MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om korrespondance fra årene 2012 og 2013 mellem departementet og styrelserne i det daværende Ministerium for Sundhed og Forebyggelse og mellem ministeriets styrelser, til sundhedsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Dato: 27-03-2018

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPLBT

Sagsnr.: 1802106

Dok. nr.: 566133

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 2. marts 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 494 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 494:

”Vil ministrene redegøre for, hvornår mistanken om resistente svampe i landbruget og i

sundhedsvæsenet opstod, og herunder besvare følgende spørgsmål:

• I hvilket land og hvornår opstod den første mistanke om resistensudvikling mod azol-

midler i svampe i landbruget hhv. sundhedsvæsenet, og hvem påpegede først en mulig

sammenhæng mellem landbrugets og industriens forbrug af azol-midler og resistente

svampe i sundhedsvæsenet?

• Hvornår er en mulig sammenhæng mellem landbrugets og industriens forbrug af azol-

midler og resistente svampe i sundhedsvæsenet første gang blevet adresseret i FN, EU

eller af en regering?

• Hvornår er styrelserne under Miljø- og Fødevareministeriet og Sundheds- og Ældremi-

nisteriet blevet bekendt med en mulig sammenhæng mellem landbrugets og industri-

ens forbrug af azol-midler og resistente svampe i sundhedsvæsenet, og hvornår har

denne viden nået departementerne i ministerierne og regeringen?

• Hvornår har landbrugets og industriens organisationer eller rådgivere korresponderet

med styrelser, departementer eller ministre om en mulig sammenhæng mellem land-

brugets og industriens forbrug af azol-midler og resistente svampe i sundhedsvæsenet?

• Har ECE, DTU, SEGES eller andre faglige miljøer korresponderet med styrelser, departe-

menter eller ministre om en mulig sammenhæng mellem landbrugets og industriens

forbrug af azol-midler og resistente svampe i sundhedsvæsenet?

• Hvornår var der første gang kontakt mellem regeringen/ministerier og interesseorgani-

sationer om en mulig sammenhæng mellem landbrugets og industriens forbrug af azol-

midler og resistente svampe i sundhedsvæsenet?

• Har regionerne, hospitaler, læger, sundhedsfaglige organisationer m.v. korresponderet

med styrelser, departementer eller ministre om en mulig sammenhæng mellem land-

brugets og industriens forbrug af azol-midler og resistente svampe i sundhedsvæsenet?

• Hvornår var danske myndigheder første gang i kontakt med udenlandske myndigheder

om en mulig sammenhæng mellem landbrugets og industriens forbrug af azol-midler og

resistente svampe i sundhedsvæsenet?”.

Svar:

Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Statens Serum Institut, som

på baggrund af dokumentgennemgang og hukommelse har udarbejdet en tidslinje,

der beskriver de tidsmæssige aspekter i relation til forskellige faglige interessenters

viden om en eventuel sammenhæng mellem brug af azol-midler i samfundet og resi-

stente svampe i sundhedsvæsenet, herunder hvornår Statens Serum Institut blev be-

kendt med problemstillingen. Statens Serum Institut oplyser endvidere, at Sundheds-

styrelsen er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af tidslinjen, som fremgår af

bilag 1.

./.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om korrespondance fra årene 2012 og 2013 mellem departementet og styrelserne i det daværende Ministerium for Sundhed og Forebyggelse og mellem ministeriets styrelser, til sundhedsministeren

For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår departementet og jeg som sundhedsmini-

ster er blevet bekendt med den viden, som Statens Serum Institut har haft om pro-

blemstillingen, vil jeg gerne understrege, at jeg som minister først er blevet bekendt

med problemstillingen i forbindelse med, at DR den 26. januar 2018 henvendte sig

vedrørende det indslag, der blev bragt i 21Søndag den 11. februar 2018.

Det samme gør sig gældende for departementet, da Statens Serum Institut ikke på

noget tidspunkt har rejst problemstillingen direkte over for departementet. De drøf-

telser, som Statens Serum Institut oplyser har fundet sted på møder i Det Nationale

Antibiotikaråd, har hverken haft skriftlig eller direkte karakter, da emnet blot er ble-

vet nævnt i forbindelse med rådets drøftelser af resistensproblemstillinger i bred for-

stand. Tilmed fremgår drøftelserne ikke af mødereferaterne, ligesom Statens Serum

Institut ikke erindrer, på hvilke møder problemstillingen er blevet nævnt. Ligeledes

forholder det sig med de noter, som departementet har modtaget fra EU-højniveau-

mødet om antibiotikaresistens den 23. november 2017. Det, at problemstillingen blev

nævnt på 5 linjer iblandt opremsning af en lang række andre problemstillinger, havde

ikke en karakter, der gav anledning til videre handling eller orientering på ministerni-

veau.

I lyset af at jeg først for nylig er blevet bekendt med problemstillingen, har jeg ikke

selv korresponderet med eksterne parter om sagen. Siden jeg og departementet blev

bekendt med problemstillingen, har departementet løbende korresponderet med

Miljø- og Fødevareministeriet. Dette for at kunne håndtere problemstillingen i et One

Health perspektiv, hvor vi anerkender, at der er behov for at se sundhed for menne-

sker og dyr samt hensynet til miljøet i en helhed.

./.

Jeg vil gerne understrege, at jeg tager hele resistensområdet meget alvorligt og, at

jeg sammen med regeringen har iværksat en række initiativer, som vil styrke vores

indsats på området. I juli 2017 lancerede jeg en national handlingsplan for antibiotika

til mennesker, som for første gang i dansk historie opstiller tre målbare mål for en re-

duktion i forbruget af antibiotika til mennesker frem mod udgangen af 2020. Hand-

lingsplanen udmønter den One Health strategi mod antibiotikaresistens, som miljø-

og fødevareministeren og jeg offentligjorde i samme måned. Derudover prioriterede

regeringen og Dansk Folkeparti med aftalen om finansloven for 2018 at styrke indsat-

sen mod antibiotikaresistens på Statens Seruminstitut med i alt 48 mio. kr. frem mod

2021 og efterfølgende med 16 mio. kr. årligt. Midlerne skal bl.a. gå til at styrke over-

vågningen af infektioner med resistente bakterier, fremtidssikre infektionsberedska-

bet så vi også i fremtiden vil være i stand til at håndtere truslen fra antibiotikaresi-

stens samt overvåge nye resistensformer. For yderligere at styrke det danske bered-

skab overtager Københavns Universitet (KU) og SSI med virkning fra 2020 det veteri-

nære beredskab fra DTU, da KU og SSI blev tildelt opgaven som led i Miljø- og Fødeva-

reministeriets konkurrenceudsættelse af det forskningsbaserede veterinære myndig-

hedsberedskab i januar 2017. Dermed vil det i højere grad blive muligt at forudse og

forebygge infektioner hos mennesker.

Fordi regeringen sammen med Dansk Folkeparti for nyligt har afsat nye midler til ind-

satsen mod antibiotikaresistens på Statens Serum Institut er det, nu hvor jeg er ble-

vet bekendt med problemstillingen, allerede muligt at påbegynde etableringen af en

national human overvågning af azolresistens i svampe medio 2018. Derudover ned-

sætter jeg i samarbejde med miljø- og fødevareministeren en tværministeriel ar-

bejdsgruppe, som bl.a. skal kigge på den eksisterende viden på området, og om der

er områder, hvor der er behov for mere viden. Samlet set vil disse initiativer tilveje-

Side 2

./.

bringe mere viden og overblik over området, ligesom arbejdsgruppens arbejde vil

give os et grundlag for at vurdere, om der er behov for at iværksætte yderligere tvær-

ministerielle initiativer på området. For en nærmere beskrivelse af initiativerne henvi-

ser jeg til min besvarelse af SUU alm. del spørgsmål 561.

Afslutningsvist henviser jeg til miljø- og fødevareministerens besvarelse af samme

spørgsmål.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Lisa Bugge-Toft

Side 3

Bilag 1. Produkter der anvendes i sundhedsvæsenet til forebyggelse og bekæmpelse af svampe.

Titel

Miconazol

Topikale (lokale) midler

Econazole

Clotrimazol

Ketoconazol

Godkendte indikation



Eksematøse hudlidelser inficeret med miconazolfølsomme svampe.



Orale infektioner forårsaget af miconazolfølsomme svampe.



Vaginit forårsaget af miconazolfølsomme svampe.



Eksematøse hudlidelser inficeret med econazolfølsomme svampe.



Hudinfektioner forårsaget af clotrimazolfølsomme mikroorganismer

som dermatofytter, gærsvampe (såsom Candida albicans),

skimmelsvampe og pityriasis versicolor.



Vulvo-vaginale infektioner forårsaget af clotrimazolfølsomme

mikroorganismer hovedsagelig gærsvampe (Candida albicans).



Hudinfektioner forårsaget af ketoconazolfølsomme svampe.



Seboroisk dermatitis i hårbunden.



Pityriasis versicolor. Pityriasis capitis (skæl i hårbunden).



Kryptokokmeningitis.

Kokcidioidomykose.

Invasiv candidiasis.

Mukøs candidiasis inklusive orofaryngeal og øsofageal candidiasis,

candiduri og kronisk mukokutan candidiasis.

Kronisk oral atrofisk candidiasis (øm mund efter protese), hvis

mundhygiejnen eller lokalbehandling er utilstrækkelig.

Vaginal candidiasis, akut eller recidiverende, når lokalbehandling ikke

er relevant.

Candida-balanitis,

når lokalbehandling ikke er relevant.

Dermatomykoser inklusive tinea pedis, tinea corporis, tinea cruris,

tinea versicolor og dermale

candida-infektioner,

når systemisk

behandling er indiceret.

Tinea unguinium (onykomykose), når alternativ behandling ikke er

relevant.

Mod tilbagefald af kryptokokmeningitis hos patienter med høj risiko

for recidiv.

Mod tilbagefald af orofaryngeal eller øsofageal candidiasis hos

patienter med hiv, som har høj risiko for recidiv.

For at reducere incidensen af tilbagefald af vaginal candidiasis (4 eller

flere episoder om året).

Mod

candida-infektioner

hos patienter med forlænget neutropeni

(f.eks. patienter med hæmatologiske maligniteter, der får

kemoterapi, eller patienter, der har fået hæmatopoietisk

stamcelletransplantation).

Vulvovaginal candidiasis.

Oral candidiasis.

Pityriasis versicolor.

Dermatomykoser.

Fungal keratitis.

Onykomykoser.

Invasiv aspergillose hos patienter med sygdom, hvor behandling med

amphotericin B elleritraconazol har været utilstrækkelig, eller hos

patienter med intolerans over for disse lægemidler;

Fusariose hos patienter med sygdom, hvor behandling med

amphotericin B har været utilstrækkelig, eller hos patienter med

intolerans over for amphotericin B,

Chromoblastomykose og mycetoma hos patienter med sygdom, hvor

behandling med itraconazol har været utilstrækkelig, eller hos

patienter med intolerans over for itraconazol,

Coccidioidomykose hos patienter med sygdom, hvor behandling med

amphotericin B, itraconazol eller fluconazol har været utilstrækkelig,

eller hos patienter med intolerans over for disse lægemidler,

Oropharyngeal candidiasis: som first-line behandling hos patienter,

der har alvorlig sygdom eller har nedsat immunforsvar, hos hvem

respons på lokal behandling forventes at være dårlig.

Patienter, der får kemoterapi til remissionsinduktion for akut myeloid

leukæmi (AML) eller myelodysplastiske syndromer (MDS), der

forventes at resultere i langvarig neutropeni og som har høj risiko for

at udvikle invasive svampeinfektioner;

Receptpligtigt

Receptpligtig/håndkøb*

Receptpligtig.

Fås i håndkøb.

Receptpligtig/håndkøb**

Fluconazol

Receptpligtig.

Produkter der indeholder azoler



Systemiske midler (intravenøs og tabletter)



Itraconazol

Posaconazol



Receptpligtig.



Voriconazol



Isavuconazol



Amorolfin

Terbinafin

Topikale (lokale) midler



Ciclopirox



Nystatin

Terbinafin



Andre svampemidler



Anidulafungin

Caspofungin



Micafungin



Amphotericin B

Lipidformuleringer

af amphotericin B



Modtagere af hematopoietisk stamcelletransplantation (HSCT), der

gennemgår en høj-dosis immunsuppressiv behandling for graft versus

host-sygdom og som har høj risiko for at udvikle invasive

svampeinfektioner.

Invasiv aspergillose.

Candidæmi hos non-neutropene patienter.

Fluconazol-resistente alvorlige invasive Candida-infektioner

(herunder C. krusei).

Alvorlige svampeinfektioner forårsaget af Scedosporium spp. og

Fusarium spp.

Profylakse mod invasive svampeinfektioner hos højrisikopatienter,

der har fået allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation

(HSCT).

Invasiv aspergillose.

Mucormycose-infektion, når behandling med amphotericin B ikke er

egnet.

Onychomykose uden involvering af neglematrix (neglesvamp).

Tinea pedis (fodsvamp).

Hudinfektioner forårsaget af dermatofyter som Trichophyton (f.eks.

Trichophyton rubrum, Trichophyton mentagrophytes, Trichophyton

verrucosum, Trichophyton violaceum), Microsporum canis og

Epidermophyton floccosum.

Pityriasis (tinea) versicolor som følge af Pityrosporum obiculare (også

kendt som Malassezia furfur).

Milde til moderate infektioner med neglesvamp forårsaget af

dermatofytter, gær- og skimmelvampe uden involvering af

negleleje/lunula.

Oral og gastrointestinal candidiasis.

Terbinafinfølsomme svampeinfektioner såsom Tinea corporis, Tinea

cruris og Tinea pedis (forårsaget af dermatofytte) når dette anses for

hensigtsmæssig på grund af infektionsstedet eller infektionens

sværhedsgrad eller omfang.

Onykomykose (terbinafinfølsom svampeinfektion i neglene)

forårsaget af dermatofytter.

Behandling af invasiv candidiasis.

Invasiv candidiasis.

Invasiv aspergillose hos patienter, der er refraktære eller intolerante

over for amphotericin B, lipidformuleringer af amphotericin B

og/eller itraconazol. Refraktion defineres som progression af

infektion eller manglende bedring efter mindst 7 dages forudgående

behandling med terapeutiske doser af effektivt antimykotisk

lægemiddel.

Empirisk behandling af formodede svampeinfektioner (som fx

Candida eller Aspergillus) hos febrile patienter med neutropeni.

Invasiv candidiasis.

Candidiasis i øsofagus hos patienter, hvor intravenøs behandling er

passende.

Profylakse mod Candida-infektion hos patienter, der gennemgår

allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation eller patienter, der

forventes at få neutropeni (absolut neutrofiltal < 500 celler/µl) i 10

dage eller mere.

Alvorlige infektioner forårsaget af amphotericinfølsomme svampe.

Invasive svampeinfektioner med amphotericin B følsomme svampe,

samt til behandling af formodet svampeinfektion hos neutropene

patienter, som trods bredspektret antibiotikabehandling fortsat er

febrile efter 5-7 dage.

Receptpligtig.

Fås i håndkøb.

Receptpligtig.

Systemiske midler (intravenøs og tabletter)

Receptpligtig.

*Nogle lægemidler der indeholder miconzaol fås i kombination med et binyrebarkhormon. Disse er på recept. Dette gælder også for miconazol til svamp i munden. De andre

miconazol produkter uden binyrebark hormon er i håndkøb.

** Shampoo 1% samt ketoconazol creme er håndkøb. Shampoo 2% er receptpligtig.

ONE HEALTH STRATEGI

MOD ANTIBIOTIKARESISTENS

JULI 2017

One Health Strategi mod antibiotikaresistens

Antibiotika skal bruges med omtanke

Resistens over for antibiotika er et stigende globalt problem, der truer menneskers og dyrs

sundhed. Regeringen sætter derfor fokus på området med en ny national strategi mod anti-

biotikaresistens.

Det er væsentligt at nedbringe forbruget af antibiotika, hvis udviklingen af resistens over for

antibiotika skal begrænses. Det skyldes, at forbrug af antibiotika udvikler, fremmer og holder

resistente bakterier i live. Antibiotika er receptpligtigt i Danmark, og det er altid en konkret

læge- eller dyrlægefaglig vurdering, om mennesker eller dyr skal behandles med antibiotika.

Danmark har i en lang årrække været et foregangsland, når det gælder forebyggelse af anti-

biotikaresistens. Udviklingen af antibiotikaresistens hænger tæt sammen med forbruget af

antibiotika til både mennesker og dyr, men selv om Danmark sammenlignet med andre

lande har et relativt lavt forbrug af antibiotika, har vi også herhjemme set en stigning i udvik-

lingen af resistente bakterier.

perspektiv på tværs af veterinær-, hu-

man- og miljøsektorerne ud fra en erkendelse af, at der er behov for at se sundhed for men-

nesker og dyr og hensynet til miljøet i en helhed. Der skal således tænkes i sammenhæn-

gende indsatser på tværs af det humane og det veterinære sundhedsområde samt miljøom-

rådet. Samtidig er det afgørende med en vedvarende indsats både nationalt og på tværs af

landegrænser.

Med denne strategi vil vi sætte rammen for en stærk og koordineret indsats på tværs af sek-

torer for bekæmpelse af antibiotikaresistens. Der skal sættes målrettet ind mod den stigende

resistensudvikling, så antibiotika også i fremtiden kan bruges til at behandle patienter på fx

sygehuse.

Nærværende strategi skal ses som en opfølgning på en række tidligere initiativer, bl.a. den

fælles antibiotika- og resistenshandlingsplan fra 2010, EU-rådskonklusionerne om antibioti-

karesistens vedtaget under det danske EU formandsskab i 2012 og endelig en nordisk de-

klaration om antibiotikaresistens vedtaget i forbindelse med Danmarks formandskab for Nor-

disk Ministerråd i 2015.

ber 2016, hvori FN bakker op om den globale handlingsplan om antibiotika, som blev lance-

ret i 2015. Den globale handlingsplan er udarbejdet af Verdenssundhedsorganisationen

WHO i samarbejde med fødevare-, landbrugs- og dyresundhedsorganisationerne FAO og

OIE. I juni 2016 vedtog EU et sæt nye rådskonklusioner om et styrket One Health samar-

bejde i EU. Den globale handlingsplan og EU-rådskonklusionerne fastlægger, at alle lande

skal udarbejde nationale handlingsplaner om antibiotikaresistens og -forbrug inden medio

2017. Af EU-rådskonklusionerne fremgår det, at alle EU-lande skal fastsætte konkrete natio-

nale målsætninger for antibiotikaresistens og -forbrug hos mennesker og dyr. I Danmark har

man allerede opsat mål for antibiotikaforbruget til dyr, og for mennesker vil der midt 2017

blive lanceret nye nationale målbare mål for antibiotikaforbrug til mennesker.

Strategien indeholder fem målsætninger, som tilsammen skal sætte rammen for fremtidige

indsatser mod antibiotikaresistens i Danmark, herunder nationale handlingsplaner og op-

sættelsen af målbare nationale mål for antibiotikaresistens og -forbrug hos mennesker.

Vi sætter med målsætningerne fokus på, at et ansvarligt antibiotikaforbrug skal reducere re-

sistensudviklingen, at der skal være en større indsats i forhold til forebyggelse af infektioner,

mere viden for at styrke målrettede indsatser, information og rådgivning om resistens og

smitteveje og endelig et stærkt internationalt samarbejde om at begrænse udviklingen af an-

tibiotikaresistens. De fem målsætninger vil samtidig sætte retningen for udarbejdelsen af de

nationale handlingsplaner, som skal følge op på strategiens overordnede målsætninger. I

arbejdet med målsætningerne skal der så vidt muligt anvendes en helhedsorienteret tilgang

til fremtidige indsatser, hvorved der inddrages hensyn til de samfundsøkonomiske konse-

kvenser, herunder de sundhedsøkonomiske omkostninger.

For at sikre fremdrift på området, vil vi som opfølgning på strategien gøre status efter 2 år

med henblik på at kortlægge den samlede indsats.

Sundhedsminister

Ellen Trane Nørby

Miljø- og fødevareminister

Esben Lunde Larsen

5 målsætninger for reduktion af antibiotikaforbrug og forebyggesle af resi-

stens i forhold til mennesker og dyr.

Et ansvarligt antibiotikaforbrug skal reducere

resistensudviklingen .........................................................................

Større indsats i forhold til forebyggelse af infektioner og

fremme af alternativer til antibiotika ................................................

Mere viden for at styrke målrettede indsatser .................................

Information og rådgivning om resistens og smitteveje ..................

Et stærkt internationalt samarbejde om at begrænse

udviklingen af antibiotikaresistens ..................................................

Et ansvarligt anitbiotikaforbrug skal

reducere resistensudviklingen

Det danske forbrug af antibiotika til både mennesker og dyr skal holdes på et

lavt og ansvarligt niveau. Reduktionen i forbruget af antibiotika skal fremad-

rettet fortsat fokuseres på de bredspektrede og kritisk vigtige antibiotika med

henblik på at fastholde det lave danske niveau for antibiotikaresistens.

Udvikling af resistens over for antibiotika hænger tæt sammen med, hvor meget og hvilke

antibiotika der bruges, og resistens kan opstå allerede fra første gang, der behandles med

antibiotika. Derfor bør antibiotika kun anvendes til mennesker og dyr, når det er nødvendigt.

Forebyggende behandling til dyr er ikke tilladt i Danmark. Resistente bakterier kan overføres

og smitte fra menneske til menneske eller fra dyr til dyr. Nogle af bakterierne kan også spre-

des mellem dyr og mennesker. Endelig kan resistente bakterier overføres fra miljøet til både

mennesker og dyr og omvendt.

I Danmark har der i mange år været et restriktivt forbrug af antibiotika til mennesker. I Dan-

mark udskrives 90 procent af det samlede humane antibiotikaforbrug i primærsektoren. De

resterende 10 procent bruges på hospitalerne. Når man ser på det samlede antibiotikafor-

brug til mennesker (dvs. både i primær- og sekundærsektor), havde Danmark i 2015 det 8.

laveste forbrug ud af 25 europæiske lande. Derfor vil sundhedsministeren i midt 2017 lan-

cere en ny national handlingsplan, hvor der vil blive opsat konkrete nationale målbare mål

for reduktion af antibiotikaforbruget til mennesker i Danmark, så Danmark i fremtiden kan

gøre det endnu bedre sammenlignet med andre europæiske lande. Målene udarbejdes med

input fra Det Nationale Antibiotikaråd.

Forbruget af antibiotika til produktionsdyr i Danmark ligger lavt i forhold til forbruget i euro-

pæisk sammenhæng. Danmark havde det 10. laveste forbrug blandt 29 europæiske lande i

2014. En flerårig indsats har reduceret forbruget til produktionsdyr og ændret forbrugsmøn-

steret mod et mere ansvarligt forbrug set i et One-Health perspektiv. Danmark har et meget

lavt forbrug af kritisk vigtige antibiotika til produktionsdyr sammenlignet med andre EU

lande.

Større indsats i forhold til forebyggelse af

infektioner og fremme af alternativer til

antibiotika

Antibiotikaforbruget skal mindskes ved at forebygge infektioner hos menne-

sker og dyr. Forbedret hygiejne og øget brug af vacciner skal bidrage til, at

behovet for antibiotika mindskes.

En bedre dyresundhed kan være med til at nedsætte forbruget af antibiotika. Dette kan ske

via bedre management i besætningen, bedre hygiejne, bedre diagnostik og forebyggende

brug af fx vacciner for at undgå sygdom. Også hos mennesker kan øget fokus på hygiejne

samt alternativer til antibiotika reducere resistensudviklingen. Alternativer til antibiotika skal

fremmes.

Bakterier har mange smitteveje. Man kan fx blive smittet ved fysisk kontakt, via luften, men-

nesker imellem eller ved berøring af inficerede overflader. Er bakterierne tilmed resistente,

kan det betyde både ringere behandlingsmuligheder samt langvarige og dyrere behand-

lingsforløb.

Patienter på sygehuse og plejehjem med et i forvejen svækket immunforsvar er særligt ud-

satte, hvis de smittes med resistente bakterier. Personer, der ellers er sunde og raske, kan i

sjældne tilfælde få alvorlige infektioner, fx i forbindelse med en operation. Antibiotikaresi-

stens kan derfor have betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser, fordi behandling af

resistente bakterier kræver behandling med mere specielle og dyrere antibiotika, ligesom

der skal sættes særlige foranstaltninger fx isolation - i værk for patienter, der er smittet

med resistente bakterier ved indlæggelse.

Smittespredning i sundhedsvæsenet og i landbruget kan begrænses med udstrakt brug af

god håndhygiejne, værnemidler (fx handsker og overtrækskittel), rengøring og desinfektion.

Derudover kan vacciner være med til at forebygge infektioner og dermed nedsætte forbruget

af antibiotika. Eksempler er den såkaldte pneumokok-vaccine mod lungebetændelse, der

indgår i børnevaccinationsprogrammet, og en vaccine til køer mod yverbetændelse forårsa-

get af E. coli- og stafylokokbakterier.

Mere viden for at styrke målrettede

indsatser

Indsatser på antibiotika-og resistensområdet skal bygge på et solidt viden-

skabeligt grundlag, som til stadighed skal udbygges gennem systematisk

overvågning og forskning.

Overvågning nationalt og internationalt skal anvendes og udbygges i takt

med ny viden om udvikling af antibiotikaresistens og forbrug.

Overvågning af antibiotikaresistens og -forbrug har været prioriteret højt i Danmark i mange

år og har siden 1995 været systematiseret gennem etableringen af DANMAP-programmet

(Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme). For-

uden at indsamle data om forbruget af antibiotika til både mennesker og dyr, indsamles der

humane resistensdata fra de klinisk mikrobiologiske afdelinger på sygehusene og resistens-

data fra overvågning i dyr og kød.

Overvågningsdataene danner udgangspunktet for at identificere udviklingen af nye resi-

stensproblematikker og giver mulighed for at målrette indsatserne på området herefter.

Blandt andet danner det konkrete datagrundlag om udvikling af antibiotikaresistens og -for-

brug grundlaget for udarbejdelsen af nationale retningslinjer og vejledninger. Derudover bru-

ges data i forbindelse med nye indsatser og myndigheders rådgivning.

Internationalt deltager Danmark også i monitoreringsnetværk for humant og veterinært anti-

biotikaresistens og -forbrug. På det humane område har EU-agenturet ECDC siden 2005

stået for indsamlingen af overvågningsdata for antibiotikaresistens og -forbrug hos menne-

sker i alle EU-lande. Veterinært forbrug indsamles via European Medicines Agency (EMA)

og publiceres årligt. Siden 2014 har EU på det veterinære område haft en harmoniseret

overvågning af resistensforekomst i dyr og kød i alle medlemslande. Det er afgørende fort-

sat at videreudvikle og forstærke overvågningssamarbejdet både for mennesker og dyr i EU

og globalt. Danmark har opfordret EU-Kommissionen til at indføre en obligatorisk overvåg-

ning af antibiotikaforbrug til dyr i hele EU. Danmark vil fortsat arbejde for dette, bl.a. i regi af

EU-Kommissionens nye handlingsplan, som blev offentliggjort i juni 2017. Danmark deltager

desuden i den nyetablerede EU One Health Netværksgruppe, hvor Danmark har mulighed

for løbende at påvirke arbejdet med forebyggelse af antibiotikaresistens.

Med målsætningen sættes der ligeledes fokus på forskning og ny viden som et afgørende

grundlag for arbejdet med forebyggelse af antibiotikaresistens. Der er løbende behov for at

få adgang til viden om antibiotikaresistens som grundlag for igangværende og fremtidige

indsatser. Til at forebygge antibiotikaresistens bør der således forskes i, hvordan antibiotika-

forbruget kan sænkes, herunder gennemføres forskning i alternativer til antibiotika.

Information og rådgivning om resistens og

smitteveje

Viden om ansvarlig anvendelse af antibiotika og sammenhængen til resi-

stensudvikling skal udbredes. Yderligere udbredelse af viden om antibiotika-

resistens er en væsentlig faktor i bekæmpelse af resistensudvikling og skal

understøtte en god og konstruktiv dialog med lægen og dyrlægen, når pati-

enter eller dyr har brug for behandling.

Det er væsentligt at nedbringe forbruget af antibiotika, hvis udviklingen af resistens over for

antibiotika skal begrænses. Det skyldes, at forbrug af antibiotika udvikler, fremmer og holder

resistente bakterier i live. Antibiotika er receptpligtigt i Danmark, og det er altid en konkret

læge- eller dyrlægefaglig vurdering, om mennesker eller dyr skal behandles med antibiotika.

Borgerne spiller også en afgørende rolle i forhold til antibiotikaforbrug, idet borgerne kan

medvirke til at holde antibiotikaforbruget nede ved at være tilbageholdende med at forvente

recept på antibiotika ved lettere sygdomstilfælde. Der lanceres hvert år nationale borgerret-

tede antibiotikakampagner i forbindelse med Europæisk Antibiotikadag den 18. november

og Verdenssundhedsorganisationens World Antibiotic Awareness Week, som afholdes i

samme uge som antibiotikadagen.

I Danmark følges den samlede nationale indsats mod antibiotikaresistens på både human-

og veterinærsiden af Det Nationale Antibiotikaråd. Antibiotikarådet blev etableret i 2010 og

skal bidrage til at sikre en samlet koordineret indsats med henblik på at nedbringe antibioti-

karesistens og -forbrug hos mennesker og dyr. I regi af Antibiotikarådet drøftes relevante

problemstillinger på området, og indsatser igangsættes.

Et stærkt internationalt samarbejde om at

begrænse antibiotikaresistens

Danmark skal fortsat engagere sig aktivt for at fremme samarbejdet med an-

dre lande om at bekæmpe antibiotikaresistens på globalt plan. Danmark ar-

bejder aktivt for at udbrede danske erfaringer til andre lande, ligesom Dan-

mark støtter og implementerer internationale strategier og handlingsplaner.

Antibiotikaresistens er et globalt sundhedsproblem, som kræver en fælles stærk og vedva-

rende indsats internationalt. Mange lande kæmper med større resistensproblemer end dem,

der er i Danmark, og mange af de resistente bakterier, som er i Danmark er blevet indført

med mennesker, dyr og fødevarer, der krydser landegrænser. Derfor er det vigtigt, at Dan-

mark fortsat og løbende har et tæt samarbejde med andre lande om bekæmpelse af antibio-

tikaresistens, og at Danmark bidrager til at udbrede viden og erfaringer på området.

Danmark har senest i 2015 taget initiativ til vedtagelsen af en nordisk deklaration om be-

kæmpelse af antibiotikaresistens i forbindelse med Danmarks formandskab for Nordisk Mini-

sterråd. Som følge af deklarationen blev der etableret en ny nordisk One Health strategi-

gruppe, som skal bidrage til videnudveksling mellem de nordiske lande, og at de nordiske

lande kan blive bedre til at påvirke og promovere initiativer i regi af bl.a. EU og FN. Danmark

deltager også aktivt på EU-plan i forhold til forhandlinger om nye regler for antibiotika på ve-

terinærområdet, ligesom Danmark aktivt støtter op om EU-Kommissionens nye antibiotika-

handlingsplan.

Danmark deltager desuden i EU-Kommissionens nyetablerede One Health Netværks-

gruppe, hvor Danmark har mulighed for løbende at påvirke EU-Kommissionens planlagte

aktiviteter på antibiotikaområdet. Internationalt deltager Danmark i aktiviteter bl.a. i regi af de

internationale organisationer FAO, OIE, WHO og CODEX, blandt andet med udarbejdelse af

guidelines for antibiotikaresistens og -forbrug.

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Tlf. 72 26 90 00

sum.dk

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

mfvm.dk

[email protected]

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18

SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 561

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 12-03-2018

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPLBT

Sagsnr.: 1801529

Dok. nr.: 546527

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. februar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 561 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 561:

”Hvordan

vil ministeren sikre, at dødeligheden for de patienter i Danmark, der har den

resistente variant af Aspergillus Fumigatus, ikke vil stige?”

Svar:

Med finansloven for 2018 prioriterede regeringen at styrke indsatsen mod antibiotika-

resistens, herunder overvågningen af nye resistensformer på Statens Serum Institut

med i alt 48 mio. kr. fra 2018-2021 og fremefter med 16 mio. kr. årligt. Som følge af

den aktuelle udvikling i azolresistente Aspergillus Fumigatus svampe opprioriterer Sta-

tens Serum Institut dette område inden for rammerne af denne bevilling.

Allerede medio 2018 påbegynder Statens Serum Institut etableringen af en national

human overvågning af azolresistens i svampe, hvortil der i 2018 prioriteres 0,9 mio. kr.

og efterfølgende 1,5 mio. kr. årligt. Etableringen af en national human overvågning af

azolresistens i svampe vil tilvejebringe et bedre overblik over infektioner med azolre-

sistente Aspergillus svampe, herunder resistensformer og udbredelse samt gøre det

muligt at følge udviklingen.

Derudover blev der den 2. marts 2018 afholdt møde mellem Statens Serum Institut,

Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, hvor problemstillingen blev drøftet. På baggrund

heraf blev det besluttet at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, som bl.a. skal

kigge på den eksisterende viden på området, og om der er områder, hvor der er behov

for mere viden, så vi har et godt grundlag for at vurdere, om der er behov for at iværk-

sætte yderligere tværministerielle initiativer på området.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Lisa Bugge-Toft