Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1906227_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 4. juni 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 699 (MOF alm. del) stillet 8. maj 2018 efter
ønske fra Trine Torp, SF.
Spørgsmål nr. 699
”Vil
ministeren for hver af de i notatet omtalte risici redegøre for, hvordan ministeren og regeringen
agter at minimere konsekvenserne, og vil ministeren redegøre for, hvornår de omtalte problemer,
punkt for punkt, er løst sådan at sagsbehandlingstider, grundvandsbeskyttelsen, deltagelse i EU-
samarbejdet vedr. farlig kemi m.v. mindst er tilbage på niveauet før udflytningen blev besluttet?
Svar
Vi ved, at flytning af medarbejdere i dette omfang vil have konsekvenser for løsning af opgaverne i
form af fx forlængede sagsbehandlingstider i en periode. Jeg kan dog forsikre om, at Miljøstyrelsen har
fokus på, at konsekvenserne ikke bliver større end højst nødvendigt og løbende vurderer i samarbejde
med departementet, om der er behov for særlige indsatser og prioriteringer.
./.
Jf. også svaret på MOF alm. del. 691 har Miljøstyrelsen for at håndtere de risici, der kan være
forbundet med flytningen af Miljøstyrelsen, udarbejdet en risikoliste, der skal bruges til at identificere
og så vidt muligt forebygge tab af produktion mv. i relation til styrelsens flytning til Odense.
Regeringen har endvidere afsat ressourcer til yderligere redskaber til at sikre forsvarlig
opgavevaretagelse
se også svar på MOF alm del. 691.
Vi ved, at der løbende vil opstå udfordringer i forbindelse med flytning og etablering af Miljøstyrelsen i
Odense. Vi følger og håndterer disse undervejs. Målet er at få sagsbehandlingstider ned på et normalt
niveau så hurtigt som muligt. Det arbejder Miljøstyrelsen hårdt og fokuseret på.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kasper Rise
Miljø-
og Fødevareministeriet •
Slotsholmsgade 12
• 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk