MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om, hvorfor er salget af de fire moderstoffer til 1,2,4-triazol faldet mindre end salget af fungicider generelt, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17

MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1017

Offentligt

AARHUS

UNIVERSITET

SCIENCE AND TECHNOLOGY

Input til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og

Fødevareministeren.

Institut for Agroøkologi

Afgrødesundhed

Lise Nistrup Jørgensen

Seniorforsker

Dato: 21. sept. 2017

Der er i besvarelsen taget udgangspunkt i de azoler, der er og tidligere har været god-

kendt i Danmark og som også nævnes i besvarelsen af MOF alm. Del

–

spørgsmål

401. Der er således ikke skelet til om de potentielt kan føre til dannelsen af metabolit-

ten 1,2,4-triazol i jord.

I besvarelsen er der desuden fokuseret på de azoler, som anvendes i landbruget. An-

vendelsen i havebruget er mindre godt dokumenteret. Som kilde er brugt bekæmpel-

sesmiddelstatistikkerne fra de enkelte år og Miljøstyrelsen har bistået med et opdate-

ret udtræk fra Bekæmpelsesmiddeldatabasen De samlede solgte mængder af azoler

fordelt på sprøjtmidler og bejdsemidler brugt til sygdomsbekæmpelse og amitrol,

som er brugt til ukrudtsbekæmpelse i

figur 1

viser, at det største forbrug ligger inden

for sprøjtemidler.

Aktivstoffer vist i

tabel 1

er inkluderet i sammenstillingen. Fra de første år findes der

ikke altid specifikke angivelser af, hvilke midler og mængder, der er anvendt ligesom

forbruget heller ikke er fordelt på specifikke afgrøder. Detaljerede opgørelser af for-

deling på afgrøder er derfor kun foretaget for produkter anvendt i de store landbrugs-

afgrøder, da detaljerede opgørelser ikke findes for øvrige anvendelser. Opdelingen på

afgrøder bygger på data fra de sidste 10 års statistik.

Direkte tlf.: 87158234

Mobiltlf.: 22283352

E-mail:

[email protected]

Web:

au.dk/lisen,jorgensen@agrsci

.dk

Reference:

Afs. CVR-nr.: 31119103

Journalnr.:

Side 1/7

Institut for Agroøkologi

Aarhus Universitet

Forsøgsvej 1

4200 Slagelse

Tlf.: 87158192

Fax: 87156082

E-mail: [email protected]

http://agro.au.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om, hvorfor er salget af de fire moderstoffer til 1,2,4-triazol faldet mindre end salget af fungicider generelt, til miljø- og fødevareministeren

AARHUS

UNIVERSITET

SCIENCE AND TECHNOLOGY

Tabel 1:

Anvendte azoler angivet med aktivstoffer og dosering af a.i/ha til sprøjtning

og bejdsning i landbrugsafgrøder.

Aktivstof

Første år i stati- Standard dosis g

Dosis til bejdsning

stik og evt. op-

a.i./ha

pr ha

hør

Ved 150 kg udsæd

(g a.s. pr. ha)

triadimefon

1977 -93

250

Triadimenol

1981- 95

250

Propiconazol

1982

125

11,25

Prothioconazol

2006

200

Metconazol

2003

Tebuconazol

1997

250

1,5

Difenoconazol

1998

125

Epoxiconazol

2003

125

Bitertanol

1987-2011

250

Amitrol (herbicid)

1958 - 1989

4750 (max dosis

9500)

Penconazol

Ikke oplyst

Alene til væksthus

(forbudt)

Paclobutrazol

Ikke oplyst (til-

Alene til væksthus

ladt)

Side 2/7

Figur 1:

Solgte mængder azol (kg aktivstof) fordelt på sprøjtmidler og bejdsemidler

brugt til sygdomsbekæmpelse samt amitrol, som er brugt til ukrudtsbekæmpelse.

AARHUS

UNIVERSITET

SCIENCE AND TECHNOLOGY

Side 3/7

Anvendelsesmønster

Den solgte mængde azoler anvendt som sprøjtemiddel fra 1977 til 2015 er vist i figur 2

fordelt på de enkelte aktivstoffer. I en lang periode var propiconazol og triadimenol

de to dominerende azoler på det danske marked. Først i begyndelsen af

00’erne

kom

der flere azoler på markedet, hvor især tebuconazol, epoxiconazole, og

prothioconazole i dag er de mest udbredte azoler. Azoler har på grund af deres brede

virkningsspektrum været brugt til bekæmpelse af alle de vigtigste sygdomme i korn,

raps, frøafgrøder og roer.

Overordent set var der en nedgang i anvendelsen af azoler fra slutningen af 1990’erne

til omkring 2005, hvor strobilurinerne kom på markedet. I løbet af kort tid kom

strobilurinerne til at dominere markedet. Siden steg brugen af azoler igen i takt med,

at der udvikledes resistens overfor strobilurinerne hos de vigtigste plante sygdomme

(bl.a. septoria og meldug). Den markante stigning i de senere år i korn og raps

skyldes udbredte angreb af septoria - den mest tabsvoldende sygdom i

korndyrkningen - og aftagende effekter af azolerne på grund af stignede grad af

resistensdannelse, som har påvirket doseringerne i opadgående retning. Variationer i

det årlige forbrug er desuden påvirket af det aktuelle sygdomsniveau i sæsonen (f.eks.

udbredt angreb af gulrust i 1989-91), men også markedsmæssige forhold, hvor bl.a.

politiske drøftelser om indførelse af afgifter på pesticider har givet sig udslag i år med

lageropbygning, hvor landmænd har spekuleret i at kunne købe midlerne billigst

muligt.

AARHUS

UNIVERSITET

SCIENCE AND TECHNOLOGY

Side 4/7

Figur 2:

Salget af azoler anvendt som sprøjtemiddel fra 1979 til 2015 opdelt på de

enkelte aktivstoffer samt den samlede sum.

Opdeling på azol-forbruget på specifikke afgrøder

Udfra

”Bekæmpelsesmiddel-statistikken”

er de solgte mængder aktivstof fordelt på de

store afgrødegrupper jvf opgørelserne i statistikken. Opdelingen af azol-forbruget på

specifikke afgrødetyper i de sidste 10 år har vist en betydelig forskel imellem

behandlingsintensiteten i afgrødegrupperne. Opdelening på afgrødetyper bygger på

en skønsmæssig fordeling foretaget af AU-AGRO- en vurdering der i de sidste år er

understøttet af de indsamlede sprøjtejournaler. Mængden er efterfølgende delt med

det dyrkede areal. Som det fremgår af

tabel 2

figur 3

er forbruget af azoler størst

i vintersæd, ca. 104 g/ha/år; mens det i vårsæd og raps/frøafgrøder ligger på

henholdsvis 57 og 41 g/ha/år. Anvendelsen i sukkerroer ligger på ca 35 g/ha/sæson,

mens forbruget i kartofler og majs er yderst begrænset. Azoler bruges i mindre

udstrækning i andre afgrøder, og der findes ikke statistikker, som dokumentere

udstrækningen af dette forbrug i detaljer.

AARHUS

UNIVERSITET

SCIENCE AND TECHNOLOGY

Side 5/7

Tabel 2:

Mængden af azoler (kg/ha) solgt i perioden 2006 -2015. De anvendte

mængder i de enkelte år er delt med det aktuelt dyrkede areal.

Raps og

frøgræs og

andre frøaf-

grøder

kg/ha

0,003

0,004

0,017

0,015

0,026

0,036

0,078

0,113

0,054

0,061

0,041

År

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

gns

Vintersæd

kg/ha

0,071

0,075

0,118

0,074

0,067

0,084

0,122

0,151

0,139

0,140

0,104

Vårsæd

kg/ha

0,021

0,016

0,032

0,026

0,073

0,075

0,065

0,090

0,086

0,089

0,057

Roer

kg/ha

0,038

0,035

0,037

0,017

0,030

0,053

0,035

0,056

0,014

0,032

0,035

Majs

kg/ha

0,000

0,003

0,019

0,006

0,011

0,010

0,005

Kartofler

kg/ha

0,000

0,029

0,006

0,004

Figur 3:

Fordeling af anvendte azoler på afgrøder i en 10 årige periode 2006-2015.

AARHUS

UNIVERSITET

SCIENCE AND TECHNOLOGY

Side 6/7

Triazoler som bejdsemiddel

Azolerne har siden 80’erne været anvendt til bejdsning mod udsædsbårne sygdomme

in korn. Azoler anvendes til bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme som stinkbrand,

Fusarium, stribesyge og nøgen bygbrand.

Det har ikke været muligt at lave en specifik opdeling af azolerne på afgrødebasis, da

disse ikke fremgår af de historiske opgørelser og en del produkter er tilladt i både vin-

ter- og vårsæd. Hvis den samlede mængde azol anvendt til bejdsning (bitertanol, te-

buconazol, prothioconazol, triadimenol, difenconconazole) lægges sammen og forde-

les på det samlede kornareal i det enkelte år, så har det årlige forbrug via bejdsning

ligget mellem 1 og 25 g/ha. Bitertanol er det produkt, som sammenlagt er brugt i de

højeste mængder

(tabel 1

figur 4).

Bitertanol udgik som bejdsemiddel i 2011.

Forbruget af azoler til bejdsning er vist i figur 4, og er i dag ganske lavt sammenlignet

med tidligere.

Figur 4.

Salget af azoler anvendt som bejdsemidler i korn fra 1981 til 2015.

Amitrol til ukrudtsbekæmpelse

Amitrol har været godkendt som et herbicid fra 1958 til 1989. Produktet blev anvendt

til kvikbekæmpelse på udyrkede arealer og stubmarker, i læbælter og skove og under

frugttræer. Der er anvendt doseringer, som typisk har varieret mellem 1-10 kg /ha

svarende til aktivstofmængder på mellem 950 - 9500 g/ha. Doseringsmæssigt lå den-

ne azol-anvendelse betydeligt over de doseringer, som er anvendt til svampebekæm-

pelse.

AARHUS

UNIVERSITET

SCIENCE AND TECHNOLOGY

Det er ikke kendskab til, hvordan anvendelsen af amitrol har været fordelt på de god-

kendte afgrøder. Hvis man antager der i gennemsnit har været anvendt en dosering

på 4750 g/ha (halv af max dosis), svarer det til, at da salget var størst blev behandlet

50.000 til 70.000 ha, baseret på de solgte mængde per år (figur

5).

Side 7/7

Figur 5.

Areal (ha) potentielt behandlet med amitrol.

Produkter til væksthus

Over tid har der været godkendt to andre produkter som alene har haft anvendelse

som vækstreguleringsmidler til potteplanter i væksthus. Paclobutrazol er stadig god-

kendt og må kun anvendes i væksthuse. Tidligere har desuden penconazol været god-

kendt til anvendelse i væksthuse.

Produkter til sygdomsbekæmpelse i frugtavl og grønsager

Der er få azoler godkendt til skurv-bekæmpelse i æbler og pærer. I dag er det kun di-

fenoconazol som er godkendt, men tidligere var bitertanol også godkendt til denne

anvendelse, men dette produkt er ikke længere tilladt. Difenocoanzol må også anven-

des til sygdomsbekæmpelse i en række grønsager, men det præcise omfang er ikke

opgjort til disse anvendelser. Sammenlignet med øvrige anvendelser skønnes forbru-

get lille i disse afgrøder.