Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 27. juni 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 755 (MOF alm. del) stillet 30. maj efter
ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 755
”Vil
ministeren oplyse, om samtlige kommuner med NORM-lagre nu har sikret, at oplagringen sker
lovligt og sikker, og at der føres tilsyn hermed”
Svar
Jeg kan oplyse, at Sundhedsstyrelsen, - men hjemmel i Lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniserende
stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven)
–
er national strålebeskyttelsesmyndighed og i
medfør af samme lov fastsætter regler om tilladelser m.v. på strålebeskyttelsesområdet, herunder
regler for sikker håndtering og opbevaring af NORM, hvad angår strålebeskyttelse.
I medfør af samme lov fører Sundhedsstyrelsen tilsyn med brug af strålekilder og strålebeskyttelse.
Kommunerne har derfor ikke en myndighedsrolle på strålebeskyttelsesområdet.
Kommunen skal dog som minimum gennemføre en VVM-screening af det midlertidige oplag af
NORM-affald i henhold til VVM-reglerne for at sikre, at opbevaringen af affaldet ikke har en væsentlig
indvirkning på miljøet.
Jeg kan oplyse, at Miljøstyrelsen i april 2018 har skrevet til samtlige kommuner, der har midlertidige
oplag af NORM-affald for at gøre opmærksom på VVM-reglerne for disse midlertidige oplag af NORM-
affald. Heri har Miljøstyrelsen samtidig gjort opmærksom på, at såfremt oplaget påregnes at vare
mere end 10 år, skal der foretages en fuld VVM-undersøgelse.
Jeg forventer derfor, at kommunerne har taget dette til nøje efterretning.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Nis Christensen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk