Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. juli 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 813 (MOF alm. del) stillet 21. juni 2018 efter
ønske fra Christian Raabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 813
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke risici der kan være forbundet med opdræt af havørreder i havbrug i
forhold til negative påvirkninger af de vilde danske havørredbestande, herunder risici i forbindelse af
udslip af opdrættede havørreder fra havbrug?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Havørred
(Salmo
trutta)
er en hjemmehørende laksefisk, som findes i havet omkring Danmark og i
vandløb og søer.
Hvis havørreder undslipper fra de havbrug, hvor de opdrættes, må det forventes, at mange vil dø
indenfor relativ kort tid, dels fordi de vil have vanskeligt ved selv at finde føde, dels fordi de vil blive let
bytte for andre dyr.
Havørreder, der undslipper et havbrug, vil sprede sig i de omgivende farvande og eventuelt også søge
imod vandløb, som de kan søge op i for at gyde. Spredningen i farvandene vil betyde en betydelig
reduktion i antal ørreder pr. arealenhed, jo længere væk fra opdrætsanlægget man er.
Umiddelbart kan der være to scenarier for udslip af havørreder fra havbrug, nemlig et hvor de
undslupne ørreder er af havørredstammer, der forekommer naturligt i Danmark, og et andet hvor det
er havørredstammer fra andre lande. Uanset oprindelsen af disse havørreder vurderes deres effekt på
danske havørredbestande alene at være forstyrrelse af disse på ynglelokaliteter og evt. mulighed for
krydsning med de danske bestande. Evt. krydsning med danske bestande vurderes dog ikke at have
betydning for bestanden, dels fordi der forventes høj dødelighed hos de undslupne havørreder, dels
fordi, så få individer vil nå frem til gydepladserne oppe i vandløbene, at det vil være uden betydning for
den hjemmehørende bestand.”
Jeg har ligeledes forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende, hvortil jeg kan
henholde mig:
”Fødevarestyrelsen mener smitterisikoen forbundet med opdræt af laksefisk i danske havbrug til de
vilde danske havørredbestande er ubetydelig med hensyn til de sygdomme som er omfattet af
veterinærlovgivningen, og som ikke er almindeligt forekommende i Danmark. Det samme gælder
smitterisici forbundet med udslip af opdrættede laksefisk fra danske havbrug. Dette baseres på, at
Fødevarestyrelsen foretager sundhedskontrolbesøg på de danske havbrug, herunder foretager klinisk
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk