Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2018-7365
Den 21. august 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 817 (MOF alm. del) stillet 21. juni 2018 efter
ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 817
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Uproportionale ammoniakkrav lukker landbrug
uden naturgevinst” i Landbrugsavisen den 26. april 2018? Og med udgangspunkt i
artiklen vil ministeren da tilkendegive, hvorvidt han mener, at det er proportionelt
og rimeligt, at ammoniakreglerne forhindrer landmænd i at bygge nye og moderne
stalde?”
Svar
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 760, er det med aftale om naturpakken fra maj 2016 aftalt,
at der skal udarbejdes et nyt beslutningsgrundlag, der skal angive mulighederne for at gennemføre
ændring af reglerne for ammoniakdeposition fra husdyrbrug.
Beslutningsgrundlaget er ved at blive etableret, og der har været dialog med erhvervet om de
problemer, som opleves. Der indgår ligeledes analyser af de naturmæssige konsekvenser af
ammoniakudledning og af de EU-retlige rammer for evt. ændringer af ammoniakreglerne.
Der er herved mange hensyn og interesser, der skal afvejes imod hinanden. De synspunkter, der
fremgår af artiklen, vil indgå i den samlede vurdering. Jeg forventer, at beslutningsgrundlaget kan
fremlægges i løbet af efteråret 2018.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Anders Mikkelsen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk