Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1914585_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. juni 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 774 (MOF alm. del) stillet 8. juni 2018 efter
ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål nr. 774
”Vil
ministeren redegøre for
1) hvad de samfundsøkonomiske omkostninger ville være, hvis man eksproprierer de boringsnære
beskyttelsesområder, og
2) hvad det ville koste for henholdsvis landmænd og samfundsøkonomien, hvis der indføres forbud
mod brug af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder?”
Svar
Det er ikke muligt at opgøre omkostningerne ved ekspropriation af samtlige arealer inden for
boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), da der tale om forskellige arealtyper, herunder landbrug,
naturarealer og bebyggede områder. Kommunerne har i dag mulighed for at pålægge
rådighedsindskrænkninger, eksempelvis forbud om pesticidanvendelse, efter reglerne i
miljøbeskyttelsesloven mod fuldstændig erstatning. Sådanne rådighedsindskrænkninger kan være af
ekspropriativ karakter, selvom der ikke er tale om decideret overtagelse af arealerne. Erstatning for
pesticidfri drift af hensyn til grundvandet finansieres som udgangspunkt af forbrugerne over
vandprisen.
Det vurderes umiddelbart, at der er 10.000 hektar landbrugsjord, der er beliggende inden for BNBO.
NIRAS har tidligere vurderet, at den gennemsnitlige jordpris er på 172.000 kr. pr. hektar, og at det
gennemsnitlige niveau for erstatning for pesticidfri drift er opgjort til omkring 1/3 af jordens værdi.
Vurderingen baseres på erfaringstal fra indgåede dyrkningsaftaler. Hvis der indføres et generelt forbud
mod brug af pesticider inden for BNBO, kan et forsigtigt bud på en samlet erstatning på baggrund af
disse estimater opgøres til ca. 570 mio. kr.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Lea Frimann Hansen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14
21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk