Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1894842_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. maj 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 633 (MOF alm. del) stillet 18. april efter
ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 633
”Vil
ministeren i forlængelse af samrådet 5/4-18 om azol-midler besvare nedenstående
spørgsmål?
–
Vil ministeren undersøge, om der er notater, bilag, mail, telefonnotater m.v. i Fødevareministeriet
2002-17 (fra 2015 Miljø- og Fødevareministeriet), der viser, at medarbejdere havde kendskab til
teorien om krydsresistens, jf. ministerens besvarelse af MOF alm. del - spørgsmål 494, hvoraf
det fremgår ”Hverken Miljøstyrelsen eller departementet har kendt til hypotesen
om potentiel risiko
for krydsresistens… før sidst i januar 2018.”?
–
Finder ministeren det sandsynligt, at ingen i Fødevareministeriet har hørt om teorien om
krydsresistens i perioden 2002-17 (fra 2015 Miljø- og Fødevareministeriet) siden offentliggørelsen af
Europa-Kommissionens eksterne
rapport ”Opinion on azole antimycotic resistenace” (2002)?
–
Vil ministeren fremsende svarene fra de lande, ministeriet har rette henvendelse til?
–
Vil der generelt kunne fastlægges et juridisk ansvar, hvis en azol-naiv borger dør, som følge af at
azol-baseret medicin er blevet virkningsløst, fordi borgeren er angrebet af azol-resistente svampe?
–
Kan det bekræftes, at det er op til den enkelte bruger af azol-midler i landbruget at forebygge
resistens, at forebyggelsen ikke er en pligt, og at brugerens reaktion på at azol-midler mister deres
effektivitet pga. resistens typisk kan være at bruge mere af midlet?
–
Kan ministeren bekræfte, at industrien har et ansvar for at sikre, at deres produkter og produktion
ikke medfører en risiko for mennesker eller miljøet?
–
Kan ministeren bekræfte, at det ikke har en konsekvens for landmanden at ignorere
mærkningsvejledning og den obligatoriske rådgivning om IPM og fortsætte med at anvende
resistensskabende azol-midler eller dyrke højtydende sorter, som ikke altid er de mest resistente
overfor svampeangreb?
–
I ministerens svar på MOF alm. del - spørgsmål 419 bruger ministeren
begrebet ’uacceptabel
krydsresistens’. Hvad forstår ministeren ved ’uacceptabel’
i denne sammenhæng, og findes der efter
ministerens mening et acceptabelt niveau for overførsel af resistente svampe til mennesker, som
følge af anvendelse af kemikalier i landbruget?
– Vil ministeren redegøre for relevante initiativer, der foreslås af WHO’s
handlingsplan om
antimikrobiel resistens (2015), herunder de foreslåede initiativer om udfasning af brugen af
antibiotika til afgrøder, og oplyse, i hvilket omfang regeringen vil gøre brug af disse forslag?
–
Vil ministeren undersøge omfanget og konsekvensen af azol-forurening i spildevandsslam, der
udbringes på markerne, jf. besvarelsen af MOF alm. del spørgsmål 498, hvoraf det fremgår, at azoler
ikke nedbrydes i rensningsanlæg, og at det kan tænkes at ende på landbrugsjord?
–
Hvor stor en andel af svampemidlerne anvendes til vinterafgrøder, og hvor stor en andel af
resistensproblemet kan tilskrives vinterafgrøder?”
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 633: Spm. om oversendelse af supplerende oplysning på baggrund af samrådet 5/4 om azol-midler, til miljø- og fødevareministeren
Svar
Der er søgt efter dokumenter i den ønskede periode
–
både i det nuværende Miljø- og
Fødevareministerium og i det daværende Miljøministerium og det
daværende Ministerium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Der er søgt på dokumenter, hvor ordet
”azol” indgår i relation til
resistensopbygning hos mennesker, og der er ikke fremkommet nogen
dokumenter. Det skal bemærkes, at det ikke har været muligt at søge i året 2002 i det daværende
Ministerium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, da der udeliggende foreligger papirsager, der er
overgået til rigsarkivet. Det vil være vanskeligt at indskrænke en gennemgang, da der ikke foreligger
relevante sagsnumre.
Med undtagelse af dialogen mellem Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen i
2012 jf. svar på alm del spm. 610 er der ikke fremkommet dokumenter
hvor ordet ”azol” indgår i
relation til resistensopbygning hos mennesker ved søgninger på azoler og krydsresistens, og der er
derfor ikke noget, der indikerer, at der har været medarbejdere, der har været bekendt med, at der
kunne være en risiko for krydsresistens. I den artikel, der henvises til i svar på alm del spm. 610, var
der ikke anbefalinger ift. pesticider og biocider, og i rapporten
”Opinion on azole
antimycotic
resistance”
(2002)
konkluderes det, at der ikke er bevis for, at resistensen mod azol fungicider
observeret i klinisk medicin skyldes landbrugspraksis.
Ministeriet har modtaget svar fra Belgien, Nederlandene, Storbritannien, Sverige og Tjekkiet. Alle
landene er bekendt med, problematikken med infektion af lungepatienter med azol-resistente
aspergillus, men ikke alle pesticidmyndigheder havde hørt om problemstillingen. Belgien svarede, at
der i Belgien ikke eksisterer en national eller regional videnskabelig politik på dette område, og det er
ikke af speciel prioritet i Belgien at forske i dette. Nederlandene er det land i EU, hvor der foregår mest
forskning i azol- resistens. Der er for nylig udgivet en forskningsrapport, der også blev nævnt af den
tidligere minister på samrådet den 5. april 2018. Der er planlagt yderligere forsøg for at undersøge
flere aspekter af resistensudvikling og azolanvendelse, og forhåbentlig nå en konklusion om årsager.
Storbritannien har svaret, at forskningen i UK har koncentreret sig om forekomst og udbredelse i
patientpopulationen, men at man ikke har forsket i evt. sammenhæng mellem anvendelse i landbruget
og udviklingen af resistente svampe. Sverige har svaret, at forekomsten af resistente svampe overvåges
i et nationalt program, men at der er en meget lav forekomst blandt patienter i Sverige. Tjekkiet
oplyste, at problematikken har været kendt i flere år, men at det ikke forekommer ret hyppigt hos
deres patienter. Tjekkiet lader til at have det største fokus på humane sundhedsaspekter og omtaler
ikke forskning på området mht. årsag til udvikling af resistente svampe.
Det vil være op til domstolene at afgøre, om der kan gøres et juridisk ansvar gældende i en sag som
refereret, f.eks. efter erstatningsansvarslovens regler. Ved en evt. domstolsvurdering af et muligt
juridisk ansvar for producenter eller brugere af azol-pesticider må det dog forventes at blive tillagt stor
betydning, at området er underlagt en godkendelsesordning på baggrund af en detaljeret EU-
regulering, og at azol-pesticiderne er godkendt på den baggrund. Derudover er det svært at forestille
sig, at der kan påvises resistensopbygning i en person, som kan tilskrives en bestemt anvendelse af
azol-midler og dermed placering af et juridisk ansvar. Domstolene vil ligeledes kunne få forelagt et
spørgsmål om, hvorvidt offentlige myndigheder har pådraget sig et erstatningsretligt ansvar som følge
af en sag, hvis der kan vises en sammenhæng mellem sygdommene og manglende handling fra
myndighedernes side.
Det er op til den enkelte bruger at foretage de bedst mulige valg af pesticider i forhold til det konkrete
bekæmpelsesbehov og til at forebygge resistens. Forholdene er forskellige fra bedrift til bedrift.
Forebyggelse af resistens har prioritet i forhold til at sikre langsigtede gode dyrkningsforhold. Når et
middel mister sin effektivitet, vil der typisk skiftes til et middel med en anden virkningsmekanisme
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 633: Spm. om oversendelse af supplerende oplysning på baggrund af samrådet 5/4 om azol-midler, til miljø- og fødevareministeren
og/eller kombinationer af flere midler. Miljøstyrelsen har allerede i 2014 strammet reglerne for brug af
nogle azol-midler af hensyn til risiko for udvaskning af et nedbrydningsprodukt til grundvandet jf. svar
på alm. del spm. 611.
Det kan bekræftes, at producenter af sprøjtemidler er ansvarlige for at sikre, at deres produkter og
produktion ikke medfører en unødig risiko for mennesker og miljøet. Sprøjtemidler må samtidig ikke
markedsføres eller anvendes, medmindre de er omfattet af en myndighedsgodkendelse. Så
myndighederne, der godkender produkterne, er med til at kontrollere, at disse lever op til reglerne,
herunder til kravet om, at der skal være vist sikker anvendelse af det konkrete produkt. Der er regler
om ansvar for miljøskade i lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader
(miljøskadeloven) Der er ikke regler om krydsresistens i pesticidforordningen, og det indgår ikke i
vurderingen i forbindelse med godkendelsen af midlerne.
Det har konsekvenser for de fremtidige driftsmuligheder at udelade at forebygge resistens ved bl.a. at
ignorere resistensmærkning og ikke anvende sorter med resistens eller sortsblandinger. Det har
derimod ikke konsekvenser myndighedsmæssigt, da der ikke er krav om fx anvendelse af bestemte
sorter. Dette ville bl.a. besværliggøres af, at resistens mod sygdomme kan have meget forskellig
varighed, da er mange eksempler på, at svampe med tiden tilpasser sig, og sorters resistens dermed
nedbrydes.
I svaret på alm. del spm. 419 fremgår det, at risikoen uacceptabel krydsresistens i dag ikke vurderes,
hvilket betyder, at det ikke indgår i vurderingen om, hvorvidt der kan vises sikker anvendelse
–
både
på EU niveau og i de danske godkendelser. Min forgænger har nævnt problematikken over for
sundhedskommissæren, og Danmark bringer spørgsmålet op i forbindelse med Kommissionens
igangværende evaluering af pesticidforordningen.
I Danmark er der ikke godkendt antibiotika som pesticider, dvs. midler, der har antibakteriel virkning.
Begrebet antimikrobiel resistens favner dog i WHO regi bredere og omfatter også eksempelvis azoler.
Sundheds- og Ældreministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet har for nylig i 2018 bidraget til
besvarelsen af WHO’s monitorering af de enkelte landes fremgang ift. at håndtere
antibiotikaresistens.
Resultaterne af monitoreringen forventes offentliggjort i juni 2018.
Sundhedsministeren har desuden oplyst følgende:
”WHO’s handlingsplan præsenterer fem overordnede målsætninger, som hver især
uddybes i en række
forslag til initiativer. De fem målsætninger omhandler kendskab til og kommunikation om
antibiotikaresistens, styrket viden og evidens gennem forskning og overvågning, forebyggelse af
infektioner, optimering af brugen af antibiotika til mennesker og dyr samt udvikling af en business
case på AMR-området. Den danske indsats for at reducere forbruget af antibiotika til mennesker
afspejler i høj grad disse indsatsområder, ligesom målsætningerne også går igen i EU-kommissionens
seneste ”EU One Health Action
Plan against AMR”
fra 2017.
Som eksempler på initiativer vil jeg først
og fremmest fremhæve den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker, som jeg lancerede i
juli 2017. Med handlingsplanen opstilles der for første gang i dansk historie tre målbare mål for en
reduktion i forbruget af antibiotika frem mod udgangen af 2020. Hvad angår overvågning af
antibiotikaresistens prioriterede regeringen og Dansk Folkeparti med aftalen om finansloven for 2018
i alt 48 mio. kr. til en styrket indsats mod antibiotikaresistens på Statens Serum Institut fra 2018-2021
og efterfølgende 16 mio. kr. årligt. Endvidere har Sundheds- og Ældreministeriet siden 2012
udarbejdet nationale informationskampagner om rationel anvendelse af antibiotika samt
antibiotikaresistens”.
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 633: Spm. om oversendelse af supplerende oplysning på baggrund af samrådet 5/4 om azol-midler, til miljø- og fødevareministeren
Spørgsmålet om azol-forurening i spildevandsslam vil blive behandlet som en af flere kilder, der
vurderes i den tværministerielle arbejdsgruppe, jf. svar på alm del spm. 494. Udvalget vil på et senere
tidspunkt blive orienteret om dette arbejde.
Miljøstyrelsen har indhentet bidrag til besvarelse af spørgsmålet om anvendelse af svampemidler i
vinterafgrøder fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, som oplyser følgende:
"Den største anvendelse af azoler sker i vinterafgrøder, hvor vinterhvede udgør den største afgrøde.
Der sprøjtes typiske 2-3 gange per sæson i vinterhvede. Azoler indgår som en vigtig komponent i de
fleste behandlinger med azolmængder svarende til ca. 100-150 g a.s./ha. Azoler har en dominerende
rolle til svampebekæmpelse i landbrugsafgrøder, da der kun er meget få andre alternativer og disse
giver svagere effekt end azolerne. Desuden medtages azoler for at give bredere effekt og for at beskytte
andre fungicidgrupper (SDHI’er) mod udvikling af resistens.
Det vurderes ikke, at den almindelige anvendelse af azoler i markbruget med bl.a. vintersæd har stort
potentiale for at øge resistensproblemerne. Der findes ikke indtil videre undersøgelser, som bekræfter
at resistensudviklingen er forbundet med denne anvendelse. Til gengæld peger især hollandske
undersøgeler på, at resistensudviklingen hovedsageligt foregår i komposteringsmiljøer, hvor
planterester med azolindhold giver svampen
Aspergillus fumigatus
gode vækstbetingelser, samt
muligheder for at der selekteres for resistens."
Jakob Ellemann-Jensen
/
Lea Frimann Hansen
4