Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1889769_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 394
Offentligt
https://frit-fjerkrae.dk/
Frit Fjerkræs input til
Fødevareforlig 2018
Der er indenfor de seneste år åbnet op for flere muligheder for små lokale producenter af æg
og fjerkræ, men der er stadig plads til forbedringer. Lovgivningen er i dag på mange områder
stadig meget tung for små producenter, og ofte indrettet til en stor monoproduktion og ikke til
mindre alsidige landbrug, med flere forskellige dyrehold/typer. På visse områder er det
direkte konkurrenceforvridende der umuliggør en mangfoldig småskalaproduktion.
I Foreningen Frit Fjerkræ har vi flere forslag til hvordan kontrollen kan indrettes mere rimeligt
for små producenter uden at det går ud over fødevaresikkerheden. Vi har forslag inden for:
●
●
●
●
●
●
●
●
Salmonellakontrol af spiseæg fra små besætninger
Godkendelse af høns der IKKE stammer fra registrerede rugerier (racehøns)
Blodprøvning af høns for aviær influenza
Newcastle disease
Antalsbegrænsning for stalddørssalg
Bagatelgrænse for salg af slagtet fjerkræ
Erstatning ved nedslagtning grundet fund af salmonella
Nedsættelse af alt for høj timepris for fødevarekontrol
Salmonellakontrol af spiseæg fra små besætninger
Vi mener, at der er plads til forbedringer, de små besætninger bliver forskelsbehandlet i
forhold til de større besætninger, som reglerne er i dag!
Vi har derfor foreslået Fødevarestyrelsen, at kontrollen ændres på samme måde som den
blev i 2013 for store besætninger, til at være bakteriologiske prøver (gødning) i stedet for
serologiske (æg). Der er for mange falske positive prøver fra æg. Altså prøver som viser at
der er salmonella, men hvor den opfølgende test viser at der alligevel ikke er salmonella.
I 2016 og 2017 var der i alt 29 mistanker ud fra kontrollen med æg. I ingen (nul) af tilfældene
viste en efterfølgende test med gødningsprøver at der var salmonella i besætningen. 22 af
de mistænkte besætninger blev testet og blev fundet negative for salmonella. (De resterende
7 besætninger opgav stalddørssalget og blev derfor ikke testet yderligere).
Ydermere vil et skift til gødningsprøver i næsten alle tilfælde være billigere for
stalddørsproducenten. Samtidig kan det undgås at producenter unødigt sættes under
offentligt tilsyn og skal betale for at FVST kommer ud og foretager sokkeprøver efter falske
positive prøver.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 615: Spm. om kommentar til henvendelse af 6/4-18 fra Frit Fjerkræ om input til Fødevareforlig 2018, til miljø- og fødevareministeren
1889769_0002.png
https://frit-fjerkrae.dk/
Bemærk at store besætninger udelukkende testes via bakteriologiske prøver, mens der i dag
kræves serologiske for stalddørssælgere.
Godkendelse af høns der IKKE stammer fra
registrerede rugerier (racehøns)
Der er også grund til at kigge på reglerne for godkendelse af høns der IKKE stammer fra
registrerede-rugerier (racehøns). De skal i dag testes for salmonella med blodprøver og æg,
men hvis en besætning testes positiv, testes den igen med gødningsprøver. Derfor foreslår
vi at det usikre mellemled med serologiske prøver (æg) springes over og der udelukkende
bruges gødningsprøver. Det vil nemlig gøre det mere økonomisk overkommeligt at få
godkendt en besætning til stalddørssalg og dermed forhåbentlig få flere til at bruge racehøns
i stalddørssalg. Ydermere kan æg fra ikke-registrerede rugerier ikke godkendes til
videresalg, de kan kun godkendes til stalddørssalg. Dvs. de må ikke sælges på markeder, i
butikker eller restauranter. Dette er et hul i lovgivningen. Der bør beskrives krav til æg fra
ikke registrerede rugerier til videresalg.
Blodprøvning af høns for aviær influenza
De danske særregler på området for overvågning mod fugleinfluenza, aviær influenza,
foreskriver, at hønsehold på mere end 100 udegående æglæggende høns, hvor æggene
sælges som konsumæg, eller fjerkræhold på mere end 100 dyr, hvorfra der sælges levende
fjerkræ, skal testes for fugleinfluenza ved hjælp af blodprøver. Der skal testes hele fire
gange årligt, det vil sige hver 3. måned. Holdes der ænder eller gæs til avl (rugeæg) i
besætninger der overstiger 100 dyr, skal der kun testen en gang årligt (BEK nr 712 af
27/05/2015 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=170717/.)
EU's fødevaresikkerhedsagentur, EFSA, har i deres videnskabelige rapport fra efteråret
2017 omkring Aviær Influenza opfordret til at fokusere indsatsen på svømmefugle, og
konkluderet at den aktive overvågning (blodprøver) på høns ikke er effektiv! For høns er det
vigtigt at fokusere på sygdomstegn og dødsfald, ikke på blodprøver. Der er en direkte
opfordring fra EFSA til at fokusere på svømmefugle i stedet. Det er også i direkte modstrid
mod EFSA’s anbefaling, at høns i Danmark testes langt oftere end svømmefugle.
Frit Fjerkræ opfordrer kraftigt til, at de danske regler bringes i overensstemmelse med
EFSA’s anbefalinger; at krav om blodprøver på udegående høns i besætninger større end
100 stk. bortfalder.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 615: Spm. om kommentar til henvendelse af 6/4-18 fra Frit Fjerkræ om input til Fødevareforlig 2018, til miljø- og fødevareministeren
1889769_0003.png
https://frit-fjerkrae.dk/
Newcastle disease
Når en lille producent har over 100 hønsefugle skal producenten efterleve bekendtgørelsen
om vaccination for fjerkræsygdommen Newcastle disease. Problemet her er at
bekendtgørelsen er lavet til producenter med tusindvis af fjerkræ klækket på samme
tidspunkt. Små producenter har ofte mange mindre hold af fjerkræ og deriblandt høner, der
er beregnet til æglægning og haner der bliver til slagtekyllinger i samme hold. I
bekendtgørelsen er der forskellige vaccinationsprogrammer for hhv. slagtekyllinger og
æglæggende høner. Dette er et klart eksempel på at den nuværende fødevarelovgivning
ikke er gearet til små producenter med forskellige typer af dyrehold. Derudover fås vaccinen
kun i pakninger til flere tusind høns der, når den først er åbnet, skal bruges inden for få
timer. Der er således i praksis stort set umuligt for mindre producenter at overholde
lovgivningen på dette område. Det er derfor nødvendigt med en harmonisering af
vaccinationsprogrammerne, der både tager højde for de forskellige dyrehold og inddrager
det økonomiske aspekt.
Antalsbegrænsning for stalddørssalg
Tilbage i 2016 blev der åbnet op for at lokale producenter kan få lov til at sælge friskslagtet
fjerkræ uden indvolde til private kunder samt til lokale butikker og restauranter, hvis de
indretter sig med forhold svarende til en slagterbutik, tager salmonallaprøver og laver
egenkontrol. Dette bifalder vi i foreningen Frit Fjerkræ, men vi mener at grænsen på max
500 dyr årligt er alt for lav. Man kan ligeledes stille spørgsmålstegn ved rimeligheden i at en
kalkun på 15 kg tæller det samme som kylling på 1,2 kg i det regnestykke.
Til sammenligning er grænsen i Sverige 10.000 stk. Sverige har samme særstatus for
salmonella i EU som Danmark har. Vi vil derfor opfordre til, at grænsen for antal dyr bliver
hævet, så det bliver muligt at lave en mere rentabel forretning ud af et stalddørssalg og lokal
forankret produktion, da det jo er forbundet med en del omkostninger at indrette rum og
køleforanstaltninger til slagtning.
Bagatelgrænse for salg af slagtet fjerkræ
I 2013 blev der indført en bagatelgrænse for konsumæg, således at det blev muligt at sælge
æg fra høns uden kontrol, hvis man havde færre end 30 høns. På samme måde kan der
indføres en bagatelgrænse for slagtet fjerkræ, således at man uden salmonellakontrol og
særlig indretning kan få lov at forære sin nabo en nyslagtet hanekylling eller suppehøne
uden at bryde lovgivningen.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 615: Spm. om kommentar til henvendelse af 6/4-18 fra Frit Fjerkræ om input til Fødevareforlig 2018, til miljø- og fødevareministeren
1889769_0004.png
https://frit-fjerkrae.dk/
Erstatning ved nedslagtning grundet fund af
salmonella
Der er i den nuværende lovgivning en urimelig forskelsbehandling af producenter ved fund af
salmonella i slagtekylligner i forhold til æglæggende høner. Som lovgivningen er i dag er det
muligt at få erstatning hvis æglæggende høner bliver smittet med salmonella, men det er
ikke muligt for slagtekyllinger. Her får producenten det fulde tab ved fund af salmonella.
Store producenter har ved fund af salmonella mulighed for at eksportere det slagtede
fjerkræ, eller sælge det som varmebehandlet. Denne mulighed har små producenter ikke og
må derfor tage 100% af tabet hvis en slagtekyllingebesætning smittes med salmonella. Det
er en urimelig forskelsbehandling og der bør være ens erstatningsregler for æglæggende
høner og slagtekyllinger ved fund af salmonella.
Nedsættelse af alt for høj timepris for
fødevarekontrol
Specielt for små producenter rammer den politisk satte urimeligt høje timepris på 3000
kr/time meget hårdt i forhold til omsætningen. Det gør det ikke bedre at den indenfor det
sidste år er fordoblet. Prisen for kontrolbesøg er helt ude af trit med omkostningerne og den
bør sænkes til en reel timepris på mindre end det halve af hvad den er i dag. Specielt hvis
det er et ønske at fremme de mindre fødevareproducenter er dette meget nødvendigt.