MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm. om generelle og principielle spørgsmål om politiets rammer for udarbejdelse af sigtelser ved jagt på fredet art m.v., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 20. juni 2018

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 735 (MOF alm. del) stillet 25. maj 2018

efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 735

”En

ulv blev for nylig med fuldt overlæg skudt og dræbt i Jylland. Så vidt vides er det første gang, at et

større pattedyr, der ikke er omfattet af bekendtgørelsen om jagttider, men tværtimod en særlig

beskyttet og fredet art under habitatdirektivets artikel 12 og dansk lov, er blevet dræbt bevidst i

Danmark. Derfor er det, så vidt vides, også første gang der er rejses sigtelse mod en formodet

gerningsmand i en sådan sag, hvorfor der ikke er præcedens for straffens udmåling.

Ministeren kan ikke udtale sig om konkrete verserende sager, men der ønskes svar (eventuelt med

bistand fra justitsministeren) på en række generelle og principielle spørgsmål om politiets rammer for

udarbejdelse af sigtelser, herunder for så vidt angår straf, i sådanne sager.

Afgivelse af skud med riffel, der bringer andres liv i fare

• Hvilke bestemmelser i lovgivningen omhandler den fare man udsætter andre

mennesker for, såfremt

der afgives skud med riffel næsten vandret ud af et bilvindue i retning mod personer, man ikke har set?

• Vil det i sådanne tilfælde være en skærpende omstændighed, såfremt videooptagelser

viser, at man

ganske kort før skudafgivelse har peget direkte på personen, der har optaget hændelsen? Og hvad vil

strafferammen være for en sådan hændelse?

• Vil det forventeligt være muligt at opnå godkendelse til at opretholde jagttegn,

hvis man dømmes for

en sådan hændelse? Hvis ikke, vil det så forventeligt være muligt senere at generhverve det?

• Vil ministeren give sine

generelle betragtninger om situationer, som her beskrevet?

Nedskydning af en fredet og EU beskyttet art - præcedens og præventiv effekt

• Kan ministeren bekræfte, at nedskydning af en fredet og derfor ikke-jagtbar

art ifølge

jagtlovgivningen indebærer, at politiet kan rejse sigtelser som indebærer bødestraf eller fængsel i op til

2 år?

• Vil det være en skærpende omstændighed, såfremt det er en bevidst handling

og en art der er fredet

under både dansk lov og EU's direktiv og bestemmelser

om ”særligt beskyttede arter”?

• Vil ministeren redegøre for politiets principper for udarbejdelse af sigtelser,

herunder straf i sådanne

sager, og vil ministeren oplyse, om der ved vurderingen af straffens omfang vil indgå en vurdering af,

om bødestraf i økonomisk henseende vil være billigere end tilsvarende lovlig jagt på samme art i andre

lande?

• Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen ovenfor give sine generelle betragtninger

om, hvorvidt en

bødestraf for at nedlægge en art, der er fredet efter både dansk lovgivning og EU-lovgivning, som ikke

modsvarer omkostningerne ved lovlig jagt i udlandet på samme art, kan siges at stå i forhold til

forbrydelsens alvor, og dermed have en præventiv effekt?

Vil ministeren redegøre for, hvordan politiet fastsætter sigtelser herunder relevant straf, som sikrer en

præcedens i sager om nedskydning af fredede og EU-beskyttede arter, der reelt har en præventiv

effekt?”

Miljø- og Fødevareministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm. om generelle og principielle spørgsmål om politiets rammer for udarbejdelse af sigtelser ved jagt på fredet art m.v., til miljø- og fødevareministeren

Svar

Sagen om den skudte ulv ligger pt. hos politi og anklagemyndighed og jeg kan ikke udtale mig om en

aktuel verserende sag.. Besvarelsen forholder sig derfor til den generelle lovgivning.

En del af spørgsmålene vedrører straffeloven samt politiets arbejde. Dette hører under

justitsministerens ressort, og hvorfor der er indhentet udtalelse fra Justitsministeriet, der oplyser

følgende:

”1.

Justitsministeriet kan oplyse, at det bl.a. afhænger af gerningsmandens tilregnelse, om og i givet

fald efter hvilke bestemmelser i straffeloven man vil kunne straffes for at have overtrådt ved at have

skudt med riffel næsten vandret ud af et bilvindue i retning mod personer, man ikke har set.

Såfremt man i den beskrevne situation har forsæt til at dræbe en anden person, vil man efter

omstændigheder kunne straffes for drab i medfør af straffeloven § 237 eller forsøg på drab i medfør af

straffeloven § 237, jf. § 21. Det følger af straffelovens § 237, at den som dræber en anden, straffes for

manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.

Såfremt man i den beskrevne situation har forsæt til at ramme en anden person og derved forvolde

skade, vil man efter omstændigheder kunne straffes efter de almindelige voldsbestemmelser i

straffelovens §§ 244-246 eller forsøg herpå. Vold efter straffelovens § 244 straffes med bøde eller

fængsel indtil 3 år, vold efter straffelovens § 245 straffes med fængsel indtil 6 år, mens vold efter

straffelovens § 246 straffes med fængsel indtil 10 år.

Såfremt man i den beskrevne situation ikke har forsæt til ramme en anden person, men i stedet har

forsæt til at volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, vil man efter omstændighederne

kunne straffes efter straffelovens § 252, som har en strafferamme på fængsel indtil 8 år.

Såfremt man ikke har forsæt til at overtræde de ovennævnte straffelovsbestemmelser, vil man i den

beskrevne situation efter omstændighederne kunne straffes efter straffelovens § 241 om uagtsomt at

forvolde af en andens død eller efter straffelovens § 249 om uagtsom legemsbeskadigelse.

Overtrædelse af disse bestemmelser straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under

særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år.

Straffastsættelse sker i overensstemmelse med almindelige strafudmålingsprincipper, hvilket efter

straffelovens § 80 bl.a. indebærer, at der ved straffens fastsættelse skal lægges vægt på

lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden.

Ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed skal der tages hensyn til den med lovovertrædelsen

forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad gerningsmanden indså eller burde have indset

herom.

Ved vurderingen af oplysninger om gerningsmanden skal der tages hensyn til dennes almindelige

personlige og sociale forhold, dennes forhold før og efter gerningen samt dennes bevæggrunde til

gerningen.

Herudover skal der ved straffens fastsættelse bl.a. lægges vægt på de skærpende og formildende

omstændigheder, som er angivet i straffelovens §§ 81 og 82.

Endvidere følger det af straffelovens § 51, stk. 3, at der ved fastsættelsen af andre bøder end dagbøder

inden for de grænser, som hensynet til lovovertrædelsens beskaffenhed og de i § 80 nævnte

omstændigheder tilsteder, vil være at tage særligt hensyn til den skyldiges betalingsevne og til den

opnåede eller tilsigtede fortjenester eller besparelse.

Straffastsættelsen i en konkret sag sker således ud fra en samlet vurdering af omstændighederne i den

enkelte sag".

I forhold til jagtloven kan jeg oplyse følgende:

Afgivelse af skud med riffel, der bringer andres liv i fare:

Efter § 22, stk. 1, i jagt og vildtforvaltningsloven må ingen jage på en måde, der skader personer,

husdyr eller genstande eller udsætter personer for nærliggende fare for at blive skadet.

Overtrædelse af bestemmelsen kan straffes med bøde efter lovens § 54, stk. 1. Straffen kan stige til

fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved

overtrædelsen er voldt betydelig skade på de interesser som loven tilsiger at beskytte eller fremkaldt

fare derfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Det er op til politiet og i sidste ende domstolene at vurdere, om det forhold, at der kort før

skudafgivelse er peget mod en person, er en skærpende omstændighed.

Efter lovens § 55, stk. 1 kan der ved dom for forsætlig overtrædelse af bl.a. § 22, ske frakendelse af

retten til at have eller erhverve jagttegn, hvis det begåede forhold giver grund til at antage, at den

pågældende ikke fremtidigt vil udøve jagt på forsvarlig måde. Det samme gælder ved dom for

forsætligt under jagt at have forvoldt skade på anden person eller fare herfor samt ved dom for

forsætlig dyrplageri efter dyreværnslovgivningen.

Det er op til politiet og i sidste ende domstolene at vurdere, om karakteren af det begåede forhold skal

medføre, at den pågældende skal frakendes retten til at have eller erhverve jagttegn efter § 55, stk. 1.

Frakendelse af retten til jagttegn kan ske for en periode på fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller

indtil videre.

Hvis frakendelse er sket på tid og jægeren ønsker jagttegn igen, når perioden er udløbet, skal jægeren

udfylde en digital samtykkeerklæring på Mit jagttegn. Herefter bliver ansøgningen behandlet hos

politiet, og hvis der ikke gør sig andre forhold gældende, så vil jægeren kunne opnå jagttegn igen.

Hvis retten til jagttegn er frakendt indtil videre, kan sag om fortsat frakendelse efter 5 års forløb

indbringes for retten efter regler i straffeloven. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan

justitsministeren dog tillade, at indbringelse for retten sker, inden femårsfristen er udløbet, jf. § 55,

stk. 2.

Nedskydning af en fredet og EU beskyttet art

–

præcedens og præventiv effekt

Efter § 3, stk. 1, i jagt og vildtforvaltningsloven må jagt kun drives på vildt, der er fastsat jagttid for, og

kun inden for den jagttid, der er fastsat for arten. Jagttider er bl.a. fastsat efter en vurdering af, om

jagttiderne er bæredygtige samt overholder EU-lovgivningen. Ulven er omfattet af habitatdirektivets

strenge beskyttelsesordning, hvilket indebærer, at der ikke kan fastsættes jagttid for ulv.

Overtrædelse af bestemmelsen kan straffes med bøde efter lovens § 54, stk. 1. Straffen kan stige til

fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved

overtrædelsen er voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsiger at beskytte eller fremkaldt

fare derfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Det er op til politiet og i sidste ende domstolene at vurdere, om der i den konkrete sag foreligger

skærpende omstændighed, herunder om muligheden for at anvende fængselsstraf skal udnyttes.

Jakob Ellemann-Jensen

Charlotte Brøndum