Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1893162_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1017
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. september 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1017 (MOF alm. del) stillet 11. august 2017
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 1017
”I
forlængelse af besvarelsen af MOF alm. del
spørgsmål 401 bedes ministeren oplyse, hvilke
mængder azol-midler i kg a.i., der har været anvendt i forskellige afgrøder. Opgørelsen bedes opgjort
pr. hektar pr. år for de forskellige afgrøder i perioden 1958 og frem til i dag.”
Endeligt svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Miljøstyrelsen
har forelagt spørgsmålet for Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet (AGRO), der
har opgjort de solgte mængder azol-midler fordelt på svampemidler, ukrudtsmidler og bejdsemidler i
den ønskede periode, jf. vedlagte notat fra AGRO. Det har ikke været muligt at fordele anvendelsen af
azol-midler pr. hektar på afgrødeniveau tidligere end 2006, og fordelingen er kun foretaget for
produkter anvendt i de store landbrugsafgrøder, da der ikke findes detaljerede opgørelser af de øvrige
anvendelser.
Som det fremgår af besvarelsen på MOF alm. del spm 401 er der i Danmark godkendt fire azol
aktivstoffer til frilandsanvendelse, der danner 1,2,4-triazol i jord, nemlig epoxiconazol, propiconazol,
tebuconazol og difenoconazol. Af hensyn til beskyttelsen af grundvandet mod forurening med
1,2,4-triazol må disse pesticider tilsammen kun anvendes i hvad der svarer til den maksimalt angivne
dosering for ét af disse produkter inden for samme vækstsæson.
Tidligere har amitrol (1980-1989), bitertanol (1989-2011), triadimenol (1980-1995), triadimefon
(1977-1993) og penconazol (før 1980), der ligeledes danner 1,2,4-triazol i jord, været godkendt i
Danmark i de angivne tidsperioder.
Desuden er der godkendt tre stoffer, der også kan nedbrydes til 1,2,4-triazol. Paclobutrazol er kun
godkendt til anvendelse i væksthuse og er derfor ikke medtaget i oversigten over brug af azol
aktivstoffer i landbruget. Metconazol og prothioconazol er medtaget i oversigten, men de danner efter
EFSAs vurdering kun ubetydelige mængder af stoffet i jord. Prothioconazol testes i Varslingssystem for
udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) for at efterprøve om det nedbrydes til 1,2,4-triazol under
danske landbrugsforhold.”
./.
./.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk