MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet 11/4-18 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

EU og Internationalt

Den 11. april 2018

Spørgsmål AY om rådsmøde (landbrug

og fiskeri) den 16. april 2018

Samrådsspørgsmål AY:

”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende

dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - landbrugsdelen

den 16. april 2018 samt eventuelle sager, hvortil der søges man-

dat i Europaudvalget.”

(Det talte ord gælder)

Svar:

Jeg vil forelægge landbrugsdelen af rådsmødet den 16. april 2018.

Punkt 3 og 4 er på dagsordenen for mødet, mens punkt 5 er til

tidlig forelæggelse. Alle punkter er til orientering.

Punkt 3 handler om

illoyale handelspraksisser i fødevare-

forsyningskæden.

Kommissionen offentliggør sit forslag i

morgen, og Kommissionen vil på rådsmødet gennemgå det og

kvalificere det yderligere.

Forslaget forbyder visse praksisser i forholdet mellem en leve-

randør, som er en lille eller mellemstor virksomhed og en køber,

som er en større virksomhed.

Der lægges for eksempel op til et forbud mod, at køberen kan be-

tale sin leverandør senere end 30 dage efter levering af letfordær-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet 11/4-18 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) - landbrugsdelen den 16. april 2018

velige varer, ligesom det skal være forbudt, at køberen kan ændre

leveringsvilkår med tilbagevirkende kraft.

Rent praktisk ventes forslaget at lægge op til en minimumshar-

monisering. Det betyder, at medlemsstaterne kan vedtage skrap-

pere nationale regler, så længe de er i overensstemmelse med re-

guleringen af det indre marked.

Der kan være uhensigtsmæssige praksisser i fødevareforsynings-

kæden, men det er ikke et område, hvor der i Danmark har været

efterspurgt EU-regulering. Det er derfor vigtigt, at forslaget ikke

fører til, at den danske andelsorganisering kommer i klemme, el-

ler at reglerne medfører konkurrenceforvridning.

På rådsmødet er der tale om en første præsentation fra Kommis-

sionen, så det er en sag, som vi vender tilbage til.

Punkt 4 er

opfølgningen på rådskonklusioner om

madspild fra 2016.

Hvis man skal gøre det kort, kan man sige, at det er et område,

hvor der er stor politisk bevågenhed både i Kommissionen og i

Parlamentet, men hvor vi stadig er langt fra mål. Især når man

tænker på målsætningen fra FN’s bæredygtighedsmål om at hal-

vere mængden af madaffald og madspild i husholdningerne in-

den 2030.

Madspild er et vigtigt område for regeringen, og derfor er det og-

så et centralt tema på fødevaretopmødet Better Food for More

People i København i august.

I EU-regi støtter vi arbejdet med at udvikle en fælles metode til at

måle madspild. Vi skal også i EU adressere nogle af de barrierer

som ligger i handelsnormerne. Det gør det sværere at sælge ek-

sempelvis frugt og grønt, som i stedet må kasseres.

Andre medlemslande har også ideer til løsninger. Derfor er det

positivt, at der er etableret en fælles platform for udveksling af

idéer med alle medlemslande og relevante interessenter på tværs

af EU.

Det sidste punkt er Kommissionens mandat til

forhandlinger-

ne om en global miljøpagt.

Forventningen er, at der på et

kommende rådsmøde vil blive truffet beslutning om et mandat

for Kommissionen.

Regeringen ser positivt på idéen om en global miljøpagt, men

lægger vægt på, at den bringer merværdi i forhold til de eksiste-

rende internationale aftaler på miljøområdet.

Der er fortsat mange usikkerheder i forhold til at komme i gang

med forhandlingerne om en global miljøpagt. Det gælder både

indhold og proces, som fortsat drøftes i FN i New York. Der er så-

ledes fortsat ikke vedtaget en resolution, som overhovedet giver

mulighed for at påbegynde forhandlingerne.

Det er muligt, at det i løbet af april vil være muligt at nå til enig-

hed om en resolution, som vil betyde startskuddet for de egentli-

ge forhandlinger. Og så skal EU selvfølgelig være klar. Derfor er

sagen på i dag.

---o0o---

Under

siden sidst

vil jeg nævne to kommende domme fra EU-

domstolen om miljøvurderingsdirektivet og kravet om strategisk

miljøvurdering af programmer og planer.

Det drejer sig om to sager om byplanlægning i Belgien. I begge

sager er spørgsmålet, om en konkret retsakt skulle have været

miljøvurderet, fordi de kan siges at udgøre et program eller en

plan i forhold til definitionerne i miljøvurderingsdirektivet.

Den danske regering afgav mundtligt indlæg i sagerne ved EU-

Domstolen i november 2017. Danmark opfordrede EU-domstolen

til at præcisere sin brede fortolkning af miljøvurderingsdirekti-

vets definition af planer og programmer. Det vil sige kravene til,

hvornår der skal foretages strategisk miljøvurdering. Det er væ-

sentligt at vide, hvornår love og bekendtgørelser er omfattet af

kravet om miljøvurdering.

Seneste nyt i sagen kom den 25. januar i år, hvor generaladvoka-

ten kom med sit forslag til afgørelse. Generaladvokaten bemær-

kede, at EU-Domstolens hidtidige praksis muligvis har udvidet

anvendelsesområdet for miljøvurderingsdirektivet ud over det til-

sigtede fra EU-lovgivers side, og ud over det som medlemslande-

ne kunne have forudset.

Generaladvokaten bemærkede endvidere, at de foreliggende sa-

ger ikke var egnede til at tage dette spørgsmål op. Derfor opfor-

drede Generaladvokaten EU-Domstolen til at afvente en mere

velegnet sag.

EU-domstolen forventes at afsige sin dom inden sommerferien.

Afslutningsvist vil jeg blot henvise til to tidligere oversendte ori-

enterende notater, der behandler denne problematik.