Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1913060_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den <dato>
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 732 (MOF alm. del) stillet d.
24. maj 2018 efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 732
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Multiresistente bakterier spreder sig gennem spildevand” bragt
på BT.dk den 24. maj 2018, jf. https://www.bt.dk/danmark/multiresistente-bakterier-spreder-sig-
gennem-spildevand, og behovet for at opretholde kommunernes indsats for at rense
hospitalsspildevand decentralt, så de multiresistente bakterier ikke spredes via overløb?”
Svar
Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet har undersøgt
hospitalsspildevand fra det lukkes ud i kloaksystemet til det ender på den anden side af
rensningsanlægget. Formålet var at se, i hvor høj grad bakterierne udveksler arvemateriale.
Undersøgelsen viser, at bakterier udveksler arvemateriale i højere grad end forventet, også selvom
bakterierne er vidt forskellige. Det betyder, at bakterier i spildevand kan udveksle arvemateriale, og at
der er en mulighed for spredning af resistens. Undersøgelsen viser ikke, om det er fra hospitaler eller
andre steder i kloaksystemet, at den største mængde resistente bakterier kommer fra.
Forskerne fortsætter nu deres undersøgelser for at finde ud af, om der er forskel på hvilke typer af
rensning på rensningsanlæggene, der evt. fremmer og hæmmer bakteriernes udveksling af
arvemateriale. Der vil løbende blive publiceret resultater de næste to år.
De foreløbige resultater giver ikke anledning til, at Miljø- og Fødevareministeriet vil ændre reglerne for
kommunernes indsats for rensning af hospitalsspildevand decentralt. Det er kommunerne, der i hvert
enkelt tilfælde fastlægger kravene til rensning på baggrund af en konkret afvejning.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk