Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
14. juni 2018
Svar på Miljø- og Fødevareudvalgets spørgsmål nr. 725 (MOF
alm. del) af 22. maj 2018 stillet efter ønske fra Simon Kollerup (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af samrådet om det kommende SKI-udbud om leve-
ring af fødevarer afholdt den 17. maj 2018 oversende SKI’s oprindelige begrun-
delse for ikke at opdele kontrakten om fødevarer og begrundelsen for ikke at op-
dele kontrakten ved genudbuddet?
Svar
I udbudsbetingelserne i forbindelse med udbuddet af den nu opsagte fælleskom-
munale fødevareaftale 50.90 anførte Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S
(SKI) følgende:
”Nærværende udbud er en fælleskommunale forpligtende rammeaftale 50.90 –
aftalen omfatter
51 af landets kommuner og en anden institution. Sideløbende med udviklingen af den fælles
kommunalt forpligtende aftale, er også den frivillige fødevareaftale (09.01) blevet udviklet og
genudbudt. Der er således sket en opdeling af SKI’s udbud på fødevareområdet rettet mod den
offentlige sektor, hermed er SKI’s andel af det samlede offentlige landskab af fødevareaftaler
opdelt i 2 udbud. Nærværende udbud er afgrænset til de tilsluttede kommuner, og i kommunerne
kun de køkkener som lever op til kravet om en minimumsleverance på 1500 kr. pr. levering
Dette indebærer, at der fortsat er en række mindre køkkener i de tilsluttede kommuner, som
ikke kan blive omfattet af aftalen.
Ved tilslutningen, hvor kommunerne har besluttet om de ønsker at anvende aftalen eller ej, har
kommunerne haft mulighed for at fravælge kategorier af fødevarer, som de enkelte kommuner
ønsker at indkøbe på anden vis. Dette svarer til, at kommunerne har haft mulighed for at over-
veje og beslutte, om de ville udbyde deres egne ”delaftaler” på udvalgte varekategorier. Blandt
andet som følge af ovenstående har SKI besluttet ikke at opdele aftalen yderligere. Konkret har
det været overvejet at opdele aftalen på fødevarekategorier eller geografisk. Aftalen er ikke opdelt
på fødevarekategorier, fordi en opdeling af kontrakten i fødevarekategorier vil medføre flere
transaktionsomkostninger, der vil tage tid fra køkkenernes kerneopgaver. Det skyldes blandt
andet, at medarbejderne i køkkenerne skal bruge ekstra tid ved bestilling, leveringer og faktura-
håndtering fra flere leverandører. Jf. ovenfor har de tilsluttede kommuner haft mulighed for at
undtage indkøb af fødevarekategorier, som de måtte ønske at indkøbe på anden måde, og en lang
række kommuner har benyttet sig af denne mulighed. Aftalen er ikke opdelt på geografi (fx
øst/vest), fordi SKI vurderer, at sammensætningen af leverandørfeltet
–
på trods af en geografisk
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk