Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. maj 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 611 (MOF alm. del) stillet 6. april efter
ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 611
”Ministeren oplyste under besvarelsen af MOF alm. del – samrådsspørgsmål AL og AM, at
Miljøstyrelsen i 2014 nedsatte doseringen af flere azolsvampemidler og lagde loft over den samlede
dosering af aktivstofferne for at beskytte grundvandet mod udvaskning af et nedbrydningsprodukt fra
disse midler. Findes der dokumentation for, at dette initiativ har haft en gavnlig effekt?”
Svar
Der er i Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) undersøgt for
nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol, der stammer fra en gruppe azoler. Miljøstyrelsen forbød i 2014
midler med disse aktivstoffer i efterårsanvendelse i korn, nedsatte doseringen af flere af midlerne og
lagde loft over den samlede dosering af de aktivstoffer, der vurderedes at omdannes til 1,2,4-triazol.
Resultaterne i den seneste VAP-rapport viser, at de tidligere godkendte anvendelser kan have været et
problem, men testene efter de nye regler har på nuværende tidspunkt ikke vist overskridelser af
kravværdien. Inden testene af azol-fungiciderne er der i de fleste tilfælde fundet
baggrundskoncentrationer af 1,2,4-triazol i samme størrelsesorden som efter udbringning. Det er
derfor muligt, at der er andre kilder til fundene, herunder tidligere udbringninger, jf. også svar på alm
del spm. 498.
Jakob Ellemenn-Jensen
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk