Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1917960_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
28. juni 2018
Besvarelse af spørgsmål 777 alm. del stillet af udvalget den 11. juni
2018 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Villum Christensen
(LA).
Spørgsmål:
Vil ministeren med henvisning til problemstillingen beskrevet i artiklen
”Sommerhusejere truet af nok en dige-udsættelse” bragt i Sjællandske den
9. juni 2018 besvare følgende spørgsmål:
1) Er ministeren enig i, at det er rimeligt og hensigtsmæssigt, at klage-
nævnet vælger at optage den konkrete klage med det forventelige resultat,
at den kommende vinter skal imødeses med et nyt frygtscenarium for de
mange lodsejere, og dette på grund af en enkel lodsejer? Slagelse Kom-
mune har i alle henseender arbejdet hurtigt og konstruktivt for at løse
problemet, og det er nu mere end fire år siden.
2) Vil ministeren drage omsorg for, at disse sagsprocedurer forenkles,
således at store samfundsværdier ikke går tabt på grund af bureaukrati?
Svar:
Miljø- og Fødevareklagenævnet sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus,
der er en styrelse under Erhvervsministeriet. Miljø- og Fødevareklage-
nævnet er et uafhængigt domstolslignende klagenævn, og jeg kan som
minister ikke gå ind i nævnets behandling og afgørelse af enkeltsager.
Nævnenes Hus, som sekretariatsbetjener Miljø- og Fødevareklagenævnet,
har imidlertid oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
,
”Den pågældende klagesag er modtaget i Miljø-
og Fødevareklagenævnet
den 22. februar 2018. Der er tale om en klage fra en grundejer over Sla-
gelse Kommunes afgørelse af 11. januar 2018 om partsfordeling mellem
to forsyningsselskaber. Klagen går på bidragsfordelingen ved etablering
og vedligehold af et dige ved Næsby Strand.
Klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet er fastsat i lov om
kystbeskyttelse, og det fremgår af loven, at klager har opsættende virk-
ning, hvilket betyder, at projektet ikke kan påbegyndes, mens klagen be-
handles. Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 20. juni 2018 afvist at
realitetsbehandle klagen med den begrundelse, at de anførte klagepunkter
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 777: MFU spm. om kommentar til artiklen Sommerhusejere truet af nok en dige-udsættelse bragt i Sjællandske den 9. juni 2018 m.m., til erhvervsministeren
2/2
ikke vedrører den påklagede afgørelse. Kommunens afgørelse vedrørende
bidragsfordelingen
står derfor ved magt.”
Generelt kan jeg tilføje, at det er vigtigt for mig, at sagsbehandlingen i
klagenævn er hurtig, effektiv og faglig korrekt, især i sager af stor sam-
fundsøkonomisk betydning, som for eksempel sager om kystbeskyttelse.
Derfor har regeringen også afsat 62 mio. kr. i perioden 2018-2021 til en
række initiativer vedrørende kystbeskyttelse og klimasikring.
Den 1. september 2018 træder en ændring af kystbeskyttelsesloven mv.
desuden i kraft, hvilket blandt andet medfører, at beslutningskompetencen
ved etablering af kystbeskyttelsesanlæg samles hos kommunerne. Dette
vil medvirke til at gøre sagsprocessen mere enkel og smidig. Herudover
er der etableret en fast track-ordning for klagesager om kystbeskyttelses-
projekter og etableret et loft over sagsbehandlingstiden for kystbeskyttel-
sessager på 6 måneder.
Jeg forventer, at initiativerne vil være med til at sikre, at klagesager fort-
sat behandles hurtigt og effektivt, så borgere og kommuner ikke forsinkes
unødigt i forbindelse med kystsikring.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov