MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 617: Spm. om oversendelse af kopi af instrukser m.v. siden 2010 til medarbejderne i departementet vedrørende åbenhed og aktindsigt i forvaltningen og adgang til miljøoplysninger, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriets

aktindsigtsvejledning

En koncernfælles vejledning om behandling af aktindsigtssager

Juni 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 617: Spm. om oversendelse af kopi af instrukser m.v. siden 2010 til medarbejderne i departementet vedrørende åbenhed og aktindsigt i forvaltningen og adgang til miljøoplysninger, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriets aktindsigts-

gruppe:



Christian Østrup, Departementet,

[email protected]



Astrid Maj Thomsen, Departementet,

[email protected]



Tanja Bundsgaard Müller Hansen,

Fødevarestyrelsen,

[email protected]



Henrik Oftebro-Svendsen, Landbrugs- og Fi-

skeristyrelsen,

[email protected]



Karina Venø Jensen, Miljøstyrelsen,

[email protected]



Lise Riisberg Jensen, Naturstyrelsen,

[email protected]



Anna L. S. Østergaard, Naturstyrelsen,

(Kystdirektoratet),

[email protected]

Udgiver:

Departementet

Slotsholmsgade 12

1215 København K

www.mfvm.dk

År:

Vejledningen blev publiceret på Miljø- og Fødevareministeriets intranet i juni 2017.

Må citeres med kildeangivelse.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

Indhold

1.1.

1.2.

1.3.

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.2.4.

2.2.4.1.

2.2.4.2.

2.2.4.3.

2.2.4.4.

2.2.4.5.

2.2.4.6.

2.2.4.7.

2.2.4.8.

2.2.5

2.3

2.3.1

2.3.2

2.3.3

2.3.4

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

3.5.

4.1.

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.1.4

Indledning

Miljø- og Fødevareministeriets aktindsigtsvejledning

Måling af sagsbehandlingstiden

Referencer til relevante love og eksterne vejledninger m.v.

Behandling af aktindsigtssager

Forudsætninger for behandling af aktindsigtssager

Notatpligt

Journaliseringspligt

Aktindsigtssagen - trin for trin

Trin 1: Opret en aktindsigtssag, indret dig efter tidsfristerne og tag eventuelt kontakt

til den aktindsigtssøgende

Trin 2: Koordinering med chef, jurister, presseenhed, MFVM’s institutioner m.fl. 12

Trin 3: Indhentelse af udtalelse fra private virksomheder, andre ministerier m.v. 13

Trin 4: Træf afgørelse i sagen og meddel afgørelsen til den aktindsigtssøgende 14

Er der tale om miljøoplysninger eller ej?

Emissionsoplysninger – en særlig form for miljøoplysninger

Aktindsigt i databaser og udkast

Eksisterende materiale

Aktliste

Undtagelser fra aktindsigt

Forvaltningslovens regler gælder for aktindsigtssager

Selve udleveringen af dokumenter og oplysninger

Trin 5: Orienter de involverede personer, virksomheder og myn-digheder

Klage over aktindsigtsafgørelser

Klagevejledning i aktindsigtsafgørelser

Hvilken myndighed er rette klageinstans?

Fremgangsmåden ved indgivelse af klage over en aktindsigtsafgørelse

Frist for klageinstansens behandling af klagesag

Eksempler på breve, mails og afgørelser i aktindsigts- sager

Breveksempler m.v. til trin 1: Opret en aktindsigtssag og trin 2: Koordinering

Breveksempler m.v. til trin 3: Indhentning af udtalelse

Breveksempler m.v. til trin 4: Træf afgørelse og 5: Orienter involverede

Brevskabelon ved modtagelse af indsigelse imod udlevering af oplysninger

Breveksempler vedrørende klagesager

FAQs - Ofte stillede spørgsmål

FAQs til Trin 1: Opret en aktindsigtssag, indret dig efter tidsfristerne og tag eventuelt

kontakt til den aktindsigtssøgende

Hvem har ret til aktindsigt, og gælder der særlige formkrav?

Hvordan koordineres aktindsigtssager mellem departementet og styrelserne?

Hvordan kan vejledningspligten være relevant i aktindsigtssager?

Kan jeg opkræve betaling for aktindsigt?

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

4.1.5

4.1.6

4.1.7

4.1.8

4.1.9

4.1.10

4.1.11

4.2.

4.2.1

4.2.2

4.2.3

Hvad med materiale, der opbevares på arkiv?

Er der aktindsigt i materiale, der ikke er journaliseret?

Er der efter miljøoplysningsloven pligt til at give aktindsigt i ”urgamle”

miljøoplysninger, som styrelsen/ministeriet er i besiddelse af?

Hvordan meddeles aktindsigt i gamle sager, der ligger i Rigsarkivet?

Hvordan meddeles aktindsigt, når dokumentet ligger i fjernarkiv?

Hvilke sagsbehandlingsfrister skal en aktindsigtsanmodning behandles efter i Miljø-

og Fødevareministeriet?

Hvilken betydning har lukkedage eller ferieperioder for sagsbehandlingen?

FAQs til Trin 2: Koordinering med chef, jurister, presseenhed, MFVMs institutioner

m.fl.

Skal du rette henvendelse til din chef, når du modtager en aktindsigtsanmodning?44

Skal der altid inddrages en jurist i behandlingen af en aktindsigtssag?

Bør der med det samme meddeles aktindsigt i de oplysninger, som utvivlsomt skal

udleveres?

FAQs til Trin 3: Udtalelse fra private virksomheder, andre ministerier m.v.

Gælder der særlige procedurer i aktindsigtssager om risikovirksomheder?

Er oplysninger om risikovirksomheder undtaget fra aktindsigt?

Er oplysninger om privates økonomiske forhold undtaget fra aktindsigt?

4.3.

4.3.1

4.3.2

4.3.3

4.4.

4.4.1

4.4.2

4.4.3

4.4.4

4.4.5

4.4.6

4.4.7

4.4.8

4.4.9

4.4.10

4.4.11

4.4.12

4.4.13

4.4.14

4.4.15

4.4.16

FAQs til Trin 4: Træf afgørelse i sagen og meddel afgørelsen til den

aktindsigtssøgende

Skal der gives aktindsigt i udkast til videnskabelige rapporter, herunder i de

”mellemregninger”, der ikke benyttes i den endelige rapport?

Omfatter retten til aktindsigt en e-mail fra en styrelse til departementet, hvori styrelsen

sender forslag til besvarelser af pressehenvendelser?

Er departementet og f.eks. Naturstyrelsen at betragte som én myndighed, således at

udveksling af dokumenter mellem departement og styrelsen ikke fratager dokumentet

sin interne karakter?

Er der aktindsigt i ”cover” (ministerforklæde)?

Er der aktindsigt i interne mails?

Gælder der særlige regler om aktindsigt i sms-beskeder og e-mails?

Kan en tværministeriel arbejdsgruppe betragtes som en selvstændig myndighed med

det resultat, at brev- og e-mailudveksling mellem gruppemedlemmer fra forskellige

ministerier betragtes som ”interne arbejdsdokumenter”, der er undtaget fra aktindsigt?

Kan navnet på den person, der har rettet henvendelse til ministeriet om et konkret

forhold, hemmeligholdes af ministeriet, hvis der senere bliver anmodet om aktindsigt i

henvendelsen?

Er der særlige regler i forvaltningsloven, man skal være opmærksom på i sager om

aktindsigt?

Er persondataloven relevant ved behandlingen af aktindsigtssager?

Gælder der særlige regler om aktindsigt i ”egne forhold”?

Er der aktindsigt i høringsnotater, der er udarbejdet i forbindelse med forslag til love

og bekendtgørelser?

Gælder der særlige regler om aktindsigt i dokumenter, som hidrører fra en EU-

institution, og som ministeriet er i besiddelse af?

Kan et andet ministerium eller en kommune anmode om aktindsigt i ministeriets

sager?

Hvordan skal man behandle en henvendelse fra en anden myndighed om at få

adgang til oplysninger i ministeriet?

Gælder der særlige regler for aktindsigt i styrelsernes forretningsmæssige forhold?52

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

4.4.17

4.4.18

4.4.19

4.4.20

4.4.21

4.4.22

4.4.23

4.4.24

4.4.25

4.4.26

4.4.27

4.4.28

4.4.29

4.4.30

4.5.

4.5.1

Hvilken betydning har offentligt ansattes tavshedspligt m.v.?

Kan du afgive en fortrolighedserklæring i en aktindsigtssag (diskretionstilsagn)? 53

Gælder miljøoplysningslovens og offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser

også for straffesager, når sagen efterforskes af andre myndigheder end politiet? 53

Kan oplysninger rapporteret i grønne regnskaber holdes fortrolige?

Hvad ligger i den afvejning af modstående hensyn, som foreskrives i

miljøoplysningsloven?

Gælder der særlige regler, når ministeriet/styrelserne modtager en anmodning om

aktindsigt i personalesager?

Hvornår er departementet klageinstans for styrelsernes afgørelser i

aktindsigtssager?

Er jeg som sagsbehandler efter miljøoplysningsloven forpligtet til ”af mig selv” at

stille oplysninger til rådighed for offentligheden?

Er der aktindsigt i denne vejledning?

Skal Folketinget orienteres om aktindsigtssager?

Hvordan meddeles aktindsigt i et dokument, hvis kun visse dele af dokumentet skal

udleveres?

I hvilket format bør dokumenter i en aktindsigtssag udleveres?

Gælder der særlige regler for aktindsigt i udbudssager?

Hvor finder jeg mere information om miljøoplysningsloven?

FAQs til Trin 5: Orienter de involverede personer, virksomheder og myndigheder 59

Skal en ansat underrettes, når der er ansøgt om aktindsigt i den ansattes

personalesag?

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

1.1.

Indledning

Miljø- og Fødevareministeriets aktindsigtsvejledning

Formålet med aktindsigtsvejledningen er at give Miljø- og Fødevareministeriets medarbejdere

et praktisk værktøj til behandling af aktindsigtssager. Aktindsigtsvejledningen skal sikre, at

behandlingen af de omkring 1500 aktindsigtssager, som hvert år modtages af Miljø- og Fødeva-

reministeriets institutioner, kan ske med høj og ensartet kvalitet og så hurtigt og effektivt som

muligt.

Størstedelen af ministeriets aktindsigtssager vedrører miljøoplysninger og skal derfor behand-

les efter miljøoplysningsloven og den gamle offentlighedslov fra 1985 (herefter 1985-

offentlighedsloven). Vejledningen har fokus på behandlingen af disse sager, men indeholder

også anvisninger om behandlinger af de aktindsigtssager, som ikke indeholder miljøoplysnin-

ger, og som derfor skal behandles efter den nye offentlighedslov fra 2013 (herefter 2013-

offentlighedsloven). Partsaktindsigt efter forvaltningsloven og egenacces efter de persondata-

retlige regler behandles ikke i vejledningen.

Aktindsigtsvejledningen er opbygget på følgende måde:

I afsnit 2 bliver en aktindsigtssag gennemgået trin for trin. Afsnit 4 indeholder svar på spørgs-

mål, som ofte opstår i praksis (FAQs). Afsnit 2 og 3 omhandler både aktindsigtssager vedrø-

rende miljøoplysninger og aktindsigtssager, der ikke vedrører miljøoplysninger.

Afsnit 3 viser eksempler på breve, mails og afgørelser i aktindsigtssager vedrørende miljøop-

lysninger. Med hensyn til breveksempler i aktindsigtssager, der ikke vedrører miljøoplysninger,

henvises til Kammeradvokatens aktindsigtshåndbog

Aktindsigtsvejledningen er koncernfælles og gælder for alle Miljø- og Fødevareministeriets

institutioner. Vejledningen kan findes på det fælles intranet: intranet > Fagligt > Jura > Vejled-

ninger. Aktindsigtsvejledningen kan suppleres med interne vejledninger, hvis den enkelte sty-

relse vurderer, at der er behov for detailregler på udvalgte områder.

Aktindsigtsvejledningen er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriets aktindsigtsgruppe (de-

partementet varetager formandskabet), som også står for den løbende opdatering. Hvis du har

kommentarer til vejledningen, forslag til forbedringer m.v., eller hvis der mangler noget i vejled-

ningen, bedes du kontakte et medlem af aktindsigtsgruppen. Navnene fremgår af s. 2 i denne

vejledning.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

1.2.

Måling af sagsbehandlingstiden

Departementet foretager halvårlige målinger af alle institutionernes overholdelse af sagsbe-

handlingsfristerne i sager om aktindsigt efter offentlighedsloven og miljøoplysningsloven. Re-

sultaterne forelægges koncernledelsen (KCL) og offentliggøres løbende på intranettet.

Målingerne viser at Miljø- og Fødevareministeriet afslutter ca. 80 % af sagerne indenfor 7

arbejdsdage. Alle Miljø- og Fødevareministeriets institutioner indgår i målingen med undtagel-

se af enheder, der har afsluttet under 10 aktindsigtssager det pågældende halvår.

1.3. Referencer til relevante love og eksterne vejledninger m.v.

Forvaltningsloven

Loven: Bekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 af forvaltningsloven

Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven (vejledning nr. 11740 af 4. december

1986)

Offentlighedsloven

1985-offentlighedsloven (den gamle): Lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i

forvaltningen med senere ændringer

2013-offentlighedsloven (den nye): Lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i

forvaltningen

Justitsministeriets vejledning om offentlighedsloven (vejledning nr. 9847 af 19. december

2013)

www.offentlighedsportalen.dk

Kammeradvokatens aktindsigtshåndbog

Miljøoplysningsloven

Loven: Bekendtgørelse nr. 102 af 26. januar 2017 af miljøoplysningsloven

Vejledning om miljøoplysningsloven (vejledning nr. 10564 af 14. juni 2006)

www.offentlighedsportalen.dk

Århus konventionen

Konventionen: BKI nr. 10 af 13. marts 2003 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse

i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet

The Aarhus Convention - An Implementation Guide - June 2014

EU-regler

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om

aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang

til miljøinformationer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om

anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig

deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på

miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer

Information Commissioners Office

Den britiske Information Commissioner behandler bl.a. sager om klager over aktindsigt truffet af

britiske myndigheder. Information Commissioners Office har udgivet en række vejledninger om

miljøoplysningsdirektivet. Heri tages der bl.a. stilling til rækkevidden af miljøoplysnings- og

emissionsoplysningsbegrebet. Se følgende link:

https://ico.org.uk/

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

Behandling af aktind-

sigtssager

2.1.

Forudsætninger for behandling af aktindsigtssager

Før aktindsigtssagen beskrives trin for trin, omtales to forudsætninger for et hurtigt og effektivt

forløb af en aktindsigtssag.

2.1.1. Notatpligt

Den myndighed, der skal træffe afgørelse i en sag, skal gøre notat om oplysninger om en sags

faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger. Dette følger af § 6 i 1985-

offentlighedsloven og § 13 i 2013-offentlighedsloven.

Notatpligten gælder, uanset på hvilken måde forvaltningsmyndigheden er blevet bekendt med

oplysninger af betydning for sagens afgørelse. De pågældende oplysninger skal noteres sna-

rest muligt efter, at myndigheden har modtaget eller i øvrigt har fået kendskab til oplysninger-

ne.

Notatpligten omfatter også væsentlige sagsbehandlingsskridt. Som eksempel herpå kan næv-

nes, at en aktindsigtssøgende rykker for svar mundtligt.

2.1.2. Journaliseringspligt

Myndigheder har pligt til at journalisere dokumenter, herunder f.eks. e-mails. Dette følger af

2013-offentlighedslovens § 15. Journaliseringspligten gælder kun dokumenter, der har betyd-

ning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt, og som indgår i den administrative sagsbe-

handling i forbindelse med myndighedens virksomhed. Journaliseringspligten gælder doku-

menter, som myndigheden har modtaget fra eller afsendt til udenforstående. Modtagne og

afsendte dokumenter skal journaliseres snarest muligt.

Journaliseringspligten gælder også myndighedens interne dokumenter, men først når de fore-

ligger i endelig form. Notater, der er udfærdiget efter 2013-offentlighedslovens § 13 om notat-

pligt, vil i almindelighed være omfattet af journaliseringspligten.

Om et dokument er journaliseret eller ej har ikke betydning for, om dokumentet skal udleveres

efter aktindsigtsreglerne.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

2.2. Aktindsigtssagen - trin for trin

I de følgende afsnit bekrives de fem væsentligste sagsbehandlingsskridt i en aktindsigtssag:

Trin 1: Opret en aktindsigtssag, indret dig efter tidsfristerne og tag eventuelt kontakt til den

aktindsigtssøgende.

Trin 2: Koordinering med chef, jurister, presseenhed, MFVM's institutioner m.fl.

Trin 3: Anmodning om udtalelse fra private virksomheder, andre ministerier m.v.

Trin 4: Træf afgørelse i sagen og meddel afgørelsen til den aktindsigtssøgende.

Trin 5: Orienter de involverede personer, virksomheder og myndigheder.

De enkelte trin i sagsbehandlingen udbygges i de følgende afsnit.

2.2.1. Trin 1: Opret en aktindsigtssag, indret dig efter tidsfristerne og tag

eventuelt kontakt til den aktindsigtssøgende

Oprettelse af en aktindsigtssag

Er din myndighed ”rette myndighed”? Departementet og styrelserne skal behandle anmodnin-

ger om aktindsigt i miljøoplysninger og andre oplysninger, som den pågældende myndighed er i

besiddelse af eller som opbevares for myndigheden. Hvis din institution ikke har de dokumen-

ter, der søges aktindsigt i, skal du straks videresende aktindsigtsanmodningen til rette myndig-

hed. Du skal sende kopi af videresendelsesmailen til den aktindsigtssøgende.

Der skal oprettes en særskilt sag for hver anmodning om aktindsigt, uanset at sagens indhold

vedrører en allerede verserende sag. Der skal således f.eks. oprettes en ny sag, hvis en jour-

nalist søger aktindsigt i en allerede oprettet tilladelsessag.

Der skal dog ikke oprettes en ny særskilt aktindsigtssag, hvis anmodningen blot videresendes

til rette myndighed. Her kan anmodningen journaliseres på en samlesag. Der skal heller ikke

oprettes en ny aktindsigtssag, hvis der alene er tale om at oplyse en borger om, at et efter-

spurgt dokument allerede er tilgængeligt på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.

Hvor der anmodes om aktindsigt i flere forskellige forhold i samme henvendelse, som ikke nød-

vendigvis har noget med hinanden at gøre, er udgangspunktet, at anmodningen skal behandles

som én sag, dvs. der skal træffes én afgørelse uanset emnet. Besvarelsen af anmodningen kan

dog ske som flere delafgørelser, f.eks. fordi nogle af forholdene vil tage længere tid at behandle

end andre. Alternativt kan en henvendelse, der omhandler flere indbyrdes uafhængige forhold,

opdeles i flere separate aktindsigtssager, der så behandles parallelt.

En titel på en aktindsigtssag skal som minimum indeholde følgende:

”AKTINDSIGT - Danmarks Radio, Peter Petersen - Vedrørende golfklubbers anvendelse af

sprøjtemidler”.

En titel på et dokument i en aktindsigtssag udformes således:

”Indhentelse af udtalelse fra x-virksomhed om aktindsigtsanmodning”.

”Mail til Peter Petersen, beklagelse af sagsbehandlingstiden”

Når du har oprettet sagen, skal du danne dig et billede af sagens omfang og kompleksitet og

tilrettelægge sagsbehandlingen efter tidsfristerne.

Du skal også sikre dig, at alt relevant er blevet journaliseret på sagen.

Parallelle aktindsigtsanmodninger til flere styrelser og departementet

sager, hvor den aktindsigtssøgende parallelt har rettet henvendelse til flere af ministeriets

institutioner (og institutionerne bliver bekendt med dette), kan der være behov for løbende ori-

entering/koordinering om de enkelte institutioners sagsbehandling. Den institution, der først

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

færdigbehandler anmodningen og træffer afgørelse i sagen, skal derfor orientere de øvrige

institutioner med en kopi af afgørelsen.

Hver institution skal som udgangspunkt stå for afgørelsen vedrørende egne dokumenter og

oplysninger, da styrelserne og departementet er selvstændige myndigheder. Departementet

og styrelserne skal altså træffe afgørelse ift. de dokumenter, som de er i besiddelse af.

I mange af Miljø- og Fødevareministeriets sager vil departement dog kun være i besiddelse af

dokumenter, der er udarbejdet i en styrelse. Det er jo typisk styrelserne, som har forberedt

sagen og herefter sendt den til departementet. Da departementet således i visse sager alene

er i besiddelse af dokumenter, som allerede befinder sig i styrelserne, kan det aftales, at det

alene er styrelsen, som behandler aktindsigtsanmodningen i forhold til de dokumenter, som

også befinder sig i departementet. Hvis aktindsigtsanmodningen også omfatter dokumenter,

som alene befinder sig i departementet (interne dokumenter), skal departementet selv træffe

afgørelse i forhold til disse dokumenter. Den aktindsigtsøgende skal altid orienteres om, at

aktindsigtsanmodningen er sendt til den pågældende styrelse til behandling, således at ved-

kommende har mulighed for at komme med bemærkninger ved evt. uenighed i forhold til

fremgangsmåden. Er der klageadgang orienteres den aktindsigtssøgende samtidig om, at et

eventuelt afslag på aktindsigt fra styrelsen vil kunne påklages (typisk til departementet – se

nærmere nedenfor i afsnit 2.3. om klageadgang).

Den løbende orientering mellem styrelse og departement skal ske i respekt af det forhold, at

departementet kan være klageinstans for visse afgørelser i aktindsigtssager.

Parallelle aktindsigtsanmodninger til flere ministerier

Hvis der parallelt er indsendt aktindsigtsanmodning om samme spørgsmål i flere ministerier, er

det ofte nødvendigt at foretage høringer ministerierne imellem (eksempelvis vil departementet

typisk inddrage Finansministeriet i spørgsmål vedrørende aktindsigt i sager, der har været

behandlet i regeringens økonomiudvalg).

Hvis der er tale om mere principielle aktindsigtsspørgsmål, er der eksempler på, at Statsmini-

steriet eller Justitsministeriet har meddelt de øvrige ministerier, at de pågældende spørgsmål

er under overvejelse, og at Statsministeriets/Justitsministeriets afgørelse vil blive sendt til

samtlige involverede ministerier til orientering.

Kontakt Sagsstyringsenheden (kun ved F2-sagsbehandling)

Søgefunktionen i F2 giver ikke altid oplysning om samtlige dokumenter, som opfylder søgekri-

terierne (f.eks. hvis dokumentet er journaliseret som ”adgang kun involverede” eller i en sik-

kerhedsgruppe). Du skal derfor altid tage kontakt til Sagsstyringsenheden (Marianne Lønstrup

Nygaard eller Valentin Thaulov Scherfig) for at sikre dig, at der ikke eksisterer yderligere do-

kumenter, som du ikke har adgang til at se, inden du går i gang med at behandle anmodnin-

gen om aktindsigt.

Frister

Hvis retten til aktindsigt er utvivlsom for så vidt angår visse dele af sagen, sender du dette

materiale til den aktindsigtssøgende med det samme og anfører, at det resterende materiale

vil blive vurderet.

En aktindsigtsanmodning skal afgøres så hurtigt som muligt og med tæt inddragelse af den

aktindsigtssøgende. Miljø- og Fødevareministeriet skal i alle sager overholde fristerne i både

2013- offentlighedsloven og miljøoplysningsloven. En aktindsigtsanmodning skal derfor fær-

digbehandles efter følgende frister fra modtagelsen (modtagelsesdagen medregnes ikke):

Simple sager inden for 1-2 arbejdsdage.

Andre sager inden for 3-7 arbejdsdage, herunder sammenstilling af oplysninger i databa-

ser (2013-offentlighedslovens § 36, stk. 3).

Sager med stort antal dokumenter, m.v. inden for 14 arbejdsdage.

Særligt omfattende sager inden for 40 arbejdsdage.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

Alle sager om aktindsigt i miljøoplysninger skal være afsluttet senest 2 måneder (60 kalender-

dage) fra modtagelsen af aktindsigtsanmodningen.

Hvis sagen ikke kan afgøres inden 7 arbejdsdage, skal ansøger orienteres herom og om be-

grundelsen herfor. Sagsbehandleren skal overfor ansøger fastsætte en holdbar ny frist.

Afslag på at udlevere miljøoplysninger i en bestemt form (f.eks. på papir) skal besluttes og

begrundes over for den aktindsigtssøgende senest 1 måned (30 kalenderdage) fra modtagel-

sen af anmodningen.

Afgrænsning

En aktindsigtsanmodning kan afvises, hvis den er for generelt formuleret (f.eks. hvis der ikke er

et tema/emne for aktindsigtsanmodningen). Som eksempel herpå kan nævnes en anmodning

om aktindsigt ”i alle sager, der er journaliseret i en bestemt periode”. Du kan ikke kræve, at den

aktindsigtssøgende skal kunne henvise til et journalnummer eller en sagstitel. Før en generelt

formuleret aktindsigtsanmodning afvises, skal sagsbehandleren først hjælpe ansøger med at

identificere materialet. Tag kontakt til den aktindsigtssøgende og hør, hvad anmodningen reelt

handler om. Der bør udvises særlig imødekommenhed over for pressen.

Ofte vil den person, der anmoder om aktindsigt, ikke være vidende om, hvor omfattende mate-

riale vedkommende beder om. Man bør derfor altid – sammen med den, der søger om aktind-

sigt – søge at identificere og præcisere hvad det er, der ønskes aktindsigt i, f.eks. ved bestemte

søgeord, en tidsmæssig periode eller lignende. Det kan evt. overvejes at fremsende en aktliste

til den, der anmoder om aktindsigt, således at denne kan afkrydse de akter vedkommende

ønsker (her skal man dog være opmærksom på, at også aktlisten kan indeholde informatio-

ner/oplysninger, der evt. skal undtages). Det kan efter omstændighederne være en god ide, at

præciseringen sker skriftligt.

Hvis man som sagsbehandler selv foretager en ”naturlig” afgrænsning af anmodningen, skal

det klart fremgå af besvarelsen, hvordan anmodningen er søgt afgrænset.

Hvor der er behov for præcisering af en upræcis og bredt formuleret aktindsigtsanmodning,

løber fristen for besvarelsen af aktindsigtsanmodningen som udgangspunkt først fra præcise-

ringen har fundet sted.

Der kan dog også være tale om, at den aktindsigtssøgende i virkeligheden ønsker en sammen-

stilling af oplysninger fra en database, jf. 2013-offentlighedslovens § 11, stk. 1.

2.2.2. Trin 2: Koordinering med chef, jurister, presseenhed, MFVM’s insti-

tutioner m.fl.

Du bør som hovedregel orientere din chef om sagen, inden du starter sagsbehandlingen. I en

række tilfælde bør du også drøfte sagen med din chef. Dette gælder særligt, når sagen:

Rejser juridiske spørgsmål.

Vurderes at være pressemæssigt eller politisk interessant.

Angår en aktindsigtsanmodning fra en journalist/pressen.

Angår en aktindsigtsanmodning i en ministersag.

Angår ministeriets egne erhvervsmæssige interesser (f.eks. skovdrift eller udbudssager) og

Når du i sagen påtænker at give helt eller delvist afslag eller meroffentlighed.

Drøftelserne med din chef skal især have fokus på følgende:

Der bør efter behov inddrages en jurist, når der er tvivl om juraen i sagen, og når der helt

eller delvist skal gives afslag på aktindsigtsanmodningen. Institutionens juraenhed kontak-

tes (ift. hvem der skal kontaktes i Fødevarestyrelsen, henvises til styrelsens interne vejled-

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

ning om aktindsigt), hvis den konkrete aktindsigtsanmodning rejser særlige juridiske

spørgsmål. Juraenheden skal også inddrages, hvis der ansøges om aktindsigt i et cover

(ministerforklæder) eller andre ministersager.

Direktion og presseenhed skal orienteres om verserende aktindsigtssager, der vurderes

at være pressemæssigt eller politisk interessante. Det gælder f.eks., når en journalist an-

moder om aktindsigt i et cover (ministerforklæde) eller i en anden ministersag. Orienterin-

gen skal om muligt finde sted i god tid inden udleveringen af aktindsigtsmaterialet, og den

skal kort og fokuseret beskrive det pressemæssigt/politisk interessante i sagen med hen-

blik på udarbejdelse af evt. presseberedskab og orientering af departementet/minister. Ef-

ter omstændighederne vil det være nødvendigt at forelægge direktionen selve udkastet til

afgørelsen i sådanne sager.

Styrelserne skal vurdere, hvorvidt det er relevant at orientere departementet om en verse-

rende aktindsigtssag og omvendt.

Parallel henvendelse til flere af ministeriets institutioner eller henvendelse til én af ministeriets

institutioner, der videresender til de øvrige

I sager, hvor den aktindsigtssøgende parallelt har rettet henvendelse til flere af ministeri-

ets institutioner (og institutionerne bliver bekendt med dette), kan der være behov for lø-

bende orientering/koordinering om de enkelte institutioners sagsbehandling. Den instituti-

on, der først færdigbehandler anmodningen og træffer afgørelse i sagen, skal derfor ori-

entere øvrige institutioner med en kopi af afgørelsen.

Hver institution skal stå for afgørelsen vedrørende egne sager, da styrelserne og depar-

tementet er selvstændige myndigheder. Styrelserne og departementet skal altså træffe

afgørelse ift. de dokumenter, som de er i besiddelse af. I mange af Miljø- og Fødevaremi-

nisteriets sager vil styrelserne og departementet dog være i besiddelse af en række af de

samme dokumenter, da styrelsen både har forberedt det faglige grundlag og sagen til mi-

nisteren og herefter sendt sagen til departementet. Da departementet således er i besid-

delse af dokumenter, som også befinder sig i styrelserne, kan det aftales mellem instituti-

onerne, at det alene er styrelsen, som behandler aktindsigtsanmodningen ift. de doku-

menter, som også befinder sig i departementet. Den aktindsigtsøgende skal altid oriente-

res om dette, således at vedkommende har mulighed for at komme med bemærkninger

ved evt. uenighed ift. fremgangsmåden.

For så vidt angår øvrige dokumenter i sagen, som alene befinder sig i departementet eller

den pågældende styrelse, skal den ansvarlige institution træffe afgørelse ift. disse doku-

menter.

Den løbende orientering mellem styrelse og departement skal ske i respekt af det forhold,

at departementet kan være klageinstans for visse afgørelser i aktindsigtssager.

Parallel henvendelse til flere ministerier

Hvis der parallelt er indsendt aktindsigtsanmodning om samme spørgsmål i flere ministe-

rier, er det ofte nødvendigt, at der orienteres om behandlingen ministerierne imellem – og

det bør overvejes, om ministeriet isoleret kan træffe afgørelse i sagen. Hvis der er tale om

mere principielle spørgsmål, er der eksempler på, at Statsministeriet eller Justitsministeri-

et har meddelt de øvrige ministerier, at de pågældende spørgsmål er under overvejelse,

og at Statsministeriets/Justitsministeriets afgørelse vil blive sendt til samtlige involverede

ministerier til orientering.

2.2.3. Trin 3: Indhentelse af udtalelse fra private virksomheder, andre

ministerier m.v.

Du skal altid vurdere, om der er behov for at indhente udtalelser, dvs. foretage en høring i

sagen. Det kan f.eks. være nødvendigt at anmode om en udtalelse fra en virksomhed for at

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

tage stilling til, om visse oplysninger om virksomhedens erhvervs- og driftsøkonomiske forhold

kan - eller efter omstændighederne skal - undtages fra aktindsigt.

I forbindelse med aktindsigtsanmodninger, der vedrører de såkaldte ”risikovirksomheder”, kan

der være behov for at inddrage den politimyndighed, der har været medinddraget i udarbejdel-

sen af virksomhedens sikkerhedsdokumenter, med henblik på at få en udtalelse om, hvorvidt

den undtagelse fra aktindsigt, der angår statens sikkerhed, kan finde anvendelse. I sådanne

sager kan PET også blive inddraget. Dette vil primært ske via den pågældende politimyndig-

hed.

Det kan også være nødvendigt at høre andre ministerier m.v., der har interesse i sagen.

Der skal fastsættes en (kort) frist for afgivelse af en udtalelse, således at sagsbehandlingsfri-

sterne kan overholdes. Husk at følge op på fristerne.

Det er sagsbehandleren, der skal foretage den endelige afvejning af, om oplysningerne/ doku-

menterne skal undtages fra aktindsigt. Udtalelsen fra den hørte virksomhed eller myndighed er

således ikke bindende for Miljø- og Fødevareministeriet.

Husk: Den aktindsigtsøgende er part i aktindsigtssagen og kan have krav på partshøring over

udtalelsen fra den, aktindsigtssagen vedrører (f.eks. en erhvervsvirksomhed). Partshøringen

skal naturligvis foregå, således at eventuelle oplysninger, som virksomheden ikke ønsker udle-

veret, ikke kommer til at fremgå af det materiale, der sendes til partshøring. Den virksomhed,

som sagen vedrører, vil almindeligvis ikke være part i aktindsigtssagen.

2.2.4. Trin 4: Træf afgørelse i sagen og meddel afgørelsen til den aktind-

sigtssøgende

2.2.4.1.

Er der tale om miljøoplysninger eller ej?

Som anført vedrører størstedelen af ministeriets aktindsigtssager miljøoplysninger, og de skal

derfor behandles efter miljøoplysningsloven og 1985-offentlighedsloven. Vejledningen har fokus

på behandlingen af disse sager, men indeholder også anvisninger om behandlinger af de akt-

indsigtssager, som ikke vedrører miljøoplysninger, og som derfor skal behandles efter 2013-

offentlighedsloven. Dette uddybes i det følgende. Da samspillet mellem de to love kan fremstå

kompliceret, er det altid en god idé at inddrage din institutions juraenhed.

Anmodninger om aktindsigt i dokumenter, der indeholder miljøoplysninger (miljøoplysningslo-

ven og 1985-offentlighedsloven)

Efter miljøoplysningsloven defineres ”miljøoplysninger” meget bredt. Definitionen omfatter po-

pulært sagt alle oplysninger om ”naturen, røg, støj og møg”. Definitionen omfatter også lovgiv-

ning, rapporter, planer, programmer, politikker og publikationer om ”naturen, røg, støj og møg”.

I praksis betyder dette, at langt de fleste oplysninger, dokumenter og sager, der indgår i mini-

steriets daglige arbejde, er ”miljøoplysninger” i lovens forstand.

Retten til aktindsigt efter miljøoplysningsloven omfatter alle miljøoplysninger uanset form. Det

kan f.eks. være miljøoplysninger i dokumenter, på kort, i tegninger, på film, i elektroniske medi-

er og journalfortegnelser m.v. Miljøoplysningsloven giver således en videre adgang til udtræk

fra databaser end 2013-offentlighedsloven.

Med hensyn til forståelsen af afgrænsningen af ”miljøoplysninger” kan bl.a. nævnes:

MAD 2005.1679:

Biogasanlæg og gyllesepareringsanlæg er aktiviteter, der påvirker eller

kan påvirke de elementer, som nævnt i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 1 og 2.

FOB 2014.27:

Oplysninger om ressortomlægning af Kystdirektoratet fra Transportministe-

riet til Miljøministeriet var miljøoplysninger. Det formodes, at flytningen vil have betydning

for direktoratets fremtidige arbejde, da man fremover vil tage udgangspunkt i de politiske

hensyn til miljøet, i stedet for tidligere hvor udgangspunktet blev taget i transportmæssige

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

hensyn.

FOB 2012. 21:

Oplysninger om forekomsten af bakterier (MRSA) blev anset for miljøop-

lysninger.

FOB 2011. 14.5:

Oplysninger i databasen Vetstat, som indeholder information om anven-

delse, ordinering og forbrug af receptpligtige lægemidler m.v., er miljøoplysninger.

FOB 2009. 9-1:

En digital højdemodel, som består af en geometrisk beskrivelse af terræ-

nets overflade ved hjælp af en stor mængde punkter i et tredimensionelt koordinatsystem,

var omfattet af miljøoplysningslovens § 3, nr. 3.

FOB 2009. 9-4:

Naturklagenævnets sekretariats notat til nævnet i en konkret sag var

omfattet af miljøoplysningslovens § 3, nr. 3.

Se også

FOB 2006.337

om et register med oplysninger om brugen af receptpligtig medi-

cin til dyr (Vetstat) var miljøoplysninger.

Århus-konventionens overholdelseskomité

(ACCC) har ligeledes udtalt sig om afgræns-

ningen af konventionens artikel 2, stk. 3, om definitionen på miljøoplysninger.

Se bl.a.

ACCC/C/ 2008/30:

Lejekontrakt vedr. jord var omfattet af definitionen.

ACCC/C/2007/21:

Finansieringsaftaler om specifikke foranstaltninger til f.eks. beskyttelse

af naturområder vil være omfattet af artikel 2, stk. 3, om definitionen på miljøoplysninger.

Se endvidere EU-Domstolen i

sag C-266/09,

hvorefter oplysninger om restkoncentrationer

af et plantebeskyttelsesmiddel på fødevarer var omfattet af direktivets artikel 2, stk. 1, litra

f, jf. den gældende lovs § 3, nr. 6.

Der kan dog være sagstyper, der ikke indeholder miljøoplysninger. Se eksempler herpå straks

nedenfor. Der skal altid foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag med henblik på at

afklare dette. Grunden til at man altid skal vurdere, om der er tale om miljøoplysninger eller ej

er, at anmodninger om aktindsigt i miljøoplysninger skal behandles efter miljøoplysningsloven

og dermed 1985-offentlighedsloven, der med 2013-offentlighedsloven er opretholdt for så vidt

angår sager, der behandles efter miljøoplysningsloven (se 2013-offentlighedslovens § 42, stk.

4). Når aktindsigtssagerne omhandler miljøoplysninger og derfor skal behandles efter miljøop-

lysningsloven, skal den gamle offentlighedslov fra 1985 derfor fortsat tages i betragtning. De

mange bestemmelser i miljøoplysningsloven, der henviser til bestemmelserne i den gamle

offentlighedslov fra 1985, vil således fortsat have virkning efter deres indhold, jf. miljøoplys-

ningslovens § 6, stk. 2.

Formelt set skal en anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger behandles på den måde, at du

først gennemgår aktindsigtsanmodningen efter reglerne i miljøoplysningsloven. Hvis du efter

reglerne i miljøoplysningsloven påtænker at meddele helt eller delvist afslag på aktindsigt, skal

du også vurdere afslaget efter reglerne i 2013-offentlighedsloven for at undersøge, om denne

lov giver den aktindsigtssøgende en bedre retsstilling end miljøoplysningsloven og 1985-

offentlighedsloven. Først hvis også denne behandling medfører et afslag, kan du meddele

afslag til den aktindsigtssøgende.

Populært sagt får den aktindsigtssøgende summen af aktindsigten efter både miljøoplysnings-

loven og 2013-offentlighedsloven - eller ”det bedste af begge verdener”. Se f.eks. Natur- og

Miljøklagenævnets afgørelse af 12. juli 2016 (Læsø Kommune). Da samspillet mellem de to

love, som ovenfor nævnt, kan fremstå kompliceret, er det altid en god idé at inddrage din insti-

tutions juraenhed.

Som eksempler på, at der kan forekomme videregående aktindsigt efter 2013-

offentlighedsloven end efter miljøoplysningsloven, kan nævnes sammenstilling af oplysninger i

databaser, databeskrivelser samt – meget teoretisk – hvis der efter 2013-offentlighedslovens

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

meroffentlighedsprincip findes at skulle gives aktindsigt i miljøoplysninger, der ikke er aktindsigt

i efter miljøoplysningslovens afvejningsregel i § 2, stk. 3. I praksis vil det dog i langt de fleste

tilfælde være sådan, at 2013-offentlighedsloven ikke vil føre til aktindsigt i miljøoplysninger, som

der ikke vil være aktindsigt i efter miljøoplysningsloven. Skulle det undtagelsesvis rejse tvivl, om

der i en konkret aktindsigtssag er videregående aktindsigt efter offentlighedsloven, kan

spørgsmålet søges afklaret i institutionens juraenhed.

Anmodninger om aktindsigt i dokumenter, der ikke indeholder miljøoplysninger (2013-

offentlighedsloven)

Selvom størstedelen af ministeriets sager vedrører miljøoplysninger, er der også

sags- og dokumenttyper, der ikke indeholder miljøoplysninger og derfor alene skal behandles

efter reglerne i 2013-offentlighedsloven. Der skal altid foretages en konkret vurdering i hver

enkelt sag med henblik på at afklare dette.

Anmodninger om aktindsigt i oplysninger, der

ikke

er miljøoplysninger skal alene behandles

efter 2013-offentlighedsloven. I princippet kan en sag – eller for den sags skyld det enkelte

dokument – indeholde begge typer af oplysninger, dvs. både miljøoplysninger og ikke-

miljøoplysninger. Tal med din chef og evt. en jurist, hvis du får en aktindsigtssag, der omfatter

begge typer af oplysninger, især hvis det materiale, der anmodes om aktindsigt i, giver anled-

ning til overvejelse om anvendelse af 2013-offentlighedslovens § 24 (ministerbetjeningsreglen).

F.eks. vil der ift. aktindsigtsanmodninger i personalesager og i udgifter til receptioner normalt

ikke være tale om miljøoplysninger. I Fødevarestyrelsen vil anmodninger om aktindsigt i ek-

sempelvis fødevarekontroller oftest ikke have karakter af miljøoplysninger. De vil således skulle

behandles efter 2013-offentlighedsloven og ikke miljøoplysningsloven. Det samme vil alminde-

ligvis gælde f.eks. aktindsigt i en af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens sager om udbetaling af

støtte eller tilskud, men det er som nævnt altid en konkret vurdering.

Det er ikke muligt at lave en opremsning af de sagstyper, der ikke indeholder miljøoplysninger

og som alene behandles efter 2013-offentlighedsloven. Som nævnt, er hovedfokus i vejlednin-

gen på sager, der indeholder miljøoplysninger, da disse udgør langt størstedelen af ministeriets

aktindsigtssager.

Ift. brevskabeloner til afgørelser, der træffes efter 2013-offentlighedsloven, vil der være behov

for at søge vejledning i eksterne vejledninger. Der henvises særligt til Justitsministeriets vejled-

ning til lov om offentlighed i forvaltningen, offentlighedsportalen og Kammeradvokatens hånd-

bog om aktindsigt, der alle fokuserer på 2013-offentlighedsloven, dvs. sager, der ikke omhand-

ler miljøoplysninger. Kammeradvokathåndbogen indeholder også information om de bestem-

melser i 2013-offentlighedsloven, der ikke direkte handler om aktindsigt, men som også gælder

for Miljø- og Fødevareministeriet. Der vil bl.a. være masser af inspiration til udformning af be-

grundelser m.v., ligesom der i Kammeradvokatens aktindsigtshåndbog er skabeloner til afgø-

relser.

En vigtig forskel mellem de to regelsæt er, at det kun er i henhold til 2013-offentlighedsloven, at

en aktindsigtsanmodning kan afslås af ressourcemæssige grunde. Eksempelvis har Ombuds-

manden i sag FOB 2016.23 udtalt, at det i det konkrete tilfælde var berettiget, at Justitsministe-

riet afslog at behandle en journalists aktindsigtsanmodning af ressourcemæssige grunde, da

det ville tage over 60 timer at vurdere anmodningen. En sådan begrundelse kan ikke anvendes

i sager, der skal behandles efter miljøoplysningsloven.

Bemærk i øvrigt, at der gælder særlige aktindsigtsregler for parter i sager (se forvaltningslovens

kapitel 4 om partsaktindsigt).

2.2.4.2.

Emissionsoplysninger – en særlig form for miljøoplysninger

Efter miljøoplysningsdirektivet og Århuskonventionen er der en særlig vid adgang til aktindsigt i

de såkaldte emissionsoplysninger, som udgør miljøoplysninger. Reglerne indeholder imidlertid

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

ingen definition af emissionsoplysninger. Det er klart, at oplysninger om faste, flydende eller

luftformige udledninger til miljøet er omfattet. Hertil kommer også udledninger i form af støj og

vibrationer.

Emissionsoplysninger omfatter således udledninger af enhver art til vand, jord, luft og under-

grund. Det har ingen betydning om emissionerne vurderes at have en skadevirkning for miljøet

eller ej.

Den særlige vide adgang til aktindsigt i miljøoplysninger følger af miljøoplysningslovens § 2,

stk. 5, hvorefter en række undtagelser fra offentlighedsloven ikke finder anvendelse, hvis det

vil stride mod artikel 4, stk. 2, i miljøoplysningsdirektivet.

EU-Domstolen har i sagerne sag C-673/13 P Stichting og sag C -442/14 Bayer udtalt, at emis-

sionsoplysningsbegrebet ikke er begrænset til emissioner, der

rent faktisk

har fundet sted,

men også omfatter forudsigelige emissioner ved normal eller realistisk brug. Hypotetiske

emissioner er dog ikke omfattet af emissionsoplysningsbegrebet, men skal behandles som

almindelige miljøoplysninger.

Emissionsoplysninger omfatter endvidere ikke bare oplysninger om arten, sammensætningen,

mængden, datoen og stedet for emissionen, men også oplysninger om miljøpåvirkningerne på

kort eller lang sigt. Det har ingen betydning, om oplysningerne stammer fra feltstudier eller fra

laboratoriestudier.

Miljøoplysningsdirektivet har fastsat, at der kun i meget begrænset omfang kan meddeles

afslag på anmodninger om aktindsigt i emissionsoplysninger. Efter direktivets artikel 4, stk. 2,

er det således alene følgende undtagelser, der er relevante:



internationale forbindelser, den offentlige sikkerhed eller det nationale forsvar (litra b)



retssagers behandling ved domstolene, en persons mulighed for at få en retfærdig retter-

gang eller offentlige myndigheders mulighed for efterforskning af strafferetlig eller discipli-

nær art (litra c)



intellektuelle ejendomsrettigheder (litra e) eller



beskyttelsen af personoplysninger (litra f)

Hensynet til beskyttelsen af forretnings- og fabrikshemmeligheder og beskyttelsen af den

politiske beslutningsproces kan således eksempelvis

ikke

bruges til at undtage emissionsop-

lysninger.

2.2.4.3.

Aktindsigt i databaser og udkast

Udgangspunktet er, at retten til aktindsigt omfatter miljøoplysninger i enhver form. Miljøoplys-

ningsloven giver således - i modsætning til 2013-offentlighedsloven – også adgang til miljøop-

lysninger, der findes i databaser, uanset om dette kræver mere end ”få og enkle kommando-

er”, jf. 2013-offentlighedslovens § 11, stk. 1.

Det har ikke betydning for retten til aktindsigt, om oplysningerne foreligger i form af egentlige

skriftlige dokumenter eller tegninger, kort, fotografier, lydbånd, mikrofilm, videobånd m.v. Det

har heller ikke betydning, om dokumentet ikke er færdigt eller godkendt – også udkast til do-

kumenter er omfattet af retten til aktindsigt. E-mails og sms-beskeder er også omfattet, men

kan dog efter omstændighederne have en sådan »formløs« karakter, at de ikke kan anses for

omfattet.

2.2.4.4.

Eksisterende materiale

Efter miljøoplysningsloven skal aktindsigt kun gives i

eksisterende

materiale. Du er med andre

ord ikke forpligtet til at udarbejde nyt materiale til den aktindsigtssøgende for at besvare an-

modningen. Af § 4 i 1985-offentlighedsloven (§ 7 i 2013-offentlighedsloven) fremgår, at enhver

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myn-

dighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Heri

ligger at myndigheder alene er forpligtet til at udlevere dokumenter, som er ”indgået til eller

oprettet”, men derimod ikke til at tilvejebringe eller udarbejde dokumenter, der ikke allerede

foreligger i sagen. Efter 2013-offentlighedslovens § 11 er der dog – under visse betingelser - ret

til sammenstilling af oplysninger i databaser.

2.2.4.5.

Aktliste

Retten til adgang til aktindsigt omfatter også en sags aktliste. Efter 1985-offentlighedslovens §

5, stk. 1, nr. 2 (2013-offentlighedslovens § 7, stk. 2, nr. 2), omfatter retten til aktindsigt indførsler

i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. Dette

betyder, at alle har ret til at få udleveret en fortegnelse vedrørende en sags dokumenter, en

såkaldt aktliste, der skal vise alle de akter, der er omfattet af aktindsigtsanmodningen. Be-

stemmelsen indebærer, at en myndighed har pligt til af egen drift, at meddele aktindsigt i aktli-

sten samtidig med, at der i øvrigt meddeles aktindsigt i sagen (FOB 1989. 241). Pligten gælder

uanset om de dokumenter, der er indført i journalen, er undtaget fra aktindsigt, dvs. aktlisten

skal indeholde en oversigt over både de akter, der udleveres og evt. undtages fra udlevering

(FOB 1994. 84). Det er altid en god idé at gennemgå aktlisten for at sikre sig, at den ikke i sig

selv indeholder oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt.

2.2.4.6.

Undtagelser fra aktindsigt

Udgangspunktet er, at enhver har adgang til aktindsigt i miljøoplysninger og andre oplysninger.

Der er dog i en række tilfælde mulighed for at undtage hele eller dele af akter fra aktindsigt.

Hvis du mener, at visse oplysninger skal undtages fra aktindsigt, skal du tage kontakt til din

institutions juraenhed.

Afsnit 4 indeholder en række eksempler på breve i aktindsigtssager, som du kan lade dig inspi-

rere af, når der skal skrives afslag på aktindsigtsanmodninger. Der henvises til Kammeradvoka-

tens aktindsigtshåndbog på nettet ift. brevskabeloner på afgørelser, der ikke indeholder miljø-

oplysninger og derfor træffes efter 2013-offentlighedsloven.

Miljøoplysningsloven indeholder en generel afvejningsregel, hvorefter adgangen til at begrænse

aktindsigten skal fortolkes restriktivt under hensyn til offentlighedens interesse i, at oplysninger-

ne offentliggøres.

Miljøoplysningsloven indeholder også en konkret afvejningsregel, hvorefter offentlighedens

interesser, der varetages ved udlevering, i hvert enkelt tilfælde skal afvejes over for de interes-

ser, der varetages ved at afslå udlevering. Efter den konkrete afvejningsregel skal du således

altid foretage en konkret vurdering af, om pågældende dokument og/eller oplysninger i doku-

mentet skal udelukkes fra den ønskede aktindsigt.

Som eksempler på oplysninger, der almindeligvis, men først efter en konkret vurdering, vil kun-

ne undtages fra aktindsigt, kan nævnes:

Oplysninger i straffesager (der er også aktindsigtsregler i retsplejeloven, men det er politiet,

som skal behandle anmodningen, da de er kompetent myndighed).

Oplysninger i dokumenter om vurderinger og overvejelser, som Miljø- og Fødevareministe-

riets enheder har udarbejdet til eget brug (interne arbejdsdokumenter). Et dokument er in-

ternt, hvis det ikke er sendt ”ud af huset”. Hver styrelse og departementet er i denne for-

bindelse en selvstændig enhed.

Oplysninger i sager om lovgivning, men kun indtil lovforslaget er fremsat

Oplysninger i brevveksling mellem ministerier om lovgivning (f.eks. et udkast til lovforslag

som sendes til Justitsministeriet til ”lovteknikcheck”). Undtagelsen gælder kun lovforslag -

ikke bekendtgørelsesudkast m.v. Undtagelsen gælder også efter fremsættelsen af lov-

forslaget.

Oplysninger i dokumenter til brug for møder mellem ministre (f.eks. materiale til brug for

regeringens økonomiudvalg (Ø-udvalget) og regeringens koordinationsudvalg (K-udvalget)

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

Oplysninger i brevveksling med sagkyndige om retssager (f.eks. en styrelses mailveksling

med Kammeradvokaten eller Justitsministeriets Lovafdeling).

Enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold (f.eks. oplysninger om person-

numre, helbredstilstand, om restancer til det offentlige eller om strafbare forhold).

Private virksomheders drifts- eller forretningsforhold eller tekniske indretninger (f.eks. en

oplysning, som vil betyde, at virksomheden vil lide tab ved, at oplysningen kommer ud til

konkurrenter). Aktindsigt skal nægtes, hvis der er en nærliggende risiko for, at der påføres

den pågældende virksomhed eller person (økonomisk) skade af nogen betydning.

Statens sikkerhed og forhold til fremmede magter og internationale organisationer - f.eks.

ved åbningsskrivelser og begrundede udtalelser fra Kommissionen samt svar herpå.

Hensynet til gennemførelse af Miljø- og Fødevareministeriets kontrol- eller planlægnings-

opgaver (f.eks. i tilsynssager).

Hensynet til Miljø- og Fødevareministeriets økonomiske interesser og forretningsvirksom-

hed, herunder f.eks. Naturstyrelsens skovdrift (f.eks. hvis ministeriet optræder som budgi-

ver i indkøbssager eller som sælger af et grundareal eller bygning eller udbudssager i øv-

rigt, hvor departementet eller en styrelse er ordregiver).

Hvis undtagelsen kun gør sig gældende for en del af et dokument, skal der meddeles aktind-

sigt i dokumentets øvrige indhold.

Du skal være opmærksom på, at der gælder en særlig vid adgang til aktindsigt i oplysninger

om emissioner (udledninger) til miljøet, se miljøoplysningslovens § 2, stk. 5. En aktindsigtssø-

gende har således eksempelvis ret til emissionsoplysninger også selv om der er tale om for-

retnings- og fabrikshemmeligheder.

En aktindsigtssøgende vil almindeligvis altid have ret til at få aktindsigt i oplysninger om en

sags faktiske grundlag. Dette gælder også, hvis sådanne oplysninger findes i f.eks. et internt

dokument. Du skal i sådanne situationer uddrage (ekstrahere) disse oplysninger fra det interne

dokument og give aktindsigt heri. I visse tilfælde skal du også uddrage interne og eksterne

faglige vurderinger.

For så vidt angår dokumenter og oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt, har en forvalt-

ningsmyndighed pligt til at overveje, om der skal gives aktindsigt i videre omfang (meroffent-

lighed). Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden

lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i persondataloven.

En af de væsentlige forskelle ift. undtagelsesmulighederne efter 1985- og 2013-

offentlighedsloven, er den såkaldte ministerbetjeningsregel i 2013-offentlighedslovens § 24, da

der ikke findes en tilsvarende bestemmelse i 1985-offentlighedsloven i forhold til aktindsigt i

miljøoplysninger. Ift. undtagelser efter 2013-offentlighedsloven, henvises til oversigten i Kam-

meradvokatens aktindsigtshåndbog.

2.2.4.7.

Forvaltningslovens regler gælder for aktindsigtssager

Den aktindsigtssøgende har efter forvaltningsloven krav på en begrundelse, hvis aktindsigts-

anmodningen ikke fuldt ud imødekommes. Afslag skal begrundes konkret efter såvel miljøop-

lysningsloven som den nye offentlighedslov. Det skal klart og tydeligt forklares i afslaget, hvor-

for der i den konkrete sag ikke kan gives fuld aktindsigt. Der skal også henvises til de relevan-

te bestemmelser i lovene.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at angive en generel begrundelse. Eksempelvis kan et dokument

ikke undtages alene med den generelle begrundelse, at dokumentet er et internt arbejdsdo-

kument. Efter miljøoplysningsloven skal der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret afvej-

ning (miljøoplysningslovens afvejningsregel) af offentlighedens interesse i at få udleveret op-

lysningen over for de interesser, der varetages ved at afslå en udlevering.

Afslag på aktindsigtsanmodninger skal desuden indeholde en klagevejledning. I klagevejled-

ningen skal det angives, hvortil en klage skal indsendes og fremgangsmåden herfor.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

2.2.4.8.

Selve udleveringen af dokumenter og oplysninger

Du skal som udgangspunkt efterkomme den aktindsigtsøgendes ønsker om at få tilsendt fysi-

ske kopier af dokumenterne.

Hvis oplysningerne er let tilgængelig for den pågældende (f.eks. på en hjemmeside), vil den

pågældende dog normalt kunne henvises dertil. Det kan være en god ide at aftale med ansøge-

ren, hvad der er mest praktisk.

Det skal begrundes i afgørelsen, såfremt et ønske om at få dokumentet udleveret i bestemt

form, ikke efterkommes.

Der er derudoverpligt til af egen drift at meddele aktindsigt i aktlisten samtidig med, at der i

øvrigt meddeles aktindsigt i sagen.

2.2.5

Trin 5: Orienter de involverede personer, virksomheder og myn-

digheder

Du bør sende en kopi af aktindsigtsafgørelsen til de involverede personer, virksomheder og

myndigheder (f.eks. en virksomhed, der har været hørt under sagsbehandlingen). På den måde

får vedkommende mulighed for at forberede sig på eventuel presseomtale m.v. Orienteringen

vil dog kunne undlades, hvis der er tale om et stort antal involverede. Husk også at orientere

involverede kollegaer, presseenhed m.v.

2.3

2.3.1

Klage over aktindsigtsafgørelser

Klagevejledning i aktindsigtsafgørelser

Hvis en aktindsigtsafgørelse ikke giver den, der har anmodet om aktindsigt, fuldt ud medhold,

skal afgørelsen være ledsaget af en klagevejledning med angivelse af klageinstans og oplys-

ning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist, jf. forvalt-

ningslovens § 25, stk. 1. Kan en afgørelse ikke påklages til nogen anden administrativ myndig-

hed, skal dette fremgå af afgørelsen. Det følger af miljøoplysningsdirektivet, at klagevejlednin-

gen skal indeholde information om mulighederne for at indbringe afgørelsen for domstolene. Et

sådant krav rækker videre end forvaltningslovens § 26 som kun kræver klagevejledning vedrø-

rende domstolsprøvelse, i det omfang der er lovbestemte frister for sagens anlæg.

Hvilke afgørelser kan påklages

Spørgsmålet om, hvorvidt en afgørelse om aktindsigt kan påklages – og til hvilken instans - er

et særskilt spørgsmål, som hovedsageligt afhænger af den sag, som aktindsigten vedrører. Det

følger af § 4, stk. 6, i miljøoplysningsloven, § 15, stk. 2, i 1985-offentlighedsloven og § 37, stk.

1, i 2013-offentlighedsloven, at afgørelser om aktindsigt kan påklages særskilt til den myndig-

hed, der er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, anmod-

ningen om aktindsigt vedrører.

Det betyder, at der først og fremmest er behov for at klarlægge den sag, som aktindsigten ved-

rører, med henblik på at finde ud af, om der er klageregler, der gælder for denne ”underliggen-

de sag”. Er der det, finder disse klageregler også anvendelse i forhold til aktindsigtssagen.



Kan den underliggende sag påklages, kan aktindsigtssagen også – og til samme instans.



Kan den underliggende sag derimod ikke påklages, f.eks. fordi der er klageafskåret, gæl-

der dette også for aktindsigtssagen, der derfor heller ikke kan påklages, heller ikke efter de

almindelige forvaltningsretlige principper, jf. umiddelbart nedenfor.



Vedrører aktindsigtsanmodningen ikke noget, som kan knyttes op til en underliggende

afgørelsessag, og er der derfor ikke regler om spørgsmålet om klage, er der efter alminde-

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

lige forvaltningsretlige principper adgang til at påklage afgørelsen til en højere myndighed.

For styrelsernes vedkommende vil det være departementet.

Som et eksempel på et område, der ikke kan knyttes op til en underliggende afgørelsessag,

kan nævnes en anmodning om aktindsigt i en styrelses udgifter til kompetenceudvikling.

2.3.2

Hvilken myndighed er rette klageinstans?

Følgende aktindsigtsafgørelser kan påklages til departementet

Det skal indledningsvist bemærkes, at nedenstående ikke er en udtømmende oplistning.

Klager over helt eller delvist afslag på aktindsigt i en sag, der

ikke er en afgørelsessag

(f.eks. sager vedrørende internationalt samarbejde eller rejseafregninger m.v.).

Klager over helt eller delvist afslag på aktindsigt i

sammenstilling af oplysninger i en data-

base.

Klager over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens, Fødevarestyrelsens, Madkulturens og fon-

des afgørelser om helt eller delvist afslag på aktindsigt i

administrative, økonomiske og

personalemæssige forhold.

Det samme gælder klage over sagsbehandlingstiden i aktind-

sigtssagerne.

Klage over sagsbehandlingstiden

Følgende aktindsigtsafgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager over afgørelser om helt eller delvist afslag på aktindsigt efter miljøoplysningsloven

eller offentlighedsloven i en

afgørelsessag,

hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet er klage-

instans i den underliggende sag.

Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål truffet af organer omfattet af miljøoplysningslovens §

1, stk. 2, og forsyningsvirksomheder m.v. omfattet af § 1, stk. 1, jf. miljøoplysningslovens

§ 4 a.

Klage over sagsbehandlingstiden

Det bemærkes, at ved klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, skal klagen indgives ved

anvendelse af digital selvbetjening, jf. miljøoplysningslovens § 4 b, stk. 2, 1. pkt. Herefter skal

myndigheden snarest, og ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen, videresende

denne digitalt via klageportalen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, såfremt afgørelsen fasthol-

des.

Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,

der er indgået i sagens bedømmelse og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærk-

ninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

Følgende aktindsigtsafgørelser kan påklages til Klagenævnet for Udbud

Klager over afgørelser om afslag på aktindsigt i udbudssager.

Følgende aktindsigtsafgørelser kan ikke påklages

Departementets afgørelser om afslag på aktindsigt som 1. og 2. instans med undtagelse

af afgørelser om afslag på aktindsigt i udbudssager, som kan påklages til Klagenævnet

for Udbud.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser om afslag på aktindsigt

som 1. instans og 2.

instans.

Afgørelser i sager, hvor klageadgang i den underliggende sag er afskåret.

2.3.3

Fremgangsmåden ved indgivelse af klage over en

aktindsigtsafgørelse

Det følger af § 4 b, stk. 1, i miljøoplysningsloven, at en klage skal indgives skriftligt til den

myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen,

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

snarest, og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen, videresen-

de klagen til klageinstansen.

Klagen skal, jf. uddybende herom nedenfor, ved videresendelsen være ledsaget af:

1. den påklagede afgørelse

2. de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse og

3. en udtalelse fra myndigheden, organet eller forsyningsvirksomheden med dennes be-

mærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

2013-offentlighedsloven indeholder i § 37, stk. 2, en lignende regel, hvorefter en klage over en

afgørelse om aktindsigt fremsendes til den myndighed m.v., hvis afgørelse der klages over.

Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest, og som udgangspunkt senest 7

arbejdsdage efter modtagelsen af klagen, videresende sagen og dens dokumenter til klagein-

stansen.

Husk at underrette klager om videresendelsen til klageinstansen.

Frister for videresendelse af klage til klageinstansen

Som det fremgår, er bestemmelserne i miljøoplysningsloven ikke helt identiske med offentlig-

hedsloven for så vidt angår fristen for videresendelse af klagen og dens dokumenter til klagein-

stansen. Miljø- og Fødevareministeriet har i den forbindelse vurderet, at offentlighedslovens 7

dages-frist for videresendelse skal gælde både for så vidt angår aktindsigtssager afgjort efter

miljøoplysningsloven og sager efter 2013-offentlighedsloven.

Hvilke dokumenter skal sendes til klageinstansen?

Vær opmærksom på, at ingen af klageinstanserne kan gå ind og finde sagens akter i styrelser-

nes journalsystemer. Det er derfor vigtigt, at førsteinstansen oversender følgende til klagein-

stansen:

Anmodningen om aktindsigt, førsteinstansens aktindsigtsafgørelse og evt. anden korre-

spondance med den aktindsigtssøgende om sagen, f.eks. udtalelser fra virksomheder eller

lignende.

Klagen over aktindsigtsafgørelsen. Hvis der anføres en række klagepunkter, skal du som

førsteinstans tage stilling til klagepunkterne. Hvis ikke der er taget stilling til klagepunkter-

ne, vil klageinstansen selv rette henvendelse til førsteinstansen og bede denne om at for-

holde sig til klagepunkterne, førend klagesagen bliver behandlet.

To versioner af alle de dokumenter, der er meddelt helt eller delvis afslag på aktindsigt i;

den udleverede version med overstregninger og en version uden overstregninger. Det er

en forudsætning for klageinstansens behandling af klagen, at den kan gøre sig bekendt

med, hvilke oplysninger førsteinstansen har undtaget samt indholdet af disse. Interne ar-

bejdsdokumenter mister ikke deres interne karakter ved at de bliver oversendt til klagein-

stansen som led i klagesagsbehandlingen.

Aktlisten.

2.3.4

Frist for klageinstansens behandling af klagesag

Efter 2013-offentlighedslovens § 37, stk. 3, skal klageinstansen, inden 20 arbejdsdage efter

modtagelsen af en klage over en afgørelse om aktindsigt, have færdigbehandlet klagen, med-

mindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet ikke er muligt. Klageren skal i

givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår en afgørelse kan for-

ventes at foreligge.

Ombudsmanden udtalte i FOB 2015.3928, at ”selv

om Statsforvaltningen ikke er underlagt

lovbestemte frister for behandlingen af klagesager om aktindsigt, bør sådanne sager behandles

med en vis hurtighed”.

Social- og Indenrigsministeriet oplyste i den forbindelse, at Statsforvalt-

ningen fremover ville behandle tilsynssager om aktindsigt inden for de samme tidsmæssige

rammer som ombudsmandsinstitutionen, således at Statsforvaltningen afslutter aktindsigtssa-

ger, der ikke er komplicerede, inden for 20 arbejdsdage, og sager, der er komplicerede, inden

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

for 40 arbejdsdage. Ombudsmanden foretog sig derfor ikke yderligere i sagen.

Miljø- og Fødevareministeriet følger samme linje i sine klagesager over aktindsigtsafgørelser.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

3. Eksempler på breve, mails

og afgørelser i aktindsigts-

sager

Afsnittet viser eksempler på breve, mails og afgørelser i aktindsigtssager vedrørende miljøop-

lysninger. Med hensyn til breveksempler i aktindsigtssager, der ikke vedrører miljøoplysninger,

henvises til Kammeradvokatens aktindsigtshåndbog. Fødevarestyrelsen har autotek-

ster/skabeloner i Word, som skal anvendes.

Alle breve og mails m.v. skal indeholde

en overskrift.

Tag udgangspunkt i de nedenstående

eksempler:



”Videresendelse af aktindsigtsanmodning til rette myndighed” (se eksempel nr. 1 ne-

denfor)



”Underretning om tidspunkt for færdigbehandling af aktindsigtsanmodning” (se eksem-

pel nr. 6 nedenfor)

3.1.

Breveksempler m.v. til trin 1: Opret en aktindsigtssag og trin

2: Koordinering

1. Videresendelse af aktindsigtsanmodning til rette myndighed

Du har ved e-mail af [dato] anmodet om aktindsigt i [gengivelse af aktindsigtsanmodningens

ordlyd].

Din aktindsigtsanmodning skal behandles af [Fødevarestyrelsen].

[Naturstyrelsen] har derfor i dag videresendt aktindsigtsanmodningen til [Fødevarestyrelsen].

Du bedes herefter rette henvendelse til [Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glos-

trup

Tlf: 72276900, [email protected]] vedrørende spørgsmål til aktindsigtsanmodningen.

Med venlig hilsen

2. Henvisning af anmodning om aktindsigt i EU-dokumenter

Du har ved e-mail af [dato] anmodet om aktindsigt i [Kommissionens åbningsskrivelse til Dan-

mark i sagen om gennemførelse af matrikeldirektivet]. Da der er tale om et dokument, der hid-

rører fra en EU-institution skal [Kystdirektoratet] – jf. vores telefonsamtale og i overensstem-

melse med artikel 5 i forordning 1049/2001 (aktindsigtsforordningen), henvise dig til at rette

henvendelse direkte til Kommissionen med henblik på at anmode om aktindsigt i dokumentet.

Du kan henvende dig til [kontaktoplysninger for det relevante kontor i Kommissionen]

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til undertegnede.

Med venlig hilsen

3. Anmodning om konkretisering af aktindsigtsanmodningen

Du har ved e-mail af [dato] anmodet om aktindsigt i ["brevvekslingen de seneste 2 år mellem

Miljøstyrelsen og malerfirmaet a/s”].

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

Efter [Miljøstyrelsens] vurdering er din aktindsigtsanmodning formuleret for generelt. Det følger

således af både miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, og offentlighedslovens § 9, stk. 1, at en

anmodning om aktindsigt skal indeholde en vis konkretisering af, hvad der søges om aktind-

sigt i. Dette kan f.eks. ske ved at angive et tema, som anmodningen vedrører.

[Miljøstyrelsen] skal på denne baggrund anmode dig om at konkretisere din anmodning om

aktindsigt.

Du er velkommen til at kontakte undertegnede, hvis du har spørgsmål.

Med venlig hilsen

[DET ANBEFALES AT DU SÅ TIDLIGT SOM MULIGT RETTER TELEFONISK HENVEN-

DELSE TIL ANSØGER MED HENBLIK PÅ AT FÅ EN HURTIG AFKLARING AF ANMODNIN-

GENS INDHOLD OG OMFANG]

4. Aktliste til brug ved aktindsigtsanmodning

Du har ved e-mail af [dato] anmodet om aktindsigt i [”samtlige dokumenter i sager, hvor der i

2010 er rettet henvendelse til Naturstyrelsen i sager om landbrugsvirksomheder beliggende i

naturbeskyttelsesområder på Møn”.]

[Naturstyrelsen] har på denne baggrund foretaget en søgning i styrelsens journalsystem og

har fundet [X sag(er)], der kan være omfattet af din aktindsigtsanmodning. Som oplyst under

telefonsamtale d. [dato], er der tale om en meget omfattende sag eller mængde materiale,

hvori der indgår mere end [200] dokumenter. Jeg fremsender derfor som aftalt en aktliste for

den pågældende sag. Du anmodes om ved afkrydsning på listen at angive, hvilke dokumenter

du ønsker udleveret.

[Naturstyrelsen] afventer din tilbagemelding om, hvilke dokumenter der ønskes aktindsigt i, og

[styrelsen] vil herefter vurdere, hvorvidt de pågældende dokumenter kan udleveres og oplyse

dig om den forventede sagsbehandlingstid.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til undertegnede.

Med venlig hilsen

[DET ANBEFALES AT DU SÅ TIDLIGT SOM MULIGT RETTER TELEFONISK HENVEN-

DELSE TIL ANSØGER MED HENBLIK PÅ AT FÅ EN HURTIG AFKLARING AF ANMODNIN-

GENS INDHOLD OG OMFANG]

5. Anmodning om aktindsigt

Eksempel 1 – sagen indeholder få dokumenter

Du har ved e-mail af [dato] anmodet om aktindsigt i [sagen om forurening på x-

landbrugsvirksomheden på Møn].

[Naturstyrelsen] har nu gennemgået dele af sagen og vurderet, at styrelsen kan udlevere føl-

gende dokumenter i deres helhed:

1. [E-mail af 14. januar 2010 fra Naturstyrelsen til landbrugsvirksomheden][henvisning til

aktnumre kan efter omstændighederne være tilstrækkeligt]

2. [Referat af møde den 7. februar 2010 mellem landbrugsvirksomheden og Natursty-

relsen]

3. [E-mail af … 4. …]

[Naturstyrelsen] skal bruge mere tid på at vurdere, hvorvidt der kan gives aktindsigt i de øvrige

dokumenter i sagen.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

Dette skyldes, at [Naturstyrelsen i forbindelse med vurderingen af dokumenterne vil indhente en

udtalelse fra [navn på virksomheden].

[Naturstyrelsen har anmodet [navn på virksomheden] om at svare i løbet af 5 arbejdsdage. Kopi

af e- mailen til virksomheden er sendt til dig.

Når [Naturstyrelsen] har modtaget udtalelsen fra [navn på virksomhed], sender styrelsen udta-

lelsen til partshøring hos dig. Når styrelsen har modtaget dine bemærkninger, regner styrelsen

med at skulle bruge yderligere nogle dage på at færdiggøre behandlingen af din aktindsigtsan-

modning.

Kopi af denne e-mail samt det udleverede materiale er sendt til [navn på virksomhed].

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Eksempel 2 – sagen indeholder mange dokumenter

Du har ved e-mail af [dato] anmodet om aktindsigt i [sagen om forurening på x-

landbrugsvirksomheden på Møn].

[Naturstyrelsen] har nu gennemgået sagen og vurderet, at styrelsen kan udlevere følgende

dokumenter i deres helhed: Akt nr. XX, XX, XX, XX [oplist alle de akter, der gives fuld aktindsigt

[Naturstyrelsen] meddeler dig delvist afslag på aktindsigt i følgende dokumenter: Akt nr. XX,

XX, XX, XX[oplist de akter, der gives delvis aktindsigt i og husk at der skal indsættes en be-

grundelse, når der gives helt eller delvist afslag].

Begrundelse

[Naturstyrelsen] har nu gennemgået sagen og vurderet, at styrelsen ikke kan udlevere følgende

dokumenter: Akt nr. [XX, XX, XX, XX - oplist de akter, der gives afslag i/undtages fra aktindsigt

og husk at der skal indsættes en begrundelse, når der gives helt eller delvist afslag.

Klagevejledning

Klage over denne afgørelse om aktindsigt kan ske til [indsæt rette klageinstans og henvisning til

rette bestemmelse afhængig af, om der er tale om miljøoplysninger eller ej].

Du har også mulighed for at indbringe afgørelsen for domstolene.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

6. Underretning om tidspunkt for færdigbehandling af aktindsigtsanmodning

Du har ved e-mail af [dato] anmodet om aktindsigt i [gengivelse af aktindsigtsanmodningens

ordlyd].

[Miljøstyrelsen] beklager, at det desværre ikke er muligt at færdigbehandle din anmodning in-

den 7 arbejdsdage efter modtagelsen.

[Indsæt den relevante begrundelse. Nedenfor ses eksempler på begrundelser]

Grunden er, at din anmodning omfatter et stort antal dokumenter, som det vil tage noget tid

at gennemgå.

Grunden er, at din anmodning rejser komplicerede juridiske spørgsmål vedrørende miljø-

oplysningslovens/offentlighedslovens regler om undtagelse af oplysninger af hensyn til of-

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

fentlige interesser.

Grunden er, at [Miljøstyrelsen] i dag har anmodet [X] om en udtalelse om, hvorvidt offent-

lige interesser er til hinder for hel eller delvis aktindsigt i de pågældende dokumenter. [Mil-

jøstyrelsen] har anmodet om, at udtalelsen er [Miljøstyrelsen] i hænde i løbet af [x] dage.

[X] udtalelse vil ikke være bindende for [Miljøstyrelsen]. Hvis [X] udtaler sig imod aktind-

sigt, vil udtalelsen blive sendt til partshøring hos dig.

Grunden er, at [Miljøstyrelsen] i dag har anmodet Kommissionen om en udtalelse om,

hvorvidt EU’s interesser er til hinder for meddelelse af hel eller delvis aktindsigt i de på-

gældende EU-dokumenter, jf. artikel 5 i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-

Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. [Miljøstyrelsen] har anmodet om,

at udtalelsen er [Miljøstyrelsen] i hænde i løbet af [x] dage. Kommissionens udtalelse vil

ikke være bindende for [Miljøstyrelsen]. Hvis Kommissionen udtaler sig imod aktindsigt, vil

udtalelsen blive sendt til partshøring hos dig.

Grunden er, at [Miljøstyrelsen] i øjeblikket har usædvanligt travlt med at behandle aktind-

sigtsanmodninger, der er modtaget før din anmodning.

Grunden er, at [Miljøstyrelsen] er lukket [f.eks. ml. jul og nytår].

[Miljøstyrelsen] forventer at færdigbehandle din anmodning inden [x] arbejdsdage fra i dag.

Med venlig hilsen

7. Underretning om behandling af aktindsigtsanmodning

Du har ved e-mail af [dato] anmodet om aktindsigt i [gengivelse af aktindsigtsanmodningens

ordlyd]. Anmodningen er sendt til både [institution] og [din institution].

Din anmodning omfatter en række dokumenter i [institutionens] besiddelse. Alle disse doku-

menter er imidlertid også i [din institutions] besiddelse. Herudover omfatter din aktindsigtsan-

modning en række dokumenter, der alene befinder sig i [din institution]

For at undgå dobbeltbehandling af din aktindsigtsanmodning, har [din institution] aftalt med

[institution,], at [din institution] træffer afgørelse i sagen og således tager stilling til samtlige

dokumenter, der er omfattet af din anmodning.

[Din Institution] vil færdigbehandle din anmodning inden [x] arbejdsdage fra i dag.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at rette henvendelse til mig.

Med venlig hilsen

3.2. Breveksempler m.v. til trin 3: Indhentning af udtalelse

8. Anmodning om udtalelse fra [Finansministeriet] i forbindelse med aktindsigtsanmod-

ning

Ved e-mail af [dato] har [den aktindsigtssøgende] anmodet [Landbrugs-og Fiskeristyrelsen] om

aktindsigt i [gengivelse af aktindsigtsanmodningens ordlyd].

Da aktindsigtsanmodningen bl.a. vedrører dokumenter, der stammer fra [Finansministeriet],

skal [Landbrugs- og Fiskeristyrelsen] hermed anmode [Finansministeriet] om en udtalelse om,

hvorvidt offentlige interesser er til hinder for meddelelse af hel eller delvis aktindsigt i de nævn-

te dokumenter.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

Af hensyn til sagsbehandlingsfristen anmodes om svar senest 5 arbejdsdage efter modtagelsen

af denne e-mail.

Med venlig hilsen

9. Anmodning om udtalelse fra Kammeradvokaten i forbindelse med aktindsigtsanmod-

ning

[Den aktindsigtssøgende] har ved e-mail af d. [dato] anmodet om aktindsigt i Kammeradvoka-

tens notat om [titel].

[Miljøstyrelsen] ønsker en udtalelse om, hvorvidt Kammeradvokatens notat om [titel] kan udle-

veres til ansøgeren.

[Miljøstyrelsen] skal anmode om at modtage udtalelsen senest 5 arbejdsdage efter modtagel-

sen af denne e-mail.

Det tilføjes, at Kammeradvokatens udtalelse kan blive sendt i partshøring hos [den aktindsigts-

søgende].

Med venlig hilsen

[VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT KAMMERADVOKATEN ALTID SKAL SPØRGES, FØR DU UD-

LEVERER RESPONSA ELLER ANDEN RÅDGIVNING, DU HAR FÅET AF KAMMERADVO-

KATEN]

10. Anmodning om udtalelse fra [x-landbrugsvirksomheden] i forbindelse med aktind-

sigtsanmodning

[Naturstyrelsen] har ved e- mail fra [den aktindsigtssøgende] af [dato] modtaget anmodning om

aktindsigt i ["en række dokumenter i en sag fra 2010, der vedrørte en klage over x-

landbrugsvirksomheden"].

[Naturstyrelsen] ønsker en udtalelse fra virksomheden til brug for den videre behandling af

aktindsigtsanmodningen.

[Naturstyrelsen] ønsker en udtalelse om, hvorvidt det vedlagte materiale - dokument for doku-

ment - indeholder oplysninger om drifts- eller forretningsforhold eller lignende af så væsentlig

økonomisk betydning, at anmodningen om aktindsigt efter virksomhedens opfattelse ikke bør

imødekommes.

Hvis [x-landbrugsvirksomheden] finder, at der gør sig sådanne forhold gældende, at der vil

kunne ske undtagelse fra aktindsigt, anmodes om en konkret og udbygget begrundelse herfor.

Samtidig bedes det oplyst, hvilke dele af det/de enkelte dokument(er) de særlige forhold gør sig

gældende for.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at aktindsigt i de pågældende oplysninger

kun kan nægtes, hvis meddelelse af aktindsigt i de enkelte oplysninger i dokumenterne, efter et

konkret skøn, må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der – typisk af konkurren-

cemæssige grunde – påføres virksomheden skade, navnlig et økonomisk tab af nogen betyd-

ning.

Endvidere tilføjes, at der – såfremt kun en del af et dokument indeholder de nævnte særlige

forretningsmæssige oplysninger - skal gives aktindsigt i dokumentets øvrige indhold.

[Naturstyrelsen] skal anmode om at modtage udtalelsen senest 5 arbejdsdage efter modtagel-

sen af denne e-mail. Det tilføjes, at [Naturstyrelsen] ikke er forpligtet til at afgøre aktindsigtssa-

gen i overensstemmelse med virksomhedens udtalelse. Udtalelse vil blive sendt til partshøring

hos [den aktindsigtssøgende], dog således, at evt. oplysninger, som [navn på virksomheden]

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

ikke ønsker udleveret, ikke kommer til at fremgå af det materiale, der sendes til partshøring.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

11. Partshøring i forbindelse med aktindsigtsanmodning

Du har ved e-mail af [dato] anmodet om aktindsigt i [gengivelse af aktindsigtsanmodningens

ordlyd].

Til brug for behandling af aktindsigtssagen har [din institution] indhentet en udtalelse fra [navn

på virksomheden]. I udtalelsen har [navn på virksomheden] oplyst, om det vedlagte materiale -

dokument for dokument - indeholder oplysninger om drifts- eller forretningsforhold eller lignen-

de af så væsentlig økonomisk betydning, at anmodningen om aktindsigt efter virksomhedens

opfattelse ikke bør imødekommes.

Til brug for sagens videre behandling skal [din institution] anmode om dine nærmere bemærk-

ninger til udtalelsen fra [navn på virksomhed] senest [ugedag] d. [dato]. [Din institution] vil

herefter træffe afgørelse i sagen.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

3.3. Breveksempler m.v. til trin 4: Træf afgørelse og 5: Orienter

involverede

12. Imødekommelse af aktindsigtsanmodning

Du har ved e-mail af [dato] anmodet om aktindsigt i [gengivelse af aktindsigtsanmodningens

ordlyd].].

[Kystdirektoratet] imødekommer hermed din anmodning fuldt ud og sender følgende materiale:

[mail af 15. maj 2012]

[notat af 15. april 2012]

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

13. Imødekommelse af anmodning om sammenstilling af oplysninger fra databaser

Ved e-mail af d. [dato] har du anmodet om aktindsigt vedr. [gengivelse af aktindsigtsanmod-

ningens ordlyd]. ].

De oplysninger, du har anmodet om, fremgår ikke umiddelbart af dokumenter i en eller flere

sager i [institutionens] journalsystem, og der vedlægges derfor ingen aktliste. Af samme grund

har vi behandlet din aktindsigtsanmodning efter reglen i offentlighedslovens § 11, stk. 1, 1.

punktum, efter hvilken enhver kan forlange, at en forvaltningsmyndighed foretager og udleve-

rer en sammenstilling af foreliggende oplysninger i myndighedens databaser, hvis sammenstil-

lingen kan foretages ved få og enkle kommandoer.

Vi har i den forbindelse foretaget sammenstilling af oplysninger i vores [X-]system om [beskriv

oplysningernes art]. Oplysningerne fremgår af vedhæftede Excel-fil med kommentarer, og vi

mener dermed at have besvaret din aktindsigtsanmodning fuldt ud. Excel-filen vedhæftes

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

både i et fikseret og i et åbent format af hensyn til din evt. videre brug af oplysningerne i regne-

arket.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

14. Afslag på generel anmodning om aktindsigt

Du har ved e-mail af [dato] anmodet om aktindsigt i [”al korrespondance mellem Naturstyrelsen

og departementet i perioden 2005-2010”].

Du har telefonisk oplyst, at du ikke ønsker at gå i dialog med styrelsen om en konkretisering af

din anmodning. [Naturstyrelsen] vil derfor træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

[Naturstyrelsen] har behandlet din anmodning på grundlag af miljøoplysningsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 102 af 26. januar 2017. Det følger af § 2, stk. 1 og § 6, stk. 2, i miljøoplys-

ningsloven, at retten til aktindsigt med visse undtagelser følger reglerne i den gamle offentlig-

hedslov af 1985. [Naturstyrelsen] har også behandlet din anmodning på grundlag af den nye

offentlighedslov, jf. lov nr. 606 af 12. juni 2013, og vurderet om denne lovs bestemmelser giver

dig en bedre retsstilling.

Begrundelse

Efter miljøoplysningsloven § 2, stk. 1, og offentlighedslovens § 9, stk. 1, skal en anmodning om

aktindsigt indeholde en vis konkretisering af, hvad der søges om aktindsigt i. Dette kan f.eks.

ske ved at angive et tema.

På den baggrund meddeler [Naturstyrelsen] afslag på din aktindsigtsanmodning. Efter [Natur-

styrelsens] vurdering er din aktindsigtsanmodning formuleret i for generelle vendinger. Det

bemærkes i den forbindelse, at ”al korrespondance mellem Naturstyrelsen og departementet i

perioden 2005-2010” må antages at omfatte flere tusinde mails, breve m.v.

[Naturstyrelsen] har overvejet, om der i det konkrete tilfælde - ud fra et meroffentlighedssyns-

punkt – bør ses bort fra konkretiseringskravet. [Naturstyrelsen] har imidlertid, med samme be-

grundelse, ikke fundet grundlag herfor.

[Det forhold, at du har fremsat anmodningen som journalist findes ikke at kunne føre til et andet

resultat.]

Du er velkommen til at rette henvendelse til undertegnede i [Naturstyrelsen] igen, hvis du øn-

sker at konkretisere din aktindsigtsanmodning nærmere, ved f.eks. at angive, hvilke konkrete

virksomheder du er interesseret i.

Klagevejledning

Klage over denne afgørelse om aktindsigt kan ske til [indsæt rette klageinstans og henvisning til

rette bestemmelse afhængig af, om der er tale om miljøoplysninger eller ej.]

Du har også mulighed for at indbringe afgørelsen for domstolene.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

15. Delvis imødekommelse af aktindsigtsanmodning

Du har ved e-mail af [dato] anmodet om aktindsigt i [indsæt anmodningens ordlyd].

Reglerne om aktindsigt

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

[Landbrugs- og Fiskeristyrelsen] har behandlet din anmodning på grundlag af miljøoplysnings-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 26. januar 2017. Det følger af § 2, stk. 1, og § 6, stk. 2, i

miljøoplysningsloven, at retten til aktindsigt med visse undtagelser følger reglerne i den gamle

offentlighedslov fra 1985. Efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 1. punktum, skal der foreta-

ges en konkret afvejning af offentlighedens interesse i en udlevering over for de interesser, der

varetages ved at afslå udlevering. Endvidere følger det af § 2, stk. 3, 2. punktum, at undtagel-

ser fra aktindsigt skal anvendes restriktivt.

[Landbrugs- og Fiskeristyrelsen] har også behandlet din anmodning på grundlag af den nye

offentlighedslov, jf. lov nr. 606 af 12. juni 2013, og vurderet om denne lovs bestemmelser giver

dig en bedre retsstilling.

Afgørelse

[Landbrugs- og Fiskeristyrelsen] meddeler dig fuld aktindsigt i akt nr. x, x, x og x, der vedlæg-

ges i deres helhed.

[Landbrugs- og Fiskeristyrelsen] meddeler dig ikke aktindsigt i akt nr. x, x, x og x.

Aktlisten over sagens dokumenter vedlægges.

Begrundelse

Afslaget vedrører [x] interne arbejdsdokumenter udarbejdet af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Interne arbejdsdokumenter er undtaget fra aktindsigt efter den gamle offentlighedslov § 7, jf.

miljøoplysningslovens § 2, stk.1.

Styrelsen har foretaget en konkret afvejning af offentlighedens interesse i en udlevering over

for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. For udlevering af miljøoplysningerne

taler offentlighedens og din væsentlige interesse i at få aktindsigt i sagen og få udleveret så

mange oplysninger om sagen som muligt.

For afslag på udlevering af oplysninger kan anføres, at det er en væsentlig interesse at be-

skytte styrelsens interne beslutningsproces i den konkrete sag. Der er tale om styrelsens in-

terne arbejdsdokumenter, som beskriver nogle af sagens problemstillinger, og som indeholder

helt foreløbige og umiddelbare overvejelser om behandlingen af sagen. Arbejdsdokumenterne

består af e-mails mellem medarbejderne i styrelsen. De er udarbejdet til styrelsens eget brug

og er ikke udarbejdet med henblik på offentliggørelse.

I afvejningen af disse modsatrettede hensyn er det [Landbrugs- og Fiskeristyrelsen]s vurde-

ring, at hensynet til beskyttelse af styrelsens interne beslutningsproces i den konkrete sag er

så tungtvejende, at offentlighedens og din interesse i udlevering af så mange miljøoplysninger

som muligt må vige herfor. Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at de interne arbejds-

dokumenter vedrører foreløbige overvejelser om sagens behandling i styrelsen og ikke ek-

sempelvis indeholder oplysninger om tilstanden i miljøelementer eller om emissioner, udled-

ninger eller andre udslip i miljøet, som må antages særligt at have offentlighedens interesse.

Der er ikke blandt de undtagne dokumenter faktiske oplysninger, der skal meddeles i medfør

af den gamle offentlighedslovs § 11.

[Landbrugs- og Fiskeristyrelsen] har overvejet, om de undtagne dokumenter bør udleveres

efter princippet om meroffentlighed, jf. den gamle offentlighedslov § 4, stk. 1, men har, med

samme begrundelse som anført ovenfor, ikke fundet grundlag herfor.

Det bemærkes, at [Landbrugs- og Fiskeristyrelsen] også har vurderet din aktindsigtsanmod-

ning efter den nye offentlighedslov. Denne vurdering fører også til et afslag på aktindsigt i de

nævnte interne arbejdsdokumenter udarbejdet af [Landbrugs- og Fiskeristyrelsen]. Der henvi-

ses herved til den nye offentlighedslovs § 23, stk. 1, nr. 1, § 28, § 29 og § 14.

Klagevejledning

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

Klage over denne afgørelse om aktindsigt kan ske til [indsæt rette klageinstans og henvisning til

rette bestemmelse afhængig af, om der er tale om miljøoplysninger eller ej.]

Du har også mulighed for at indbringe afgørelsen for domstolene.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

16. Delvis imødekommelse af aktindsigtsanmodning

Du har ved e-mail af [dato] anmodet om aktindsigt i ”[Indsæt anmodningens ordlyd]”.

[Naturstyrelsen] har anmodet [Plantevirksomheden] om en udtalelse om sagen, og du har afgi-

vet dine bemærkninger til virksomhedens udtalelse.

Reglerne om aktindsigt

[Naturstyrelsen] har behandlet din anmodning på grundlag af miljøoplysningsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 102 af 26. januar 2017. Det følger af § 2, stk. 1, og § 6, stk. 2, i miljøoplys-

ningsloven, at retten til aktindsigt med visse undtagelser følger reglerne i den gamle offentlig-

hedslov fra 1985. Efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 1. punktum, skal der foretages en

konkret afvejning af offentlighedens interesse i en udlevering over for de interesser, der vareta-

ges ved at afslå udlevering. Endvidere følger det af § 2, stk. 3, 2. punktum, at undtagelser fra

aktindsigt skal anvendes restriktivt.

[Naturstyrelsen] har også behandlet din anmodning på grundlag af den nye offentlighedslov, jf.

lov nr. 606 af 12. juni 2013, og vurderet om denne lov giver dig en bedre retsstilling.

Afgørelse

[Naturstyrelsen] meddeler dig fuld aktindsigt i akt nr. [x, x, x og x].

[Naturstyrelsen] meddeler dig ikke aktindsigt i visse oplysninger i akt nr. [x og x].

Aktlisten over sagens dokumenter vedlægges.

Begrundelse

For så vidt angår de undtagne oplysninger i dokument [x og x] bemærkes, at oplysningerne er

undtaget fra aktindsigt med hjemmel i miljøoplysningslovens § 2, stk. 1 og § 6, stk. 2, jf. den

gamle offentlighedslovs § 12, stk. 1, nr. 2.

Efter disse regler omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om tekniske indretninger eller

fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væ-

sentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, som oplysningen angår, at begæ-

ringen ikke imødekommes.

[Naturstyrelsen] har – på baggrund af udtalelsen fra virksomheden samt dine bemærkninger

hertil – vurderet, at aktindsigt i de pågældende oplysninger vil indebære en nærliggende risiko

for, at der påføres virksomheden en økonomisk skade af nogen betydning. Styrelsen har her-

ved lagt vægt på, at virksomheden har meddelt, at de pågældende oplysninger vil afsløre

sammensætningen af virksomhedens produkter, som herefter let vil kunne efterlignes af kon-

kurrerende producenter. Styrelsen har også lagt vægt på de afgivne oplysninger om markeds-

forholdene og om virksomhedens omsætning og indtjening.

Heroverfor står offentlighedens interesse i at få udleveret de pågældende miljøoplysninger. I

den forbindelse bemærkes, at der er tale om oplysninger om sammensætningen af et produkt,

der ikke kan anses at være farligt for miljøet. Der er således ikke tale om oplysninger om til-

standen i miljøelementer eller om emissioner, udledninger eller andre udslip i miljøet.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

Resultatet af afvejningen af disse hensyn er efter [Naturstyrelsens] opfattelse, at de ønskede

oplysninger ikke må udleveres.

Med samme begrundelse har styrelsen ikke fundet grundlag for at give meroffentlighed efter

den gamle offentlighedslovs § 4, stk. 1.

Det bemærkes, at en vurdering efter den nye offentlighedslov også vil føre til et afslag på din

aktindsigtsanmodning. Der henvises til den nye offentlighedslovs § 30, nr. 2, og § 14.

Klagevejledning

Klage over denne afgørelse om aktindsigt kan ske til [indsæt rette klageinstans og henvisning

til rette bestemmelse afhængig af, om der er tale om miljøoplysninger eller ej].

Du har også mulighed for at indbringe afgørelsen for domstolene.

Kopi af denne afgørelse er med bilag sendt til [Plantevirksomheden].

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

17. Afslag på anmodning om aktindsigt

Du har ved e-mail af [dato] anmodet om aktindsigt i et notat fra Kammeradvokaten om [titel].

Ved e-mail af [dato] har [Kystdirektoratet] anmodet Kammeradvokaten om en udtalelse om

sagen. Du er i den forbindelse blevet partshørt, og [Kystdirektoratet] har den [dato] modtaget

dine bemærkninger.

Reglerne om aktindsigt

[Kystdirektoratet] har behandlet din anmodning på grundlag af miljøoplysningsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1036 af 18. august 2015. Det følger af § 2, stk. 1 og § 6, stk. 2, i miljøoplys-

ningsloven, at retten til aktindsigt med visse undtagelser følger reglerne i den gamle offentlig-

hedslov af 1985. Efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 1. punktum, skal der foretages en

konkret afvejning af offentlighedens interesse i en udlevering over for de interesser, der vare-

tages ved at afslå udlevering. Endvidere følger det af § 2, stk. 3, 2. punktum, at undtagelser fra

aktindsigt skal anvendes restriktivt.

[Kystdirektoratet] har også behandlet din anmodning på grundlag af den nye offentlighedslov,

jf. lov nr. 606 af 12. juni 2013, i det omfang denne lovs bestemmelser giver dig en bedre rets-

stilling.

Afgørelse

[Kystdirektoratet] meddeler dig afslag på aktindsigt i Kammeradvokatens notat.

Begrundelse

Efter [Kystdirektoratets] vurdering er Kammeradvokatens notat omfattet af den gamle offent-

lighedslovs § 10, nr. 4, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter myndigheders brevveksling

med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelser af, om retssag bør føres.

[Kystdirektoratet] har foretaget en konkret afvejning af offentlighedens interesse i en udleve-

ring over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. For udlevering af miljøoplys-

ningerne taler offentlighedens og din væsentlige interesse i at få aktindsigt i sagen og få udle-

veret så mange oplysninger om sagen som muligt.

For afslag på udlevering af oplysninger kan anføres, at det er et væsentligt hensyn at beskytte

statens interesser i forbindelse med en kommende retssag vedrørende [x-loven]. I den forbin-

delse har [Kystdirektoratet] lagt vægt på, at notatet indeholder detaljerede og grundlæggende

juridiske overvejelser, vurderinger og argumenter, som vil være af meget væsentlig betydning i

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

en kommende retssag. Det vil stille staten afgørende ringere end modparten, hvis offentliggø-

relsen sker forud for behandlingen af sagen ved domstolene. Det er vigtigt for staten som sag-

søgt, at sådanne overvejelser, vurderinger og argumenter først offentliggøres i forbindelse med

behandlingen af sagen ved domstolene.

I afvejningen af disse modsatrettede hensyn er det [Kystdirektoratets] vurdering, at hensynet til

beskyttelse af statens interesser i en kommende retssag er så tungtvejende, at offentlighedens

og din interesse i udlevering må vige herfor. [Kystdirektoratet] har i den forbindelse lagt vægt

på, at notatet fra Kammeradvokaten vedrører juridiske spørgsmål og ikke eksempelvis indehol-

der oplysninger om tilstanden i miljøelementer eller om emissioner, udledninger eller andre

udslip i miljøet, som må antages at være af særlig interesse for offentligheden.

Det bemærkes, at notatet ikke indeholder faktiske oplysninger, der skal uddrages efter den

såkaldte ekstraheringspligt i den gamle offentlighedslovs § 11.

[Kystdirektoratet] har overvejet, om notatet burde udleveres efter princippet om meroffentlighed

i den gamle offentlighedslov § 4, stk. 1. [Kystdirektoratet] har, med samme begrundelse som

ovenfor anført, ikke fundet grundlag for, at udlevere de pågældende dokumenter.

[Kystdirektoratet] har også vurderet din aktindsigtsanmodning efter den nye offentlighedslov.

Denne vurdering fører også til et afslag på aktindsigt i Kammeradvokatens notat. Der henvises

herved til den nye offentlighedslovs § 27, nr. 4, og § 28.

Klagevejledning

Klage over denne afgørelse om aktindsigt kan ske til [indsæt rette klageinstans og henvisning til

rette bestemmelse afhængig af, om der er tale om miljøoplysninger eller ej].

Du har også mulighed for at indbringe afgørelsen for domstolene.

Med venlig hilsen

18. Afslag på aktindsigt i åbningsskrivelse fra Kommissionen (eksempel fra Udenrigsmi-

nisteriet)

[Den aktindsigtssøgende anmodede i august 2016 Udenrigsministeriet om aktindsigt i EU-

Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2016/2080 vedrørende gennemførelsen af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i

Europa med hensyn til grænseværdierne for NO

. Udenrigsministeriet svarede på følgende

måde (sagen blev indbragt for Folketingets Ombudsmand, som ikke havde bemærkninger til

Udenrigsministeriets besvarelse)]:

”Udenrigsministeriet har behandlet aktindsigtsanmodningen på grundlag af miljøoplysningslo-

ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 14. juni 2016 (nu lovbekendtgørelse nr. 102/2017). Det

følger af § 2, stk. 1 og § 6, stk. 2, i miljøoplysningsloven, at retten til aktindsigt med visse und-

tagelser følger reglerne i den gamle offentlighedslov af 1985. Efter miljøoplysningslovens § 2,

stk. 3, 1. pkt., skal der foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesse i en udleve-

ring over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. Endvidere følger det af § 2,

stk. 3, 2. pkt., at undtagelser fra aktindsigt skal anvendes restriktivt.

Da din anmodning om aktindsigt vedrører dokumenter, der hidrører fra en EU-institution, finder

reglerne i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissi-

onens dokumenter anvendelse. Der henvises også til forordning nr. 1367/2006 (om anvendelse

af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslut-

ningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets

institutioner og organer, jf. artikel 6), som henviser til undtagelserne efter den generelle forord-

ning om aktindsigt.

Det følger af artikel 5 i forordning nr. 1049/2001, at hvis der overfor en medlemsstat fremsættes

begæring om aktindsigt i et dokument i dens besiddelse, som hidrører fra en EU-institution, så

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

skal medlemsstaten i udgangspunktet rådføre sig med den pågældende institution, før den

træffer afgørelse. Der er imidlertid fast praksis for, at Kommissionen ikke ønsker åbningsskri-

velser udleveret, så længe en traktatkrænkelsessag verserer, da Kommissionen vurderer at

udbredelsen vil være til skade for beskyttelsen af formålet med den igangværende undersø-

gelse (jf. artikel 4, stk. 2, 3. led, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt). Denne praksis er

bekræftet af EU-Domstolens retspraksis. Se i den forbindelse sag C-605/11 P vedrørende

traktatkrænkelsessager.

Udenrigsministeriet har i sagen foretaget en konkret afvejning af offentlighedens interesse i

udlevering over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering.

For at udlevere miljøoplysningerne taler offentlighedens og din væsentlige interesse i at få

aktindsigt og få udleveret så mange oplysninger fra sagen som muligt. For afslag på udleve-

ring af dokumenter og oplysninger taler, at myndighederne efter den gamle offentlighedslovs §

13, stk. 1, nr. 2, kan begrænse retten til aktindsigt i det omfang, det er nødvendigt til beskyttel-

se af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, her-

under forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner.

Udenrigsministeriet har, selv efter en restriktiv fortolkning af adgangen til at begrænse aktind-

sigt i materialet, fundet at de hensyn, som ligger bag § 13, stk. 1, nr. 2, vejer tungere end of-

fentlighedens interesse i at se åbningsskrivelsen i en verserende sag.

Udenrigsministeriet har lagt vægt på, at de omhandlede dokumenter er omfattet af en tavs-

hedsforskrift i EU, jf. artikel 4, stk. 2, 3. led, i forordning nr. 1049/2001, og at Kommissionen

modsætter sig udbredelse af åbningsskrivelser i verserende sager, da udbredelsen vil være til

skade for beskyttelsen af formålet med den igangværende undersøgelse.

Det bemærkes, at Udenrigsministeriet har overvejet om den nye offentlighedslov, jf. lov nr. 606

af 12. juni 2013, konkret giver dig en bedre retsstilling. Det er ministeriets opfattelse, at dette

ikke er tilfældet.

Udenrigsministeriet har endelig overvejet, om det undtagne dokument burde udleveres til dig

efter princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, stk. 1 samt i den gamle offent-

lighedslovs § 4, stk. 1, 2. pkt. Udenrigsministeriet har på den baggrund ikke fundet grundlag

for at udlevere det pågældende dokument.”

3.4. Brevskabelon ved modtagelse af indsigelse imod udlevering

af oplysninger

19. Kvitteringsbrev ved modtagelse af anmodning om undtagelse af oplysninger om

drifts- eller forretningsforhold mv.

[Myndighed] har modtaget [dit/jeres/virksomhedens navn] [brev/e-mail] af [dato], hvor [du/I] har

gjort gældende, at det materiale, der søges aktindsigt i, indeholder oplysninger om drifts- eller

forretningsforhold eller lignende, og at det er af væsentlig økonomisk betydning for [dig/jer], at

der ikke gives aktindsigt i de pågældende oplysninger. På den baggrund har [du/I] anmodet

om at oplysningerne undtages fra aktindsigt.

Med henblik på at træffe afgørelse om, hvorvidt de pågældende oplysninger skal undtages fra

aktindsigt efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, jf. den gamle offentlighedslovs § 12, stk. 1,

nr.

2, har vi ved vedhæftede e-mail anmodet om den aktindsigtssøgendes bemærkninger til

[dit/jeres][brev/e-mail].

[Du/I] vil modtage nærmere oplysning om sagens videre forløb.

Hvis [du/I] har spørgsmål, er [du/I] [velkommen/velkomne] til at kontakte undertegnede.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

Med venlig hilsen

20. Afgørelse vedrørende anmodning om undtagelse af oplysninger om drifts- eller for-

retningsforhold mv.

Ved [brev/e-mail] af [dato] anmodede [navn på aktindsigtssøgende] om aktindsigt i [nærmere

angivelse].

Ved [brev/e-mail] af [dato] har [virksomhed] anmodet om, at der ikke gives aktindsigt i [nærmere

angivelse de pågældende oplysninger] under henvisning til, at der er tale om oplysninger om

drifts- eller forretningsforhold eller lignende, og at det er af væsentlig økonomisk betydning for

[virksomheden], at de pågældende oplysninger undtages for aktindsigt.

[Redegørelse for evt. yderligere relevante sagsskridt.]

Reglerne

En anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger skal behandles efter reglerne i såvel miljøoplys-

ningsloven som offentlighedsloven, således at den aktindsigtssøgende meddeles aktindsigt

efter de regler, der giver vedkommende den bedste retsstilling.

Efter begge regelsæt kan oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om

drifts- eller forretningsforhold ellerlignende være undtaget fra retten til aktindsigt, hvis det er af

væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, som oplysningerne angår, at

der ikke gives aktindsigt i de pågældende oplysninger. Dette følger af miljøoplysningslovens §

2, stk. 3, jf. den gamle offentlighedslovs § 12, stk. 1, nr. 2, hhv. den gældende offentlighedslovs

§ 30, nr. 2. [Muligheden for at undtage sådanne oplysninger omfatter dog ikke oplysninger om

emissioner, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 5.] I miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, er nærmere

bestemt, at der i forbindelse med anvendelsen af undtagelsesmuligheden skal foretages en

konkret afvejning af offentlighedens interesser, der varetages ved udlevering af miljøoplysnin-

gerne, over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. Endvidere skal adgangen til

at undtage bl.a. oplysninger om drifts- eller forretningsforhold m.v. anvendes restriktivt under

hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde.

Afgørelse og begrundelse

[Myndighed] har besluttet ikke at imødekomme [virksomhedens/din/jeres] anmodning om at

undtage de ovenfor nævnte oplysninger fra aktindsigt.

[Her indsættes begrundelse, der ofte vil bestå i en henvisning til, at det ikke er godtgjort, at der

er tale om hemmelige oplysninger og/eller at det ikke i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at

en udlevering af oplysningerne vil have af væsentlig økonomisk betydning for virksomheden. I

øvrigt vil det ofte også være relevant at henvise til afvejningsprincipperne i miljøoplysningslo-

vens § 2, stk. 3.]

Klagevejledning

Klage over denne afgørelse om ikke at undtage oplysninger fra aktindsigt kan ske til Miljø- og

Fødevareministeriets departement, Slotsholmsgade 12, 1216 København K, mail:

[email protected].

Du har også mulighed for at indbringe afgørelsen for domstolene.

Hvis [du/I] har spørgsmål, er [du/I] velkommen til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

3.5. Breveksempler vedrørende klagesager

21. Underretning om videresendelse af klage over sagsbehandlingstid

Du har ved e-mail af [dato] klaget over [den underordnede myndigheds] sagsbehandlingstid i

forbindelse med, at du har søgt om aktindsigt i [gengivelse af aktindsigtsanmodningens ord-

lyd].

[Den underordnede myndighed] skal hermed orientere dig om, at [den underordnede myndig-

hed] den [dato] har videresendt klagen til [indsæt rette klageinstans] med en begrundelse for

sagsbehandlingstiden, jf. offentlighedslovens § 39, stk. 2. [Den underordnede myndighed] har

begrundet sagsbehandlingstiden med, at [angiv begrundelsen].

Du bedes herefter rette henvendelse til [den overordnede myndighed/klageinstansens navn,

adresse og øvrige kontaktoplysninger] vedrørende spørgsmål til din klage.

Med venlig hilsen

22. Oversendelse af klage over afgørelse om aktindsigt

Til brug for [klageinstansens] behandling af klage over [den underordnede institution] afgørel-

se om [helt/delvis] afslag på aktindsigt i [gengivelse af aktindsigtsanmodningens ordlyd] over-

sendes følgende dokumenter:



Aktindsigtsanmodningen.



Aktindsigtsafgørelsen samt alle udleverede dokumenter (med evt. overstregninger).



Aktlisten.



Klagen over aktindsigtsafgørelsen.



[Den underordnede myndigheds] bemærkninger til klagepunkterne.



De fulde dokumenter, som anmodningen vedrører, så [klageinstansen] kan gøre sig

bekendt med indholdet af det, førsteinstansen har undtaget.

Med venlig hilsen

23. Underretning om videresendelse af klage over afgørelse om aktindsigt

Videresendelse til departementet

Du har ved e-mail af [dato] klaget over [den underordnede myndigheds] afgørelse, hvori du

meddeles afslag på aktindsigt i [beskriv, herunder om der er givet helt eller delvis afslag].

[Den underordnede myndighed] skal hermed orientere dig om, at [den underordnede myndig-

hed] fastholder afgørelsen om afslag på aktindsigt. [Den underordnede myndighed] har derfor

den [dato] videresendt sagen og dens dokumenter til departementet, jf. offentlighedslovens §

37, stk. 2.

Du bedes herefter rette henvendelse til departementet [indsæt adresse og øvrige kontaktop-

lysninger] vedrørende spørgsmål til din klage.

Med venlig hilsen

24. Partshøring i forbindelse med aktindsigtsanmodning

Du har ved e-mail af [dato] klaget over [den underordnede myndigheds] afgørelse af [dato] om

afslag på aktindsigt i [seks dokumenter vedrørende råstofindvinding i Øresund].

Til brug for behandling af klagesagen har [Miljø- og Fødevareministeriets departement] ind-

hentet en udtalelse fra [den underordnede myndighed]. I udtalelsen har [den underordnede

myndighed] uddybet baggrunden for, at [den underordnede myndighed] har undtaget de på-

gældende dokumenter.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

Til brug for sagens videre behandling skal [departementet] anmode om dine nærmere bemærk-

ninger til [den underordnede myndighed] udtalelse senest [ugedag] den [dato]. [Departementet]

vil herefter træffe afgørelse i sagen i løbet af [x-] arbejdsdage.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

Med venlig hilsen

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

FAQs - Ofte stillede

spørgsmål

4.1. FAQs til Trin 1: Opret en aktindsigtssag, indret dig efter tids-

fristerne og tag eventuelt kontakt til den aktindsigtssøgende

4.1.1

Hvem har ret til aktindsigt, og gælder der særlige formkrav?

Retten til aktindsigt tilkommer enhver fysisk og juridisk person, uanset statsborgerskab, bopæl

og som hovedregel også alder.

Der er

ikke formkrav

til anmodningen om aktindsigt. Derfor skal en telefonisk anmodning be-

handles på nøjagtig samme måde som en skriftlig/elektronisk anmodning, og en telefonisk

henvendelse vil som udgangspunkt udløse notatpligt for myndigheden, medmindre alle øn-

skede oplysninger kan gives mundtligt under samtalen. Der er heller ikke krav om, at ansøger

skal benytte ordet ”aktindsigt” ved henvendelsen eller krav om, at ønsket om aktindsigt skal

begrundes.

4.1.2

Hvordan koordineres aktindsigtssager mellem departementet

og styrelserne?

Langt de fleste sager ”bor” i styrelserne. Aktindsigtsanmodninger i disse sager skal derfor

besvares af styrelserne. Aktindsigtsanmodninger vedrørende departementets forhold besvares

dog naturligvis af departementet.

Når departementet modtager en anmodning om aktindsigt i en sag, der ”bor” i styrelsen, vide-

resendes anmodningen til den relevante styrelse som rette myndighed med henblik på styrel-

sens besvarelse af sagen. Departementet underretter samtidig ansøgeren herom.

Departementet koordinerer som udgangspunkt ikke aktindsigtsanmodninger, som berører hele

ministeriets ressortområde. Hvis departementet modtager en anmodning om aktindsigt, som

vedrører interne dokumenter i departementet samt interne dokumenter i flere af ministeriets

styrelser, behandler departementet anmodningen i forhold til egne interne dokumenter og

videresender anmodningen til hver enkelt af de relevante styrelser med henblik på deres vide-

re foranstaltning og selvstændige besvarelse til den aktindsigtssøgende.

4.1.3

Hvordan kan vejledningspligten være relevant i

aktindsigtssager?

I aktindsigtssager skal sagsbehandleren vejlede ansøgeren om reglerne og muligheder for at

få aktindsigt, og sagsbehandleren skal også hjælpe den aktindsigtssøgende med at identifice-

re de dokumenter / oplysninger, som er baggrunden for henvendelsen.

Hvor det er klart, at der er anmodet om aktindsigt hos en ”forkert” myndighed, skal sagsbe-

handleren gøre den aktindsigtssøgende opmærksom på dette samt videresende anmodningen

om aktindsigt til rette myndighed.

En særlig variant af tilfældet ”forkert myndighed” kan forekomme i den situation, hvor der an-

modes om aktindsigt i materiale, der hører til et sagsområde, som tidligere er blevet behandlet

i den myndighed, der har modtaget aktindsigtsanmodningen, men som på grund af organisati-

onsændringer nu er overtaget af en anden MFVM-styrelse eller som på grund af en ressort-

ændring nu behandles i et andet ministerium.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

Hvis aktindsigtsanmodningen vedrører materiale, som kun findes hos den styrelse eller det

ministerium, som har overtaget sagsområdet, skal sagsbehandleren gøre den aktindsigtssø-

gende opmærksom på flytningen af sagsområdet samt videresende anmodningen om aktind-

sigt til rette myndighed. Hvis aktindsigtsanmodningen vedrører materiale, der endnu ikke er

overdraget, vil den ”overdragende” myndighed, som har modtaget en aktindsigtsanmodning,

men som ikke længere behandler det pågældende sagsområde, formentlig skulle videresende

anmodningen til den ”overtagende” myndighed. Dette skyldes, at den overdragende myndighed

– efter skæringstidspunktet for overdragelsen af sagsområdet – alene opbevarer det pågæl-

dende materiale på den overtagende myndigheds vegne.

4.1.4

Kan jeg opkræve betaling for aktindsigt?

Miljø- og Fødevareministeriet har besluttet, at det klare udgangspunkt er, at der ikke opkræves

betaling for hverken fysiske kopier eller elektronisk udlevering af dokumenter og oplysninger.

Dog er det besluttet, at ministeriet og de underliggende institutioner kan opkræve gebyr for

aktindsigt i medfør af 2013-offentlighedsloven i de situationer, der er omfattet af §§ 4 og 5 i

bekendtgørelse nr. 1586 af 19. december 2013 om betaling for udlevering af dokumenter m.v.

efter lov om offentlighed i forvaltningen. Efter bekendtgørelsens § 4 opkræves betaling for fakti-

ske omkostninger forbundet med udlevering af dokumenter, som på grund af størrelse eller

format m.v. forudsætter andet end sædvanlig udskrivning, kopiering eller scanning. Efter § 5

kan der opkræves gebyr for udlevering af dataudtræk og databeskrivelser, når udleveringen

indebærer udskrift eller kopiering af dokumenter. Endvidere kan der ved udlevering af dataud-

træk i databaser, som ikke føres af ministeriet og de underliggende institutioner, opkræves de

omkostninger, som Miljø- og Fødevareministeriets institutioner skal betale for at få udtrukket.

4.1.5

Hvad med materiale, der opbevares på arkiv?

Også ”miljøoplysninger” uden for Miljø- og Fødevareministeriet, som opbevares af andre, men

på vegne af ministeriet, er omfattet af pligten til aktindsigt. Hvis ministeriet har materialer, f.eks.

videnskabelige rapporter, til udlån hos en ekstern konsulent, er disse rapporter således også

omfattet af aktindsigten.

4.1.6

Er der aktindsigt i materiale, der ikke er journaliseret?

Ja, det er ingen betingelse for aktindsigt, at de dokumenter/oplysninger, der søges aktindsigt i,

er journaliseret. I øvrigt henledes opmærksomheden på 2013-offentlighedslovens § 15. stk. 2,

jf. hvilken et dokument omfattet af § 15, stk. 1, som myndigheden har modtaget eller afsendt,

skal journaliseres snarest muligt efter dokumentets modtagelse eller afsendelse.

4.1.7

Er der efter miljøoplysningsloven pligt til at give aktindsigt i

”urgamle” miljøoplysninger, som styrelsen/ministeriet er i

besiddelse af?

Ja, der gælder ikke ”alderskrav” efter miljøoplysningsloven eller offentlighedsloven.

4.1.8

Hvordan meddeles aktindsigt i gamle sager, der ligger i

Rigsarkivet?

Anmodes der om aktindsigt i en sag, der er afleveret til Rigsarkivet, kan sagsbehandleren enten

rekvirere den pågældende sag fra Rigsarkivet og selv træffe afgørelse eller vejlede den pågæl-

dende om muligheden for at søge om arkivadgang hos Rigsarkivet. F.eks. kan personer med

forskningsmæssige interesser vejledes om muligheden for at søge arkivadgang hos Rigsarki-

vet.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

Ønsker den pågældende at søge aktindsigt efter miljøoplysningsloven, offentlighedsloven eller

forvaltningsloven, skal myndigheden dog rekvirere materialet fra rigsarkivet og selv afgøre

sagen.

Vær opmærksom på, at Miljø- og Fødevareministeriet hæfter for udgifter til genordning, hvis

der ved tilbagelevering af materiale til Rigsarkivet er ødelagte æsker, hvis Rigsarkivet skal

bruge tid på at bringe arkivalierne i orden etc. De gældende regler for hjemlån kan ses på:

https://www.sa.dk/aflevering-arkivet/scanning-og-laan/laan-arkivalier’

4.1.9

Hvordan meddeles aktindsigt, når dokumentet ligger i

fjernarkiv?

Du skal selv fremskaffe dokumenterne fra fjernarkivet.

4.1.10 Hvilke sagsbehandlingsfrister skal en aktindsigtsanmodning

behandles efter i Miljø- og Fødevareministeriet?

En aktindsigtsanmodning skal afgøres så hurtigt som muligt og med tæt inddragelse af den

aktindsigtssøgende. Miljø- og Fødevareministeriet skal færdigbehandle en aktindsigtsanmod-

ning efter følgende frister, uanset om anmodningen drejer sig om miljøoplysninger eller ikke-

miljøoplysninger:

TYPE AF SAG

Simple sager

BESKRIVELSE AF SAGSTYPE

Aktindsigtsanmodningen er klart identifice-

ret og vedrører et begrænset antal doku-

menter, der ikke kræver en nærmere gen-

nemgang eller overvejelse. En ”simpel

sag” vil således eksempelvis være en

anmodning om aktindsigt i en allerede

offentliggjort rapport eller i en uproblema-

tisk sag, der indeholder få dokumenter.

Aktindsigtsanmodningen indeholder et

begrænset antal dokumenter, som ikke

kræver en nærmere gennemgang eller

overvejelse, eller der anmodes om sam-

menstilling af oplysninger fra databaser,

som kan foretages ved få og enkle kom-

mandoer.

Betingelsen om ”få og enkle kommandoer”

kan dog ikke gøres gældende, hvis det er

miljøoplysninger, der ønskes udtrukket,

men så gælder fristen på 3-7 arbejdsdage

til gengæld heller ikke ubetinget.

Aktindsigtsanmodningen omfatter et stort

antal dokumenter eller giver anledning til

overvejelser om f.eks. juridiske spørgsmål

af mere kompliceret karakter. Udsættelse

af afgørelse af aktindsigtsanmodningerne

ud over den 7. arbejdsdag kan også ske,

hvis der indhentes udtalelse fra en person,

privat virksomhed eller en anden offentlig

myndighed, hvis interesser kan være til

hinder for, at anmodningen imødekommes.

Anmodningen om aktindsigt omfatter et

FRIST

1-2 arbejdsdage

(ofl. § 36, stk.2)

Andre sager,

herunder sam-

menstilling af

oplysninger fra

databaser

3-7 arbejdsdage

(ofl. § 36, stk.2 og 3)

Sager med stort

antal dokumenter

m.v.

Indenfor 14 arbejdsda-

Særligt omfatten-

Indenfor 40 arbejdsda-

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

de sager

meget stort antal dokumenter, eller hvor

anmodningen rejser f.eks. juridiske

spørgsmål af ganske kompliceret karakter.

Afslag på at udlevere miljøoplysninger i en bestemt form (f.eks. på papir) skal besluttes og

begrundes over for den aktindsigtssøgende senest 1 måned (30 kalenderdage) fra modtagel-

sen af anmodningen.

Alle sager om aktindsigt i miljøoplysninger skal være afsluttet senest 2 måneder (her regnes

der med 60 kalenderdage) fra modtagelsen af aktindsigtsanmodningen, dvs. hvis anmodningen

modtages d. 5. juni, skal den være besvaret d. 5. august.

2013-offentlighedsloven forudsætter, at aktindsigtssager almindeligvis kan behandles i løbet af

7 arbejdsdage. En aktindsigtsanmodning skal således som hovedregel afgøres inden udløbet af

den 7. arbejdsdag efter modtagelsen. Hvis sagen ikke kan afgøres inden 7 arbejdsdage, skal

ansøger orienteres herom og om begrundelsen herfor. Sagsbehandleren skal fastsætte en

holdbar ny frist og huske at følge op på fristen.

Hvor der er behov for præcisering af en upræcis og bredt formuleret aktindsigtsanmodning,

løber fristen for besvarelsen af aktindsigtsanmodningen som udgangspunkt først fra det tids-

punkt, hvor præciseringen har fundet sted.

Sendes en afgørelse i flere dele, anses sagen for afsluttet, når henvendelsen i al væsentlighed

er besvaret. Efter omstændighederne kan én henvendelse opdeles i flere separate aktindsigts-

sager, hvis henvendelsen omhandler flere af hinanden uafhængige forhold.

Ved beregning af fristerne for behandling af aktindsigtssager medregnes modtagelsesdatoen

ikke, dvs. fristen løber fra dagen efter modtagelsen af aktindsigtsanmodning. Hvis anmodnin-

gen modtages mandag (uanset tidspunktet på dagen) skal svaret således senest foreligge

onsdag i den følgende uge.

4.1.11 Hvilken betydning har lukkedage eller ferieperioder for

sagsbehandlingen?

Hvis den myndighed, der behandler anmodningen om aktindsigt, holder lukket i en sammen-

hængende periode – f.eks. omkring jul og nytår – af en sådan længde, at anmodningen om

aktindsigt ikke (med rimelighed) kan forventes færdigbehandlet inden for fristen på 7 arbejds-

dage, vil dette kunne begrunde, at fristen overskrides. Det vil sige, at man over for ansøger kan

tilkendegive, at det ikke er muligt at overholde fristen på 7 arbejdsdage, fordi myndigheden

holder lukket. Med ministeriets eksisterende lukkedage vil det kunne komme på tale i forbindel-

se med jul og påske. Bemærk, at lukkedagene ikke kan begrunde en længere udsættelse end

antallet af lukkedage.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

Almindelige ferieperioder som vinterferie, sommerferie og efterårsferie kan omvendt ikke be-

grunde udsættelse af fristen. I sådanne perioder er det myndighedens ansvar at sørge for en

passende bemanding og prioritering, så aktindsigtsanmodninger trods den ”tynde” bemanding

besvares inden for fristen.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

4.2. FAQs til Trin 2: Koordinering med chef, jurister, presseenhed,

MFVMs institutioner m.fl.

4.2.1

Skal du rette henvendelse til din chef, når du modtager en

aktindsigtsanmodning?

Ja, du skal som udgangspunkt orientere nærmeste chef, inden du starter sagsbehandlingen. I

en række tilfælde skal du yderligere også drøfte sagens afgørelse med nærmeste chef.

4.2.2

Skal der altid inddrages en jurist i behandlingen af en

aktindsigtssag?

Nej. Hvis det er klart, at aktindsigtsanmodningen skal imødekommes fuldt ud, skal der ikke

inddrages en jurist. Du skal tale med en jurist, hvis der skal meddeles helt eller delvist afslag,

hvis du vil give meroffentlighed, eller der i øvrigt er tvivl om juraen i sagen.

4.2.3

Bør der med det samme meddeles aktindsigt i de oplysninger,

som utvivlsomt skal udleveres?

Ja, der er pligt til snarest muligt at meddele aktindsigt i materiale, som utvivlsomt kan udleve-

res. Oplys samtidig, hvornår der vil blive taget stilling til den resterende del af anmodningen.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

4.3. FAQs til Trin 3: Udtalelse fra private virksomheder, andre

ministerier m.v.

4.3.1

Gælder der særlige procedurer i aktindsigtssager om

risikovirksomheder?

Ved alle anmodninger om aktindsigt i sager om risikovirksomheder (virksomheder med miljø-

godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5, og som er omfattet af bekendtgørelsen om

risikovirksomheder) skal Miljøstyrelsens ”erhvervsenhed” inddrages, hvis det vurderes, at

aktindsigtssagen er pressemæssigt eller politisk interessant.

Sagsbehandleren bør endvidere vurdere, om der er grundlag for at inddrage den politimyndig-

hed, der medvirker ved udarbejdelsen af sikkerhedsdokumenterne for virksomheden, fordi

aktindsigtsanmodningen også omfatter dokumenter eller oplysninger, der vil kunne undtages

fra aktindsigt i medfør af 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 1, og/eller nr. 6.

4.3.2

Er oplysninger om risikovirksomheder undtaget fra aktindsigt?

Sager om risikovirksomheder indeholder typisk oplysninger, som kan være omfattet af undta-

gelsesbestemmelsen i 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 1 eller nr. 6, hvorefter der ikke

skal gives aktindsigt.

I sagerne udfærdiges sikkerhedsdokumenter for den pågældende virksomhed i et samarbejde

mellem miljømyndighederne og politi- og beredskabsmyndigheder, koordineret af miljømyn-

dighederne, hvorfor sidstnævnte er ansvarlige for dokumenterne.

Er der tvivl om, hvorvidt hele sagens materiale eller enkeltstående oplysninger/dokumenter

heri falder ind under ovennævnte undtagelsesbestemmelser, bør spørgsmålet forelægges til

udtalelse for den politimyndighed, der har været med ved udarbejdelsen af sikkerhedsdoku-

menterne. Det vil herved blive vurderet, om det vil være skadeligt, for f.eks. bekæmpelse af

terror eller andre samfundsskadelige handlinger, at udlevere oplysningerne.

Ifølge PET, som overordnet rådgiver politikredsene i sikkerhedsspørgsmål, er det til fare for

statens sikkerhed at videregive følgende oplysninger:

Detaljerede oplysninger om en virksomheds produktions- og sikkerhedsforhold.

Detaljerede oplysninger om en virksomheds eller et anlægs opbygning.

Detaljerede oplysninger om de risici, der er forbundet med en virksomheds eller et anlægs

drift.

Detaljerede oplysninger om mængden af farlige stoffer, der opbevares af en virksomhed

og placering af de farlige stoffer, herunder placeringen af overjordiske oplag.

Der bør derfor være særligt fokus på oplysninger af ovennævnte karakter. Det er den pågæl-

dende myndighed, som træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles aktind-

sigt i hele eller visse dele af dokumenterne. Udtalelsen fra politimyndigheden indgår som et

moment i beslutningsgrundlaget, og den aktindsigtssøgende skal forinden partshøres over

udtalelsen (dog således, at evt. oplysninger, som politimyndigheden ikke ønsker udleveret,

ikke kommer til at fremgå af det materiale, der indhentes en udtalelse om).

4.3.3

Er oplysninger om privates økonomiske forhold undtaget fra

aktindsigt?

Oplysninger om privates økonomiske forhold kan være undtaget fra aktindsigt i medfør af §

12, stk. 1, nr. 1 i 1985-offentlighedsloven (§ 30, stk. 1, nr. 1 i 2013-offentlighedsloven). Ved

vurderingen af, om en oplysning kan undtages fra aktindsigt, er det afgørende, om oplysnin-

gen ud fra en generel betragtning efter sin karakter vedrører oplysninger om enkeltpersoners

private økonomiske forhold. Hvis den, hvis forhold en oplysning angår, særligt har tilkendegi-

vet, at den pågældende anser oplysningen for at tilhøre privatlivets fred, vil det efter omstæn-

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

dighederne kunne begrunde, at oplysningen undtages med hjemmel i bestemmelsen. Dette

gælder f.eks. hemmeligholdte telefonnumre og beskyttede adresser i folkeregistrene.

Såfremt det kun er en del af et dokument, der omfattes af bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 1,

skal den aktindsigtssøgende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold, jf. § 12, stk. 2 i

1985-offentlighedsloven (se § 34 i 2013-offentlighedsloven).

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

4.4. FAQs til Trin 4: Træf afgørelse i sagen og meddel afgørelsen

til den aktindsigtssøgende

4.4.1

Skal der gives aktindsigt i udkast til videnskabelige rapporter,

herunder i de ”mellemregninger”, der ikke benyttes i den

endelige rapport?

Rapportudkast, der ikke er sendt ”ud af huset” (ud af styrelsen eller departementet) betragtes

som interne arbejdsdokumenter, hvorfor der ikke nødvendigvis er pligt til at give aktindsigt

heri. Det skal dog vurderes konkret, om der alligevel skal ske udlevering efter meroffentlig-

hedsprincippet, jf. 2013-offentlighedslovens § 14. Der gælder særlige regler for ekstrahering,

jf. 1985-offentlighedslovens § 11 og 2013-offentlighedslovens § 28 og § 29.

4.4.2

Omfatter retten til aktindsigt en e-mail fra en styrelse til

departementet, hvori styrelsen sender forslag til besvarelser af

pressehenvendelser?

Ja, der er som udgangspunkt aktindsigt i e-mailen. Aktindsigt kan kun undlades, hvis én af

undtagelserne kan finde anvendelse.

4.4.3

Er departementet og f.eks. Naturstyrelsen at betragte som én

myndighed, således at udveksling af dokumenter mellem

departement og styrelsen ikke fratager dokumentet sin interne

karakter?

Nej, et dokument er ikke længere internt, hvis det er ”sendt ud af huset” fra f.eks. departemen-

tet til Naturstyrelsen. Et sådant dokument kan således ikke undtages fra aktindsigt efter reg-

lerne om interne arbejdsdokumenter (miljøoplysningslovens § 2, stk. 1 og 3, jf. 1985-

offentlighedslovens § 7). Der kan dog stadig være oplysninger i dokumentet, der efter en kon-

kret vurdering kan undtages fra aktindsigt efter nogle af de øvrige undtagelsesmuligheder.

4.4.4

Er der aktindsigt i ”cover” (ministerforklæde)?

Ja, et dokument er ikke undtaget fra aktindsigt blot fordi, der er tale om materiale, der skal

forelægges ministeren. Men der kan selvfølgelig være oplysninger i coveret (ministerforklæ-

det), som konkret kan undtages af hensyn til f.eks. beskyttelsen af den politiske beslutnings-

proces eller forholdet til andre lande eller EU.

Undtagelsesreglen i 2013-offentlighedslovens § 24 om ministerbetjening, gælder ikke for mil-

jøoplysninger. Hvis der ikke er tale om miljøoplysninger, kan ministerbetjeningsreglen anven-

des. Der henvises til Kammeradvokatens aktindsigtshåndbog.

4.4.5

Er der aktindsigt i interne mails?

Intern mailkorrespondance i en sag mellem f.eks. to kollegaer i en styrelse vil efter omstæn-

dighederne kunne undtages fra aktindsigt efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, jf. 1985-

offentlighedslovens § 7. Det kan dog ikke udelukkes, at der efter en konkret vurdering vil skulle

meddeles aktindsigt i visse interne mails eller dele heraf, herunder navnlig i oplysninger om

sagens faktiske grundlag, jf. 1985-offentlighedslovens § 11, stk. 1, og 2013-

offentlighedslovens § 28.

4.4.6

Gælder der særlige regler om aktindsigt i sms-beskeder og e-

mails?

E-mails og sms-beskeder m.v. skal som udgangspunkt behandles som fysiske dokumenter.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

E-mails og navnlig sms-beskeder kan imidlertid have en sådan ”formløs” karakter, at de ikke

kan anses for omfattet af aktindsigtsreglerne. Om dette er tilfældet vil bero på en konkret vurde-

ring af indholdet og karakteren af den enkelte e-mail eller sms-besked sammenholdt med ind-

holdet og karakteren af den sag, som e-mailen eller sms-beskeden angår.

I det omfang styrelserne og departementet konkret måtte overveje at give aktindsigt i sms’er,

skal dette drøftes med nærmeste jurachef inden udlevering af oplysningerne og departementet

skal orienteres.

4.4.7

Kan en tværministeriel arbejdsgruppe betragtes som en

selvstændig myndighed med det resultat, at brev- og e-

mailudveksling mellem gruppemedlemmer fra forskellige

ministerier betragtes som ”interne arbejdsdokumenter”, der er

undtaget fra aktindsigt?

Folketingets Ombudsmand har anført, at der består en forholdsvis fri adgang til at nedsætte

tværministerielle arbejdsgrupper m.v. som selvstændige forvaltningsmyndigheder. Hvis en

række forhold er overholdt, vil brevveksling og e-mails mellem arbejdsgruppemedlemmer, der

er ansat i forskellige ministerier, efter omstændighederne kunne undtages fra aktindsigt som

interne arbejdsdokumenter efter 1985-offentlighedslovens § 7 (se FOB 1989. 175) og 2013-

offentlighedslovens § 23.

Der lægges efter praksis vægt på følgende hovedkriterier ved vurderingen af, om den pågæl-

dende arbejdsgruppe kan betragtes som en selvstændig forvaltningsmyndighed: om der i ar-

bejdsgruppen indgår repræsentanter fra andre myndigheder, evt. private (FOB 1994. 401), om

arbejdsgruppens opgave er afgrænset såvel tidsmæssigt som emnemæssigt (bl.a. FOB 19.

175), om opgaven er af selvstændig karakter (bl.a. FOB 2004. 98), om arbejdsgruppen er un-

dergivet andre myndigheders instruktionsbeføjelse (FOB 1992. 206) og om arbejdsgruppens

evt. afgørelser kan indbringes for en anden myndighed (FOB 1992. 206).

Der er tale om en konkret vurdering af, hvorvidt overholdelsen af kriterierne for, at der er tale

om en selvstændig forvaltningsenhed, er overholdt. Se hertil bl.a. CIA-sagen (FOB 2010-17-1),

hvor en nedsat CIA-arbejdsgruppe, der bestod af repræsentanter for danske myndigheder,

skulle undersøge påståede flyvninger i dansk luftrum. Spørgsmålet var, om arbejdsgruppen

kunne betragtes som en selvstændig myndighed. Journalister havde bedt Udenrigsministeriet

om aktindsigt i dokumenter, der var udvekslet mellem arbejdsgruppens medlemmer, men fik

afslag med henvisning til, at arbejdsgruppen var en selvstændig myndighed, og at brevvekslin-

gen i arbejdsgruppen derfor var intern. Ombudsmanden fandt ikke, at CIA-arbejdsgruppen

kunne anses for en selvstændig myndighed, da den ikke havde en tilstrækkelig uafhængig og

selvstændig ledelse.

I forhold til vurderingen af, om et dokument kan undtages fra aktindsigt, er det derudover af

betydning i hvilken egenskab medlemmet af arbejdsgruppen har udarbejdet det pågældende

dokument: Er det som arbejdsgruppemedlem (med den virkning, at dokumentet er internt) eller

som ansat ved den pågældendes normale arbejdssted (med den virkning, at dokumentet ikke

kan betragtes som internt). Vurderingen afhænger af, om den pågældende medarbejder ved

dokumentets udarbejdelse er undergivet instruktion af ledelsen for den myndighed, der er med-

arbejderens normale ansættelsessted, således at dokumentet må siges at være afgivet på

denne myndigheds vegne og ansvar, eller om dokumentet er blevet til som en del af arbejdet

for den særlige myndighed, alene under instruktion af og ansvar over for denne myndigheds

ledelse (FOB 1989. 175 og FOB 2004. 98).

Det forhold, at arbejdsgruppens interne dokumenter journaliseres i de myndigheder, hvor ar-

bejdsgruppens medlemmer er ansat, indebærer ikke i sig selv, at dokumenterne mister deres

interne karakter (FOB 1994. 401). Det er dog en betingelse, at journalisering sker på sager, der

kun er tilgængelige for de medarbejdere i ansættelsesmyndigheden, der har tilknytning til ar-

bejdsgruppen. Hvis sagen ikke er forbeholdt disse medarbejdere, anses dokumentet for afgivet

til ansættelsesmyndigheden. Endvidere vil et dokument blive anset for afgivet, hvis dokumentet

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

udleveres til en eller flere af de i arbejdsgruppen repræsenterede myndigheder (departementet

eller styrelserne). Det vil f.eks. være tilfældet, hvis dokumentet inddrages i den pågældende

myndigheds behandling af andre sager.

Et arbejdsgruppemedlem kan – som led i varetagelsen af ansættelsesmyndighedens interes-

ser i arbejdsgruppen – udlevere arbejdsgruppens interne arbejdsdokumenter til medlemmets

foresatte (chef) i ansættelsesmyndigheden, uden at oplysningerne derved mister den interne

karakter, der kan udelukke adgang til aktindsigt. Materialet vil dog kun forblive internt, hvis

udleveringen sker med henblik på varetagelse af myndighedens interesser i arbejdsgruppen.

Hvis det interne materiale inddrages i andre sager, kan materialet ikke længere betragtes som

internt.

4.4.8

Kan navnet på den person, der har rettet henvendelse til

ministeriet om et konkret forhold, hemmeligholdes af

ministeriet, hvis der senere bliver anmodet om aktindsigt i

henvendelsen?

Der vil som udgangspunkt være aktindsigt i navnet på en aktindsigtsanmoder. Der vil dog

kunne forekomme situationer, hvor navnet (og/eller evt. andre oplysninger, som kan identifice-

re den pågældende) kan hemmeligholdes efter reglerne i 1985-offentlighedslovens § 13, stk.

1, nr. 3 og 6, og de tilsvarende bestemmelser i 2013-offentlighedsloven. Det kunne evt. kom-

me på tale, hvis der er tale om en ”whistleblower-henvendelse” fra en person, som er i nærlig-

gende risiko for at blive udsat for repressalier eller trusler. Bemærk, at en virksomhed vil have

partsstatus i forhold til en sag om virksomhedens lovovertrædelser, hvorfor forvaltningslovens

regler om aktindsigt vil finde anvendelse, hvis virksomheden søger om aktindsigt.

4.4.9

Er der særlige regler i forvaltningsloven, man skal være

opmærksom på i sager om aktindsigt?

Ja, sager om aktindsigt er som andre afgørelsessager omfattet af forvaltningsloven. Det gæl-

der f.eks. reglerne i lovens § 9 b om udsættelse af sagen, § 19 om partshøring, § 21 om retten

til udsættelse af sagens afgørelse, indtil en part i en sag har afgivet en udtalelse og § 24 om

begrundelseskravet.

Om forholdet til forvaltningslovens regler om parters aktindsigt bemærkes, at miljøoplysnings-

loven også regulerer parters aktindsigt. Hvis forvaltningsloven giver parter en bedre retsstilling

end, hvad der fremgår af miljøoplysningslovens regler, gælder denne bedre retsstilling imidler-

tid, og myndighederne er forpligtet til af egen drift at anvende de regler, der giver den bedste

retsstilling.

4.4.10 Er persondataloven relevant ved behandlingen af

aktindsigtssager?

Som hovedregel nej. Det antages i den juridiske litteratur, at persondatalovens regler om vide-

regivelse af personoplysninger (§§ 6-8) i almindelighed ikke giver anledning til afgrænsnings-

spørgsmål over for offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt.

Persondatalovens videregivelsesregler angår spørgsmålet om, i hvilke tilfælde en forvalt-

ningsmyndighed er

berettiget

til at udlevere personoplysninger til tredjemand (offentligheden),

medens offentlighedsloven vedrører spørgsmålet om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndig-

hed er

forpligtet

hertil.

På denne baggrund – og under henvisning til, at persondatalovens regler i almindelighed ikke

giver ret til aktindsigt i oplysninger om andre personer end vedkommende selv – må det anta-

ges, at begæringer fra offentligheden om aktindsigt fortsat alene skal afgøres efter offentlig-

hedsloven og miljøoplysningsloven.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

I det omfang ministeriet overvejer at give meraktindsigt, skal man dog være opmærksom på de

begrænsninger, der følger af persondataloven.

4.4.11 Gælder der særlige regler om aktindsigt i ”egne forhold”?

2013-offentlighedsloven indeholder – i lighed med persondatalovens § 31, stk. 1 – en bestem-

melse i § 8 om en persons ret til at få aktindsigt i oplysninger om sig selv (egenacces). Se

1985-offentlighedslovens § 4, stk. 2.

Der kan således i de tilfælde, hvor en person – der ikke er part i en afgørelsessag – anmoder

om aktindsigt i oplysninger om sig selv, opstå spørgsmål om, efter hvilket regelsæt (1985-

offentlighedslovens § 4, stk. 2, eller persondatalovens § 31, stk. 1), anmodningen skal behand-

les.

Da afgørelsen om indsigt skal træffes med henblik på det mest gunstige resultat, vil en begæ-

ring om egenacces i forhold til personoplysninger, der er undergivet elektronisk databehandling,

i praksis skulle behandles efter persondataloven og ikke offentlighedsloven. Det skyldes, at

persondataloven – foruden at give ret til at få meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles

– også giver ret til at få oplysninger om behandlingens formål, kategorierne af modtagere af

oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra oplysningerne stammer, jf. persondatalo-

vens § 31, stk. 1, nr. 2-4. En sådan ret til at få sådanne ”kontekstuelle oplysninger” følger ikke

af 1985-offentlighedslovens § 4, stk. 2.

En indsigtsbegæring skal besvares

snarest,

og er begæringen ikke besvaret inden 4 uger efter

modtagelsen, skal der gives den registrerede oplysning om grunden hertil, samt om, hvornår

afgørelsen kan forventes at foreligge, jf. persondatalovens § 31, stk. 2.

En registreret person, der har fået meddelelse efter persondatalovens § 31, stk. 1, har ikke krav

på ny meddelelse før 6 måneder efter sidste meddelelse, medmindre der godtgøres en særlig

interesse heri, jf. lovens § 33.

4.4.12 Er der aktindsigt i høringsnotater, der er udarbejdet i forbindelse

med forslag til love og bekendtgørelser?

Høringsnotater til

lovforslag

bliver automatisk tilgængelige for offentligheden på Folketingets

hjemmeside i forbindelse med lovforslagenes fremsættelse.

Forud for fremsættelsen af lovforslaget er der efter en konkret vurdering mulighed for at undta-

ge lovforslagssager, herunder høringsnotater, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, jf. 1985-

offentlighedslovens § 2, stk. 1.

Ved høringsnotater til

bekendtgørelser

skal det konkret afvejes efter principperne i offentlig-

hedsloven og miljøoplysningsloven, om der skal meddeles aktindsigt i de enkelte dokumenter

/oplysninger i høringsnotatet. Dette gælder også i relation til høringssvar, som myndigheden har

modtaget, uanset at det pågældende høringssvar først påtænkes omtalt i et høringsnotat på et

senere tidspunkt.

4.4.13 Gælder der særlige regler om aktindsigt i dokumenter, som

hidrører fra en EU-institution, og som ministeriet er i besiddelse

af?

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001 af 30. maj 2001, regulerer aktindsigt i

Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.. Udgangspunktet i forordningen

er, at ansøgninger om aktindsigt i dokumenter, der hidrører fra en EU-institution, men som

befinder sig i en medlemsstat, skal behandles efter nationale regler.

For at undgå at medlemsstaten udleverer dokumenter, der hidrører fra en EU-institution, uden

at have foretaget en tilbundsgående bedømmelse af, om dokumentet indeholder fortrolige op-

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

lysninger, der bør beskyttes, er det i forordningens artikel 5 bestemt, at medlemsstaten i disse

tilfælde – medmindre det er indlysende, at dokumentet enten skal udleveres eller ikke skal

udleveres – skal rådføre sig med pågældende institution for at træffe en afgørelse, som ikke

bringer opfyldelsen af forordningens målsætning i fare.

Udenrigsministeriet kan bistå Miljø-og Fødevareministeriet med kontakt til eksempelvis Kom-

missionen. Dette er f.eks. relevant, hvor der er tale om pilotskrivelser, åbningsskrivelser eller

begrundede udtalelser.

For sager, hvor der søges om aktindsigt i dokumenter fra Kommissionen, der er indgået efter

en notifikation iht. gennemsigtighedsdirektivet (2015/1535), f.eks. udførlige udtalelser eller

bemærkninger fra Kommissionen eller andre medlemsstater, skal forespørgslen gå via Er-

hvervsstyrelsens kontaktpunkt TRIS. Vejledning herom kan findes på Erhvervsstyrelsens

hjemmeside.

Hvilke procedurer, der skal anvendes i den konkrete sag, vil afhænge af sagens karakter. Det

anbefales i alle tilfælde at kontakte institutionens jurakontor i disse sager. Ved tvivlstilfælde

kan jurakontoret kontakte EU-retskontoret i Udenrigsministeriet i forhold til spørgsmål vedrø-

rende fortolkningen af forordning nr. 1049/2001.

Hvis den relevante EU-institution modsætter sig aktindsigt, vil der efter en konkret vurdering

være grundlag for at undtage oplysninger under henvisning til hensynet til mellemfolkelige

institutioner, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, jf. 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Forordningens artikel 5 giver også myndighederne i medlemsstaterne adgang til – i stedet for

at rådføre sig med den relevante EU-institution – at henvise den aktindsigtssøgende til at rette

henvendelse direkte til den relevante EU-institution. Denne mulighed kan oplyses over for den

aktindsigtssøgende, som eventuelt vil foretrække at kommunikere direkte med EU-

institutionerne.

Der skal ligeledes henvises til Europa-Parlamentets - og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006

af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til

oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprø-

velse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer.

4.4.14 Kan et andet ministerium eller en kommune anmode om

aktindsigt i ministeriets sager?

Ja, man taler dog i den situation ikke om aktindsigt, men om videregivelse. Se reglerne i for-

valtningslovens § 28 ff. (der til dels henviser til persondataloven).

4.4.15 Hvordan skal man behandle en henvendelse fra en anden

myndighed om at få adgang til oplysninger i ministeriet?

Efter forvaltningslovens § 28, stk. 1, reguleres spørgsmålet om videregivelse af personoplys-

ninger af persondataloven. Videregivelse af oplysninger, der ikke er personoplysninger, er

reguleret i forvaltningslovens § 28, stk. 2.

I det omfang myndigheden er berettiget til at videregive oplysningerne, skal myndigheden, jf.

forvaltningslovens § 31, på begæring af en anden myndighed videregive oplysningerne, hvis

de er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal

træffe.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

4.4.16 Gælder der særlige regler for aktindsigt i styrelsernes

forretningsmæssige forhold?

Aktindsigt i styrelsernes forretningsforhold

I 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, bestemmes det, at retten til aktindsigt kan be-

grænses i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til det offentliges

økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed. Samme

regel følger af 2013-offentlighedslovens § 33, nr. 2.

Denne undtagelse kan anvendes både i forhold til at beskytte en styrelses mulighed for at drive

sin forretning, f.eks. Naturstyrelsens handel med træ og træprodukter, og for at beskytte styrel-

sens (fremtidige) mulighed til at indgå kontrakter med private tilbudsgivere, f.eks. udbud, der

bliver gentaget, eller hvis styrelsen agerer på markedsvilkår, når den sælger sine produkter.

Skal undtagelsen anvendes, skal der altid gives en konkret begrundelse for, hvorfor oplysnin-

gen bliver undtaget. Det er f.eks. ikke nok at nægte at give aktindsigt i udbudsmateriale for at

sikre, at styrelsen vil kunne få tilbud igen. Det skal begrundes konkret, f.eks. med, at styrelsen

indgår den samme type kontrakt jævnligt, og derfor skal kunne agere på lige fod med tilbudsgi-

verne ved ikke at oplyse, hvordan tilbudsgiverne vil opfylde kontrakten, og hvor meget det vil

koste. Dette kan sikre konkurrencen mellem tilbudsgiverne og sikre, at styrelsen ikke får flere

helt ens tilbud.

Hvis styrelsen kan dokumentere, at styrelsens virksomhed drives på markedsvilkår i fuld kon-

kurrence med andre (private) virksomheder, behøver styrelsen ikke give aktindsigt i oplysnin-

ger, som drejer sig om denne del af styrelsens arbejde, jf. FOB 1991. 116.

I FOB 1991. 116, var der meddelt afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende Post- og Tele-

grafvæsenets Jetposttjeneste, der blev drevet på markedsvilkår og var økonomisk adskilt fra

postvæsenets øvrige virksomhed. Ombudsmanden tilsluttede sig afslaget og anførte mere

generelt, at såfremt en myndighed har dokumenteret, at der er tale om en klart afgrænset del af

det offentliges virksomhed, der udøves som en egentlig forretningsvirksomhed i fuld konkurren-

ce med andre (private) virksomheder, vil det normalt ikke være nødvendigt med yderligere

dokumentation for at anse betingelserne for anvendelse af § 13, stk. 1, nr. 5, for opfyldt.

Men det kan også komme på tale at undtage oplysninger om en virksomhed, hvis oplysninger-

ne kan skade konkurrencen på markedet i almindelighed, f.eks. fordi virksomheder kan koordi-

nere deres priser og produkter i forhold til hinanden ved at anmode om aktindsigt i de oplysnin-

ger, som en myndighed ligger inde med.

Dette kan f.eks. gøre sig gældende i aktindsigt i udbudssager, hvor både hensynet til en virk-

somheds væsentlige økonomiske interesser og det offentliges økonomiske interesser kan spille

ind i en afgørelse af, om der bør gives aktindsigt i oplysningerne.

Det offentliges økonomiske interesse vil i sådan et tilfælde være, at det offentlige kan gennem-

føre en udbudsforretning, hvor der er reel konkurrence, dvs. et ønske om, at tilbudsgiverne ikke

skal ensrette deres tilbud og priser i næste udbudsforretning. Det forudsætter, at styrelsen

kører den samme eller næsten den samme udbudsforretning gentagne gange.

Aktindsigt i konkurrenters forretningsforhold

Aktindsigt i de oplysninger, en myndighed ligger inde med om en konkurrent, kan evt. undtages

efter 1985-offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, såfremt oplysningerne er af væsentlig økono-

misk interesse for den virksomhed, som oplysningen angår. Afgørelsen skal altid være begrun-

det i konkrete omstændigheder. Samme regel følger af 2013-offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Der ligger i dette krav en betingelse om, at oplysningen, der kan undtages, skal være væsentlig

for virksomheden, og at den kan skade virksomhedens konkurrencedygtighed på markedet.

Dette kan f.eks. gøre sig gældende, hvis en virksomhed har afgivet et tilbud i en udbudsrunde,

og der er oplysninger om en produktionsmetode, som ikke er almindelig kendt.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

Såfremt en sagsbehandler får en sag om aktindsigt, hvor der kan være tale om konkurrence-

mæssige forhold, skal sagsbehandleren kontakte institutionens juraenhed.

Efter omstændighederne vil det være relevant at inddrage Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, f.eks. hvis en aktindsigtsanmodning vedrører oplysninger om priser, rabatter m.v. i forbin-

delse med handel med træ og træprodukter, hvor Naturstyrelsen er en stor aktør. Eksempelvis

var den tidligere Skov- og Naturstyrelse i 2009 involveret i konkurrencesag vedrørende infor-

mationsudveksling i brancheforeningen Dansk Skovforenings Handelsudvalg. Sagen blev

afsluttet med, at deltagerne i Handelsudvalget, herunder den tidligere Skov- og Naturstyrelse,

havde afstået fra at drøfte priser, rabatter eller andre væsentlige konkurrencevilkår med hin-

anden eller andre konkurrenter.

4.4.17 Hvilken betydning har offentligt ansattes tavshedspligt m.v.?

Retten til aktindsigt begrænses ikke af den

almindelige

tavshedspligt, der gælder for offentlige

ansatte.

Efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 2, er retten til aktindsigt i miljøoplysninger endvidere ikke

begrænset af

særlige

tavshedspligtsregler i anden lovgivning, medmindre der er tale om be-

stemmelser fastsat til gennemførelse af EU-retsakter. I modsætning hertil fastsætter 1985-

offentlighedslovens § 14 og 2013-offentlighedslovens § 35, at retten til aktindsigt er begrænset

af særlige tavshedspligtsregler.

Som det fremgår, vil en særlig tavshedspligtregel ikke altid føre til, at der ikke kan meddeles

aktindsigt i miljøoplysninger. Det afgørende vil være, om den særlige tavshedsforskrift vareta-

ger hensyn, som også tilgodeses ved miljøoplysningsdirektivets undtagelsesbestemmelser.

Står man i en situation, hvor der synes at foreligge en konflikt mellem på den ene side miljøop-

lysningsloven/miljøoplysningsdirektivet og på den anden side nationale regler, EU-regler eller

andre internationale regler (f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention), der be-

grænser adgangen til aktindsigt, anbefales det at søge bistand hos institutionens juridiske

enhed. Om denne særlige situation henvises til FOB 2014. 4, der vedr. afslag på aktindsigt i

oplysninger om afstamning og foreløbige prøveresultater for GMO-majs.

4.4.18 Kan du afgive en fortrolighedserklæring i en aktindsigtssag

(diskretionstilsagn)?

Spørgsmål om aktindsigt afgøres efter aktindsigtsreglerne. Du kan derfor ikke aftale med bor-

gere eller virksomheder, at visse oplysninger ikke skal være omfattet af retten til aktindsigt.

Men du må godt vejlede om aktindsigtsreglernes nærmere indhold.

Et samtykke fra den, oplysningen vedrører, kan ikke fremkalde pligt for ministeriet til at udleve-

re en privat oplysning, der ellers ville være undtaget fra aktindsigt. Det vil dog kræve en saglig

grund, hvis ministeriet nægter at give meroffentlighed i et sådant tilfælde.

Det er vigtigt, at du yder vejledning, hvis borgere/virksomheder fejlagtigt tror, at de selv kan

bestemme, om en oplysning er undergivet aktindsigt. Vejledningen skal i sagens natur gives,

inden oplysningen afgives af borgeren/virksomheden.

4.4.19 Gælder miljøoplysningslovens og offentlighedslovens

undtagelsesbestemmelser også for straffesager, når sagen

efterforskes af andre myndigheder end politiet?

Ikke kun sager, der behandles ved politiet og anklagemyndigheden, er undtaget fra aktindsigt i

medfør af miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, jf. 1985-offentlighedslovens § 2, stk. 1, 1. punk-

tum. Også sager om mulige strafbare handlinger, der efterforskes af andre myndigheder end

politiet (f.eks. SKAT), omfattes af undtagelsesbestemmelsen. Der er dog den forskel, at miljø-

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

oplysningslovens særlige afvejningsregler ikke gælder for sager ved politi og anklagemyndig-

hed.

Sager ved forvaltningsmyndigheder er undtaget fra aktindsigt fra det tidspunkt, hvor anmeldelse

indgives til politiet. Det bemærkes, at sager ved forvaltningsmyndigheder, der kan afslutte straf-

fesagen (ved administrative bødeforlæg), er undtaget fra aktindsigt fra det tidspunkt, hvor

der

træffes beslutning

om at indgive politianmeldelse, jf. pkt. 5.1.1 i vejledning om lov om offent-

lighed i forvaltningen.

Omvendt gælder bestemmelsen om undtagelse for aktindsigt også i de tilfælde, hvor det er

politi eller anklagemyndighed, som indhenter en udtalelse hos ministeriet/styrelsen

til brug for

straffesagens behandling. En sådan høringssag er således undtaget fra aktindsigt ved ministe-

riet/styrelsen.

Som udgangspunkt indebærer undtagelsen, at alle akter i en sådan forberedende straffesag er

undtaget fra aktindsigt. De dokumenter, som ministeriet ikke har oversendt til politiet, f.eks. fordi

myndigheden vurderer dem uden betydning for straffesagen, er dog ikke omfattet af undtagel-

sesbestemmelsen. Adgangen til aktindsigt i sådanne dokumenter kan imidlertid være undtaget i

medfør af bestemmelserne i 1985-offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1 og § 13, stk. 1, nr. 3,

fordi sådanne dokumenter f.eks. kan indeholde navne på personer eller virksomheder, der er

anmeldt til politiet, hvilket er oplysninger, denne bestemmelse tager højde for at beskytte.

I praksis vil de akter, der er oversendt til politiet ved anmeldelsen, foreligge i kopier hos styrel-

sen/ministeriet på en særskilt oprettet sag vedrørende politianmeldelse – og ofte også i selve

tilsynssagen.

Straffesager som Miljø- og Fødevareministeriet undtager fra aktindsigt, kan være underlagt

reglerne om aktindsigt i retsplejeloven. Der skal derfor henvises til politiet eller anklagemyndig-

heden.

Fødevarestyrelsen anvender i nogle tilfælde administrative bødeforlæg. Sager hvori der udste-

des administrative bødeforlæg er fra fremsættelsen, og indtil bøden er vedtaget, undtaget fra

aktindsigt under henvisning til 1985-offentlighedslovens § 2 ved miljøoplysninger eller § 19 i

2013-offentlighedsloven. Når bøden er vedtaget vurderes muligheden for aktindsigt ud fra de

almindelige regler i offentlighedsloven.

Det skal dog bemærkes, at dokumenter og oplysninger i straffesager er omfattet af pligten til af

egen drift at overveje meroffentlighed, jf. 2013-offentlighedslovens § 14, stk. 2.

For mere information om miljøoplysningslovens og offentlighedslovens undtagelsesbestemmel-

ser for straffesager se vejledningen til miljøoplysningsloven (nr. 10564 af 14/06/2006). Her

behandles også afvejningsreglen i forhold til reglerne om persondatabeskyttelse, som er særligt

relevante i straffesager.

4.4.20 Kan oplysninger rapporteret i grønne regnskaber holdes

fortrolige?

Der skal fortages en sædvanlig behandling af aktindsigtsanmodningen, herunder en vurdering

af virksomheders driftsmæssige og økonomiske forhold, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, og

bestemmelsen i 1985-offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, om undtagelse af sådanne oplys-

ninger fra aktindsigt.

Det følger af forarbejderne til 1985-offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, at aktindsigt skal

nægtes, hvis det må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der – typisk af konkur-

rencemæssige grunde – påføres den pågældende virksomhed eller person skade, navnlig

økonomisk skade af nogen betydning. Ministeriet må derfor foretage en konkretisering af, hvilke

økonomiske skadevirkninger for den, oplysningerne angår, der er tale om. Det skal af vurderin-

gen fremgå, hvorledes det økonomiske tab vil eller kan indtræde som en følgevirkning af, at

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

oplysningerne bliver udleverede. Det er ikke tilstrækkeligt blot at henvise til undtagelsesbe-

stemmelsens ordlyd, til konkurrencemæssige grunde eller tilsvarende abstrakte og mere gene-

relle angivelser af beskyttelsesbehovet.

I forhold til miljøoplysningsloven skal man dog være opmærksom på, at i det omfang oplysnin-

ger af nævnte karakter måtte være ”emissionsoplysninger”, hvormed menes oplysninger om

udledninger af enhver art, følger det af miljøoplysningslovens § 2, stk. 5, og miljøoplysningsdi-

rektivets artikel 4, stk. 2, at mulighederne for at hemmeligholde sådanne oplysninger er mere

snævre.

Det tilføjes, at det følger af § 13 i bekendtgørelsen om et register over udledning og overførsel

af forurenende stoffer (PRTR), at oplysninger, der i medfør af bekendtgørelsen rapporteres til

Miljøstyrelsen, i visse tilfælde ikke skal offentliggøres.

4.4.21 Hvad ligger i den afvejning af modstående hensyn, som

foreskrives i miljøoplysningsloven?

Miljøoplysningsloven indeholder en konkret og en generel afvejningsregel, jf. lovens § 2, stk.

Hvis ministeriet kan afslå en anmodning om udlevering af miljøoplysninger med henvisning til

en eller flere af offentlighedslovens eller forvaltningslovens undtagelser, skal der efter miljøop-

lysningsloven, før den endelige afgørelse træffes, foretages en konkret afvejning af offentlig-

hedens interesse i at få udleveret oplysningen over for de interesser, der varetages ved at

afslå en udlevering, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 1. punktum. Der er således tale om en

konkret

afvejning, og begrundelsen for tilbageholdelse skal derfor også være konkret.

Den

generelle

afvejningsregel går ud på, at de ovenfor nævnte undtagelsesbestemmelser i

offentlighedsloven og forvaltningsloven skal anvendes restriktivt under hensyntagen til sam-

fundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde, jf. miljøoplysningslo-

vens § 2, stk. 3, 2. punktum.

Folketingets Ombudsmand har i flere sager udtalt sig om den gældende lovs § 2, stk. 3, vedr.

afvejningsreglen, herunder om kravene til en konkret afvejning af de modstående interesser:

FOB 2009. 9-1: Kort & Matrikelstyrelsen og det tidligere Miljøministerium kunne ikke afslå

aktindsigt i data om Danmarks Højdemodel med henvisning til risikoen for, at oplysninger-

ne ville blive brugt på en retsstridig måde. Pligten til at foretage en konkret afvejning af

modstående interesser var ikke opfyldt.

FOB 2009. 9-4: Det tidligere Naturklagenævn afslog at give aktindsigt i nævnets sekreta-

riats notat til nævnet i en konkret sag på grund af hensynet til at kunne rådgive nævnets

medlemmer. Kravet om en konkret afvejning af modstående interesser var ikke opfyldt.

Se også FOB 2008.191, MAD 2008.1505, MAD 2007.952 og MAD 2005.1679 samt sag

C-71/10 fra EU-Domstolen.

4.4.22 Gælder der særlige regler, når ministeriet/styrelserne modtager

en anmodning om aktindsigt i personalesager?

Som udgangspunkt behandles alle anmodninger om aktindsigt i personalesager af Miljø- og

Fødevareministeriets Personale Administration (MPA) og de respektive HR-afdelinger i institu-

tionerne, der administrativt er en del af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Dog behandles aktind-

sigtsanmodninger vedrørende ministeren, departementschefen eller den særlige rådgiver af

departementet. MPA/HR-afdelingerne inddrages i denne sagsbehandling og orienteres om

afgørelsen.

MPA orienterer styrelsen/departementet og den medarbejder, i hvis forhold, der ønskes akt-

indsigt, om aktindsigtsanmodningen. MPA orienterer endvidere styrelsen/departementet/

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

medarbejderen om aktindsigtsafgørelsen, når denne er sendt til den, der har anmodet om akt-

indsigt.

Der er klageadgang til departementet for de afgørelser, som MPA træffer, ligesom klager over

Landbrugs- og Fiskeristyrelsens, Fødevarestyrelsens, Madkulturens, private organisationer og

fondes afgørelser om afslag på aktindsigt i personalemæssige forhold, kan påklages til depar-

tementet. Der er ikke anden administrativ klageadgang, for de afgørelser, som departementet

træffer.

4.4.23 Hvornår er departementet klageinstans for styrelsernes

afgørelser i aktindsigtssager?

Departementet er typisk klageinstans for aktindsigtssager, der ikke vedrører afgørelsessager

(f.eks. i sager vedrørende regeludarbejdelse eller i en styrelses rejseafregninger m.v.).

I afgørelsessager vil det normalt være Miljø- og Fødevareklagenævnet, der er klageinstans.

Hvis klageadgangen i afgørelsessagen er helt afskåret (f.eks. ved lov) er der dog ikke adgang

til at klage over aktindsigtsspørgsmål.

Hvis klageadgangen i afgørelsessagen er underlagt formelle betingelser (tidsfrister, særlige

begrænsninger i den klageberettigede kreds m.v.), gælder disse som udgangspunkt ikke for

klager over aktindsigtsspørgsmål.

Hvis klageadgangen i afgørelsessagen er sagligt begrænset til f.eks. kun at vedrøre principielle

spørgsmål, må det afgøres ved konkret fortolkning, om begrænsningen også slår igennem over

for aktindsigtsspørgsmål.

4.4.24 Er jeg som sagsbehandler efter miljøoplysningsloven forpligtet

til ”af mig selv” at stille oplysninger til rådighed for

offentligheden?

Nej, reglerne om aktiv informationspligt i 2013-offentlighedslovens § 17, stk. 1 og miljøoplys-

ningslovens § 5 b (miljøoplysningsdirektivets artikel 7) påhviler ikke dig personligt som sagsbe-

handler.

Reglerne tager sigte på ministeriet/styrelsen som sådan, men hvis du mener, at der foreligger

en situation, hvor der kan være en pligt til et aktivt informationsinitiativ, skal du selvfølgelig

drøfte sagen med din chef.

4.4.25 Er der aktindsigt i denne vejledning?

Ja. Vi lægger selvfølgelig gerne retningslinjerne for behandlingen af aktindsigtssagerne frem.

4.4.26 Skal Folketinget orienteres om aktindsigtssager?

Folketinget har anmodet om, at ministerierne giver Folketinget skriftlig besked, hvis et ministeri-

um – f.eks. i forbindelse med en aktindsigtsanmodning – bliver opmærksom på, at et dokument,

som er sendt til Folketinget i fortrolig form, har mistet dets fortrolige karakter.

Hvis der opstår en sådan situation, skal sagsbehandleren rådføre sig med institutionens jura-

enhed.

4.4.27 Hvordan meddeles aktindsigt i et dokument, hvis kun visse dele

af dokumentet skal udleveres?

Det kan ske ved, at de oplysninger, som skal meddeles, skrives over i et andet dokument, der

herefter udleveres. Det kan også ske ved, at de oplysninger, der i det pågældende dokument

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

skal undtages, overstreges, og at en scannet/kopieret udgave af dokumentet herefter udleve-

res med overstregede oplysninger.

4.4.28 I hvilket format bør dokumenter i en aktindsigtssag udleveres?

Dokumenter må ikke udleveres i et format, som let kan ændres. Aktindsigtsafgørelser skal

således – som alle elektronisk formidlede dokumenter fra offentlige myndigheder, der ikke skal

redigeres af modtageren – sendes i PDF/A-1-format. Heraf følger indirekte, at afgørelsen ikke

kan fremgå af selve fremsendelsesmailen. Kravet om anvendelse af PDF/A-1 gælder både

selve afgørelsesbrevet, men også vedhæftede bilag, idet der dog kan suppleres med en redi-

gérbar udgave af visse bilag (eksempelvis Excel-ark med sammenstilling af data fra en data-

base), hvis den aktindsigtssøgende har bedt om dette.

4.4.29 Gælder der særlige regler for aktindsigt i udbudssager?

Med virkning fra 1. januar 2016 kom en ny udbudslov (Loven kan findes på

www.retsinformation.dk ved søgning på lov nr. 1564 af 15/12/2015). Udbudslovens indeholder

en bestemmelse i § 5, som omhandler fortrolighed og aktindsigt i udbudssager.

I hver af Miljø- og Fødevareministeriets institutioner er der en udbudsansvarlig. Den udbuds-

ansvarlige i din institution skal

altid

kontaktes, når en sag omhandler aktindsigt i udbudsmate-

riale.

Under udbudsforretninger mødes de ordregivende myndigheder stadig oftere med anmodnin-

ger om aktindsigt. Aktindsigtsanmodningerne fremsættes både under og efter udbudsforret-

ningernes gennemførelse, herunder navnlig til brug for tilbudsgivernes overvejelser om at

indgive en klage til Klagenævnet for Udbud samt under verserende sager for Klagenævnet.

For ordregivere kan det være vanskeligt at afgrænse, hvilke dokumenter og oplysninger, der

kan eller skal undtages fra offentlighed. I forhold til igangværende udbudsprocedurer er der et

særligt behov for at opretholde princippet om ligebehandling af tilbudsgiverne og opretholdel-

sen af konkurrencen, også af hensyn til det offentliges økonomiske interesser (2013-

offentlighedslovens § 33, nr. 3). En ordregivende myndighed vil derfor som udgangspunkt

skulle være meget påpasselig med at give aktindsigt i verserende udbudssager, inden ud-

budsproceduren er afsluttet med indgåelsen af en kontrakt.

Bestemmelsen i Udbudslovens § 5 fastslår, at en ordregiver som udgangspunkt

ikke

må udle-

vere fortrolige oplysninger, som en økonomisk aktør har fremsendt i forbindelse med en ud-

budsprocedure, til tredjemand. Derudover kan en ordregiver pålægge ansøgere eller tilbuds-

givere fortrolighed med hensyn til oplysninger, som ordregiveren stiller til rådighed i forbindel-

se med en udbudsprocedure. Bestemmelsen omfatter både ordregiveres udlevering af oplys-

ninger af egen drift og efter anmodning fra tredjepart, og den gælder både udlevering af oplys-

ninger til andre deltagere i den pågældende procedure m.v., også mens processen er i gang,

og til udenforstående, herunder offentligheden.

De oplysninger, som en ansøger eller tilbudsgivere kan kræve fortrolighedsklausuleret, omfat-

ter navnlig tekniske hemmeligheder, forretningshemmeligheder og fortrolige aspekter af tilbud.

Beskyttelsen omfatter alene oplysninger, som den økonomiske aktør har fremsendt til ordregi-

ver. Det er desuden et krav, at den økonomiske aktør klart har angivet, at oplysningen ønskes

holdt fortrolig.

Fortrolighedsønsker vil ofte vedrøre oplysninger om forretningshemmeligheder og lignende, og

det vil i givet fald i praksis være bestemmelsen i 2013-offentlighedslovens § 30, nr. 2, der vil

være afgørende for, om et fortrolighedsønske skal efterkommes. Efter denne bestemmelse

omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder

eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk

betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imøde-

kommes. For oplysninger, der er omfattet af offentlighedslovens § 30, nr. 2, vil der gælde en

formodning for, at udlevering af oplysningerne vil indebære en nærliggende risiko for, at virk-

somheden eller den person, oplysningerne angår, vil lide skade af betydning. Den ordregiven-

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

de myndighed bør dog indhente en udtalelse fra den, som oplysningerne angår, for at få belyst

risikoen for økonomisk skade ved eventuel udlevering af oplysningerne.

Den omstændighed, at en ansøger eller tilbudsgiver ikke måtte have fremsat et fortroligheds-

ønske i forbindelse med fremsendelsen af oplysninger, har ikke betydning for behandlingen af

en aktindsigtsbegæring, da en sådan begæring under alle omstændigheder skal behandles

efter reglerne om aktindsigt.

4.4.30 Hvor finder jeg mere information om miljøoplysningsloven?

Miljøoplysningsloven opfylder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar

2003 om offentlig adgang til miljøinformationer og om ophævelse af Rådets direktiv

90/313/EØF og Århuskonventionens første søjle.

Der kan henvises til EU-Domstolens hjemmeside, hvor der er en række sager, hvor EU-

Domstolen fortolker miljøoplysningsdirektivet. Der kan endvidere henvises til EU-Domstolens

sager vedrørende fortolkningen af Rådsforordning 1367/2006, der supplerer den almindelige

aktindsigtsforordning 1049/2001 i forhold til miljøoplysninger, således at aktindsigtsreglerne for

EU’s organer og institutioner lever op til Århuskonventionen. Man skal dog være opmærksom

på, at miljøoplysningsdirektivet i visse tilfælde har implementeret Århuskonventionen anderle-

des end Rådsforordning 1367/2006. Et eksempel er ordningen vedrørende emissioner.

Der kan endvidere henvises til ”Compliance Committee” (Overholdelseskomiteen) under Århus-

konventionen. Overholdelseskomiteen har en righoldig praksis vedrørende adgangen til miljø-

oplysninger. Man skal dog være opmærksom på, at miljøoplysningsdirektivet i visse tilfælde er

mere præcis end Århuskonventionen (f.eks. definitionen på miljøoplysninger), og at Overholdel-

seskomiteens afgørelser ikke på samme måde har bindende virkning som EU-Domstolens

afgørelser. Overholdelseskomiteens afgørelser kan dog give en indikation af rækkevidden af

konventionens bestemmelser. EU-Domstolen har så vidt vides endnu ikke henvist til sager fra

Overholdelseskomiteen. Dette er dog sket i generaladvokatens forslag til afgørelser.

I dansk ret kan der ud over Miljøretlige Afgørelser (MAD) henvises til Miljø- og

Fødevareklagenævnets hjemmeside samt hjemmesiden for Folketingets Ombudsmand. Der

kan også henvises til Karnov-kommentaren for miljøoplysningsloven, hvori der også er en re-

degørelse for en række af de væsentlige sager, der har været ved bl.a. EU-Domstolen og Fol-

ketingets Ombudsmand. Endelig kan der henvises til offentlighedsportalen.

Se også den eksterne vejledning til miljøoplysningsloven nr. 10564 af 14/06/2006. Endelig kan

der henvises til Miljøstyrelsens kommende eksterne vejledning om aktindsigt i miljøoplysninger

efter ikrafttrædelsen af 2013-offentlighedsloven.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

4.5. FAQs til Trin 5: Orienter de involverede personer, virksom-

heder og myndigheder

4.5.1

Skal en ansat underrettes, når der er ansøgt om aktindsigt i den

ansattes personalesag?

Ja, det fremgår udtrykkeligt af § 16, stk. 3 i 1985-offentlighedsloven (og 2013-

offentlighedslovens § 41). Den ansatte skal dels underrettes, når anmodningen er modtaget,

dels når der meddeles aktindsigt i den ansattes personalesag. Den ansatte har ret til at få at

vide, hvem der har ansøgt om aktindsigt i den ansattes personalesag.

Husk at sende en kopi af aktindsigtsafgørelsen til de involverede personer, virksomheder og

myndigheder.

Miljø- og Fødevareministeriet / Aktindsigtsvejledning

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K