Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1912966_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. juni 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 720 (MOF alm. del) stillet 22. maj 2018
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 720
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Anlæg mod kalk kan skade dit drikkevand” i Politiken fra den
19. maj og oplyse, om ministeren finder det miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt, at man fra den 1.
juli 2016 har tilladt markedsføring af private blødgøringsanlæg?”
Svar
Jeg har forelagt sagen for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, som oplyser følgende:
”Blødgøringsanlæg,
som kommer i berøring med drikkevand i private hjem, er omfattet af den
generelle regulering af markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand, jf. den
gældende bekendtgørelse nr. 1007 af 29. juni 2016, som trådte i kraft den 1. juli 2016.
Blødgøringsanlæg var imidlertid også før 1. juli 2016 omfattet af bekendtgørelsesregler om
markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand.
Det var således lovligt at markedsføre, sælge og installere blødgøringsanlæg også før 1. juli 2016 under
iagttagelse af bekendtgørelsesreglerne.
Trafik,- Bygge- og Boligstyrelsen har på baggrund af henvendelsen fra Politiken, jf. spørgsmål nr. 720,
og efter aftale med Miljøstyrelsen, taget initiativ til at forbedre vejledningen af forbrugere, fsva.
blødgøringsanlæg på styrelsens hjemmeside på
www.tbst.dk.”
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk