Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1914065_0001.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Tale ved samråd om lange dyretransporter
af grise den 20. juni 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af
samrådsspørgsmål BC og BD stillet den 25. maj
2018 af Søren Egge Rasmussen (EL), Simon
Kollerup (S) og Karina Due (DF).
Samrådsspørgsmål BC
Hvad vil ministeren gøre for at reducere antallet af
lange dyretransporter, som er steget fra 1,9 mio. grise i
2007 til 9,4 mio. grise i 2017? Der henvises til artiklen
”Antallet af lange dyretransporter er eksploderet”
bragt på Ritzau.dk den 24. maj 2018.
Samrådsspørgsmål BD
Vil ministeren gøre noget for at øge kontrollen med de
lange dyretransporter eller arbejde for at forbedre
reglerne nationalt eller i EU for at sikre bedre
dyrevelfærd under transporterne af grise?
Svar
Tak for spørgsmål BC og BD. Jeg vil besvare de to
samrådsspørgsmål samlet, da de omhandler
forskellige aspekter af samme emne.
Først vil jeg dog give en kort bemærkning til
Fødevarestyrelsens utilstrækkelige opfølgning på
kontrol af returlogbøger, som jeg blev bekendt
med i sidste uge.
Det svigt i opfølgningen på overtrædelser er
uacceptabelt, og jeg har bedt Fødevarestyrelsen
om en udførlig redegørelse om årsagen og
forløbet i sagen. Jeg vil afvente redegørelsen før
der tages beslutning om konsekvenser.
Jeg har endvidere indskærpet overfor
Fødevarestyrelsen, at der omgående følges op på
de sager, hvor der ikke er blevet sanktioneret.
Jeg har også inviteret alle jer til et møde, hvor
systemet for logbogskontrollen vil blive nærmere
forklaret og hvor I vil få mulighed for at stille
spørgsmål til kontrollen.
1
2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 799: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 20/6-18 om lange dyretransporter, til miljø- og fødevareministeren
1914065_0002.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Nu vil jeg vende tilbage til samrådsspørgsmålene.
Skal antallet af lange dyretransporter
reduceres?
Jeg vil gerne starte med at sige, at
dyretransporter selvfølgelig skal ske på en
dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde.
Antallet af grise, som transporteres med en
varighed på over 8 timer er steget fra 1,9 mio. i
2007 til godt 9,4 mio. i 2017.
På den ene side er dette udtryk for, at udlandet
efterspørger danske grise, og at landbruget er
med til at skabe en stor eksport for Danmark.
På den anden side er det også meget vigtigt, at vi
sikrer, at der tages behørigt hensyn til dyrenes
velfærd, især når dyrene transporteres mere end
8 timer.
De to ting behøver ikke nødvendigvis at være
hinandens modsætninger.
Området er reguleret af en EU-forordning, som
indeholder en lang række bestemmelser, der har
til formål at beskytte dyrenes velfærd under de
lange transporter.
F.eks.er der i transportforordningen fastsat en
række krav, som sikrer, at dyrene kan ligge ned
og stå op i deres naturlige leje under transport.
Dette gælder også for dyr, som vejer under 25 kg,
dvs. også for smågrise.
Det er naturligvis vigtigt, at transportørerne
efterlever reglerne for de lange transporter, og at
myndighederne foretager en tilstrækkelig kontrol
for at sikre, at dette sker.
Forbedring af dyrevelfærd under
transport af grise (nationalt)
Transportforordningen indeholder regler om bl.a.
arealkrav, transporttid og krav til indretning af
transportmidlerne.
Det følger af forordningen, at det for nationale
dyretransporter er muligt at fastsætte strammere
regler, end hvad der følger af forordningen. Med
nationale dyretransporter forstås transporter,
3
4
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 799: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 20/6-18 om lange dyretransporter, til miljø- og fødevareministeren
1914065_0003.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
som påbegyndes og afsluttes i Danmark.
Vi har allerede i dag sådanne særregler for
nationale transporter i Danmark. Blandt andet er
der særlige krav til synsgodkendelse af
transportmidler, der anvendes til vejtransporter
på under otte timer og krav til bl.a. strøelse ved
transport af lettere tilskadekomne dyr.
Derudover har vi i Danmark præciseret EU-
forordningen, blandt andet således at det er
tydeligt, at udsættersøer ikke anses for egnede til
lange transporter. Det skyldes, at udsættersøer
anses for - efter en langt produktionsliv - at
kræve særlige hensyn under transport, da de har
tendens til ledsygdomme, som kan gøre det
smertefuldt at gå eller stå i et køretøj, der
bevæger sig.
Det er også muligt at fremme dyrevelfærden
gennem en ændring af værdier og ved at fremme
det oplyste forbrugervalg.
Et godt eksempel er det statslige
dyrevelfærdsmærke, som blev lanceret i 2016 i
samarbejde med en række virksomheder
indenfor fødevarebranchen, Landbrug og
Fødevarer og Dyreværnsforeningernes
Samarbejdsorganisation.
For at grisekød kan bære velfærdsmærket, er det
et krav, at dyrene maksimalt må transporteres i 8
timer. Det giver således forbrugerne mulighed for
at vælge kød fra dyr, der højest er transporteret i
8 timer.
Forbedring af dyrevelfærd under
transport af grise (på EU-plan)
Som sagt, så har vi allerede fastsat nationale
særregler ift. transport af dyr.
Det er dog ikke muligt med den nuværende EU-
forordning at indføre et forbud mod lange
transporter på EU-plan og på den måde reducere
antallet af lange dyretransporter. Det vil kræve en
ændring af EU-reglerne.
Som I ved, er det anført i Veterinærforlig III som
alle Folketingets partier står bag, at regeringen
5
6
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 799: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 20/6-18 om lange dyretransporter, til miljø- og fødevareministeren
1914065_0004.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
arbejder for, at Europa-Kommissionen åbner for
en revision af transportforordningen.
Kommissionen har trods mange opfordringer på
møder mellem mine forgængere og
Sundhedskommissæren og på møder på
embedsmandsniveau, afvist at iværksætte en
revision af transportforordningen.
Dette sker med en henvisning til, at der først skal
være en bedre implementering og mere ensartet
håndhævelse af de eksisterende regler, inden det
kan være relevant at udarbejde nye regler.
Regeringen vil dog fortsat ved enhver passende
lejlighed rejse emnet på EU-plan.
På dansk initiativ blev der endvidere i januar
2017 etableret en EU-dyrevelfærdsplatform, hvor
også dyrevelfærd under transport skal drøftes.
Danmark har aktivt bidraget til dette arbejde ved
sammen med Nederlandene, Belgien, Tyskland
og Sverige at sende en liste til Kommissionen
7
over EU-medlemsstaternes væsentligste
udfordringer med den eksisterende
transportforordning, som man ønsker at drøfte i
regi af dyrevelfærdsplatformen.
Danmark vil fortsat bidrage aktivt til drøftelserne
i dyrevelfærdsplatformen.
Kontrollen med de lange dyretransporter
Kontrol af om transportørerne overholder
dyretransportreglerne er et vigtigt redskab til at
sikre dyrenes velfærd under transport.
Der er i dag en ganske omfattende kontrol.
Alle dyr, som transporteres på både korte og
lange ture bliver kontrolleret af
Fødevarestyrelsens dyrlæger, for at undersøge
om de er egnede til transport.
Derudover udføres der kontrol af dyrenes velfærd
for hvert enkelt slagtedyr ved ankomsten til
slagteriet - i forbindelse med det såkaldte levende
syn af slagtedyr.
8
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 799: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 20/6-18 om lange dyretransporter, til miljø- og fødevareministeren
1914065_0005.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Endelig udføres der hvert år ca. 1500-1800
stikprøvekontroller af transportforordningens
bestemmelser om transportmidlerne, dyrene og
ledsagedokumenterne.
Stikprøvekontrollerne udføres af
Fødevarestyrelsens veterinære rejsehold,
Fødevarestyrelsens kødkontrol samt ved
vejkontrol foretaget af politiet i udgangspunktet
med assistance fra Fødevarestyrelsen.
Det fremgår af Ritzau artiklen, som der henvises
til i samrådsspørgsmål BC, at der i 2015 "var for
mange svin om bord" på hver fjerde af de knap
hundrede transporter, der blev tjekket ved en
stikprøvekontrol.
Af Fødevarestyrelsens 97 ordinære
stikprøvekontroller ved eksport af grise i 2015
blev der dog alene konstateret 7 kontroller, som
rent faktisk medførte
sanktioner
for
overbelægning. Ved siden af de 7 kontroller
kommer så 29 kontroller, hvor der er alene blev
vejledt
om reglerne om arealkrav.
9
Når det er sagt, så synes jeg selvfølgelig, at det er
bekymrende, at der er transporter, hvor der har
været problemer med overbelægning, uanset, om
der er sanktioneret eller ej. Jeg vil derfor bede
Fødevarestyrelsen om at rejse problemstillingen
overfor eksportørerne og transportørerne,
således at regelefterlevelsen forbedres, når det
kommer til overbelægning.
Antallet af kontroller kan øges, men det vil
selvfølgelig kræve øgede ressourcer tilført både til
Fødevarestyrelsen og politiet.
Der er dog andre måder at forbedre kontrollen
på, end en omkostningsfuld forøgelse af
stikprøvekontrollerne. Dette kan f.eks. ske ved at
stikprøvekontrollen gøres endnu mere målrettet
de virksomheder, som gentagne gange
overtræder reglerne.
Jeg vil desuden bede Fødevarestyrelsen
igangsætte en analyse af den nuværende
stikprøvekontrol for at undersøge, hvorvidt den
nuværende kontrol kan optimeres f.eks. med øget
brug af risikobaseret kontrol, så vi fokuserer de
10
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 799: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 20/6-18 om lange dyretransporter, til miljø- og fødevareministeren
1914065_0006.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
steder, hvor vi ved at der kan være problemer
med overholdelse af reglerne.
Tak for ordet.
11
12