Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1891496_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. maj 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 630 (MOF alm. del) stillet 12/4-2018 efter
ønske fra Lise Bech (DF).
Spørgsmål nr. 630
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald
finansierer sine aktiviteter i kalenderåret 2018, og for hvorvidt Miljø- og Fødevareministeriet vil
medvirke til finansiering af centrets drift fra og med 2019?”
Svar
Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald (VHGB) har oplyst, at den nuværende
finansiering af VHGB på i alt 9,1 mio. kr. dækker 30 måneder fra april 2016 til og med udgangen af
september 2018 med følgende budget:
April 2016 til marts 2017: 4,5 mio. kr.
April 2017 til marts 2018: 3,3 mio. kr.
April 2018 til september 2018: 1,3 mio. kr.
Miljø- og Fødevareministeriet har bidraget med en opstartsstøtte til VHGB på i alt 2 mio. kr. i 2016 og
2017 ud fra en forventning om, at VGHB kunne blive selvfinansierende eller finde anden finansiering
efter opstartsperioden på 30 måneder. På den baggrund forventer Miljø- og Fødevareministeriet ikke
at bidrage yderligere til finansieringen af driften af VHGB.
Den resterende finansiering af VHGB i opstartsperioden er kommet fra Realdania, Grundejernes
Investeringsfond (GI), samt det konsortium bestående af Teknologisk Institut, Golder Associates A/S
og KommunikationsKompagniet A/S samt underleverandørerne SBI, Bech-Bruun og Lauritzen
Advising, som er ansvarlig for opbygning og drift af VHGB.
Jakob Elleman-Jensen
/
Camilla Bjerre Søndergaard
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk