Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1817890_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 828
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. juni 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 828 (MOF alm. del) stillet 7. juni 2017 efter
ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 828
Vil ministeren kommentere Landbrug & Fødevarers præsentation for udvalget i forbindelse med
deputationen den 7/6-17 om indsatsplaner omkring Aarhus, jf. MOF alm. del
–
bilag 472?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Omdrejningspunktet
for Landbrug & Fødevarers præsentation er en opfordring til Miljø- og
Fødevareudvalget om at sikre, at Miljøstyrelsen melder præcist ud til kommunerne om
beskyttelsesniveauet overfor pesticider. Mere specifikt omkring omfanget af
pesticidgodkendelsesordningen, håndtering af fund af pesticider i grundvandet samt at
grundvandskortlægningens områdeudpegning ikke i sig selv kan bruges som argument for indsatser
mod pesticider.
Til dette kan oplyses, at Miljøstyrelsen ved flere lejligheder har informeret kommunerne om
pesticidgodkendelsesordningen, samt om at kommunerne skal foretage en konkret vurdering af
behovet, før en supplerende indsats for at beskytte nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser
kan gennemføres. Dette er blandt andet sket ved oplæg på workshops og møder med kommunale
miljømedarbejdere (som den nyligt afholdte Natur & Miljø 2017-konference), ved skriftlige
orienteringer (fx brev til alle kommuner den 21. august 2015 og den årlige offentliggørelse af resultater
fra Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet) og i Miljøstyrelsens vejledning om
indsatsplaner. På den baggrund er det Miljøstyrelsens opfattelse, at kommunerne er bekendte med
betydningen af pesticidgodkendelsesordningen, samt at de har viden om, at yderligere indsats overfor
sprøjtemidler forudsætter en konkret vurdering.
Sidstnævnte fremgår også tydeligt af lovgivningen. Af § 7, stk. 2 i bekendtgørelse om indsatsplaner
fremgår, at
”Kommunalbestyrelsens afgørelse om rådighedsindskrænkning efter miljø-
beskyttelseslovens § 26 a, skal ske ud fra en samlet vurdering af de hydrogeologiske forhold samt
arealanvendelsen, herunder f.eks. 1) data fra vandanalyser, f.eks. fra den lovpligtige boringskontrol, 2)
forekomst af miljøfremmede stoffer i grundvandet, 3) stigende tendenser af nitrat, pesticider eller
øvrige relevante stoffer, eller 4) andre
relevante forhold”.
I den reviderede vejledning om indsatsplaner, som Miljøstyrelsen forventer at sende i høring efter
sommerferien, vil der for yderligere at vejlede kommunerne i deres praksis, indgå en beskrivelse af
pesticidgodkendelsesordningen, ligesom reglerne i bekendtgørelse om indsatsplaner gennemgås.
For så vidt angår hvordan fund af forbudte pesticider skal indgå i den kommunale vurdering, er det
beskrevet i den gældende indsatsplanvejledning, at:
”Fund i grundvandet af sprøjtemidler, der
ikke
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om formålet med at Miljøstyrelsen ved flere lejligheder har informeret kommunerne om pesticidgodkendelsesordningen m.v., til miljø- og fødevareministeren
længere er godkendt til anvendelse, kan ikke umiddelbart tages som dokumentation for, at der på de
pågældende arealer er en særlig risiko for udvaskning af sprøjtemidler til grundvandet.
Kommunerne bør derfor ikke isoleret set bruge fund af disse stoffer i sin vurdering af behovet for
beskyttelse i et indsatsområde”.
Miljøstyrelsen vurderer, at denne formulering er dækkende.
Landbrug & Fødevarers præsentation omfatter desuden en beskrivelse af indsatsplanlægningen ved
Aarhus for så vidt angår pesticider. Miljøstyrelsen har bedt Aarhus kommune om bemærkninger til
beskrivelsen. Kommunen udtaler:
”Grundvandet
i Aarhus er påvirket af pesticider, og der er ikke tegn på, at påvirkningen
er aftagende. Der skal sikres drikkevand til Danmarks næststørste by og indvindingen af
drikkevand i kommunen er intens; stort set alle ressourcer er udnyttede. Det er derfor
nødvendigt med en indsats.
Det er Miljøstyrelsen og tidligere amterne, der udpeger, hvilke arealer, der er følsomme.
I den udpegning Aarhus Kommune har modtaget, er de fleste nitratfølsomme arealer
også udpeget som havende ”anden sårbarhed, herunder især pesticider”. Udover de
hydrogeologiske forhold er udpegningen baseret på en sammenligning af vandtyper,
fund af nitrat og fund af pesticider. Der er desuden stor grundvandsdannelse i de
følsomme områder. Aarhus Kommune har gransket udpegningen og genkendt disse
sammenhænge.
Aarhus Kommune har gennemgået samtlige analyser af pesticider, som er tilgængelige i
den fællesoffentlige database JUPITER. Seneste gennemgang er fra marts 2015, hvor
der i 525 undersøgte boringer i Aarhus Kommune blev fundet pesticider eller
nedbrydningsprodukter i 208 boringer (39%), heraf i koncentrationer over
grænseværdien for drikkevand på 0,1 ug/l i 84 boringer (16%). Hvis der kun ses på de
nu godkendte pesticider og nedbrydningsprodukter heraf, er der fundet indhold i 97
boringer (18%) og over grænseværdien for drikkevand i 33 boringer (6%).
Gennemførelsen af indsatsplaner kan have store konsekvenser for de berørte lodsejere,
og der er i lovgivningen fastlagt omfattende høringsprocedurer. Der er desuden lagt stor
vægt på frivillighed i implementeringen af indsatsplanerne, hvilket giver tidskrævende
forhandlingsforløb”.
./.
Se desuden svar på MOF alm. del spørgsmål 814.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
2