Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1817734_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. november 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 75 (MOF alm. del) stillet den 20. oktober
2017 efter ønske fra Chrisian Poll (ALT).
Spørgsmål nr. 75
Er ministeren enig i, som oplyst af vandmiljøforskere til Forskerforum og som det f.eks. fremgår af
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålingers vurdering i 2012, ”Total
Nitrogen
i vand
– sammenligning af to standardmetoder”, at de såkaldte fejlanalyser har marginal betydning for
totalanalysen? Er ministeren også enig med forskerne i, at forskellen mellem nye/gamle
analysemetoder kun giver marginale forskelle, som ligger inden for almindelig usikkerhed på den slags
data?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser
”Til første del af spørgsmålet kan oplyses, at Miljøstyrelsens (tidligere Naturstyrelsens)
referencelaboratorium har sammenlignet den målemetode, der kræves anvendt til bestemmelse af
total kvælstof i ferskvandsprøver (DS/EN ISO 11905-1) med en nyere målemetode fra 2010 (DS/ISO
29441). Som led i dette publicerede referencelaboratoriet i 2012 den nævnte rapport, der indeholder
måleresultater fra en sammenlignende undersøgelse. Undersøgelsen viste, at den nyere metode for så
vidt angår ferskvandsprøver i gennemsnit gav 6 % lavere resultater. Referencelaboratoriet
konkluderede på baggrund af undersøgelsen, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at der
opnås ens resultater med de to metoder og anbefalede, at krav til metode til bestemmelse af total
kvælstof fortsatte uændret. En anbefaling som Miljøstyrelsen har fulgt.
Til anden del af spørgsmålet kan oplyses, at Miljøstyrelsen arbejder sammen med Aarhus Universitet,
som har ønsket nye prøvetagninger på at afdække betydningen af laboratoriefejlen ved bestemmelse af
total kvælstof i ferskvandsprøverne for at vurdere i hvilket omfang, der kan ske en korrektion af de
pågældende data. Denne vurdering forventes at foreligge ved årsskiftet til 2018. Herefter vil AU
fastlægge en konkret korrektionsfaktor, hvor det er muligt. Dette vil ske i løbet af de første måneder af
2018 med efterfølgende offentliggørelse april 2018.”
./.
Jeg henviser i øvrigt til svar på MOF spørgsmål 76 (alm. del).
På baggrund af de konstaterede fejl hos ALS gennemføres der et serviceeftersyn med henblik på at
afdække, om der har været metodefejl i tidligere prøver både ferske og marine, og om målemetoderne
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm., om ministeren er enig med vandmiljøforskere i, at de såkaldte fejlanalyser har marginal betydning for totalanalysen, til miljø- og fødevareministeren
anvendt til bestemmelse af total kvælstof på det marine område er tilstrækkeligt solide. Endvidere
foretages en gennemgang af de relevante generelle metodekrav og ansvarsforhold på området.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
2