Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1904586_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 31. maj 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 736 (MOF alm. del) stillet den 28. maj 2018
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 736
”Hvornår
forventer ministeren, at sagsbehandlingstiderne i Miljøstyrelsen kommer på normalt niveau,
og finder ministeren det rimeligt, at der ophobes affald på havnene, fordi sagsbehandlingstiderne er
steget voldsomt?
Der henvises til artiklen ”Affald hober sig op på havne” fra Transportmagasinet den
25. maj 2018.”
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til den forlængede sagsbehandlingstid for anmeldelser
af import og eksport af affald, som er forværret som følge af udmeldingen om udflytning af
Miljøstyrelsen.
Regeringen ønsker et mere sammenhængende Danmark, hvor der er en bedre balance, og hvor vækst
og udvikling kommer alle dele af landet til gode. Det er forventeligt, at flytning af medarbejdere i det
aktuelle omfang og den deraf følgende medarbejderomsætning vil have konsekvenser i form af fx
forlængede sagsbehandlingstider i en periode.
Jeg er klar over, at det giver udfordringer for affaldsvirksomhederne, at affaldet fx skal oplagres i
længere tid end normalt, jf. den konkrete artikel i Transportmagasinet, og det er selvfølgelig ikke
tilfredsstillende. Derfor har Miljøstyrelsen iværksat en handlingsplan for at rette op på situationen.
Miljøstyrelsens mål er fortsat at varetage deres opgaver på professionel vis, og at få produktionen op
på et normalt niveau så hurtigt som muligt. Og i relation til sagsbehandling af import og eksport af
affald er det Miljøstyrelsens målsætning, at sagsbehandlingstiden er normaliseret inden udgangen af
2018. For at nå dette mål iværksættes der en lang række tiltag såsom nyrekruttering, prioritering,
outsourcing mm.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Camilla Bjerre Søndergaard
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk