Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1898676_0001.png
Albertslund 9. maj 2018
Fødevarestyrelsen
Att. Nina Læssø Jakobsen
Svar vedr. MOF spm. 666 om lokale fødevarer
Coop er blevet bedt om at redegøre for indsatsen under den del af vores Madmanifest, som handler om
at styrke afsætningen af lokale varer. Spørgsmålet er fremsat af Miljø- og Fødevareudvalgets formand,
Pia Adelsten.
I denne sammenhæng forstår vi lokale varer som varer fra små producenter (typisk under 10 millioner i
årsomsætning), som kun distribuerer deres varer i et mindre antal butikker (i mindre end en hel
butikskæde).
Coops indsats for at styrke lokal fødevareproduktion og
–afsætning
består af en række tiltag målrettet
disse producenter:
Oprettelse af en afdeling med særlig opgave i at finde og skabe relationer til små
fødevarevirksomheder, som har potentiale til at få varerne distribueret i detailhandelen
Etablering af decentrale logistikløsninger, så lokale fødevareproducenter ikke selv skal stå for al
transport af varerne til vores butikker
og heller ikke levere til centrallager
En ”uddannelse” for lokale producenter, hvor vi
ad flere omgange har inviteret dem ind og
fortalt om de krav og vilkår, der gælder for handel med dagligvarebutikker, herunder hvordan
de bliver engros autoriserede
Etablering af et system, som på en enkel måde gør det muligt for vores brugsuddelere at træffe
decentrale (helt lokale) aftaler med leverandører fra deres eget lokalområde
Et kodex for samhandel med små fødevareproducenter
f.eks. med kortere kredittid og mere
fordelagtig risikodeling end for store fødevarevirksomheder
Sammensætning af regionale ”hyldefag” med
centralt indkøbte varer til butikker f.eks. på Fyn,
Bornholm, Sydsjælland etc. Disse fag er implementeret i mange Kvickly’er
og SuperBrugser
fordelt over hele landet. En stor del af Dagli’Brugsens
butikker har ligeledes ”Her fra Egnen”-
hyldefag med trækasser til lokale varer fra deres nærområde samt enkelte regionale varer fra
centrallager.
Vi sælger mere end 1000 lokale varer fra over 200 små og mellemstore lokale leverandører. Disse varer
udgør skønsmæssigt 1-2% af vores omsætning. Både antallet af varer og omsætningen er mere end
fordoblet siden 2015. Et godt eksempel er varer fra Bornholm. Her er omsætningen fra 2015 til 2017
mere end 50-doblet fra få hundrede tusinde til et tocifret millionbeløb. Samtidig distribueres varerne nu i
store dele af landet og ikke kun på Bornholm.
Ud over varer håndteret i den ovenfor beskrevne lokalvareindsats, sælger vi en række andre varer, som
også kan opfattes som lokale:
Varer, som kun sælges i én eller nogle få butikker, hvor butikschef og leverandør selv har lavet
aftalerne uden om vores centrale vareregister.
Varer fra tætte samarbejder med mellemstore leverandører som Poppelgris fra Hestbjerg,
Sødam Kylling, Søris grøntsager, Thorup Strand Kystfiskerlaug m.fl. En del af disse
virksomheder har i perioden oplevet at gå fra at være en lokalvareleverandør i
lokalvareafdelingen med relativt begrænset omsætning til at blive en mellemstor leverandør,
www.coop.dk
VAT/CVR: 26 25 94 95
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 666: Spm. om, hvor stor en andel af Coops salg, der reelt set er lokalt producerede fødevarer, og er det ministerens opfattelse, at Coop reelt fremmer salget af lokalt producerede fødevarer, til miljø- og fødevareministeren
1898676_0002.png
2(2)
håndteret af vores almindelige indkøbsafdeling. Det gælder f.eks. varer fra Bornholms Ismejeri,
Gilleleje Havn, Møllerup Gods, Lehnsgaard, Skærtoft Mølle m.fl.
Terroir-varer (f.eks. Lammefjordsgulerødder, Vildmosekartofler, Marsk-lam, Læsø Sydesalt
m.v.), som distribueres over hele landet, men som af mange forbrugere opfattes som lokalvarer,
fordi de har en særlig geografisk oprindelse.
Og endelig varer fra et stort antal danske grøntsagsproducenter, mejerier, bryggerier,
forarbejdningsvirksomheder, æg-pakkerier, møllerier m.v. Disse opfatter vi ikke som lokale
varer, men som almindelige dagligvarer af dansk oprindelse (slutforarbejdning).
Vi ser det som et selvstændigt succeskriterium for lokalvareindsatsen at kunne hjælpe små, innovative
fødevarevirksomheder gennem den
ofte svære fase, hvor man går fra at være lille ”håndværksmester” til
en mellemstor leverandør med specialiserede arbejdsfunktioner. Derfor vil vores målrettede indsats mod
disse mindre producenter fortsætte.
Vi ser også fortsat en stærk efterspørgsel efter flere lokale varer
ikke mindst inden for ferskvarer som
grønsager, frugt, æg og kød. Derfor vil det at få løst udfordringer og fjernet barrierer på netop disse
områder i høj grad have vores opmærksomhed fremover.
Med venlig hilsen
Thomas Roland
CSR-chef, Coop