Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. august 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 832 (MOF alm. del) stillet 22. juni 2018
efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 832
”Er
der forskel på intensitet og omfang i kontrollen af kemikalier i fødevarer sammenlignet med
legetøj og forbrugerprodukter, og i givet fald, hvor stor er forskellen f.eks. målt i kontrolhyppighed,
økonomi og årsværk? Vil ministeren forstærke kontrolindsatsen mod farligt kemi i legetøj og
forbrugerprodukter?”
Svar
Der er forskel på den kontrol Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion og Fødevarestyrelsens
kontrolenheder udfører, og den er ikke direkte sammenlignelig.
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektionen fører systematisk kontrol med forhandlere af pesticider og
biocider, idet denne type produkter har til formål at slå skadevoldere ihjel. Der er lovkrav om, at disse
produkter er godkendt af Miljøstyrelsen inden import, salg og anvendelse. For øvrige produktområder,
herunder legetøj og andre forbrugerprodukter, gennemføres kontrollen som stikprøvekontroller. Dette
område spænder over et særdeles omfattende antal af kemiske stoffer og produkter, som skønnes at
udgøre over 100.000 forskellige produkter, som importeres, forhandles og anvendes af et ukendt antal
virksomheder.
I mange tilsynskampagner foretages der kemiske analyser af produkterne for at kunne kontrollere, om
lovgivningen er overholdt. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion sender årligt i alt cirka 300
forbrugerprodukter til kemisk analyse. Ved tilsynskampagner, hvor kontrollen udelukkende vedrører
mærkning af produktet, er en kemisk analyse af produkterne ikke altid nødvendig. I den type
kampagner vil antallet af kontrollerede produkter ofte være væsentlig højere end i kampagner, hvor
der foretages kemiske indholdsanalyser, da disse er omkostningsfulde at lave.
Miljøstyrelsen oplyser, at deres samlede årlige omkostninger til kontrol er i alt 17,04 mio. kr.
Kontrollen omfatter dog også omkostninger til kontrol af pesticider, biocider til erhvervsmæssig brug
samt til kontrol af kemikalier. Ca. 1,7 mio. kr. anvendes til kemiske analyser af kemikalier i
forbrugerprodukter og legetøj.
Fødevarestyrelsens kontrolenheder fører kontrollen med kemiske stoffer i fødevarer. Kontrollen
foretages dels som led i den almindelige fødevarekontrol, herunder kontrolkampagner, dels som
prøveprojekter, hvor der udtages prøver af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer (FKM), som
analyseres for indhold af udvalgte kemiske stoffer.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk