Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
14. juni 2018
Svar på Miljø- og Fødevareudvalgets spørgsmål nr. 722 (MOF
alm. del) af 22. maj 2018 stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af samrådet om det kommende SKI-udbud om leve-
ring af fødevarer afholdt den 17. maj 2018 oplyse, hvad det koster at drive
SKI, herunder både de direkte og indirekte omkostninger?
Svar
Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) er ejet af staten (55 pct.) og
KL (45 pct.). SKI er et not-for-profit-selskab, hvilket indebærer, at eventuelle
overskud anvendes til at udvikle flere og bedre indkøbsaftaler.
SKI har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst følgende:
”I
årsregnskab 2017 er omkostningerne til at drive SKI opgjort til 78,6 mio. kr.
SKI har to primære indtægtskilder til at dække omkostningerne: Abonnementsindtægter og
rabatandelsindtægter. Af de to indtægtskilder udgør rabatandelsindtægten ca. 95 pct., mens
abonnementsindtægterne genererer ca. 5 pct. SKI har ikke en bevilling på finansloven el.lign.
Rabatandelsindtægterne er en procentdel af omsætningen på en rammeaftale, SKI opkræver for at
dække omkostningerne til at udbyde og drifte aftalen, herunder omkostninger til markedsanaly-
se, gennemførelse af udbuddet, etablering og vedligeholdelse af e-kataloger, løbende kontraktsty-
ring i driftsperioden, pris- og sortimentsopdateringer mv. I praksis er det leverandørerne, der
betaler rabatandelen til SKI, og rabatandelen er indeholdt i de priser, som leverandørerne byder
ind med i udbuddene. I 2017 var rabatandelen gennemsnitligt på 1,4 pct. af omsætningen på
tværs af de forskellige aftaler.
Abonnementsindtægterne dækker over, at de offentlige brugere betaler et årligt abonnement.
Abonnementet svinger fra ca. 1.500 kr. om året for en uddannelsesinstitution til ca. 26.000 kr.
om året for ministerier, regioner og kommuner. Alle abonnementstyper giver ret til samme service
fra SKI og samme adgang til at benytte SKI’s indkøbsaftaler.
Omkostningerne ved at drive SKI bør holdes op i mod det effektiviseringspotentiale, SKI genere-
rer på vegne af den offentlige sektor. Alene i 2017 har
SKI’s portefølje af rammeaftaler genereret
et effektiviseringspotentiale på 800 mio. kr. Heraf udgør de forpligtende aftaler 450 mio. kr. Ses
der isoleret set på de nye aftaler, der er trådt i kraft i løbet af 2017, genererer de et samlet effek-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk