MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 741: Spm. om initiativer, der kan få landmænd til at øge indholdet af kulstof i jorden, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17

EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344

Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

1. oktober 2017

J nr. 2017-2515

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 26. juli 2017 stillet mig

følgende spørgsmål 344 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).

Spørgsmål 344

Ministeren bedes oplyse, hvor meget kulstof (organisk stof) man mener, der

tabes fra landbrugsjorden, ved udpining af muldlaget, årligt, og hvor meget

man mener, der er blevet tabt årligt de seneste 30 år

(https://ing.dk/artikel/dansklandbrugsjord- bliver-oedelagt-af-maskiner-og-

rovdrift-177383). Hvis muligt bedes ministeren illustrere det årlige kulstoftab

fra dansk landbrugsjord grafisk

Svar

Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Aarhus Universitet (DCA).

Bidraget er præsenteret nedenfor og kan også læses på Aarhus Universitets

hjemmeside:

http://pure.au.dk/portal/da/publications/udvikling-i-jordens-

kulstof-og-konsekvenser-heraf(58c57bb6-fd7c-41f9-8e2c-

4744a8f7dfec).html.

”Der er med

udgangspunkt i jordprøver, indsamlet i det landsdækkende

Kvadratnet i 1986/87,1997/1998 og 2008/2009, beregnet en gennemsnitlig

årlig ændring i jordens kulstofindhold til 1 meters dybde (Taghizadeh-Toosi

et al., 2014). Resultaterne fra Kvadratnettet er baseret på et stort antal faste

punkter (areal af hvert punkt: 50 x 50 meter) placeret hos landmænd. Arealet

indgår i landmandens sædvanlige omdrift, hvorfor effekten af driftsforhold af-

spejler praksis i almindeligt dansk landbrug. Figur 1 viser grafisk de gennem-

snitlige årlige ændringer i kulstofindholdet i den øverste meter på jordtyperne

JB 1 (grovsandet jord) til JB 7 (lerjord). Det fremgår, at der i den 20-årige pe-

riode er sket en stigning i jorden kulstof indhold på de sandede jorde, mens

der på de mere lerede jorde er sket et fald. Forskellen i udviklingen mellem

de sandede og de lerede jorder skyldtes forskelle i dyrkningsystemet. Stig-

ningen på de sandede jorde tilskrives bl.a. en større hyppighed af græsmar-

ker på disse jorde, mens faldet på de mere lerede jorde må tilskrives en stør-

re hyppighed af korn, raps og sukkerroer kombineret med fjernelse af halm.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/2

www.efkm.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 741: Spm. om initiativer, der kan få landmænd til at øge indholdet af kulstof i jorden, til miljø- og fødevareministeren

Kornafgrøder med eksport af halm og anvendelse alene af handelsgødning

vil medføre en mindre tilførsel af afgrøderester til jorden end græsafgrøder

(se svar på spørgsmål 346). Som gennemsnit af alle de undersøgte punkter i

Kvadratnettet beregnes et årligt fald på ca. 0,2 ton C/ha. Denne ændring på

landsplan ligger dog inden for usikkerhederne på målingerne, og det er der-

for ikke muligt baseret på disse målinger at angive om det gennemsnitlige

kulstofindhold i danske mineraljorder er faldende eller stigende. Resultaterne

fra Kvadratnettet er blandt andet præsenteret på Plantekongres 2013 (Ses-

sion 51) og publicereret internationalt i 2014 (Taghizadeh-Toosi et al., 2014).

Figur 1. Gennemsnitlig årlig ændring i perioden 1986/87 til 2008/09 i indhol-

det af kulstof i jord (0-1

meter) fra Kvadratnettet.”

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 2/2