Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1929162_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2018-7365
Den 21. august 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 818 (MOF alm. del) stillet den 21. juni 2018
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF) og Lise Bech (DF).
Spørgsmål nr. 818
”Er
ammoniakreguleringens totaldepositionskrav på 0,2
0,7 kg N/Ha/år et krav fra EU?”
Svar
Totaldepositionskravene på 0,2
0,7 kg N/ha/år i den nuværende ammoniakregulering gælder for en
række ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for Natura 2000-områder
den såkaldte
kategori 1-natur. Dette beskyttelsesniveau, der er fastlagt af Folketinget i 2011, gælder helt generelt og
skal sikre, at der ikke sker væsentlig påvirkning af de naturtyper, der skal beskyttes i Natura 2000-
områderne. Der er tale om generelle krav, der er fastsat ud fra bl.a. faglig viden om naturtypers
ammoniakfølsomhed.
Baggrunden for kravene er habitat- og VVM-direktivernes krav om, at den samlede kvælstofbelastning
skal indgå i vurderingen af udvidelser eller ændringer af husdyrbrug. Det vil sige, at der i vurderingen
skal indgå belastning fra det eksisterende husdyrbrug, ansøgte udvidelser/ændringer samt eventuelle
andre kilder.
Dermed sikres et ensartet beskyttelsesniveau fra kommune til kommune, ligesom kortere
sagsbehandlingstider understøttes.
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 760, er det med aftale om naturpakken fra maj 2016 aftalt,
at der skal udarbejdes et nyt beslutningsgrundlag, der skal angive mulighederne for at gennemføre
ændring af reglerne for ammoniakdeposition fra husdyrbrug. Jeg forventer, at beslutningsgrundlaget
kan fremlægges i løbet af efteråret 2018.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Anders Mikkelsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk