Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1894785_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 497
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 498 (MOF alm. del) stillet den 2. marts
2018 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 498
”Ministrene bedes redegøre for kilderne til azol-forbindelser i naturen, og hvordan azol-resistente
svampe kan havne i luftveje m.v. hos mennesker? Ministrene bedes i den forbindelse besvare følgende
spørgsmål:
• Hvilke naturlige eller ukendte kilder til udbredelsen af azol-forbindelser findes der, og har de
betydning for forekomsten af azol-resistente svampe?
• Fra hvilke kilder belastes luft, vand og jord med azolforbindelser?
• Hvad er kilderne til azol-forbindelser, der havner i kommunale renseanlæg?
• Hvor store mængder azol-forbindelser udbringes på markerne via spildevandsslam, og bidrager dette
til resistens?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”De kendte kilder til azoler i naturen er:
Pesticider. Flere azoler er godkendt til anvendelse som pestcider i landbruget.
Biocider. Azoler er godkendt som biocider, f.eks. i træbeskyttelse.
Lægemidler. Lægemidler til behandling af svampeinfektioner indeholder azoler. Disse kan spores i
rensningsanlæg hvorfra de kan ende i miljøet.
Nitrifikationshæmmer. 1,2,4-triazol kan anvendes om nitrifikationshæmmer i landbruget.
Anvendelsen i Danmark vurderes at være lille.
Industrikemikalier. 1,2,4-triazol er et udbredt industrikemikalie og det kan ikke udelukkes at
anvendelsen kan føre til eksponering af miljøet.
Naturlig dannelse. Nogle studier indikerer. at der kan være en naturlig dannelse af 1,2,4-triazol.
Dette er dog ikke endegyldigt bevist.
For flere detaljer henvises til notat om mulige kilder til 1,2,4-triazol, der er oversendt til folketinget i
forbindelse med oversendelse af sammendrag af rapporten ”Varslingssystemet for udvaskning af
pesticider til grundvand – moniteringsresultater med fokus på juli 2013–juni 2016” i december 2017.
Miljøstyrelsen er ikke bekendt med undersøgelser af forekomsten af azoler i danske rensningsanlæg.
Studier fra Kina og Schweiz har analyseret for forskellige azoler i rensningsanlæg. I begge studier blev
der fundet azoler fra lægemidler, og i studiet fra Schweiz også azoler fra biocider, i spildevandet.
Studierne viser, at stofferne fluconazol, der benyttes i medicin, og propiconazol og tebuconazol, der
benyttes i pesticider og biocider, ikke nedbrydes i rensningsanlægget og dermed kan det være til stede i
spildevandsslammet.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm. om dokumentation for at nedsættelsen af doseringen af flere azolsvampemidler har haft en gavnlig effekt m.m., til miljø- og fødevareministeren
Ifølge rapporten ”Livscyklusvurdering og samfundsøkonomisk analyse for anvendelse af
spildevandsslam” Miljøprojekt nr. 1459, 2013 blev der i Danmark i 2009 produceret ca. 144.000 tons
tørstof slam fra de kommunale og private rensningsanlæg. Heraf blev ca. 75.000 tons tørstof (52 %)
udspredt på landbrugsjord, ca. 34.000 tons tørstof (24 %) til forbrænding, ca. 17.000 tons tørstof (12
%) til slam-mineraliseringsanlæg, ca. 835 tons tørstof (1 %) til deponi, ca. 9.900 tons tørstof (7 %) til
eksport og ca. 5.600 tons tørstof (4 %) til andet. Azoler i spildevandsslam kan derfor tænkes at ende på
landbrugsjord, men der savnes viden om emnet. Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der
skal samle den eksisterende viden og komme med forslag til, hvilken viden vi mangler, hvor dette kan
indgå. Der er desuden generelt behov for mere forskning, og Miljøstyrelsen vil derfor tage
problemstillingen med i programmet for bekæmpelsesmiddelforskning efter sommerferien.”
./.
Der henvises i øvrigt til besvarelse fra sundhedsministeren.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
2