TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
”Samrådstale
d. 6. juni 2018
–
Risikoliste og
udflytning af Miljøstyrelsen til Odense”
---
Regeringen ønsker et mere sammenhængende
Danmark, hvor der er en bedre balance, og hvor
vækst og udvikling kommer alle dele af landet til
gode.
Med Bedre Balance 1 og 2 har vi lavet en
fordeling af statslige arbejdspladser i Danmark,
hvor statslige arbejdspladser kan bidrage til at
stimulere udviklingen i det omkringliggende
samfund.
Vi har dermed sat handling bag ønsket om, at
væksten skal komme hele Danmark til gavn.
Samtidig kan vi glæde os over, at projektet med
udflytning af statslige arbejdspladser har en bred
politisk opbakning blandt Folketingets partier.
Det er ministeriets og Miljøstyrelsens klare mål,
at flytningen sker så smidigt som overhovedet
muligt, med fokus på at opretholde produktionen
bedst muligt og hele vejen igennem sikre en faglig
forsvarlig sagsbehandling.
---
Så lad mig indledningsvist beskrive naturen af
den risikoliste, I har set.
Det er Miljøstyrelsens redskab til at identificere
og søge at håndtere og mindske risici ved at
iværksætte relevante tiltag. For udvalgte risici
udarbejdes der egentlige handleplaner. Disse
udvalgte risici drøfter Miljøstyrelsen med
departementet og konkrete handlinger sættes i
værk.
Vi har hele tiden været bevidste om, at placering
af 8.000 nye arbejdspladser ude i landet på den
korte bane ikke kan gennemføres som ”business
as usual”.
1
2