Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Landbrug
Ref. PETFJ
Den 31. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 8 (MOF alm. del) stillet den 4. oktober 2017
efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 8
”Vedrørende
vandrammedirektivet fremgår det af opgavebeskrivelsen i COWI rapporten, at der skal
gennemføres en analyse af overvågningssystemet og de datakilder, som ligger til grund for
indberetningen. Det har tidligere været kritiseret, at man har lagt brønde til grund som et validt
datapunkt
–
hvad er begrundelsen for at COWI ikke forholder sig til dette?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet COWI, som oplyser at:
"COWI forholder sig til de datakilder, som ligger til grund for indberetningerne. Kritikken er relateret
til brønde, som indgår i det datamateriale, der bruges til at vurdere den kemiske tilstand af
vandrammedirektivets grundvandsforekomster. Datamaterialet findes i den offentligt tilgængelige
GEUS database JUPITER, der indeholder analyser af grundvand indsamlet til mange forskellige
formål. Ud over analyser fra den nationale grundvandsovervågning og fra LOOP programmet findes
også analyser fra vandværksboringer, forskellige typer undersøgelsesboringer, mindre
enkeltvandsforsyninger osv. I COWI- rapporten (bl.a. side 64, side 117) beskrives hvordan og hvorfor
man ved at vælge datamaterialet fra GEUS databasen JUPITER får så stort et data materiale som
muligt, som samtidigt er veldokumenteret og offentligt tilgængeligt, og at den metode der benyttes til
tilstandsvurderingerne er velbeskrevet. Ved at bygge på et stort datamateriale inklusiv brønde
tilstræbes det, at enkelte registreringer ikke får afgørende vægt."
Esben Lunde Larsen
/
Christian Vind
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •
www.mfvm.dk