Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1916660_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. juni 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 757 (MOF alm. del) stillet 31. maj efter
ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 757
”Vil
ministeren oversende en tabel, der viser, hvor mange midler der samlet set bruges på økologi i
henholdsvis 2018, 2019 og 2020?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet til Landbrugsstyrelsen, som oplyser, at der inden for økologiområdet er
afsat 1,3 mia. kr. i perioden 2018-2020, fordelt med hhv. 312,3 mio. kr. i 2018, 872,8 mio. kr. i 2019 og
115,7 mio. kr. i 2020, jf. tabel 1.
Ud af den samlede ramme til økologi er der afsat mere end 1,1 mia. kr. til Økologisk Arealtilskud samt
yderligere 25 mio. kr. til Miljøteknologiindsatser vedrørende planteavl, æg og fjerkræ under
Landdistriktsprogrammet. De øvrige midler, som udgør 135 mio. kr., udmøntes ved nationale
ordninger under Fonden for økologisk landbrug (FØL), hvor der samlet set er afsat 110 mio. kr., og
under GUDP-kontoen, hvor der i 2018 er afsat 25 mio. kr. til økologiforskning. Der er derudover en
række udgifter (driftsmidler) til administration og kontrol af området i Landbrugsstyrelsen og
Fødevarestyrelsen, som ikke er medtaget i denne oversigt.
Landdistriktsprogrammet 2018-2020
Der blev med Fødevare- og landbrugspakken (FLP) af december 2015 afsat 59,4 mio. kr. i 2018, 830,3
mio. kr. i 2019 og 167,3 mio. kr. i 2020 til Økologisk Arealtilskud. Der er efterfølgende truffet
beslutning om fremrykning af midler fra 2019 til 2016 og 2017 samt fra 2020 til 2017 til
imødekommelse af meransøgninger. Derudover er der indgået aftale mellem regeringen og Dansk
Folkeparti om at afsatte mere end én mia. kr. til Økologisk Arealtilskud (ØA) i 2018 og 2019, hvilket er
373 mio. kr. mere, end der blev afsat til ØA med FLP.
I 2018 er udgiftsbevillingen således forøget med 162,9 mio. kr. ved udmøntning af nettomidler på 40,7
mio. kr. fra reserven til Økologisk Arealtilskud (§ 35.11.65.), jf. akt. 114 af 21. juni 2018. I 2019 er
udgiftsbevillingen på 622,6 mio. kr. efter fremrykning forøget med 210,2 mio. kr. ved udmøntning af
nettomidler på 52,6 mio. kr., heraf nettomidler på 23,9 mio. kr. fra reserven til Økologisk Arealtilskud.
I 2020 er udgiftsbevillingen efter fremrykning reduceret med 81,6 mio. kr. til 85,7 mio. kr.
Der er øremærket i alt 25 mio. kr. i 2018 under Miljøteknologiordningen, heraf 15 mio. kr. til økologisk
planteavl og 10 mio. kr. til økologiske æg og fjerkræ.
Nationale ordninger
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 757: Spm. om ministeren vil oversende en tabel, der viser, hvor mange midler der samlet set bruges på økologi i henholdsvis 2018, 2019 og 2020, til miljø- og fødevareministeren
1916660_0002.png
Der er på finanslov for 2018 på FØL-kontoen afsat 40 mio. kr. årligt i 2018 og 2019 samt 30 mio. kr. i
2020 til økologiområdet. Der blev således på finansloven for 2018 afsat yderligere 60 mio. kr. i 2019-
2021 med henblik på at forlænge indsatsen vedrørende fremme af økologi og afsætning, herunder en
indsats for omstilling til økologi i professionelle køkkener, fordelt med hhv. 30 mio. kr. i 2019, 20 mio.
kr. i 2020 og 10 mio. kr. i 2021.
Der er på finansloven for 2018 afsat 25 mio. kr. i 2018 på GUDP-kontoen til økologiforskning med
fokus på at forøge produktiviteten i økologierhvervet og dermed understøtte fortsat vækst i den danske
økologisektor”.
Tabel 1. Afsatte midler til økologi 2018-2020 (mio. kr.)
2018
Landdistriktsprogrammet
- Miljøteknologi (æg og fjerkræ samt planteavl)
- Økologisk Arealtilskud*
Nationale ordninger
- Fonden for økologisk landbrug (FØL)
- Økologiforskning (under GUDP-kontoen)
40,0
25,0
40,0
-
30,0
-
110,0
25,0
25,0
222,3
-
832,8
-
85,7
25,0
1.140,8
2019
2020
I alt
Økologi i alt
312,3
872,8
115,7
1.300,8
*Hertil kommer forventet genanvendelse af annulleringer på ordningen med 35,0 mio. kr. årligt.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Sarah Børner
2