MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 17/5-18 om udbud af levering af fødevarer, til innovationsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Talepapir

Det talte ord gælder

Samråd om SKI’s fødevareaftale

Indledende bemærkninger (MOI)



Tak for invitationen til dette samråd, som vedrører både mit og

erhvervsministerens område. Derfor vil vi i fællesskab svare på

samrådsspørgsmålene.



Spørgsmålene drejer sig om det udbud af en fælleskommunal, for-

pligtende rammeaftale om fødevarer, som Staten og Kommunernes

Indkøbsservice A/S

–

også kaldet SKI

–

er ved at forberede.



Den nye fødevareaftale skal afløse en lignende rammeaftale om

fødevarer, som SKI indgik i 2016, og som nu er opsagt. Det vender

jeg tilbage til.



Vi har tilrettelagt besvarelsen således, at jeg indleder med nogle

generelle betragtninger om arbejdet med effektivisering af det of-

fentlige indkøb.



Derefter vil erhvervsministeren svare på spørgsmål AW og redegø-

re for de regler i udbudsloven, som sætter de retlige rammer for det

SKI-udbud, som samrådet vedrører.



Derefter vil jeg som svar på samrådsspørgsmål AU og AV redegøre

for baggrunden for de forpligtende, fælleskommunale aftaler, som

SKI udbyder, og for SKI’s tilrettelæggelse af udbuddet af fødevare-

aftalen.



Endelig vil jeg sammenfatte mine og erhvervsministerens besvarel-

ser og dermed give et samlet svar på de stillede spørgsmål.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 17/5-18 om udbud af levering af fødevarer, til innovationsministeren

Side 2 af 9

Effektivt offentligt indkøb (MOI)



Jeg vil nu gå over til den egentlige besvarelse af spørgsmålene.



Og lad mig indledningsvist slå fast, at jeg som minister for offentlig

innovation finder det helt afgørende, at kommunerne og den øvri-

ge offentlige sektor køber så effektivt ind som muligt.



Helt grundlæggende har den offentlige sektor et vigtigt ansvar i at

sikre, at vi bruger skatteborgernes penge med omhu.



Hvert år indkøbes der i den offentlige sektor varer og tjenesteydel-

ser for ca. 300 mia. kr. Det svarer til cirka 14 pct. af bruttonatio-

nalproduktet og udgør dermed en stor del af den samlede offentli-

ge økonomi.



Et effektivt indkøb er et vigtigt element i at skabe en effektiv of-

fentlig sektor, fordi effektivt indkøb kan frigøre ressourcer, som

kan bruges på velfærd til borgerne.



Kravet om effektive indkøb indebærer blandt andet, at kommu-

nerne og den øvrige offentlige sektor hele tiden skal overveje,

hvordan de køber ind til de bedste priser og opnår den ønskede

kvalitet.



Det indebærer samtidig, at det offentlige indkøb skal organiseres

effektivt og foretages i overensstemmelse med offentlige myndig-

heders udbudspligt og med de til enhver tid gældende udbudsreg-

ler.



Fællesoffentlige indkøbsaftaler er et meget vigtigt værktøj til at ska-

be et effektivt offentligt indkøb.



Når vi i den offentlige sektor slår vores indkøbsvolumen sammen i

fælles indkøbsaftaler, kan vi opnå mere attraktive priser og højere

kvalitet på de varer og tjenesteydelser, der købes mange af.



Samtidig medvirker fællesoffentlige indkøbsaftaler til at nedbringe

de administrative omkostninger for fx den enkelte kommune, som

får afløftet udbudspligten og derved ikke selv skal bruge ressourcer

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 17/5-18 om udbud af levering af fødevarer, til innovationsministeren

Side 3 af 9

på den langvarige og komplicerede proces, som kan være forbun-

det med at gennemføre udbud.



Udbud kan også være komplicerede og ressourcekrævende for de

virksomheder, der skal afgive tilbud. Vi må derfor som offentlige

myndigheder også overveje, hvordan vi undgår at påføre erhvervs-

livet en masse unødige transaktionsomkostninger, når et udbud til-

rettelægges. Også dette kan tale for, at der indgås fællesoffentlige

aftaler.

Reglerne i udbudsloven (MOI)



Efter disse indledende bemærkninger om vigtigheden af anvendel-

sen af fællesoffentlige indkøbsaftaler vil jeg overlade ordet til er-

hvervsministeren.

Erhvervsministeren om reglerne i udbudsloven (EM)

[…]

Den videre besvarelse af samrådsspørgsmålene (MOI)



Tak til erhvervsministeren for besvarelsen af spørgsmål AW.



Jeg vil nu gå videre med besvarelsen af de øvrige spørgsmål

–

det

vil sige samrådsspørgsmål AU og AV

–

hvor jeg vil starte med at

redegøre for baggrunden for de forpligtende, fælleskommunale af-

taler, som SKI udbyder, og for SKI’s tilrettelæggelse af udbuddet af

fødevareaftalen.

SKI’s

rammeaftaler

–

generelt (MOI)



SKI, som står for udbuddet af den fødevareaftale, som samrådet

vedrører, har til opgave at indgå fællesoffentlige aftaler med hen-

blik på at frigøre ressourcer, der kan anvendes på det offentliges

velfærdsopgaver og andre kerneopgaver.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 17/5-18 om udbud af levering af fødevarer, til innovationsministeren

Side 4 af 9



SKI udbyder og drifter blandt andet en række fælleskommunale

såkaldt

”frivilligt

forpligtende” rammeaftaler, der indgår i det fæl-

leskommunale, forpligtende indkøbsprogram, som er aftalt mellem

regeringen og KL, og som siden hen er bekræftet parterne imellem

i en række økonomiaftaler.



Hvad der ligger i

”frivilligt forpligtende”

vender jeg tilbage til.



Fødevareaftalen, som dette samråd vedrører, er en af disse forplig-

tende, fælleskommunale aftaler.



Erfaringerne fra det fælleskommunale, forpligtende indkøbspro-

grammet er positive, og regeringen og KL har i 2015 aftalt, at der

skal etableres op mod 40 fælleskommunale indkøbsaftaler frem

mod 2020. Aftalerne skal udbydes af SKI.



Det fælleskommunale indkøbsprogram har ifølge SKI på nuværen-

de tidspunkt etableret et effektiviseringspotentiale for mere end 2

mia. kr. for de tilsluttede kommuner.



Jeg vil gerne understrege, at hverken Finansministeriet eller jeg som

minister for offentlig innovation detailstyrer SKI, hvad angår må-

den de konkrete indkøbsaftaler udformes og udbydes på. Det er i

den sammenhæng værd at bemærke, at SKI jo er etableret som et

selvstændigt aktieselskab.



De konkrete indkøbskategorier i det fælleskommunale indkøbspro-

gram udvælges af en styregruppe, der består af højtplacerede re-

præsentanter fra kommunerne og KL. I forbindelse med udvælgel-

sen af nye kategorier lægger styregruppen blandt andet vægt på, om

der er basis for en velfungerende fælles aftale, og om der er klare

indikationer på et effektiviseringspotentiale.



De fælleskommunale, forpligtende aftaler er i øvrigt karakteriseret

ved, at de udvikles i tæt samarbejde med repræsentanter fra kom-

munerne for at sikre, at aftalerne matcher kommunernes ønsker og

behov. Det kan fx være hensyn til leveringstid, kvalitet, bæredygtig-

hed, nytænkning, total-økonomiske omkostninger mv.



Som sagt er aftalerne

”frivilligt forpligtende”.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 17/5-18 om udbud af levering af fødevarer, til innovationsministeren

Side 5 af 9



Det betyder, at den enkelte kommune selv bestemmer, om den vil

være part i aftalen eller ej. Vælger en kommune at være part, vil

kommunen være forpligtet til at købe ind på aftalen, hvis aftalen i

øvrigt opfylder kommunens konkrete indkøbsbehov.



Det er dette, der udgør rammerne for den fødevareaftale, som

samrådsspørgsmålene vedrører.

SKI’s

kommende udbud af fødevarer (MOI)



Baggrunden for, at SKI i øjeblikket er i gang med at forberede et

genudbud af den fødevareaftale, som SKI udbød og indgik i 2016,

er den klagenævnskendelse af 13. februar 2018, som erhvervsmini-

steren nævnte.



”Opdel

eller

forklar”-princippet

var

–

som erhvervsministeren

nævnte

–

ikke et tema under klagesagen.



Klagesagen handlede derimod om den evalueringsmodel, som SKI

anvendte, og klagenævnet fandt, at SKI havde anvendt en evalue-

ringsmodel til at bedømme pris og kvalitet, der ikke var egnet til at

finde det økonomisk mest fordelagtige tilbud.



På den baggrund annullerede klagenævnet SKI’s beslutning om at

tildele rammeaftalen til Hørkram.



SKI har på baggrund af kendelsen valgt at opsige rammeaftalen, så

den ophører og ikke kan anvendes af de omfattede kommuner ef-

ter den 30. juni 2018.



SKI forbereder på den baggrund et genudbud af fødevareaftalen.



Jeg har forud for samrådet indhentet oplysninger fra SKI om tilret-

telæggelsen af det kommende nye udbud af fødevareaftalen.



Helt overordnet har SKI oplyst, at det kommende udbud, som SKI

forventer at igangsætte i juni 2018, på nuværende tidspunkt forven-

tes at ville ligge i tråd med det tidligere gennemførte udbud, og SKI

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 17/5-18 om udbud af levering af fødevarer, til innovationsministeren

Side 6 af 9

har på den baggrund redegjort for overvejelserne i forbindelse med

det tidligere udbud.



Den gældende fælleskommunale aftale om fødevarer, der nu er op-

sagt, omfatter som nævnt i samrådsspørgsmålene 51 af landets 98

kommuner.



Fødevareaftalen er målrettet de 51 kommuners storkøkkener, der

køber standardvarer ind i større mængder

–

typisk hos grossister.

Aftalen er derimod ikke i rettet mod mindre køkkener i de kom-

munale institutioner.



Aftalen er således ikke tiltænkt anvendt af en børnehave, der for

eksempel køber mælk, havregryn og frugt til den daglige forplej-

ning.



Den enkelte kommune har på den baggrund meldt ind, hvilke af

kommunens institutioner der skal være omfattet af aftalen.



Aftalen indeholder

–

efter kommunernes ønske

–

et fuldt økolo-

gisk og konventionelt sortiment.



Da SKI udviklede fødevareaftalen i forbindelse med den opsagte

aftale, blev det ifølge SKI drøftet, om aftalen skulle opdeles i for-

skellige fødevarekategorier, såsom mejeri, kød og brød.



Repræsentanter fra kommunerne

–

altså dem der professionelt

skulle bruge aftalerne til at lave mad i storkøkkenerne

–

vurderede

imidlertid, at en opdeling i fødevarekategorier ikke ville matche de-

res indkøbsbehov, men i stedet tage tid fra selve madlavningen.



Det skyldes blandt andet, at køkkenerne ville skulle bruge mere tid,

hvis varerne skulle bestilles hos forskellige leverandører, leveres på

flere forskellige tidspunkter (med et øget forbrug af brændstof), og

når der efterfølgende skulle håndteres flere forskellige fakturaer

med forskellige betalingskrav og -frister mv.



Med til vurderingen af behovet for opdeling hører ifølge SKI, at

fødevareaftalen havde en samlet estimeret volumen på 400 mio. kr.

om året.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 17/5-18 om udbud af levering af fødevarer, til innovationsministeren

Side 7 af 9



Denne volumen skal ses i sammenhæng med, at Landbrug & Fø-

devarer i april 2014

i en markedsanalyse af ”Foodservice sektoren i

Danmark”

estimerede, at sektoren omsætter for mere end 48,5 mia.

kr. om året.



Det betyder, at den fælleskommunale aftale skønsmæssigt udgør

knap 1 pct. af markedet.



Ses der alene på det offentlige marked, udgør aftalen estimeret

mindre end 4 pct.



I øvrigt bygger aftalen på en fleksibel model, som SKI har udarbej-

det, og som har gjort det muligt for den enkelte kommune at und-

tage sig forpligtelsen på dele af sortimentet, som i stedet kan an-

skaffes på anden vis i overensstemmelse med lokale prioriteter.



Det skyldes, at kommunerne ikke har ens politikker på fødevare-

området.



Da kommunerne og SKI udviklede fødevareaftalen, rådførte SKI

sig derfor med ”Kloge Fødevareindkøb” under den selvejende in-

stitution Madkulturen under Miljø- og Fødevareministeriet.



Kloge Fødevareindkøb ydede rådgivning og vejledning, så økologi-

ske og lokale fødevarer kunne udgøre en større andel af de offent-

lige fødevareindkøb.



Resultatet blev, at SKI gjorde det muligt for kommunerne at und-

tage sig forpligtelsen på specifikke fødevarer, som i stedet kunne

anskaffes på anden vis i overensstemmelse med lokale prioriteter.



Kommunerne fik således mulighed for at skræddersy deres delta-

gelse i aftalen

–

fx ved at købe frugt, grøntsager, mejeri eller kød

uden for den fælles aftale.



Det bør dog påpeges, at kommunerne, uanset muligheden for at

blive undtaget for hele eller dele af SKI’s fødevareaftale, altid vil

skulle handle i overensstemmelser med udbudsloven, herunder at

sende konkrete indkøb over tærskelværdien i udbud.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 17/5-18 om udbud af levering af fødevarer, til innovationsministeren

Side 8 af 9

MOI’s vurdering af SKI’s planer

(MOI)



Jeg vil nu afrunde min og erhvervsministerens besvarelse og sam-

menfatte, hvordan vi ser på de rejste spørgsmål.



Det er afgørende, at offentlige ordregivere arbejder målrettet på at

effektivisere det offentlige indkøb blandt andet ved at indgå og an-

vende fællesoffentlige aftaler.



Det er samtidig vigtigt, at offentlige ordregivere overholder regler-

ne i udbudsloven, når de tilrettelægger og gennemfører udbud,

herunder at de

–

i overensstemmelse med

”opdel

eller

forklar”-

princippet, som erhvervsministeren beskrev

–

overvejer, om det vil

være hensigtsmæssigt at opdele kontrakter i delaftaler, blandt andet

for at tilgodese små og mellemstore virksomheder.



Som det fremgik af erhvervsministerens svar, har SKI i udbudsma-

terialet vedrørende fødevareaftalen forklaret, hvorfor SKI har valgt

ikke at opdele den gældende aftale i delaftaler.



Jeg forventer, at SKI på samme måde vil redegøre for overvejelser-

ne om en eventuel opdeling, når fødevareaftalen genudbydes om

nogle måneder.



I øvrigt skal man være opmærksom på, at det

–

som jeg har nævnt

tidligere

–

ikke er rigtigt, hvis man antager, at en samlet fødevareaf-

tale indebærer, at fx mindre fødevaregrossister ikke kan få andel i

det kommunale fødevaremarked.



Aftalen er således ikke altomfattende, idet den kun vedrører ca.

halvdelen af landets kommuner, ligesom den kun omfatter leveran-

cer til storkøkkener i de omfattede kommuner og i nogle kommu-

ner endda ikke det fulde sortiment på fødevareaftalen.



Endelig skal man være opmærksom på, at mindre fødevaregrossi-

ster ikke udelukkes fra at byde på aftalen. Dette kan de gøre ved

–

inden for lovgivningens rammer

–

at indgå konsortier med andre.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 17/5-18 om udbud af levering af fødevarer, til innovationsministeren

Side 9 af 9



Mindre fødevaregrossister kan endvidere være underleverandører

til leverandøren på aftalen.



For fuldstændighedens skyld må jeg endvidere pege på, at det ikke

er givet, at en opdeling i delkontrakter ville give mindre fødevare-

grossister en plads på aftalen. Dette vil helt afhænge af de konkrete

tilbud.



Tak for ordet.