Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1889922_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 04-05-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPLBT
Sagsnr.: 1803142
Dok. nr.: 597512
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 6. april 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 613 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 613:
”Har
ministrene været præsenteret for andre forslag til tiltag mod resistensproblemer
som følge af brug af azolmidler end dem, som regeringen har taget?”
Svar:
Jeg har aftalt med miljø- og fødevareministeren, at vi besvarer spørgsmålet hver især.
I det følgende vil jeg således besvare spørgsmålet for så vidt angår, om jeg som
sundhedsminister har været præsenteret for andre tiltag mod resistensproblemer som
følge af brug af azolmidler end dem, som jeg har besluttet at iværksætte under Sund-
heds- og Ældreministeriets ressort.
Som det fremgik af min tale på samrådet, har jeg iværksat alle de tiltag, som jeg er
blevet præsenteret for, nemlig nedsættelse af en tværministeriel arbejdsgruppe og
iværksættelse af en ny overvågning af azolresistens med afsæt i økonomiaftalen for
2018 og de alt 48 mio. kr., som regeringen og Dansk Folkeparti med finansloven for
2018 prioriterede til at styrke indsatsen mod antibiotikaresistens på Statens Serum In-
stitut frem mod 2021 og efterfølgende med 16 mio. kr. årligt.
For en god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at mit departement har oplyst
mig om,
at departe e tet i forbi delse ed DR’s he ve delse
den 26. januar 2018
a odede State s Seru I stitut o bidrag til besvarelse af DR’s spørgs ål, heru der
forslag til mulige initiativer på området. Jeg er ikke tidligere blevet præsenteret for
dette bidrag.
I bidraget nævnte Statens Serum Institut nogle konkrete forslag, som falder uden for
mit ressort, nemlig behovet for løbende overvågning af resistens i miljøet, undersø-
gelse af nye pesticid-azolers evne til at skabe azolresistens i
Aspergillus Fumigatus
samt
en eventuel begrænsning af brugen af de relevante krydsresistensfremkaldende pesti-
cid-azoler. Derudover nævnte Statens Serum Institut styrket forskning i bedre diagno-
stik af Aspergillus-infektioner.
Disse forslag fra Statens Serum Institut drøftes i relation til den afrapportering, som
arbejdsgruppen sender til de to ministerier. Som både fødevareministeren og jeg sagde
på samrådet, kan vi hverken udelukke eller konkludere, at der er præparater, der skal
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om forslag til tiltag mod resistensproblemer som følge af brug af azolmidler end dem, som regeringen har taget, til miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren
forbeholdes humant brug. Det er bl.a. noget af det, som den tværfaglige arbejdsgruppe
skal afdække viden om.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Lisa Bugge-Toft
Side 2