Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1912275_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 17. juni 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 726 stillet den 23. maj 2018 af Pia
Adelsteen (O) på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 726
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 18/5-18 fra Bæredygtigt Landbrug og professor
Peter Pagh om ændring af bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse, jf. MOF alm. del - bilag
468?”
Svar
Henvendelsen fra Bæredygtig Landbrug og professor Peter Pagh er et indlæg i forbindelse med
ændring af bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse (KO) og særligt de KO-krav, der vedrører
fuglebeskyttelsesdirektivet. Ændringen har baggrund i, at EU-Kommissionen ved revision har
indskærpet, at de danske KO-krav om beskyttelse af vilde fugles levesteder skal tilpasses, da det
på revisionstidspunktet ikke var i overensstemmelse med EU-reglerne. Dette er rettet med KO-
bekendtgørelsen af 3. maj 2018.
Miljø- og Fødevareministeriet har forholdt sig til bemærkningerne i indlægget, som er oversendt
til Folketinget og fremstillet ved et efterfølgende møde med Bæredygtigt Landbrug og Peter Pagh
i Miljø- og Fødevareudvalget. Miljø- og fødevareministeriet er enig i nogle af de fremførte
synspunkter, bl.a. at der i KO-bekendtgørelsen skal henvises til de danske regler, der
gennemfører naturdirektiverne, og at Kommissionen har ret i, at KO-reglerne skal gælde både
indenfor og udenfor Natura 2000-områder.
Miljø- og Fødevareministeriet er imidlertid ikke enig med Peter Pagh i, hvilke regler der
gennemfører naturdirektiverne. Miljø- og Fødevareministeriet er af den opfattelse, at bl.a. §§ 3, 8
og 15 i naturbeskyttelsesloven er en del af den danske implementering af artikel 3 i
fuglebeskyttelsesdirektivet.
Den danske gennemførelse af fuglebeskyttelsesdirektivet fremgår af parallelopstilling, som blev
oversendt d. 26. april 2004 af miljøministeren til Folketinget. Denne er samtidigt notificeret for
Kommissionen. Det fremgår heraf, at artikel 3 i fuglebeskyttelsesdirektivet om beskyttelse af vilde
fugles levesteder, også udenfor fuglebeskyttelsesområder, bl.a. er gennemført ved
naturbeskyttelseslovens § 3 (§ 3-arealer), § 8 (klitfredning) og § 15 (strandbeskyttelse). Efter
Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse har senere lovændringer ikke givet anledning til at
ændre herpå.
Fremadrettet håndteres KO-kontrollen på basis af et kort over § 3-arealer, som er tilgængelige for
alle på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, inden årets kontrol af KO-kravene starter. Dermed vil
en udvidelse af § 3-arealet i løbet af året ikke kunne ramme en landmand og medføre sanktion.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 726: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/5-18 fra Bæredygtigt Landbrug og professor Peter Pagh om ændring af bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse, jf. MOF alm. del - bilag 468, til miljø- og fødevareministeren
Overtrædelser skal vurderes i forhold til alvor, omfang og varighed, jf. EU-reglerne, hvilket i
Danmark sker ud fra bedømmelsesskemaer, som ligeledes er tilgængelige for alle på
Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Mindre overtrædelser resulterer ikke i sanktioner, men i en
advarsel.
Det kan oplyses, at Miljø- og Fødevareministeriet ser på en række sager om overtrædelser af § 3
for perioden 2005 til 2017 inden for Natura 2000 med henblik på, om der herved kan
identificeres overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3, som ikke er en overtrædelse af artikel 3
i fuglebeskyttelsesdirektivet.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Sofus Rex
2