MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 796: Spm. om der er lavet undersøgelser af, hvordan det påvirker en so at få op til 100 smågrise i dens levetid, til miljø- og fødevareministeren;A

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

AARHUS

UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

Til Fødevarestyrelsen

Levering på bestillingen: ”Dyrevelfærd, søer”.

Fødevarestyrelsen har i en bestilling dateret d. 26. juni

2018

bedt DCA – Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug – om at ”klarlægge,

om der findes undersøgelser,

som viser, hvordan det påvirker en so at få op til 100 smågrise i dens levetid. Så-

fremt der findes undersøgelser, der adresserer hvordan det påvirker soen at få

mange grise, skal det beskrives kort og på et overordnet niveau hvad undersøgel-

serne måtte vise”.

Nedenfor følger besvarelsen, der er udarbejdet af Professor Lene Juul Pedersen fra

Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Kvalitetssikring af besvarelsen er

foretaget af Professor Jan Tind Sørensen fra samme institut.

Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale mellem Miljø- og Fødevaremini-

steriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og

Fødevareministeriet med underliggende styrelser 2018-2021”.

DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug

Klaus Horsted

Specialkonsulent

Dato 13.08.2018

Direkte tlf.: 87 15 79 75

Mobiltlf.:

E-mail:

[email protected]

Afs. CVR-nr.: 31119103

Reference: khr

Journal 2018-760-000854

Venlig hilsen

Klaus Horsted

DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug

Aarhus Universitet

Blichers Allé 20

8830 Tjele

Tlf.: 8715 6000

Fax: 8715 6076

E-mail: [email protected]

http://dca.au.dk/

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 796: Spm. om der er lavet undersøgelser af, hvordan det påvirker en so at få op til 100 smågrise i dens levetid, til miljø- og fødevareministeren;A

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Dato: 13.08.2018

Dyrevelfærd, søer

Forfatter: Professor Lene Juul Pedersen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Opgavebeskrivelse jf. bestilling:

”Opgaven

stilles med henblik på at Fødevarestyrelsen efterfølgende skal kunne besvare folketings

spørgsmål MOF alm. del spørgsmål 796

Ved gennemgang af relevant litteratur skal det klarlægges, om der findes undersøgelser, som viser,

hvordan det påvirker en so at få op til 100 smågrise i dens levetid. Såfremt der findes undersøgelser, der

adresserer hvordan det påvirker soen at få mange grise, skal det beskrives kort og på et overordnet

niveau hvad undersøgelserne måtte vise.”

Besvarelse:

Der findes ikke litteratur som specifikt beskriver undersøgelser af hvordan det samlede antal grise en so

har født i sin levetid påvirker dens velfærd og sundhed. Det skyldes sandsynligvis, at søer, der ikke kan

klare en høj produktion af grise vil blive udsat tidligt og derved aldrig komme til at producere så mange

grise. Holdbarhed, målt som tidspunktet soen udsættes af besætningen (sendes til slagtning eller

aflives), kan derfor kun til dels anvendes som udtryk for om soen kan holde til en høj produktion af grise.

Undersøgelser der ser på holdbarhed gennemføres typisk i produktionsbesætninger, underlagt

management beslutninger om udsætningstidspunkt for søerne. Da udsætning af en so kan ske både

fordi soen er syg/skadet, produktiviteten er dalende eller fordi soen har en uønsket adfærd er data

vanskeligt at tolke i forhold til sammenhæng mellem livstidsproduktion af grise og holdbarhed. Samtidig

viser flere undersøgelser, f.eks. Hoge and Bates (2011), at en høj produktivitet i første kuld øger chancen

for at soen fortsat er i besætningen efter 4. kuld, fordi producenten ønsker at beholde de søer der

producerer bedst alt andet lige. Derfor kan spørgsmålet ikke besvares så specifikt.

Der findes imidlertid flere undersøgelser som beskriver sammenhænge mellem forskellige mål for

kuldstørrelse og egenskaber relateret til soens velfærd, sundhed og holdbarhed. Herunder gives

eksempler:

Som eksempel viser en svensk undersøgelse en sammenhæng mellem kuldstørrelse og holdbarhed,

således at små kuld (<8 grise) og store kuld (>17 grise) reducerer holdbarheden målt som

sandsynligheden for at få mindst 4 kuld (Andersson et al 2015). Medens den lave holdbarhed ved små

kuld kan forklares med udsætning af søer som en direkte konsekvens af at produktiviteten er for lille

indikerer lav holdbarhed ved store kuld at soen er fundet uegnet til fortsat produktion – ofte på grund at

huld problemer og skader, En anden svensk undersøgelse viser på svensk Yorkshire søer (Lundeheim et

al, 2014), at søer med høj genetisk evne til at producere meget mælk (målt ved kuldvægt dag 21) havde

et større vægttab under diegivningen og en højere risiko for at udvikle skuldersår. Der var dog ingen

sammenhæng mellem søer med genetisk disposition for at udvikle skuldersår og holdbarhed målt som

alder ved udsætning. En dansk undersøgelse fra 2011 (Rodriguez et al., 2011) fandt at både lavt huld og

skuldersår påvirkede risikoen for at søerne måtte aflives/ var selvdøde. Flere undersøgelser viser

desuden at risikoen for lav huld score og for at udvikle skuldersår ved udgangen af laktationen steg med

stigende kuldvægt ved fravænning (Lundgren et al., 2012; 2014; Ocepek et al., 2016). Så jo flere grise

soen skal give die til, eller jo mere mælk hun yder til grisene, des større risiko er der for at soen afmagres

i diegivningen og udvikler skulder sår. Det gælder i særlig grad for højtydende første lægs søer, som er

tilbøjelige til at indtage mindre foder og derved ikke kan kompensere for høj mælkeydelse (Ocepek et

al., 2016; Thingnes et al., 2012). Lav huld score efter først kuld reducerer desuden antallet af grise i

næste kuld (Schenkel et al., 2010). Både det lavere antal grise, det lavere huld og forekomsten af

skuldersår hos første lægs søer er en medvirkende årsag til den store udsætning af første lægs søer (op

til 30 %) der ses i mange besætning (Thingnes et al., 2015).

Et andet eksempel er et fransk review (Prunier et al., 2010) som har gennemgået litteratur, der

indikerer, at benproblemer hos drægtige søer, som er en hyppig årsag til udsætning og ufrivillig aflivning

af søer (Sørensen og Thomsen, 2017), kan forårsages af stor fostervækst. En stor fostervækst kommer

netop som en følge af at soen genetisk er selekteret til at producere store kuld. Søer der er genetisk

avlet til at producere store kuld/høj kuldvægt mobiliserer mange ressourcer til mælkeproduktion,

særligt mineraler og vitaminer. Foderet er sammensat til at imødekomme krav til store kuld, men hvis

soen ikke har tilstrækkelig appetit til at indtage store mængder foder i diegivningen, vil den begynde at

mobilisere mineraler fra knogler. Det kan give benproblemer med smerte og resultere i aflivning (Citeret

fra Prunier et al. 2010). Særligt unge søer kan være udsatte da de samtidig skal mobilisere

næringsstoffer til egen vækst, og har en lavere kapacitet til at optage store mængder foder.

Ud over konsekvenser for soen selv, har de store kuld konsekvenser for grisene, idet deres

overlevelseschance minimeres des flere de er i kuldet. I store kuld konkurrerer grisene om begrænsede

ressourcer allerede i foster stadiet og derfor fødes de mindre og svagere. Ressourcer efter fødsel er

tillige begrænsede af antallet af patter og af soens produktion af mælk og villighed til at give die. Der er

undersøgelser der viser at der er en konflikt mellem soens egen fitness og de enkelte grises

overlevelseschance, idet pattegrisedødeligheden falder med stigende vægttab hos soen (Ocepek et al.,

2016). Dvs. det tyder på, at søer der investerer meget i deres kuld i form af høj mælkeydelse og stor

kuldtilvækst gør det med en pris i form af stort eget vægttab, øget risiko for dårlig reproduktion i næste

kuld og øget risiko for at udvikle skuldersår. Sådanne søer vil være mere tilbøjelige til at blive

slagtet/aflivet i en tidlig alder. Omvendt vil søer som genetisk er gearet til at investere mindre i deres

afkom i første del af livet kunne producere flere afkom i deres livstid i overensstemmelse med

evolutionære teorier (Andersen et al., 2011). Derfor kan der være en indbygget biologisk konflikt mellem

tidlig høj produktivitet og evne til at producere mange afkom af høj kvalitet gennem hele livet.

Samlet set er der litteratur der peger på, at der er konsekvenser for både soen selv og afkommet, af at

soen producerer store kuld. Det viser sig i form af en øget risiko for afmagring af soen, skuldersår, øget

risiko for benproblemer, og øget dødelighed blandt pattegrise. Alle disse forhold øger risikoen for at

soen slagtes/aflives ufrivilligt ved en ung alder. Kun de søer som kan klare det føder op mod 100 grise i

deres livstid.

Det skal pointeres at ovenstående ikke er en fyldestgørende og systematisk litteraturgennemgang men

eksempler fundet i litteraturen på konsekvenser for soen af at producere mange grise i hvert kuld.

Referencer:

Andersen et al., 2011

Andersen, I. L., Nævdal, E., & Bøe, K. E. (2011). Maternal investment, sibling

competition, and offspring survival with increasing litter size and parity in pigs (Sus scrofa).

Behavioral

ecology and sociobiology, 65(6),

1159-1167.

Andersson, E., Frössling, J., Engblom, L., Algers, B., & Gunnarsson, S. (2015). Impact of litter size on

sow stayability in Swedish commercial piglet producing herds.

Acta Veterinaria Scandinavica, 58(1),

31.

Hoge, M. D., & Bates, R. O. (2011). Developmental factors that influence sow longevity.

Journal of Animal

Science, 89(4),

1238-1245.

Lundeheim, N., Lundgren, H., & Rydhmer, L. (2014). Shoulder ulcers in sows are genetically correlated to

leanness of young pigs and to litter weight.

Acta Agriculturae Scandinavica, Section A—Animal

Science, 64(1),

67-72.

Lundgren, H., Zumbach, B., Lundeheim, N., Grandinson, K., Vangen, O., Olsen, D., & Rydhmer, L.

(2012). Heritability of shoulder ulcers and genetic correlations with mean piglet weight and sow body

condition.

Animal, 6(1),

1-8..

Ocepek, M., Andersen-Ranberg, I., Edwards, S. A., Fredriksen, B., Framstad, T., & Andersen, I. L.

(2016). Can a super sow be a robust sow? Consequences of litter investment in purebred and crossbred

sows of different parities.

Journal of animal science, 94(8),

3550-3560.

Prunier et al., 2010

Prunier, A., Heinonen, M., & Quesnel, H. (2010). High physiological demands in

intensively raised pigs: impact on health and welfare.

Animal, 4(6),

886-898.

Rodríguez, S. V., Jensen, T. B., Plà, L. M., & Kristensen, A. R. (2011). Optimal replacement policies and

economic value of clinical observations in sow herds.

Livestock Science, 138(1-3),

207-219.

Schenkel, A. C., Bernardi, M. L., Bortolozzo, F. P., & Wentz, I. (2010). Body reserve mobilization during

lactation in first parity sows and its effect on second litter size.

Livestock Science, 132(1-3),

165-172.

Sørensen, J,T. og Thomsen, R. Identification of risk factors and strategies for reducing sow mortality.

DCA report No. 097. June 2017.

Thingnes, S. L., Ekker, A. S., Gaustad, A. H., & Framstad, T. (2012). Ad libitum versus step-up feeding

during late lactation: The effect on feed consumption, body composition and production performance in

dry fed loose housed sows.

Livestock Science, 149(3),

250-259.

Wallenbeck, A., Rydhmer, L., & Thodberg, K. (2008). Maternal behaviour and performance in first-parity

outdoor sows.

Livestock science, 116(1-3),

216-222.