MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 785: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 13/6-18 om indstillingen til dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - landbrugsdelen den 18. og 19. juni 2018, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

EU og Internationalt

Den 13. juni 2018

Spørgsmål BB om rådsmøde (landbrug

og fiskeri) den 18. juni 2018

Samrådsspørgsmål BB:

”Ministeren

bedes redegøre for sin indstilling til den kommende

dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - landbrugsdelen

den 18. juni 2018 samt eventuelle sager, hvortil der søges mandat

i Europaudvalget.”

(Det talte ord gælder)

Svar:

Jeg vil forelægge landbrugsdelen af rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 18. juni 2018. Alle 4 punkter er til orientering.

De 3 første punkter er Kommissionens forslag til en reform af

EU’s landbrugspolitik.

Kommissionen præsenterede forslagene

den 1. juni i forlængelse af forslaget til EU’s fremtidige budget,

hvor forhandlingerne varetages af finansministeren.

Kommissionen håber at nå et kompromis i foråret 2019, men det

bliver nok svært. Under alle omstændigheder vil forslagene være

på dagsordenen for rigtig mange rådsmøder og dermed også her i

udvalget.

Første punkt er

forslaget om strategiske planer for land-

brugspolitikken.

Dette er det centrale forslag i reformen. Kort

sagt betyder forslaget, at medlemsstaterne fremover skal udar-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 785: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 13/6-18 om indstillingen til dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - landbrugsdelen den 18. og 19. juni 2018, til miljø- og fødevareministeren

bejde en strategisk plan for hele landbrugspolitikken

–

både di-

rekte støtte, landdistriktsstøtte og sektorstøtte.

For at sikre lige konkurrencevilkår indeholder forslaget en række

fælles regler, som alle skal overholde, og planerne skal desuden

godkendes af Kommissionen. Dermed er der ikke tale om renati-

onalisering.

I dag vil jeg fremhæve to hovedelementer i forslaget:

Det første element er direkte støtte, som fortsat er en central del

af landbrugspolitikken. Kommissionen foreslår et støtteloft for

den enkelte bedrift på 100.000 euro, mens støtten skal reduceres

for alle bedrifter med en støtte over 60.000 euro. Man skal dog

fratrække lønomkostninger. Så det giver både forkerte incitamen-

ter og bliver tungt administrativt. Det burde grundlæggende være

frivilligt for medlemslandene om de vil omfordele støtte fra store

til små.

Kommissionen foreslår en yderligere omfordeling af den direkte

støtte fra lande med høje hektarsatser, herunder Danmark, til

lande et stykke under gennemsnittet som de baltiske lande. Fra

dansk side er vi imod denne omfordeling, da der jo også er forskel

mellem landene i forhold til omkostningsniveauer samt miljø- og

klimaforpligtelser.

Det andet element er miljø og klima, hvor Kommissionen foreslår

et krav om, at medlemsstaterne indfører 1-årige grønne støtte-

ordninger finansieret af direkte støtte. Hertil kommer allerede

kendte instrumenter fra landdistriktspolitikken.

Der er fortsat et krav om, at 30 % af landdistriktsmidlerne skal

anvendes til miljø og klima. Derudover er der en ny målsætning

om, at 40 % af hele landbrugsbudgettet skal være klimarelevant.

Endelig foreslås en ny konditionalitet, som indeholder kravene

fra krydsoverensstemmelse, de fleste af kravene fra grønning og

en række nye krav som eksempelvis gødningsplaner og fosforkrav

fra vandrammedirektivet. Disse krav skal landmændene efterleve

for at kunne modtage hele den direkte støtte. Kravene er desuden

rammen for, hvilke frivillige indsatser, der kan støttes.

Jeg lægger stor vægt på, at landbrugspolitikken bidrager til at lø-

se miljø- og klimaudfordringer. Forskellige evalueringer af de

grønne krav viser dog, at de ikke nødvendigvis er et effektivt in-

strument til at skabe effekt.

Derfor er det vigtigt med et overskueligt antal krav til landmæn-

dene og samtidig fokusere på en hensigtsmæssig anvendelse af

støtten til grønne formål. Her er forslaget om grønne 1-årige ord-

ninger finansieret af den direkte støtte interessant.

Endelig fokuserer Kommissionen også på, at medlemslandene

skal levere forenkling. Der er dog så mange krav og bestemmel-

ser, som lader til fortsat at blive fastlagt på EU-plan, at det ser ud

til at blive svært for medlemslandene at levere forenkling. Her er

brug for bedre rammer.

Det andet punkt er

forslaget om finansiering, forvaltning

og overvågning af den fælles landbrugspolitik.

Der er tale

om en relativ teknisk forordning om, hvordan medlemsstaterne

skal udbetale og sikre ordentlig forvaltning af landbrugsstøtten.

Der er dog interessante perspektiver i forslaget, som blandt andet

lægger op til i højere grad at kunne bruge ny teknologi som ek-

sempelvis satellitdata i kontrollen som alternativ til fysisk kontrol

på bedriften.

Et andet centralt aspekt i forslaget er den nye fokus på sammen-

hængen mellem resultater og revisionen af medlemsstaterne.

Umiddelbart er det rimeligt at sikre mere fokus på resultater,

men vi skal selvfølgelig sikre, at det gøres på en enkel måde.

Det tredje punkt er

forslaget om ændring af

markedsordningen.

Her sker der kun mindre tilpasninger,

hvor sektorstøtteprogrammer fremadrettet bliver en del af den

strategiske plan.

Samlet set er der således gode takter i reformforslaget. Rammer-

ne for politikken er dog stadig baseret på mange krav og tunge

processer, så nu trækker vi i arbejdstøjet for at prøve at få Kom-

missionens intentioner om en grøn, enkel og markedsorienteret

politik gjort til virkelighed.

Det fjerde punkt er

markedssituationen for landbrugsva-

rer.

Her vil jeg alene fremhæve, at prisen på sukker er faldet i

takt med udfasningen af kvoterne. Det vil formentlig afføde øn-

sker fra visse lande om støtte. Det vil vi selvfølgelig argumentere

imod.

---o0o---

Under

siden sidst

vil jeg orientere om en dansk sag ved EU-

Domstolen (C-239/17).

Østre Landsret har anmodet EU-Domstolen om en præjudiciel

afgørelse. Der er tvivl om, hvorvidt sanktionen for overtrædelse af

krydsoverensstemmelseskrav skal beregnes på grundlag af støt-

ten i det år, hvor overtrædelsen finder sted, eller i det år, hvor

overtrædelsen konstateres.

Svaret har økonomisk betydning i den danske sag, Teglgaard og

Fløjstrupgård. De har udvidet deres støtteberettigede areal mel-

lem

”overtrædelsesåret”

”konstateringsåret”. Dermed bliver

støttenedsættelse tilsvarende større, hvis

”konstateringsåret”

an-

vendes.

Landbrugsstyrelsen brugte

oprindeligt ”overtrædelsesåret”. Men

efter en udtalelse fra Kommissionen i 2013 om at

anvende ”kon-

stateringsåret”

ændrede man praksis. Regeringen har derfor i sa-

gen argumenteret

for, at det er ”konstateringsåret”, der skal an-

vendes.

I maj 2018 fremsatte generaladvokaten forslag til afgørelse, hvor-

efter støttenedsættelsen skal beregnes på grundlag af

”overtræ-

delsesåret.”

Generaladvokatens forslag er altså ikke i overensstemmelse med

Kommissionens opfattelse

–

og dermed heller ikke den nuværen-

de danske praksis. Der er imidlertid tale om et forslag, som EU-

Domstolen ikke er forpligtet til at følge, når den afsiger dom i lø-

bet af efteråret.

Herefter skal Østre Landsret tage stilling til den nationale sags

videre forløb. Landsretten er bundet af EU-Domstolens fortolk-

ning. Den pågældende sag er valgt som prøvesag for i alt 26

landmænd, der har anlagt retssag.

Det er en kompliceret sag, og hvis I vil vide mere, kan I læse mere

i orienteringsnotatet oversendt i august 2017.