvor stor en del af Danmarks landbrugsareal regner ministeren med vil blive udyrkeligt på grund
af konsekvenserne af klimaforandringer, som f.eks. oversvømmelse, i hvert af årene 2030, 2040,
2050 under forudsætning af, at de globale temperaturer stiger med 1,5 C, 2 C og 2,5 C?
Besvarelse
Det danske vejr udviser en betydelig variation fra år til år, og med klimaændringerne forventes disse
variationer at blive forøget. Der er forskelle i effekter på temperatur og nedbør mellem forskellige
udslipsscenarier for drivhusgasser, men frem til 2050 overskygges disse forskelle helt af
usikkerheden i klimamodellerne og den naturlige klimavariation (Christensen et al., 2014). Det er
derfor ikke muligt, at skelne mellem forudsætninger omkring forskellige stigninger i global
middeltemperatur. Generelt forventes ændringer i temperaturer og nedbør at blive større i 2050 end
i 2030, men den naturlige klimavariation vil overskygge en del af disse forskelle. Der forventes
stigende temperaturer frem mod 2050 med ca. 1,0-1,5
°C
sammenlignet med perioden 1985-2005.
Der er betydelig større usikkerhed på ændringer i nedbøren, da forskellige klimamodeller giver
forskellige resultater. Billedet er dog generelt en stigning i nedbørmængden, især i vinterhalvåret.
Beregninger af ændringer i grundvandstand og grundvandsdannelse for den nære fremtid 2021-
2050 i forhold til referenceperioden 1961-1990 har vist væsentlige ændringer i såvel
grundvandsdannelse som grundvandsspejl (Henriksen et al., 2012). Effekterne afhænger dog i
betydelig grad af hvilken klimamodel der anvendes, og der er desuden store regionale og lokale
variationer i effekter på grundvandstand og grundvandsdannelse. Det generelle billede for en
”gennemsnitlig” klimamodel er en moderat stigning i grundvandsdannelse og grundvandsstand, dog
lokalt med større stigninger.
Dyrkbarheden af dansk landbrugsjord er afhængig af gode afvandingsforhold, især i perioder med
megen nedbør, og af tilstrækkelig forsyning med vand fra jorden eller via vanding i perioder med
tørke. En del af problemerne med tørke vil kunne afhjælpes gennem ændringer i afgrødevalg og
dyrkningsteknik. Håndtering af oversvømmelse via ekstrem nedbør og højere grundvandstand
kræver især forbedret afdræning, som i nogle situationer kan umuliggøres af for lav kapacitet til
afvanding via grøfter og vandløb. Der kan også være andre hensyn, som f.eks. beskyttelse af byer
mod oversvømmelse, der tilsiger at landbrugsarealer, især i ådalene, vil blive oversvømmet.
Sådanne hændelser med høj grundvandstand og oversvømmelse af lavtliggende landbrugsarealer vil
ikke forekomme hvert år, men må forventes at blive hyppigere som følge af klimaændringer. Et
stigende havspejlsniveau vil også i nogle vandløb over tid medføre langsommere strømning i
vandløb og dermed dårligere afdræning af lavtliggende arealer. Hvornår dette medfører at et givet
areal opgives til landbrugsmæssig drift afhænger af mange forhold, herunder driftsform og
muligheder for alternativ landbrugsmæssig udnyttelse samt af mulige støtteordninger til udtagning.
Der foreligger ikke opgørelser eller beregninger over klimaændringernes betydning for dyrkning af
lavtliggende arealer, og det er derfor ikke muligt at angive i hvor stort omfang klimaændringer
medfører at dyrkningen må opgives.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 835: Spm. om kortlægning over klimaforandringernes indvirkning på dyrkningspotentialet, til miljø- og fødevareministeren
Referencer
Christensen, J.C., Arnbjerg-Nielsen, K., Grinsted, A., Halsnæs, K., Jeppesen, E., Madsen, H.,
Olesen, J.E., Porter, J.R., Refsgaard, J.C. & Olesen, M. (2014). Analyse af IPCC delrapport 2 -
Effekter, klimatilpasning og sårbarhed – med særlig fokus på Danmark. Naturstyrelsen,
København. 54 s.
Henriksen, H.J., Højbjerg, A.L., Olsen, M., Seaby, L.P., van der Keur, P., Stisen, S., Troldborg, L.,
Sonnenborg, T.O. & Refsgaard, J.C. (2012). Klimaeffekter på hydrologi og grundvand –
Klimagrundvandskort. Koordineringsenheden for Klimatilpasning, Aarhus Universitet.