Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1823841_0001.png
Landbrugsstyrelsen
14. november 2017
Udbytteforskelle mellem Storbritannien og Danmark
SEGES er af Landbrugsstyrelsen blevet bedt om at kommentere, hvorfor udbytterne i England er
10 pct. højere end i Danmark. SEGES har ikke foretaget nogen dyberegående analyse heraf, og
derfor bygger følgende kommentarer på vores umiddelbare viden.
Udbyttet størrelse afhænger af en lang række forhold. Jordbundsforhold er vigtige fordi det afgør,
hvor meget vand jorden kan stille til rådighed for afgrøden og dermed sammen med nedbøren
risikoen for, om afgrøden hæmmes af tørke. De klimatiske forhold som temperaturen om vinte-
ren, der påvirker afgrødens overvintring, og temperaturer og nedbør i vækstsæsonen er helt af-
gørende for udbyttet. Sædskiftet påvirker angreb af sygdomme og påvirker ligesom tilførsel af
gødning og bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr udbyttet.
Udbytteforskelle mellem to lande skal ses over flere år på grund af klimatiske variationer. Udbyt-
tet i Storbritannien var i perioden 2005-2014 ifølge FAO-stat 7 pct. højere i vinterhvede, 9 pct. i
byg men 7 pct. mindre i raps i Storbritannien sammenlignet med Danmark.
Jordbundsforholdene og sommernedbøren må betragtes at være mere optimal for planteproduk-
tion i Storbritannien sammenlignet med Danmark. De klimatiske forhold er ligeledes bedre med
mildere vintre og en større sommernedbør. Sædskiftet vurderes ikke at være bedre i Storbritanni-
en end i Danmark, selvom kornarealet er betydeligt større procentvis i Danmark. I Storbritannien
er en stor del af arealet vedvarende græs, som ikke indgår i sædskiftet. Korn dyrkes derfor i Stor-
britannien i ligeså kornrige sædskifter som i Danmark.
I Danmark har udbyttet i perioden 1999-2016 være påvirket af restriktioner på kvælstofanvendel-
sen. I denne periode har landbruget været tvunget til at undergødske 10-20 pct. med kvælstof og
mest i slutningen af perioden. I Storbritannien har der ikke været restriktioner på kvælstofanven-
delsen. SEGES har tidligere beregnet, at en undergødskning på 20 pct. på lang sigt resulterer i et
udbyttetab på i størrelsesordenen 7 hkg pr. ha i vinterhvede eller op mod 10 pct. I Storbritannien
har man tillige adgang til flere pesticider end i Danmark. Det gælder f.eks. visse SDHI svampe-
midler, der i forsøg har vist sig at give større merudbytter end de svampemidler, der er godkendt i
Danmark. I Storbritannien er angrebet af svampe generelt højere end i Danmark.
SEGES vurderer, at udbytteforskellen mellem Storbritannien og Danmark er en kombination af
klimatiske faktorer kombineret med forskelle i rammebetingelser, der gør det muligt at bruge mere
kvælstof og andre svampemidler i Storbritannien sammenlignet med Danmark.
Chefkonsulent Leif Knudsen