Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1818332_0001.png
Den 14. november 2017
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 81 (MOF alm. del) stillet den 23.
oktober 2017.
MOF alm. del
Spørgsmål 81
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 20/10-17 fra Foreningen af Danske
Leverandører af Pejse og Brændeovne om regulering på brændeovnsområdet,
jf. MOF alm. del - bilag 45?
Svar
Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne (DAPO) har i deres henvendelse
vedlagt materiale, som beskriver fordelene ved dels en skrotningsordning for ældre
brændeovne og dels den tyske ordning med trinvis udfasning af ældre brændeovne.
Skrotningsordningen for ældre brændeovne, som blev gennemført i 2015-16, kan betragtes
som den hidtil mest effektive indsats i Danmark for at accelerere udskiftningen og
skrotningen af ældre brændeovne og dermed begrænse luftforureningen fra brændeovne.
Både i forhold til at få skrottet ca. 20.000 af de ældste og mest forurenende brændeovne fra
før 1990, men også i forhold til at formidle de miljømæssige og privatøkonomiske fordele ved
at udskifte ældre brændeovne. Formålet med skrotningsordningen var netop at styrke
grundlaget for, at danske brændeovnsejere kunne træffe et oplyst og miljøvenligt valg.
I forhold til den tyske udfasningsordning af ældre brændeovne har vi i Danmark siden 2008 i
Brændeovnsbekendtgørelsen stillet emissionskrav til nye brændeovne og brændeovne, der
ønskes tilsluttet på ny. På den måde fjernes de gamle og mere forurenende ovne i takt med,
at brændeovne udskiftes. I Tyskland er indført en ordning, hvor de ældste og mest
forurenende brændeovne udfases over en længere årrække. Således er det f.eks. med
udgangen af 2017 ikke længere tilladt at benytte brændeovne fra før 1984, og i 2025 er det
ikke længere tilladt at benytte brændeovne fra før 2010, dog undtaget brændeovne, som
trods alder kan leve op til et emissionskrav, der er ca. omtrent halvt så skrapt som for nye
anlæg. Ordningen er fortsat relativt ny, men Miljøstyrelsen vil følge de tyske erfaringer med
ordningen.
I forhold til spørgsmålet om hvor meget brændeovne i København bidrager til den samlede
luftforurening i København, er det korrekt, at en rapport offentliggjort af DCE tidligere i år
beregnede, at lokale kilder i København (primært brændeovne og vejtrafik) bidrager til
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/10-17 fra Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne om regulering på brændeovnsområdet, jf. MOF alm. del - bilag 45, til miljø- og fødevareministeren
omkring 5 % af det beregnede samlede antal for tidlige dødsfald i København, som følge af
luftforurening fra danske og udenlandske kilder.
Viden om helbredseffekter fra udendørs luftforurening med fine partikler (PM
2,5
) er
veldokumenteret i en lang række danske og internationale studier igennem de sidste 25 år.
Denne viden bruges sammen med målinger af luftkvalitet eller emissionsopgørelser og
avancerede luftforureningsmodeller til at beregne helbredseffekterne for forskellige kilder til
luftforurening, herunder brænderøg. Med hensyn til helbredseffekter af de
ultrafine
partikler
(PM
0,1
), som DAPO henviser til i deres materiale, har der de seneste år været fokus på at få
mere viden om disse, men dokumentationen for sammenhæng til helbredseffekter er fortsat
beskeden. Det er derfor vanskeligt at vurdere betydningen af målinger af ultrafine partikler,
som der refereres til i henvendelsen fra DAPO.
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
2