Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1814620_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Overfladevand og grundvand
Ref. HELJO
Den 8. november 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 63 (MOF alm. del), stillet den 13. oktober
2017 efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 63
”Vil
ministeren kommentere materiale fra Gefion og Holbæk Ålav i forbindelse med deres fortræde for
udvalget den 11/10-17 om vandrådenes arbejde, jf. MOF alm. del - bilag 31?”
Svar
Jeg er opmærksom på, at opgaverne i det igangværende vandrådsarbejde visse steder er blevet oplevet
som teknisk komplicerede. Derfor har opgavevaretagelsen også fra start været understøttet af bl.a.
udførlige vejledninger og et understøttende IT-værktøj med konkret definerede oplysninger.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det datagrundlag, der er stillet til rådighed for
vandrådene, er af en sådan karakter og et sådant omfang, at vandrådene har grundlag for at kunne
kvalificere afgrænsningen af vandløbene. For de enkelte vandområder er der således typisk flere
oplysninger om kriteriernes opfyldelse, som det er muligt at forholde sig til. Der er data for langt
hovedparten af vandområderne for så vidt angår fx slyngningsgrad og faldforhold. For så vidt angår de
tekniske forhold i øvrigt henvises til tidligere besvarelse af spm. 1108 (MOF alm. del) af 25. september
2017.
Der er fra statens side ikke fastlagt minimumskrav til hvor mange kilometer vandløb, som det enkelte
vandråd skal behandle. Det har hermed været et væsentligt hensyn at give et lokalt råderum til at se
nærmere på de små vandløb, som man finder behov for at kvalificere. Hermed vurderer Miljø- og
Fødevareministeriet også samtidig, at de stillede opgaver bør kunne tilrettelægges, så de kan løses
inden for den tidsmæssige ramme.
Kommuner og vandråd kan indstille vandområder til udpegning som stærkt modificerede. At et
vandløb kan karakteriseres som
fysisk ændret (”modificeret”) –
som tilfældet er for mange danske
vandløb - er dog ikke tilstrækkeligt til, at det kan udpeges som stærkt modificeret i henhold til
vandrammedirektivet. En udpegning forudsætter at vandløbet er modificeret i et omfang så god
økologisk tilstand ikke kan opnås uden en restaureringsindsats, der ville indebære en betydelig negativ
indvirkning på de aktiviteter, der er afhængige af modifikationen. Miljømålet for vandløb, der udpeges
som stærkt modificerede, er
”godt
økologisk potentiale”, som netop fastlægges afhængigt af
modifikationen.
Hvis kommuner og vandråd vurderer, at en sådan restaureringsindsats med henblik på at nå god
økologisk tilstand, vil indebære store omkostninger i form af driftstab, kan de melde vandløbet ind til
nærmere vurdering af konsekvenserne. Herefter vil det inden for visse direktivmæssige rammer være
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om kommentar til materialet fra Gefion og Holbæk Ålav i forbindelse med deres fortræde for udvalget den 11/10-17 om vandrådenes arbejde, jf. MOF alm. del - bilag 31, til miljø- og fødevareministeren
en politisk vurdering
om omkostningerne er store nok til at de kan betegnes som ”betydeligt negative”,
og vandløbet herefter kan udpeges som stærkt modificerede.
Det konkret omtalte vandløb
–
Ejby Møllebæk
–
kan være et eksempel på, at Miljø- og
Fødevareministeriet har behov for vandrådenes lokale viden. På det foreliggende videngrundlag har
Miljø- og Fødevareministeriet inkluderet vandområdet i den tekniske afgrænsning, da det opfylder
kriteriet for slyngningsgraden. Vandløbet er således
opgjort til at være ”svagt slynget”, hvilket ifølge
Aarhus Universitet og DTU Aqua statistisk set betyder, at det har 50 pct. sandsynlighed for
målopfyldelse. Den pågældende del af vandløbet opfylder derimod ikke de øvrige kriterier, der indgår i
afgrænsningen, da vandområdets opland er mindre end 10 km
2
, tilstanden er ukendt, og vandløbet
ikke opfylder kriterier for fald eller de generelle fysiske forhold. Ministeriet har hermed ikke grundlag
for at vurdere om det konkrete vandløb bør udgå af vandområdeplanerne medmindre kommune og
vandråd indsender andre oplysninger om slyngningsgraden.
Vandrådsarbejdet blev påbegyndt med udsendelse af vejledning og it-værktøj i april 2017 og
kommunernes og vandrådenes frist for indsendelse er den 31. december 2017. Tilrettelæggelsen af
processen i de enkelte vandråd er inden for denne ramme sekretariatskommunens ansvar. Der er
mulighed for, at hele eller dele af vandrådet kan indsende yderligere oplysninger. Det er min
forhåbning, at kommuner og vandråd vil bruge den resterende del af året på, at få det bedst mulige
resultat ud af disse givne rammer.
Hensigten med vandrådssamarbejdet er - ligesom ved udarbejdelse af forslag til indsatsprogrammer i
2014 - at man lokalt sætter sig sammen, og trods forskelle i syn på fx natur- og erhvervsværdier, søger
at findes fælles løsninger. Gefion og Holbæk Ålav påpeger, at opgaven kan blive for ensidig, så ikke alle
vandrådsmedlemmer kan se en gevinst i at indgå i et konstruktivt samarbejde. Dette vil indgå i den
samlede vurdering, som vil blive foretaget, når det aktuelle arbejde er afsluttet, og inden, der træffes
beslutning om interessentinddragelse forud for næste generation af vandområdeplanerne (2021-
2027).
Esben Lunde Larsen
/
Peter Østergård Have
2